Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-rende forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, person-skatteloven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegræn-sen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsenfor familier med høje indkomster m.v.)

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til for-slag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskattelo-ven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, eks-tra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen forfamilier med høje indkomster m.v.)

Organisationer

AC – AkademikernesCentralorganisation

Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærknin-

ger

AC vurderer, at det samledeaftalekompleks – bortset frafremrykning af pensionsbe-skatningen, skærpelse af sam-beskatningen af dansk og uden-landsk indkomst samt be-grænsning af finansieringen afforskeres rejseomkostning –som positivt og et skridt i denrigtige retning.AC finder, at der fortsat kanSe kommentaren til DJØFvære behov for at lette skattenpå arbejdsindkomst for at sikreet tilstrækkeligt udbud af ar-bejdskraft.Advokatrådet har ikke be-mærkninger til lovforslaget.ATP – Arbejdsmarkedets Til-lægspension har ikke bemærk-ninger til lovforslaget.Arbejdsmarkedsstyrelsen harikke bemærkninger til lovfors-laget.Bornpass – Bornholms Passa-gerforening (BP) påpeger detbornholmske samfunds særligesammensætning, der er prægetaf sæsonbetonet arbejde, højgennemsnitsalder i befolknin-gen, lavt fødselstal, lav andelaf højtuddannede, lavere tekno-logisk udvikling i forhold tilresten af Danmark m.v.Det betyder, at navnlig nedsæt-telsen af rejsefradraget har stordirekte og negativ effekt påBornholm. Bornholmerne fårikke samme værdi af det øgedebeskæftigelsesfradrag, somkollegaer på f.eks. SjællandNedsættelsen af rejsefradrageter ikke en del af nærværendelovforslag, men derimod lov-forslaget om ændring af lig-ningsloven, kildeskattelovenog personskatteloven (Nedsæt-telse af loftet over rejsefra-Side 2

drag, beskatning ved arbejds-udleje, øget beskatning af fribil og beskatning af fuldt skat-tepligtiges udenlandske løn-indkomst). Der henvises tilhøringsskemaet til dette lov-forslag, hvor bemærkningen erkommenteret.BP opfordrer kraftigt til, atbesparelserne på forsvaret ikkebetyder en hel eller delvis ned-læggelse af Almegårds Kaser-ne.BP finder det dobbeltmoralsk,at regeringen og aftaleparternevil tilskynde til anskaffelse afmere brændstoføkonomiskbilkørsel, når der ikke gørestilsvarende i relation til denoffentlige transport. Bornholmbetjenes af brændstofslugendekatamaranfærger.Forsvaret ligger uden for Skat-teministeriets ressort. Og derer ikke taget endelig detaljeretstilling til besparelserne forforsvaret.Som det fremgår af aftalen omen skattereform, er det vigtigt,at tilskynde til en mere brænd-stoføkonomisk bilkørsel. For-slaget indebærer, at personer,der har en personbil med stortbrændstofforbrug bliver be-skattet højere end nu. Det ervanskeligt at se, at dette finan-sieringselement til skattere-formen er relevant at sammen-ligne med den offentligetransport til Bornholm.

Forslagene falder uden forBP påpeger, at bornholmskevirksomheder har store fragt- aftale om en skattereform.udgifter. Dette og sammensæt-ningen i det bornholmske sam-fund indebærer, at skatterefor-men kun har en ringe direktepositiv indvirkning på Born-holm. BP opfordrer i stedet tilen kraftig nedsættelse billetpri-serne til og fra øen, som vilhave en langt mere værdifuldvirkning for øens virksomhederog bornerne.BP opfordrer skatteministerentil at se velvilligt på særord-ninger for Bornholm.Børne- og Ungdomspædago-gernes Landsforbund (BUPL)finder det positivt, at beskæfti-gelsesfradraget forhøjes, menhavde gerne set, at skattere-formen også indebar mærkbare

incitamenter til øget beskæfti-gelse for ansatte på deltid.Lettelserne i topskatten vil om-fatte relativt få pædagoger.BUPL havde hellere set enanden mere balanceret priorite-ring.BUPL vurderer, at den ind-komstgraduering af børne- ogungeydelsen som indgår i lov-udkastet udelukkende er afsymbolsk værdi. BUPL finderogså, at tiltaget sender et heltforkert signal til forældre om atbetragte børnechecken som etskatteteknisk instrument.

Indkomstaftrapningen af bør-ne- og ungeydelsen er en delaf finansieringen af den sam-lede skattereform, og den skalderfor ses i sammenhæng medhele skattereformen, hvoribl.a. grænsen for topskat for-højes og beskæftigelsesfradra-get næsten bliver fordoblet ogfor enlige forsørgere tredoblet.Forslagene om en børnecheckmålrettet pædagogisk udvik-ling m.v. falder uden for afta-len om en skattereform.

BUPL har den holdning, atbørnechecken bør ses som etbørnepolitisk instrument, somgår til børns behov, og helst tilbørnenes behov for pædago-gisk udvikling i institutioner ogdeltagelse i fællesskaber og isamfundet.BUPL finder det meningsløstat give forældrene tilskud medden ene hånd for umiddelbart iårene efter med den andenhånd at kræve det tilbage itakstbetaling.BUPL finder, at skattereformensamlet set vender den tungeende nedad i meget højere gradend i regeringens oprindeligeudspil. Finansieringen skerhovedsaligt med store bespa-relser på sociale sikringsydel-ser, som også rammer alminde-lige lønmodtagere – eksempel-vis pædagoger - der midlerti-digt rammes af ledighed, syg-dom, skader el.lign.Dette svækker efter BUPL’sopfattelse den danske model.

BUPL stiller sig yderst tviv-lende i forhold til, hvorvidtreformens angiveligt positiveønskede effekter kan indfris -eksempelvis incitamenter tiløget arbejdsudbud og øget be-skæftigelse generelt.Det er BUPL’s samlede vurde-ring, at reformen samlet setopererer med betydelige øko-nomiske gevinster fra tilbage-løb, adfærdsændringer og job-skabelse. Det giver usikkerhedom aftalens samlede økonomi-ske balance. Det indebærerefter BUPL’s opfattelse storerisici for, at der ikke opstår deøkonomiske positive gevinster,som skal være med til at frem-tidssikre de offentlige budget-ter.BUPL henviser også til hø-ringssvaret fra FTF.CKR – Center for Kvalitet CKR – Center for Kvalitet ii ErhvervsreguleringErhvervsregulering vurderer, atforslaget ikke har administrati-ve konsekvenser for erhvervs-livet.Dansk Arbejdsgiverfor-Dansk Arbejdsgiverforeningening - DA(DA) oplyser, at sagen falderuden for DA´s virkefelt, og atorganisationen derfor ikke øn-sker at afgive bemærkninger.Danske AdvokaterDa moderen som udgangs-punkt er modtager af børne-checken, er det Danske Advo-katers opfattelse, at forslagetom at indkomstaftrappe børne-checken medfører en klar dis-kriminering af kvinder, da deved en indkomst på over700.000 kr. altid vil få beskåretbørnechecken, mens mænd kunvil få en beskæring, hvis de ergift eller undtagelsesvist mod-tager børnechecken.

Skattenedsættelserne i refor-men er fuldt finansieret op-gjort i varige virkninger eftertilbageløb.Herudover svækker skattere-formen ikke, men styrker deoffentlige finanser i fremtiden.Der er kun begrænset usikker-hed på disse provenuvurderin-ger. Det medgives, at der erstørre usikkerhed på vurderin-gerne af de adfærdsmæssigekonsekvenser, men usikkerhe-den går begge veje, og de po-sitive adfærdsmæssige konse-kvenser kan være undervurde-ret. Indregnes de adfærdsmæs-sige konsekvenser, sker der enstyrkelse af de offentlige fi-nanser på 2,74 mia. kr. målt ivarig virkning.

Det er korrekt, at det som of-test vil være moderen, der vilfå aftrappet børne- og unge-ydelsen i henhold til sin ind-komst, da det jo er moderen,der modtager ydelsen. Veddette forslag ændres der ikkepå, hvem der er ydelsesmodta-geren. Når man vælger at af-trappe en ydelse, skal ydelsennaturligvis aftrappes hos ydel-sesmodtageren. Der kan ogsåvære situationer, hvor det kuner faderen, der får aftrappetydelsen, fordi han er ydelses-modtager. Dette forslag dis-Side 5

kriminerer derfor ikke på bag-grund af køn, da alle ydelses-modtagere vil få aftrappet de-res børne- og ungeydelse påsamme vis, uanset køn.Danske Advokater foreslår, atforslaget enten rettes ved atreglerne gøres ens for samle-vende og ægtefæller, eller dergives adgang for samlevendetil at vælge, at børnechecken istedet udbetales til faderen.Danske Advokater beder om enbekræftelse af, at en klage an-gående forhøjet beskæftigelses-fradrag for enlige forsørgereikke omfattes af reglerne omomkostningsgodtgørelse.Der henvises til kommentarentil Ældresagen om et hus-standsindkomstbegreb.

Dansk Aktionærforening be-klager, at det ikke er muligt iløbet af den centrale ferieperi-ode at vurdere detaljerne i for-slagene i den ønskede grad.Dansk Aktionærforening harderfor udelukkende nogle poli-tiske kommentarer vedrørendeto af de andre forslag, der sam-tidigt blev sendt i høring.Dansk Byggeri kvitterer for, atder fra politisk hold sendes ethelt konkret signal om, at detskal kunne betale sig at arbejdeog at yde en ekstra indsats.Samtidig indikerer lovforslageten indrømmelse af, at for man-ge danskere i dag betalertopskat.Dansk Byggeri har længe op-fordret til at hæve topskat-tegrænsen, så færre håndvær-kere skal betale topskat - pålinje med skolelærer og syge-plejersker, der ikke burde væremålgruppe for topskat. Lov-forslaget kommer for størstede-lens vedkommende dette ønskeSide 6

i møde. Fra at der i 2012 ernæsten 10 pct. af murerne ogtømrerne, der betaler topskat,vil der med skattereformensindfasning i 2013 være ca. 5pct., der betaler topskat, fal-dende til ca. 2 pct. i 2022. Dethilser Dansk Byggeri velkom-men.Dansk Erhverv ser overordnetpositivt på den samlede skatte-reform. På positivsiden tællerforøgelsen af topskattegrænsenog beskæftigelsesfradraget, athalvdelen af finansieringenhentes udenfor skattesystemet,at iværksætterskatten ophævesog at afskrivningsgrundlagetøges.På negativsiden tæller, attopskattesatsen ikke sænkes ogaftrapningen af børne- og un-geydelsen for høje indkomster,som svarer til en øget margi-nalskat.Aftalen om en skattereformhar til formål at sikre, at detbedre kan betale sig at arbejdeog at skabe tusindvis af nyedanske arbejdspladser. Deforeslåede skattelettelser skalfinansieres, og aftalen sikrer,at der set er skabt en rimeligog fornuftig reform, der erfuldt finansieret.

Selvom forhøjelsen af beskæf-tigelsesfradraget er relativt dyrtat gennemføre i forhold til ef-fekten på arbejdsudbuddet,støtter Dansk Erhverv tiltaget,fordi det stimulerer samfunds-økonomien via øget privatfor-brug.Dansk Erhverv anerkender, atdet ekstra beskæftigelsesfra-drag for enlige forsørgere ervelegnet til at skabe maksimalarbejdsmarkedsmæssig delta-gelseseffekt for enlige forsør-gere. Dansk Erhverv er dogbetænkelig ved, at forslagetindbyder til socialt bedrageri,og så derfor hellere at løsnin-gen havde været sænkning afvisse overførselsindkomster.Forslaget forventes ikke i hø-jere grad end i dag at tilskyndetil socialt bedrageri. Der erallerede stor fokus på at be-kæmpe socialt bedrageri. Deter kun de enlige forsørgere,der i forvejen har ret til ogmodtager det ekstra børnetil-skud, som kan få det ekstrabeskæftigelsesfradrag, og derer allerede en vis kontrol meddenne persongruppe.Side 7

Der henvises til kommentarenDansk Erhverv er særdelesgodt tilfreds med den hævede til DJØF.topskattegrænse, der indebæreren markant styrkelse af ar-bejdsudbuddet. Dansk Erhvervså dog gerne, at selve topskat-tesatsen var blevet sænket.Dansk Erhverv anbefaler, atder politisk tilstræbes en fastmekanisme, der som supple-ment til de årlige § 20-regule-ringer sikrer, at antallet aftopskatteydere ikke fremadret-tet kommer til at overstige en½ mio.Med de foreslåede forhøjelseraf topskattegrænsen frem til2022, der i henhold til gæl-dende regler fra 2014 supple-res med en årlig § 20 regule-ring, vil antallet af topskattey-dere i 2022 være nået ned pået niveau, der ikke er set siden1986. Der synes således ikkeat være behov for yderligerekomplicerede reguleringsbe-stemmelser af topskatte-grænsen.Aftrapningen af børne- ogungeydelsen for familier medhøje indkomster er et af finan-sieringsforslagene, der samti-digt sikrer en rimelig socialbalance i skattereformen.Indførelsen af en indkomstaf-trapning af børne- og unge-ydelsen vil isoleret set betydeen større marginalskat for per-soner, der har et topskat-tegrundlag på mindst 700.000kr. og derfor får nedsat børne-og ungeydelsen. Men den skalses i sammenhæng med heleskattereformen, som bl.a. hæ-ver grænsen for, hvornår manskal betale topskat og næstenfordobler beskæftigelsesfra-draget.

Datatilsynet har ikke bemærk-ninger til lovforslaget.DAF – Danmarks Auto-DAF – Danmarks Automobil-mobilforhandler Forening forhandler Forening har ikkebemærkninger til lovforslaget.DI - Dansk IndustriDI - Dansk Industri (DI) finderdet positivt, at regeringen samtVenstre og Det KonservativeFolkeparti er fundet sammenom en skattereform, som leve-rer reelle skattelettelser og bi-drager til at sænke det for højedanske skattetryk.DI kvitterer for mindreregule-ringen af indkomstoverførsler-ne, som vil styrke tilskyndelsentil at gå fra passiv forsørgelsetil beskæftigelse.DI kvitterer også for den højere Der henvises til kommentarentopskattegrænse, som indebæ- til DJØF.rer, at ca. 275.000 personerløftes ud af topskatten. DI sådog gerne, at aftalen havdeindeholdt en lavere skat på densidst tjente krone.DI så også gerne, at parternevar blevet enige om at fjerne deelementer, som forringer ogfordyrer vilkårene for virk-somhederne i Danmark. Detgælder f.eks. den bebudedeafgiftsindeksering, nedsættelseaf loftet over rejsefradraget ogforringelse af vilkårene forudstationerede danskere.Der henvises til kommentarentil Dansk Erhverv. De nævnteforslag er ikke en del af nær-værende lovforslag, men der-imod en del af forslag til lov-forslaget om ændring af lig-ningsloven, kildeskattelovenog personskatteloven (Nedsæt-telse af loftet over rejsefra-drag, beskatning ved arbejds-udleje, øget beskatning af fribil og beskatning af fuldt skat-tepligtiges udenlandske løn-indkomst) og forslag til lovom ændring af lov om forskel-lige forbrugsafgifter, øl- ogvinafgiftsloven, brændstoffor-brugsafgiftsloven, registre-ringsafgiftsloven, vægtafgifts-loven, tonnageskatteloven ogforskellige andre love (Indek-sering af forskellige punktaf-gifter og de løbende bilafgif-ter, regulering af tonnageskat-Side 9

ten, forhøjelse af udlignings-afgiften og forlængelse af af-giftsfritagelsen for brint- ogelbiler). Der henvises til hø-ringsskemaet til disse lovfors-lag, hvor bemærkningerne erkommenterede.DI opfordrer til at skatterne og Forslagene falder uden forlovforslaget.afgifterne reduceres for er-hvervslivet, og at selskabsskat-ten igen bliver konkurrence-dygtig.DI opfordrer til, at det ikkeindføres aftrapningen af børne-og ungeydelsen for personermed høje indkomster. Forslagetmedfører en de facto forhøjelseaf den i forvejen meget højemarginalskat med forventeligeffekt på arbejdsudbud, vækst,velstand og skattebetaling tilfølge. Hertil kommer, at deadministrative omkostningermå anses for meget høje i lysetaf den beskedne varige prove-nueffekt.DJØF vurderer det samledeaftalekompleks - bortset franogle graverende undtagelsernemlig fremrykning af pensi-onsbeskatning, skærpelse afsambeskatningen af dansk ogudenlandsk indkomst samtbegrænsning af finansiering afforskeres rejseudgifter – somforholdsvis positivt.DJØF vil dog bemærke, at let-telsen af skatten på arbejdsind-komst ikke resulterer i det be-tydelige ryk, som vil værenødvendigt for at øge arbejds-udbuddet af den langsigtedemest efterspurgte arbejdskraft,idet grænsen for betaling aftopskat ikke blev hævet til-strækkeligt.Den forholdsvis beskedne let-telse af topskatten indebærer,Der henvises til kommentarentil Dansk Erhverv.For så vidt angår de admini-strative omkostninger, så erudgifterne nødvendige for atsikre, at udbetalingen af bør-ne- og ungeydelsen fortsat kanforetages så enkelt og automa-tisk som muligt.

Regeringen og aftaleparternehar indgået en aftale om envæsentlig og ambitiøs skatte-reform, som også i det langeperspektiv kan hjælpe danskøkonomi på fode igen. Skattenpå arbejde nedsættes med i alt14 mia. kr. frem mod 2020. Afde 14 mia. kr. anvendes ca. 9,4mia. kr. til forhøjelse af be-skæftigelsesfradraget og detekstra beskæftigelsesfradragtil enlige forsørgere. HertilSide 10

kommer, at ca. 1/3 af de 14mia. kr. – eller ca. 4,8 mia. kr.- anvendes til at forhøje græn-sen for, hvornår man skal be-tale topskat.På længere sig vil skattere-formen bidrage til at øge ar-bejdsudbuddet og dermed be-skæftigelsen svarende til ca.15.800 fuldtidsjob, heraf 9.000som følge af øget deltagelseog ca. 6.800 som følge af flerearbejdstimer fra de i forvejenbeskæftigede.Regeringen og aftaleparternelægger vægt på tryghed omboligbeskatningen og er derforenige om, at ejendomsværdi-skatten og skatteværdien afrentefradraget fastholdes sva-rende til gældende lovgivningfrem til 2020.

DKR – Det Kriminalpræ- DKR – Det Kriminalpræventi-ventive Rådve Råd har ikke bemærkningertil lovforslaget.Dommerfuldmægtig-Dommerfuldmægtigforeningenforeningenhar ikke bemærkninger til lov-forslaget.FDS – Foreningen af Dan- FDS – Foreningen af Danskeske SkatteankenævnSkatteankenævn har ikke be-mærkninger til lovforslaget.FinansforbundetFinansforbundet finder, at løn-sumsafgiften er en særdelesuheldig måde at beskatte virk-somhederne på. Navnlig i enperiode med mange fyringer erdet uheldigt, at virksomhedernepålægges en skat, der er af-hængig af lønsummens størrel-se.Lønsumsafgiften er ifølge Fi-nansforbundet på et historiskhøjt niveau, og en yderligereforøgelse vil forstærke denuheldige effekt på beskæftigel-sen.Finansforbundet vil foretrækkeen forøgelse af beskatningenfor sektoren i givet fald sker i

form af en balancebeskatningog henviser til Finansforbun-dets tidligere fremsatte forslagherom.Finanssektorens Arbejdsgiver-forening (FA) kan på det over-ordnede plan tilslutte sig måletmed de fremlagte forslag, idetde samlet set kan bidrag et øgetarbejdsudbud, forøgelse afdanske virksomheders konkur-renceevne samt en bedre ba-lance på de offentlige finanser.FA påpeger, at det er vigtigt, atskattereformen ikke fratagerlysten til at arbejde. I den for-bindelse finder FA det positivt,at beskæftigelsesfradraget for-højes. Forhøjelsen af topskat-tegrænsen er et skridt i denrigtige retning, men utilstræk-kelig, når topskattesatsen ikkenedsættes.FSR – Danske Revisorer (FSR)foreslår en sproglig præcise-ring af den foreslåede bestem-melse om ekstra beskæftigel-sesfradrag til enlige forsørgereog en anden mindre lovtekniskændring.FTF er generelt positiv overfor,at der sker lettelse af skatten påarbejdsindkomst. Skatterefor-men vil betyde, at kun ca. 8pct. af FTF’erne vil skulle be-tale topskat.FTF er dog stærkt utilfredsmed, at skattelettelserne finan-sieres af de svage grupper,hvorved der sker en udhulingaf dagpengene. På det punktbidrager skattereformen til atbalancen mellem fleksibilitetog vilkår ved ledighed forryk-kes i en uheldig retning og kanogså resultere i en uheldigsamfundsmæssig udvikling,med borgere, som er uden forog på kanten af arbejdsmarke-det.Der henvises til kommentarentil DJØF.

Der vil fortsat ske en opregu-lering af overførslerne, menopreguleringen bliver mindreend ellers. På trods af den af-dæmpede regulering af over-førslerne i perioden 2016-2023forventes en samlet realvækst.Kombineret med ændringernei skattesystemet giver den af-dæmpede regulering en øgetgevinst for ledige ved atkomme i beskæftigelse, samti-dig med at overførslerne beva-rer deres købekraft.Side 12

Det sikres også, at der kan skeen opprioritering af dem, derhar allermindst at gøre med,og som ikke kan komme ud påarbejdsmarkedet igen.Desuden vil folkepensionister,der kun har pensionen, få enforhøjelse af ældrechecken, ogførtidspensionister på gammelordning får mulighed for atovergå til den nye ordning.Pensionister med lave ind-komster bliver fuldt kompen-seret for den afdæmpede regu-lering.FTF havde langt hellere set, at Der henvises til kommentarenskattelettelserne blev finansie- til DJØF.ret via en forøgelse af bolig-skatterne eksempelvis afskaf-felse af skattestoppets for ejen-domsbeskatning.FTF er positiv over for det eks-tra beskæftigelsesfradrag forenlige forsørgere. Men FTF erbetænkelig ved, at fradragetberor på civilstand, da det kanskabe grobund for, at personerindretter deres familiemønsterefter skattesystemet. Tilsva-rende problem gør sig gælden-de i forhold til børne- og unge-ydelsen.I skattelovgivningen er der iforvejen en række sambeskat-ningseffekter, der kun gælderfor ægtepar, og hvor det derforer fordelagtigt at være gift. Påandre områder end det skatte-mæssige findes også regler,hvor det er fordelagtigt at væregift. I øvrigt er der ofte ogsåandre faktorer end de rent ju-ridiske, der kan have indfly-delse på, hvordan en familieindretter sig. Hverken det eks-tra beskæftigelsesfradrag ellerindkomstaftrapningen af bør-ne- og ungeydelsen vurderesderfor at have den store betyd-ning for, hvordan personerindretter deres familiemønster.

balancebeskatningHåndværksrådet finder, at skat-tereformen indeholder mangegode elementer bl.a. en forhø-jelse af topskattegrænsen, somkan være med til at øge ar-bejdsudbuddet. Det vil gavnesmå og mellemstore virksom-heder, at deres medarbejderhermed får et stærkere incita-ment til at levere en ekstra ar-bejdsindsats, samtidig med atproduktiviteten øges.Håndværksrådet konstaterer, at Indfasningen af nedsættelserneindfasningen af beskæftigelses- af indkomstskatten er afstemtefter mulighederne for at tilve-fradraget tager lang tid.jebringe samfundsøkonomiskforsvarlig finansiering.Håndværksrådet er overordnet Der henvises til kommentarentil DJØF.tilhænger af skattemæssigetiltag, der kan fremme virk-somhedernes incitament til atøge deres investeringer. Det vilpå den korte bane indebæreflere i beskæftigelse, men be-skæftigelseseffekten som følgeaf tillægsaftalen til skattere-formen (Aftalen om at øge ogfremrykke erhvervsinvesterin-ger) er ikke synderlig stor.Skattereformen giver i sig selvet øget arbejdsudbud, menoverordnet tager det for langtid, før den fulde beskæftigel-sesgevinst ved reformen hø-stes.Håndværksrådet bifalder, atfinansieringselementerne gene-relt indfases langsommere endlempelserne, hvilket er nød-vendigt af hensyn til konjunk-tursituationen.IT-Universitetet bemærker, atbeskrivelserne på nogle af om-råderne i lovforslaget er af me-get overordnet karakter. IT-Universitetet kan derfor ikketage stilling til, om reglerne vilfå betydning for universitetetSide 14

og dets ansatte.Kommunernes Landsforening(KL) har ingen bemærkningertil det materielle indhold i lov-forslaget.KL påpeger dog, at lovforsla-get og flere af de øvrige forslagvil have stor betydning for dekommuner, der overvejer atselvbudgettere deres skatte-grundlag for 2013. Det er der-for vigtigt, at der er klarhed omde samlede provenumæssigekonsekvenser, og ikke mindsthvordan korrektionen for denenkelte kommunes skatte-grundlag for 2013 skal foreta-ges.De samlede økonomiske kon-sekvenser søges belyst fleresteder i lovpakken, men fleresteder beror konsekvensvurde-ringen på skøn.KL foreslår derfor, at de pro-venumæssige konsekvenser afdette og de øvrige lovforslag i2013 gøres til genstand for endrøftelse mellem embedsmændfra Skatteministeriet og KL.Landbrug og Fødevarer finder,at den højere grænse fortopskat og det højere beskæfti-gelsesfradrag er gode tiltag, dervil styrke incitamentet til atarbejde – også for de laverelønnede.Landbrug og Fødevarer finderdet positivt, at skattereformensænker skatten på arbejde medhenblik på at give øget reallønog øge arbejdsudbuddet. Hen-sigten er, at løntrykket dæm-pes, og Danmark forbedrer sinkonkurrenceevne.Landbrug og Fødevarer læggervægt på, at skattereformen gi-ver skattelettelser for 7 mia. kr.Side 15

Vurderingen af de provenu-mæssige konsekvenser, herun-der lovforslagets konsekvenserfor den kommunale økonomi,er baseret på det bedst muligetilgængelige grundlag.Det fremgår endvidere af lov-forslagets bemærkninger,hvorledes der skal ske efterre-gulering af det kommunaleskattegrundlag for 2013 for dekommuner, der vælger at selv-budgettere deres udskriv-ningsgrundlag.Skatteministeriet tager gerneen drøftelse med KL af detekniske detaljer for beregnin-gerne af efterreguleringen,som skal opgøres i 2015 ogafregnes i 2016.

og at der gennemføres offentli-ge besparelser på 3,7 mia. kr.Landbrug og Fødevarer finderdog ikke, at skattereformen ertilstrækkelig ambitiøs.Landbrug og Fødevarer finderendvidere, at der mangler fo-kus på omkostningslettelser forerhvervslivet.Landsorganisationen i Dan-mark (LO) ser skattereformensom et skridt i den rigtige ret-ning, der skal sikre en gevinsttil almindelige lønmodtageregennem et højere beskæftigel-sesfradrag og en højere grænsefor betaling af topskat. Der ersamtidig i hovedparten af fi-nansieringselementerne forsøgtat sikre en rimelig fordelings-profil.LO finder det positivt, at ho-vedparten af skattelettelser erbrugt til at fordoble beskæfti-gelsesfradraget. Det vil pri-mært gavne de lavtlønnede ogpersoner med almindelige ind-komster. En meget stor del afLO’s medlemmer vil få fuldgevinst af dette element.LO roser også, at grænsen fortopskat hæves, så mange al-mindelige lønmodtagere heltvil undgå at betale topskat ogsamtidig sikre, at de bedst stil-lede stadig betaler en rimeligmerskat gennem topskatten.LO finder det problematisk, at Der henvises til kommentarenfinansieringen blandt andettil FTF.sker ved en mindrereguleringaf overførselsindkomsterne.Personer med høj ledighed vilfå lavere indkomster. Personermed lav ledighed vil dog sam-let set vinde på skattereformen.LO ser dog gerne, at man somForslaget falder uden for afta-Side 16

led i skattereformen justerer de len om en skattereform.gældende regler for fradrag forfagforeningskontingent, somblev forringet i forbindelsemed den tidligere regeringgenopretningsplan.Lederne finder, at reformengiver et incitament til at trædeind på arbejdsmarkedet og til atøge arbejdsudbuddet for dem,der befinder sig på arbejdsmar-kedet. Det skal kunne betalesig at arbejde, og derfor er Le-derne samlet set tilfreds medskattereformen og finansierin-gen af den.Lederne fremhæver særligt, atforhøjelsen af beskæftigelses-fradraget i kombination medforhøjelsen af topskattegræn-sen giver en god balance, og atder er bred politisk opbakningtil reformen.Lederne bemærker, at reformeni princippet er underfinansiereti starten, at det den manglendefinansiering utraditionelt dæk-kes af muligheden for fordelag-tig fremrykket beskatning afkapitalpensioner. Dette tiltagopfatter Lederne som helt en-keltstående tilrettet den aktuel-le situation.Lederne ser den økonomiskeindsprøjtning som en fordel ibestræbelserne for at skabefornyet optimisme og vækst iDanmark.Rigsrevisionen har ikke be-mærkninger til lovforslaget.Roskilde Universitet har ikkebemærkninger til lovforslagetRådet for Socialt UdsatteDer henvises til kommentaren(RSU) finder, at skatterefor-til FTF.men vil indebære en yderligeremarginalisering af socialt ud-satte mennesker og mennesker,som er nødt til at leve af over-førselsindkomster.Side 17

RSU bemærker, at lovforslagetgør grundigt rede for skattere-formens konsekvenser for Gi-ni-koefficienten, virkningernepå indkomstdeciler og familie-typer. RSU vil opfordre til, atder også fremlægges beregnin-ger af reformens virkning forantallet og andelen af personermed indkomster underOECD’s fattigdomsgrænse på50 pct. af medianindkomstenog EU’s grænse for risiko forfattigdom på 60 pct. af median-indkomsten.RSU finder også at tabellen4.3.3 bør udbygges med enrække for kontanthjælpsmod-tagere og at tabel 4.3.6 udbyg-ges med familietyper, der om-fatter fuldt ledige kontant-hjælpsmodtagere og førtids-pensionister. For begge grup-pers vedkommende bør dervære beregninger med og udenbørn.RSU beklager, at rådets forslagom et socialt skatteloft på 70pct. endnu engang ikke er ble-vet analyseret. En af de megetdemotiverende faktorer forsocialt udsattes tilskyndelse tilat finde beskæftigelse i bare fåtimer om ugen, er den samti-digt meget voldsomme aftrap-ning af kontanthjælp, boligstøt-te m.v. En samlet løsning medet socialt skatteloft vil kunneløse mange problemer. Dentidligere Skattekommissionopfordrede til en analyse heraf.Skatterevisorforeningen (SRF)bemærker, at kriteriet for atopnå det ekstra beskæftigelses-fradrag nemlig, at man er enlig,forøger presset på kontrollenaf, om en person reelt er enligeller ej. SRF finder derfor, atdet bør overvejes, hvorvidt de

eksisterende kontrolmulighederog –værktøjer er tilstrækkelige.SRF finder ikke, at det fremgårhelt klart, om reducering afbeskæftigelsesfradraget, hvisen person kun er berettigetdertil en del af året både dæk-ker procenten og grundbeløbet.Som det fremgår af de speciel-le bemærkninger til lovforsla-get, kan de enlige forsørgerefradrage en fjerdedel af ind-komstårets samlede ekstrabeskæftigelsesfradrag forhvert kvartal, som de får detekstra børnetilskud for. Der erikke behov for særskilte pro-center eller grundbeløb fordenne opgørelse.

Sundhedskartellet bemærker, atlovforslaget omhandler emner,som ligger uden for kartelletskerneområde og henviser tilFTF’s høringssvar.Udbetaling DanmarkUdbetaling Danmark har noglelovtekniske bemærkninger tillovforslaget.Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug(VFL) roser Skatteministerietfor, at ændringerne vedrørendebørne- og ungeydelsen er be-skrevet med en lang rækkeeksempler, Det kunne forbed-res yderligere med et eksempelpå den forholdsmæssige forde-ling af nedsættelsen ved ægte-fæller som modtagere, fordi dehar særbørn.

VFL finder det bemærkelses- Der henvises til kommentarenværdigt, at samlivsforhold be- til Ældresagen.handles forskelligt i forhold tilnedsættelsen af børne- og un-geydelsen og i forhold til detforhøjede beskæftigelsesfra-drag for enlige efter reglerneom lov om social pension.Herudover har VFL en mindrelovteknisk bemærkning.Ældresagen er tilfreds med, atdet forslag, der sendes i høringikke indeholder satser ellerbeløbsgrænser, der er afhængi-ge af alder.Side 19

Ældresagen opfordrer til, at derlaves familietypeeksempler forfolkepensionister, der ikke fårældrecheck, men heller ikkehar så høje indkomst, at de kuner berettiget til folkepensionensgrundbeløb. Ældresagen sågerne, at der for folkepensioni-ster og andre grupper anføresskøn over antallet af tabere ogvindere ved skattereformen,samt i hvilke indkomstinterval-ler tabere og vindere befindersig.Ældresagen er særdeles tilfredsmed forhøjelsen af ældre-checken, men så gerne at flerekunne få den og ikke afskærespå grund af en likvid formue på77.700 kr. (2012-niveau).Ældresagen finder det uhen-sigtsmæssigt, at der i lovfors-laget anvendes to forskelligedefinitioner af en enlig og op-fordrer til en mere ensartet ogadministrerbar definition afbegreberne.

Der er tale om to vidt forskel-lige forslag, der forfølger for-skellige formål, og begrebernei forslagene kan ikke umiddel-bart sammenlignes. I forslagetom det ekstra beskæftigelses-fradrag for enlige forsørgerefastsættes den kreds af enligeforsørgere, der kan få det eks-tra beskæftigelsesfradrag til atvære samme kreds, som kan fådet ekstra børnetilskud. Såle-des kan man på en administra-tiv enkel måde identificere deberettigede. I forslaget omindkomstaftrapning af børne-og ungeydelsen bruges en ek-sisterende forståelse i skatte-lovgivningen af, hvornår etægtepar kan anses for at væregift og samlevende.Det kan i øvrigt oplyses, atSkatteministeriet i samarbejdemed andre relevante ministeriervil undersøge muligheden for,at der i fremtiden tilvejebringeset fælles husstandsindkomstbe-greb, som vil være administra-tivt håndterbart, og som kanSide 20