Tak, formand.
I flere tilfælde har skatteministeren slet ikke svaret på spørgsmålene.
Samme tendens gør sig gældende i skatteministerens besvarelse på flere henvendelser fra borgere og organisationer.
Ministeren har heller ikke her villet svare på spørgsmål om de beskæftigelsesmæssige, konkurrenceevnemæssige eller provenumæssige konsekvenser af en afskaffelse af ligningslovens § 33 A.
Skatteministeren har på ingen måde været villig til at give Skatteudvalget de oplysninger, som er nødvendige, for at Folketinget kan stemme om forslaget på det mest oplyste grundlag.
Derfor står jeg ret uforstående over for, at resten af partierne bag skattereformen føler sig i stand til at stemme for et forslag, når de negative konsekvenser stort set ikke er blevet belyst.
Jeg prøver at læse et eksempel op.
Det er svaret på spørgsmål nr.
65.
Spørgsmålet lyder:
»Ministeren anmodes om at redegøre for, hvorfor Skatteministeriet tilsyneladende ikke har lavet en konsekvensberegning af, hvad en ophævelse af ligningsloven § 33 A vil medføre for danske virksomheders omsætning.«
Svaret eller ikkesvaret lyder:
»Vækstdagsordenen er meget vigtig for regeringen, og derfor er jeg også meget glad for, at den skattereform, der nu bliver gennemført, understøtter væksten i Danmark og på sigt bidrager til at øge beskæftigelsen med mere end 15.000 personer.«
Det var første afsnit, hvor man ikke svarede på spørgsmålet.
Andet afsnit lyder:
»Samtidig understøtter skattereformen også en af erhvervslivets topprioritet mål, nemlig ønsket om at nedsætte skatten på arbejde, således at virksomhedernes konkurrenceevne og eksportmuligheder forbedres.«
Jeg tror, alle kan høre, at der ikke er svaret på spørgsmålet endnu.
Det sidste og tredje afsnit lyder:
»Endeligt kan så man vælge – som spørgeren gør – at tage et enkelt element ud.
Denne fremgangsmåde er jeg ikke enig i.
Skattereformpakken er og bliver en helhed, og den skal ses som en helhed.«
Altså, der bliver overhovedet ikke svaret på spørgsmålet.
Uden at have det endelige tal tror jeg, jeg har stillet omkring 15-20 spørgsmål af den slags, hvor der ikke er blevet svaret på et eneste.
Alle organisationer, der har henvendt sig med de samme problemstillinger, har ikke fået svar på et eneste.
Så er der spørgsmål nr.
66.
Nu kommer der samme problemstilling, bare i forhold til hvor mange arbejdspladser der mindskes.
Her henviser ministeren bare til svaret på det spørgsmål, jeg lige har læst op, hvor der altså ikke bliver svaret på noget som helst.
Det er stærkt kritisabelt, at vi i udvalgsbehandlingen ikke kan få svar på de spørgsmål, vi har brug for for at være fuldt oplyste om konsekvenserne, og at man samtidig puljer alle lovforslag sammen i en pakke, som gør, at de ikke bliver ordentligt lovbehandlet.
Mit gæt er som sagt, og jeg er ret sikker på, at der ikke er nogen af partierne bag skattereformen, som er modige nok til at tage ordet i dag og tage debatten om de her skadelige effekter, der er af skattereformen, for så kunne det være, at det også for alle andre ville blive synligt, at man ikke vil svare på, hvilke negative konsekvenser det har.
Jeg synes, det er fair nok, at man ikke er enig om de her ting, men vi må da være enige om, at vi alle sammen skal vedtage lovgivning på det mest oplyste grundlag, og det gør vi bestemt ikke i det her tilfælde.
I Dansk Folkeparti er vi modstandere af afskaffelsen af ligningslovens § 33 A, da omkostningerne ved afskaffelsen simpelt hen er alt for store.
Afskaffelsen af paragraffen vil ramme alt fra erhvervsliv til kirkelige organisationer, universiteter, nødhjælpsorganisationer osv.
Stort set alle høringssvar i det her tilfælde kommer med en lammende kritik og siger hold, hold, lad være med at vedtage det her.
Der er sågar kommet et brev fra 24 af landets største virksomheder, som advarer imod den her lovændring.
Tilsyneladende er det ikke gået ind hos nogen af de partier, der står bag skattereformen.
Nogle af de negative konsekvenser, der er ved en afskaffelse af ligningslovens § 33 A, er bl.a., at virksomhedernes konkurrenceevne bliver forringet dramatisk.
Det bliver sværere at finde medarbejdere, der vil tage en tørn i udlandet.
Udenlandske ansættelser vil ikke længere bidrage til en positiv udvikling i Danmark, der ansættes udlændinge til at udføre danske projekter i udlandet, hvilket gør, at danske medarbejdere mister værdifuld udenlandsk viden og erfaring.
I Dansk Folkeparti er vi ret sikre på og tror, ligesom alle høringssvarene også understreger, at de negative konsekvenser ved det her lovforslag klart vil undergrave det forventede skatteprovenu.
Derfor opfordrer vi meget til at stemme for Dansk Folkepartis ændringsforslag, som fjerner denne del af lovforslaget.
Så vil jeg springe videre til L 197, som handler om indeksering af afgifter.
Her er der nogle væsentlige problemstillinger, som taler imod dette lovforslag.
En af dem, jeg gerne vil nævne i dag, er en efterlysning af et svar fra skatteministeren på, hvorfor vi ikke har fået den her grænsehandelsrapport nu.
Hvorfor må vi ikke vide, hvad effekten af grænsehandelen har været de sidste par år, så vi kan lovgive på det rigtige grundlag?
Den skulle være kommet i juni måned, men bliver ved med at blive udskudt, og tro mig, om ikke det kunne tænkes, om det måske er for at skjule, at grænsehandelen er eksploderet.
Det er i hvert fald den tro og fornemmelse, man får, når man som dansker ser, hvordan det foregår ude i landet.
F.eks.
kan man i min lokalavis nu se, at der for 135 kr.
bliver arrangeret busture til grænsen, så folk kan komme ned at handle.
Jeg synes, det er utrolig ærgerligt, at vi ikke kan få den her grænsehandelsrapport.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at få skatteministeren til i dag at bekræfte, at han vil arbejde på, at vi inden tredjebehandlingen på torsdag kan få klarlagt den her grænsehandel, så vi lovgiver på et ordentligt grundlag.
En anden væsentlig problemstilling er, at vores nabolande simpelt hen ikke indekserer deres afgifter.
I Tyskland har de ikke hævet deres afgifter på øl de sidste 20 år, og Tyskland har ligesom Sverige slet ikke nogen afgift på læskedrikke og ingen fedtafgift.
Det gør jo bare, at spændet mellem de danske og de andre landes afgifter bliver større og større, og dermed bliver der mere og mere grænsehandel, mindre skatteprovenu og tabte arbejdspladser.
For i Dansk Folkeparti synes vi, at vi skal bevare de her arbejdspladser i Danmark, så derfor burde man stedet for tilstræbe at få bragt grænsehandelen ned og få nogle af de helt hårde afgifter bragt ned i stedet for op.
Omfanget af grænsehandelen er fuldstændig løbet løbsk.
Det er sådan nu, at hver fjerde øl sælges syd for grænsen og hver tredje sodavand sælges syd for grænsen.
Der kom også en opgørelse den dag, hvor vi havde førstebehandlingen herinde, om, at vi er oppe på, at 57 pct.
af alle danskere inden for det seneste år har handlet i de tyske grænsebutikker.
Det skriger jo på, at der er behov for, at vi får den her grænsehandelsrapport, inden vi vedtager lovene ved tredjebehandlingen, så vi kan få syn for, hvordan grænsehandelen har udviklet sig.
Så jeg vil jeg i øvrigt her til sidst nævne, at jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt, at man i pressen kan se, at stort set alle partier i Folketinget snakker om, at man vil afskaffe fedtafgiften, når vi med L 197 forhøjer den med 15 pct.
frem mod 2020.
Jeg synes, det tegner et noget utroværdigt billede, og det virker, som om man prøver at foregøgle vælgerne, at man vil afskaffe en skadelig fedtafgift, og så gør man det stik modsatte i Folketingssalen.