Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 194:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 14.08.2012).

Sammen med dette punkt foretages:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven. (Nedsættelse af loft over rejsefradrag, øget beskatning af fri bil, beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, beskatning ved arbejdsudleje og udvidet beskatning af lønarbejde i Danmark).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 14.08.2012).

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 196:

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension og adgang til fusion mellem pensionskasser m.v. og forsikringsselskaber m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 14.08.2012).

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 197:

Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bilafgifter, regulering af tonnageskatten, forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 14.08.2012).

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 198:

Forslag til lov om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven. (Afskaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler om genoptagelse m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 14.08.2012).

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Beskatning af aktionærlån, feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende, bedre forskudsproces m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 14.08.2012).

Som tidligere meddelt grupperne og ordførerne vil taletiden for ordførerne være på op til 15 minutter. Endvidere vil jeg, hvor der skønnes behov for det, være indstillet på at give tre i stedet for to korte bemærkninger til ordførerne efter hver ordførertale. Det vil nok mest udpræget være, hvor grupperne kun er repræsenteret i debatten ved ordføreren.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Det er en fornuftig skatteaftale, vi i dag skal behandle her i Folketinget. Fra Venstres side valgte vi for snart 2 måneder siden at indgå en skatteaftale med regeringen. Aftalen betyder i hovedtræk, at danskerne får ægte skattelettelser for over 7 mia. kr. Aftalen betyder, at regeringens forsøg på at ramme boligejerne ikke bliver til noget, og Venstre har været med til at forpligte regeringspartierne til at afstå fra med dollartegn i øjnene at kigge på de danske boligejere, når der skal indkræves skatter og afgifter i de kommende år. Venstre har med aftalen sikret, at folkepensionens grundbeløb ikke udsættes for det angreb, som regeringen lagde op til i sit udspil – et angreb, der for alvor ville svække tilliden til at spare op, være ansvarlig og tage ansvar for eget liv – og lytte til utallige politikeres samstemmende udmeldinger om, at folkepensionens grundbeløb ligger fast. Endelig fik Venstre ved at indgå aftalen fjernet den aldersdiskrimination, som regeringen også lagde op til, i form af at personer over og under 65 år ville blive behandlet forskelligt i forhold til topskattegrænsen. Det fik vi fjernet.

For Venstre er det helt afgørende, at det kan betale sig at arbejde. Det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats, at være flittig, og det skal kunne betale sig at tage en uddannelse. Det har været den røde eller rettere blå tråd i de 10 år, hvor Venstre havde regeringsansvaret. Af tre omgange satte vi skatten ned på arbejde. Vi indførte et beskæftigelsesfradrag, som gør det mere attraktivt at være i beskæftigelse end på passiv forsørgelse. Vi afskaffede mellemskatten og løftede grænsen for, hvornår danskerne skulle betale topskat. Samtidig sikrede vi tryghed om boligejernes økonomi, og vi stod vagt om skattestoppet.

Nu kunne jeg være fristet til at genopfriske, hvad særlig Socialdemokratiet og SF mente om beskæftigelsesfradraget, da VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti i sin tid indførte det, men det vil jeg nu undlade, for man skal jo altid glæde sig over de omvendte. For det er en rigtig god idé, at det kan betale sig at arbejde, og derfor synes vi i Venstre godt om, at beskæftigelsesfradraget forhøjes med skatteaftalen. Det betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde og yde en ekstra indsats. Alternativet til, at det kan betale sig at arbejde, er jo absurd. Det har vi så rigelig set i debatten om Karina og regeringens ophævelse af loftet over kontanthjælpen.

Det er helt grundlæggende i et samfund, at det skal kunne betale sig at arbejde, ikke bare for motivationen og rimeligheden i det, men også, fordi det er så demotiverende og urimeligt, at der er folk på arbejdsmarkedet, som passer deres arbejde, som skal opleve, at andre har en bedre økonomi ved ikke at tage et arbejde. Derfor er beskæftigelsesfradraget en rigtig god opfindelse fra VK-regeringens tid, og Venstre synes, at det er ganske fornuftigt, at vi med skatteaftalen øger beskæftigelsesfradraget. Det øges til 10,65 pct., maksimalt 34.100 kr., og det betyder en lettelse på godt 4.100 kr. i skat på arbejde. For enlige forsøgere sker der yderligere en forhøjelse med indførelsen af et særligt beskæftigelsesfradrag til denne gruppe på op til 20.000 kr. Netop denne gruppe er i højrisiko for at havne i en situation, hvor det ikke vil kunne betale sig at være i beskæftigelse i forhold til passiv forsørgelse, og det modvirkes med dette forslag.

Med hensyn til topskatten, hvor der også lempes, betyder lempelsen en lavere skat på op til lige knap 8.600 kr. for en person, der tjener op til eller over den nye topskattegrænse. I alt sænkes skatten på arbejde altså med mere end 12.500 kr. for personer, der tjener op til den nye topskattegrænse. I alt løftes 275.000 danskere ud af topskatten, og det er faktisk 25.000 flere, end regeringen lagde op til med sit udspil, men det skyldes, at forslaget om at gøre forskel på, om folk var over eller under 65 år, er taget ud.

Samlet er aftalen positiv i forhold til effekten på arbejdsudbuddet. Det øges med knap 16.000 personer, og det bidrager med 2,7 mia. kr. til at forbedre de offentlige finanser.

Ligeledes indholder aftalen mellem regeringen, Venstre og De Konservative, at den såkaldte iværksætterskat, der retmæssigt er en beskatning af selskabers aktieavancer og unoterede porteføljeaktier, afskaffes. Det vil være med til at sikre bedre adgang til risikovillig kapital for iværksættere og vækstvirksomheder og dermed også være med til at forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark, og det har vi absolut brug for.

Derudover rummer aftalen også en forhøjelse af ældrechecken på 4.500 kr., en forhøjelse af pensionstillægget og mulighed for, at førtidspensionister på den gamle ordning kan skifte til den nye ordning.

Ingen kan være i tvivl om, at det har været centralt for Venstre, at der kom ægte skattelettelser med skatteaftalen. Der skulle ikke bare være tale om at flytte pengene fra den ene lomme til den anden, for siden regeringens tiltrædelse har den øget skatter og afgifter med over 6 mia. kr. – det gør det dyrere at være dansker, og det gør det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Det har vi ikke brug for; det koster arbejdspladser, vækst og velstand. Derfor var det helt afgørende for os i Venstre, at skatteaftalen ville betyde, at skattetrykket i Danmark sænkes. Og det blev tilfældet med aftalen. Som sagt er det lettelser på over 7 mia. kr., vi oplever – skatten sættes reelt ned, og det glæder vi os over i Venstre.

Det har også været helt centralt for Venstre, at boligmarkedet ikke skulle svækkes yderligere. Det var derfor helt afgørende for Venstre, at de forringelser af rentefradraget, som regeringen i sit udspil lagde op til, blev taget af bordet. For det var jo ikke kun hver tiende boligejer, der ville blive ramt; det viste sig hurtigt, at det var rigtig mange boligejere, der med tiden ville opleve at få forringet deres rentefradrag med det udspil, som regeringen kom med, og dette i øvrigt til trods for løfterne fra i hvert fald to af regeringspartierne om det modsatte. I Venstre står vi ved, at vi har lagt den største vægt på at sikre tryghed i forhold til boligejernes økonomi. Derfor måtte forringelsen af rentefradraget tages af bordet, før Venstre kunne indgå en aftale, og da det skete, ja, så kunne Venstre være med i en skatteaftale.

Det har også været centralt for Venstre, at danskerne kan bevare tilliden til folkepensionens grundbeløb. Danskerne har haft en berettiget forventning om, at folkepensionens grundbeløb kunne alle regne med. Og derfor var vi i Venstre meget bekymrede over regeringens forsøg på at reducere folkepensionens grundbeløb med næsten en fjerdedel. Derfor måtte forringelserne af folkepensionens grundbeløb tages af bordet, før Venstre kunne indgå en aftale, og da det skete, ja, så kunne vi være med i en skatteaftale.

Det har også været centralt for Venstre, at der ikke kom aldersdiskrimination over for ældre, der fortsætter på arbejdsmarkedet. Regeringen lagde som sagt op til, at der skulle være skattemæssig forskel på to kollegaers skatteforhold alene på grund af deres alder. Det kunne vi i Venstre ikke se nogen rimelighed i; vi synes faktisk, det er en rigtig god idé, når folk fortsætter på arbejdsmarkedet lidt længere, og derfor måtte aldersdiskriminationen tages af bordet, før Venstre kunne indgå en aftale. Da det skete, ja, så kunne vi være med i en skatteaftale.

Er alt så er fryd og gammen med denne skatteaftale? Nej, bestemt ikke. Fra Venstres side havde vi som bekendt gerne set, at flere af de reformmilliarder, som regeringen selv har anvist i sin 2020-plan, var blevet brugt til at finansiere de lavere skatter. Skatteaftalen betyder, at skatterne reelt sænkes med godt 7 mia. kr., der lempes i alt for 14 mia. kr., og der er finansiering på skatteområdet på omkring 7 mia. kr., mens resten kommer uden for skattesystemet. Det tal havde vi gerne set havde været større. Men det er det faktisk også. For skatteministeren har i et notat måttet præcisere, at de ændrede regler omkring beskatningstidspunkt for kapitalpensioner ikke kun har et isoleret skatteprovenu, men faktisk også besparelser på offentlige udgifter på omkring 300 mio. kr., så lettelsen i skatteaftalen er faktisk 300 mio. kr. større, end det hidtil har fremgået. Og det glæder vi os naturligvis over i Venstre.

Er de skattemæssige finansieringsforslag så lige i skabet og uproblematiske? Nej, det er de bestemt ikke. Men det var den pris, som vi i Venstre måtte betale for at indgå en aftale; vi fik luget de største og mest alvorlige tidsler ud, men bestemt ikke alt. Lad mig bare fremhæve to eksempler. For det første er der ophævelsen af ligningslovens § 33 a, som giver udsendte danskere en mulighed for ved udstationering at blive fritaget for dansk skat uden at skulle opfylde reglerne for at komme ud af at være skattepligtig til Danmark. Det er bestemt ikke uproblematisk at ophæve denne bestemmelse. Høringssvarene til dette forslag har også vist en massiv modstand mod forslaget. Et meget bredt felt af universiteter, virksomheder, brancheorganisationer, fagforeninger, bistandsorganisationer og sågar nogle af regeringens egne styrelser har advaret mod dette forslag.

I Venstre deler vi den bekymring, der er rejst. Vi står naturligvis ved de aftaler, vi har indgået – det skal der ikke være tvivl om – men det gør et stort indtryk, at advarslerne er så massive og fra så bredt et spektrum. I Venstre vil vi derfor igen opfordre regeringen til at genoverveje dette element af skatteaftalen. Vi har også anvist finansieringen. Vi har en gammel aftale om såkaldt kantinemoms, og de penge matcher meget godt. Regeringen kan i hvert fald regne med, at vi i Venstre er mere end velvillige til at forbedre skatteaftalen ved at tage netop dette element om ligningslovens § 33 a op til fornyet overvejelse. Regeringen møder kun en udstrakt hånd fra Venstre på det punkt.

For det andet er aftrapningen af børnefamilieydelsen heller ikke helt uproblematisk. Udover det åbenbare, at det indirekte øger marginalskatten, hvor målet med skatteaftalen jo netop er det modsatte, ja, så er forskelsbehandlingen mellem gifte og ikkegifte på grund af SKATs it-systemer hverken logisk eller rimelig. Det har vi fra starten sagt fra Venstres side, men det har længe ikke været muligt at få regeringen på bedre tanker. Derfor glæder det os, at skatteministeren nu har tilkendegivet, at det er forkert, at der er den forskelsbehandling, og det glæder os i Venstre, at regeringen derfor vil sætte et arbejde i gang for at undgå denne forskelsbehandling. Regeringen fortjener ros for at have lyttet til den berettigede kritik, som har været rejst fra flere sider.

Har Venstre så fået nok ud af skatteaftalen? Tja, vi ville jo naturligvis gerne have haft mere, men vi har opnået at få fjernet de værste tidsler. Vi har opnået at sikre skattelettelser på over 7 mia. kr., måske næsten 8 mia. kr. Det synes vi er et godt skridt i den rigtige retning. Og lad mig så i al stilfærdighed slå fast, at det ikke er Venstre, der har haft problemer og har skullet afholde krisemøder med vores bagland på grund af skatteaftalen.

Når regeringen laver aftaler med Venstre og De Konservative, sættes skatten ned; danskerne får flere penge mellem hænderne. Når regeringen laver aftaler med Enhedslisten, sættes skatten op; det bliver dyrere at være dansker og drive virksomhed i Danmark.

Som sagt synes vi i Venstre, at vi sammen med De Konservative har lavet en fornuftig skatteaftale med regeringen med gode aftryk fra Venstre og De Konservative, og det glæder vi os over, og vi støtter derfor den samlede pakke af lovforslag fra skatteministeren.

Der er et antal korte bemærkninger. Først er det hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordførertalen fra Venstres ordfører. Jeg vil høre, om Venstres ordfører ikke godt kan se, at det her simpelt hen er lovsjusk af værste skuffe. Jeg har lagt mærke til, at Venstre flere gange har været ude i pressen at undsige stort set alle finansieringselementerne i skattereformen. Bare for at tage et af dem kan man tage det med børnechecken, som hr. Torsten Schack Pedersen selv var ude at undsige, og hvor der ikke blot er forskel på, om man er gift eller ugift, men også er forskel på, om man nu er mand eller kvinde i det ugifte forhold. Er det nu f.eks. en mand i et forhold, der tjener 900.000 kr. – grænsen ligger på de 700.000 kr. – så bliver der ikke modregnet i børnechecken, men er det en kvinde, der ligger på de 900.000 kr., ja, så bliver der modregnet. Det er da lovsjusk af værste skuffe. Kan Venstres ordfører ikke se det?

Så vil jeg høre, om Venstre, når man er så kritiske over for det, så stemmer nej til forslaget eller lader det køre igennem Folketinget? For så bliver det da hurtigt tom snak, hvis man godt kan buldre og brage hele lortet – undskyld udtrykket, hr. formand – ud i pressen, men ender med at stemme for, når det kommer til Folketingssalen, selv om man godt kan være kritisk.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, som hr. Dennis Flydtkjær beskriver det, at der er den forskelsbehandling, og det har vi fra starten af været kritiske over for fra Venstres side. Der har bestemt heller ikke hersket nogen tvivl om, at det er noget, vi har fundet dybt besynderligt, altså at man ikke kunne sikre, at man ikke gjorde forskel på, om folk var gift eller ej, for familiernes økonomi er jo alt andet lige temmelig upåvirket af, om folk er gift eller ej, hvad angår de penge, der er i familien.

Det har vi rejst som et kritikpunkt, og derfor glæder jeg mig da over, at skatteministeren nu har sagt, at det er han sådan set enig i at der skal kigges på. For det er jo et generelt problem, når vi taler om overførselsindkomster – ikke bare, hvad angår børnechecken, men på en række områder – at der er den forskel. Og det glæder jeg mig da over at regeringen så vil tage hånd om.

Hr. Dennis Flydtkjær, men med et sprogbrug, som vi kan tillade her i salen.

Det beklager jeg, hr. formand.

Der er jo et godt eksempel, vi kan bruge: Hvis man står i et hul og er ved at grave og finder ud af, at man graver et forkert sted, så graver man ikke videre; så stopper man med at grave, indtil man finder det rigtige sted at grave og begynder så der. Det er det, der er problemstillingen i det her. Skatteministeren har godt nok givet tilsagn om, at man vil kigge på det her, men efter at det er vedtaget. Så man fortsætter simpelt hen med det, selv om alle i Folketinget kan se, at det her er rent lovsjusk. Var det ikke bedre at stoppe op og sige, at de 120 mio. kr., som i øvrigt er et mindre bidrag i skattereformen, kan vi godt leve med først bliver finansieret om måske 3 eller 4 måneder, hvis man så får lavet lovarbejdet godt nok?

Er det her ikke bare et tegn på, at man i Venstre har været for hurtig på aftrækkeren, da man den fredag eftermiddag inden for 4 timer sagde ja til en skattereform, som er smækfyldt med fejl, og som man nu står og tager afstand fra? Er det ikke bedre at stoppe med at grave og så få kigget ordentligt på det i stedet for at blive ved med at vedtage ting, som man ved er skadelige?

Vi står naturligvis ved de aftaler, vi laver. Og jeg gjorde også i en stor del af min ordførertale meget ud af at gøre rede for, hvorfor det var, at Venstre kunne indgå den skatteaftale. Det var, at vi fik nogle massive indrømmelser i forhold til at kunne sikre, at vi sænker skatten reelt med over 7 mia. kr. Det synes vi var et godt tilbud. Vi undgik nogle af de værste finansieringselementer, og når vi ikke selv har 90 mandater, ja, så må vi jo strække den så langt, vi kan.

Vi opnåede nogle markante indrømmelser, og med hensyn til andre ting måtte vi jo slå til og sige, at det følger med i pakken. Som jeg også sagde, er der finansieringselementer, vi ikke er begejstret for, og jeg glæder mig jo så over, at regeringen også har indset, at der her er en udfordring, og at man så sætter et arbejde i gang for at undgå det problem.

Jeg har noteret, at der er 12, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg tager ikke flere korte bemærkninger ind end dem, der allerede er noteret.

Det er hr. Ole Birk Olesen.

Tak. Jeg tror lige, at vi skal resumere, hvordan det gik, da Venstre indgik skattereformforlig med regeringen. Det var jo sådan, at Venstre havde meldt sig ud af forhandlingerne, og vi var så nogle andre, der stadig væk var med i forhandlingerne, og som gerne ville trække det her forslag i en bedre retning. Så fandt Venstre ud af, at det ikke var populært hos de grupper, som Venstre gerne ville tale til, og derfor oversprintede man sådan set de forhandlinger, der var i gang mellem regeringen og Venstre og Konservative. Man spurtede ind fra sidelinjen, kastede sig ind på banen foran bl.a. Liberal Alliance og slugte stort set rub og stub det, der lå på bordet på det tidspunkt. Vi var i gang med at forhandle de tre tidsler ud, som stadig væk er tilbage, for hr. Torsten Schack Pedersen glemte sådan set den her med indkomstregulering af børnechecken. Venstre har været ude at undsige indkomstreguleringen af børnechecken. Venstre har været ude at undsige, at man tager ligningslovens § 33 a væk. Spørgsmålet er så nu: Ønsker Venstre efter et folketingsvalg, hvor der måtte være borgerligt flertal, at tage de her ting væk?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at alle, der har fulgt både forløbet og også de beskrivelser, der har været efter forløbet omkring aftalen, jo har været klar over, at man også godt kan forhandle uden nødvendigvis at sidde ovre bag glasdøren i Finansministeriet. Der var jo løbende kontakt mellem regeringen og Venstre, og derfor lavede vi så en aftale, fordi vi fik de indrømmelser, som jeg har redegjort for. Jeg erindrer også, at hr. Anders Samuelsen fra Liberal Alliance var ude at sige, at den aftale, der var landet, ikke var helt på månen, fordi den jo netop betød, at skatten blev sænket i Danmark. Og det var afgørende for os.

Jeg vil gerne her slå fast, som jeg også sagde i min ordførertale, at der sådan set kun er en binding i den her aftale, og det er boligejerne. Der er ikke nogen af de partier, der har lavet den her aftale, der med dollartegn i øjnene kan kigge på boligejerne og sige, at der skal vi hente nogle flere penge i skat. Det er vi glade for at vi har låst regeringen på, men ellers har vi fuld frihed til at foreslå, hvad vi vil på skatteområdet.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Så det vil sige, at når vi forhåbentlig og måske endda forventeligt efter næste valg har et borgerligt flertal igen og hr. Lars Løkke Rasmussen er statsminister i Danmark, så forpligter Venstre sig på sammen med Liberal Alliance at afskaffe de uhensigtsmæssigheder, der er i denne skattereform, herunder de to ting, som Venstre har sagt var forkerte, nemlig indkomstreguleringen af børnechecken og afskaffelsen af ligningslovens § 33 a, som gør, at danskere ikke kan konkurrere skattemæssigt i udlandet med udenlandske arbejdstagere.

Ordføreren.

Som jeg sagde – og tiden tillod ikke, at jeg fik lov til at uddybe det fuldstændig, så det vil jeg gerne gøre nu – binder skatteaftalen kun på boligområdet, og det synes vi er fornuftigt. For Venstre var det afgørende, at vi bevarede vores fulde handlefrihed på skatteområdet, og derfor er der jo tale om en aftale og ikke et forlig, hvor man er bundet på hænder og fødder. Derfor har vi i Venstre vores frihed til at foreslå, præcis hvad vi ønsker på skatteområdet. Men jeg tror, at hr. Ole Birk Olesen må væbne sig lidt med tålmodighed, for jeg står ikke her i dag og fremlægger Venstres valgprogram – der går jo desværre nok nogle år, inden vi skal i valgkamp. Men det er klart, at der er fuld frihed, og det har vi tænkt os at benytte os af.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det er jo helt forståeligt, at Venstre er tilfredse med den aftale, de har indgået. Vi har godt nok i løbet af sommeren hørt, at der var nogle ting, man ikke kunne lide, men i grundtrækkene er man enig. Det er man også, fordi det jo ligger i forlængelse af det, man har sagt at man ville gennemføre og har gennemført i de 10 år, man selv havde magten, nemlig at man gav skattelettelser til de rigeste ved at tage penge fra dem, der var fattigst som f.eks. de arbejdsløse. Det er helt forståeligt. Det går også ud over velfærden. Det er jo den linje, man hele tiden har haft: at det er bedre at give skattelettelser end at sørge for, at der er penge til velfærd. Men jeg har et spørgsmål.

Når man nu siger, at den her aftale betyder flere i arbejde, er det så, fordi man dermed er enig med f.eks. Det Radikale Venstre i, at der kommer flere i arbejde, fordi lønnen trykkes? Altså: Betyder skatteaftalen, at når lønningerne bliver trykket og der bliver en lavere lønudvikling, kommer der flere i beskæftigelse? Er det det, der er ræsonnementet bag den aftale, man har indgået?

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, at hr. Frank Aaen mener, at det her ligger i forlængelse. Jeg tror ikke, jeg vil bruge helt den samme beskrivelse af det, som hr. Frank Aaen gjorde, men det ligger i forlængelse af de ændringer, vi har lavet på skatteområdet de seneste 10 år, nemlig at sikre, at det bedre kan betale sig at være i beskæftigelse.

Om det, at beskæftigelsesfradraget hæves, hvilket der ikke var voldsomt mange andre end den daværende regering og Dansk Folkeparti, der var begejstrede for, at flere danskere løftes ud af en topskat, og at folk får lov til selv at beholde lidt flere af lønkronerne, vil jeg sige: Jamen det har vi i 10 år arbejdet for, og derfor går vi også ind i en aftale, som betyder, at danskerne får lov til at beholde nogle flere af deres egne penge.

Arbejdsudbudseffekten er opgjort til at være på knap 16.000. Det er jo regeringens maskiner, der spytter det tal ud, og så må jeg bare sige, at jeg ikke blander mig i løndannelsen på det danske arbejdsmarked.

Hr. Frank Aaen.

Vi er jo enige, kan jeg høre. Altså, de 10 års skattereformer, der er lavet af V, K og Dansk Folkeparti, der gav flere penge til bankdirektøren og færre penge til de arbejdsløse og færre penge til pensionister og førtidspensionister, er bare det, der videreføres med det, vi debatterer i dag. Det er vi jo så enige om. Det behøver vi ikke at debattere. Men hvordan er det så, at sådan en skattereform medfører, at flere kommer i arbejde? Det har man jo skrevet under på: Vi mener, at det her betyder, at flere kommer i arbejde.

Jeg kan ikke helt forstå, hvordan der kommer flere i arbejde af, at man skærer i lønnen. Kan vi ikke bare få en indrømmelse, en tilkendegivelse af, at den logik, som Venstre har, er, at hvis der skæres ned på lønningerne, ved at man skærer ned i pengene til de arbejdsløse og dermed presser lønningerne, kommer der flere i arbejde, fordi folk får en lavere løn? Er det ikke det, der er logikken, eller er Venstre imod, at det er logikken?

Ordføreren.

Jeg tror bare, at jeg vil referere til, hvad to personer har sagt i forbindelse med sammenhængen mellem arbejdsudbud og beskæftigelse. Den ene er LO's formand, Harald Børsting, der har sagt, at sådan hænger det sammen, og beskæftigelsesministeren har også bekræftet det i et svar til hr. Kristian Jensen, og det anerkender vi fuldt ud. Jeg er så bare enig med hr. Frank Aaen i, at der er ting, vi er fundamentalt uenige om.

For Venstre er det altså afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan jeg godt forstå hr. Frank Aaen ikke er så optaget af, og det er fair nok. Jeg synes bare, det er problematisk for samfundet, at hvis dem, der går på arbejde og sørger for, at tingene fungerer i dette samfund, altså dem, der sørger for at passe vores børn, dem, der sidder ved kassen i Netto, og dem, der går på byggepladserne eller sidder i kontorerne rundtomkring, oplever, at det bedre kan betale sig ikke at lave noget. Jeg synes, det er et problem, at folk, der hver dag går på arbejde, skal opleve det, og derfor er det afgørende for Venstre, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Nu har vi inden for det seneste års tid været vidne til en række såkaldt historiske aftaler, som skulle sikre, at vi fik styr på den stigende arbejdsløshed og konkurrenceevnen. Venstre og Konservative stod selv i spidsen for tilbagetrækningsreform og skattereform. Der er kommet en ny regering, som har lavet kickstart og energiaftale, også støttet af Venstre og Konservative. Og senest har vi så nu set en skatteaftale. Vi kan konstatere, at Danmarks Statistik siger, at arbejdsløsheden stadig væk stiger. Kan vi ikke bare blive enige om, at den økonomiske politik, der bliver ført i Danmark i dag inklusive den skatteaftale, som Venstre nu har lagt stemmer til, ikke virker? Den har ikke nogen effekt. Det tror jeg vi burde kunne blive enige om, og mit spørgsmål er så til Venstres ordfører: Hvad er Venstres svar på det? Hvad skal der egentlig til?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at der ikke findes sådan en snuptagsløsning, og at vi så herindefra kan løse alle problemer, men jeg mener faktisk, at en række af de aftaler, som hr. Anders Samuelsen omtaler, er med til at trække i den rigtige retning. Jeg mener også, og det troede jeg egentlig at Liberal Alliance var enig i, at den her skatteaftale, som sænker skatten med over 7 mia. kr., er med til at gøre det danske samfund mere konkurrencedygtigt, for det er da en nyskabelse, i hvert fald med den her regering, at man prøver at sætte skatten ned i stedet for at sætte skatten op. Jeg mener jo, at finansloven for i år er et godt eksempel på, at det er problematisk og bevidstløst at hæve skatter og afgifter med over 6 mia. kr., hvilket er tilfældet. Det ser vi jo konkrete eksempler på, hvor virksomheder bliver presset på konkurrenceevnen, hvor danske virksomheder ikke er i stand til at hive de ordrer hjem til landet, fordi vores afgifts- og skattesystem ikke er konkurrencedygtigt nok. Med den her aftale lemper vi skatten på arbejde, og det glæder vi os over.

Hr. Anders Samuelsen.

Den her skatteaftale lemper – muligvis – skatten, for det afhænger af, om man får gennemført de aftaler omkring besparelser i forsvaret osv., muligvis med ca. 7 mia. kr. ud af de ca. 1.000 mia. kr., som vi bruger i den offentlige sektor. Det er jo det samme som stort set ingenting. Min pointe er jo, at nu har man sagt og brugt og misbrugt ordet historiske reformer så mange gange, at det svarer lidt til Peter og ulven, og til sidst så tror man jo ikke på det længere. Og her er der god grund til ikke at tro på det længere, fordi tallene fra Danmarks Statistik viser, at det ikke virker. Det virker ikke, og derfor er jeg lidt skuffet over svaret fra Venstres ordfører om, at der ikke rigtig findes nogen løsninger, noget, vi kan gøre, som trækker lidt i den rigtige retning osv.

Man må da være mere ambitiøs som Danmarks ubetinget største parti end at stå og sige, at vi gør noget, der trækker lidt i den rigtige retning, når det oven i købet er sådan, at det, der trækker lidt i den rigtige retning, som Venstres ordfører peger på her, de 7 mia. kr., altså bare lige skal lægges til, at man f.eks. gør det dyrere for virksomhederne at udstationere, altså forringer konkurrenceevnen, og at det kommer i halen på en energiaftale, som koster os yderligere adskillige milliarder kroner, og som Venstre lagde stemmer til.

Ordføreren.

Med hensyn til snuptagsløsninger må jeg sige, at der havde jeg jo i allerhøjeste grad regeringens kickstart i tankerne, hvor jo også Det Radikale Venstre har været ude at sige, at den måske ikke var så effektiv, som man gik og troede. Det tror jeg måske er læren, altså det med at tro, at man sådan ved en kickstart, som regeringen har forsøgt, kan se, at så går alle problemer væk. Det er i hvert fald er svært at konstatere, at det er tilfældet.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Anders Samuelsen i, at der er brug for mere. Altså vores ambitionsniveau er også højere end det her, og hr. Anders Samuelsen kan være evig forvisset om, at det kommer han til at se konkrete bud på, ud over hvad han allerede har set, men også fremadrettet fra Venstre. For vi er nødt til at sørge for, at det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark, at vores virksomheder er konkurrencedygtige, for hvis ikke der er nogen, der vil investere i Danmark, hvis der ikke er nogen, der ser en idé i, at her er det attraktivt at drive sin virksomhed, har hr. Anders Samuelsen jo ret i, at så bliver det et fattigere samfund, og så bliver det jo en mindre og mindre kage, vi skal forholde os til. Det er ikke vores ambition, og vi er enige i, at der er der brug for langt mere end det, der ligger her. Det et skridt på vejen, men der skal mere til.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg synes jo, at det var interessant, at ordføreren i sin ordførertale valgte også at komme ind på nogle af de ting, der ikke er med i den her skatteaftale. Det var måske, fordi ordføreren udmærket er klar over, at det er nogle af de ting, som vi alligevel vil rejse i den her debat.

Jeg synes jo, det er ret underholdende at opleve Venstres ordfører stå og sige, at man egentlig gerne vil anmode regeringen om at genoverveje de her dele omkring indkomstsreguleringen af børnechecken og det her omkring beskatningen af danske indkomster i udlandet, for det er faktisk en del af en aftale, som ordførerens eget parti har skrevet under på. Så synes jeg, for at sige det mildt, at det virker ret underholdende, at man nu i dag står og beder og trygler ens egen aftalepartner om at genoverveje noget, som ens eget parti for ganske få uger siden har nikket o.k. til. Er det ikke et tegn på utrolig dårligt lovgivningsarbejde af regeringen og Venstre i den her sag? Skulle man ikke have de ting afklaret, inden man går i salen og beder os andre om at tage stilling til noget, som ikke engang regeringen og dens aftalepartner selv er blevet enige om?

Ordføreren.

Vi har jo lavet mange gode ting sammen med Dansk Folkeparti i de 10 år, vi havde regeringsansvaret. Det sidste på skatteområdet var forårspakke 2.0, som var en stor skattereform, der sænkede skatten med omkring 30 mia. kr.

Jeg tror også, at hr. Hans Kristian Skibby kan huske, at vi i fællesskab lavede forskellige justeringer undervejs og lavede serviceeftersyn, fordi tingene udviklede sig lidt anderledes, end vi troede, da vi lavede aftalen. Det havde vi i Venstre gode erfaringer med i de aftaler, vi lavede med Dansk Folkeparti. Kunne vi blive enige om at gøre en tidligere indgået aftale bedre, så gjorde vi selvfølgelig det, hvis vi kunne få både økonomi og politiske holdninger til at stemme overens. Det har vi jo gjort gentagne gange.

Jeg mener, at nogle af de justeringer, som vi lavede i fællesskab, gjorde en ganske god skattereform, forårspakke 2.0, endnu bedre. Jeg håber da, at også den røde regering er indstillet på at sige: O.k., tingene kan godt se lidt anderledes ud, så lad os da prøve at kigge på det igen. Det havde jeg da i hvert fald gode erfaringer med, da det var Venstre, der sad for bordenden.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg tror nu mere, at årsagen til, at Venstre er begyndt at zigzagge i den her sag, er, at man, siden man indgik den her aftale, er blevet godt og grundigt presset af erhvervsorganisationer og virksomheder og af partiets eget bagland. Det er jo derfor, at ordføreren selv var ude at sige, at man alligevel er nødt til at kigge på det med børnechecken, for det er ikke rimeligt og solidarisk osv. Det er jo ikke noget, der er kommet af sig selv.

Så må ordføreren jo også anerkende, at den tidligere regering og Dansk Folkeparti da aldrig nogen sinde har forhandlet på den her måde, hvor vi er gået herned i salen og har spurgt: Vil I ikke nok genoverveje det her? Når vi havde lavet en aftale, så havde vi en aftale. Der må vi bare i det her tilfælde konstatere, at der ikke er nogen aftale, for Venstre står her ved førstebehandlingen og beder på flere centrale punkter om, at de andre aftaleparter genovervejer den her skatteaftale. Det giver jo ikke nogen mening. Mange af de vælgere, der sidder og følger det her derhjemme, vil da også tænke: Hvad har de egentlig gang i?

Ordføreren.

Vi står naturligvis ved de aftaler, vi har indgået. Det sagde jeg også i min ordførertale, og det skal man ikke være i tvivl om, for når man laver en aftale, så laver man en aftale, og så er et ord et ord. Men derfra og så til at sige, at de synspunkter, som man har præsenteret før forhandlingerne og under forhandlingerne, skal man lægge i skuffen og sige, at det, man sagde før, mente man faktisk ikke, ville da være underligt. Vi står ved de aftaler, vi laver, og vi håber, at de kan blive endnu bedre, hvis vi i fællesskab kan finde en løsning.

Jeg synes, det ville være mærkeligt, hvis vi ikke forsøgte at kæmpe for vores synspunkter i så lang tid som overhovedet muligt. Jeg synes, det er en vigtig opgave, at man kæmper for det, som man tror på. Så må vi se, om det inden for den aftale, som vi har indgået, kan lade sig gøre eller ej, for selvfølgelig står vi ved de aftaler, vi har lavet. Det er fuldstændig korrekt. Vi har sammen med Dansk Folkeparti gode erfaringer med, at når vi lavede en aftale, havde vi en aftale, men vi kunne i fællesskab af og til gøre den endnu bedre.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren står lige og siger, at man er blevet klog af at have lavet den tidligere skattereform. Så undrer det mig, at man ikke er blevet så meget klogere, at man har undgået lave de samme fejl endnu en gang, for af skade skulle man jo gerne blive klog. Det er Venstre åbenbart ikke blevet, for man har lavet de samme fejl endnu en gang.

Det, vi ser med den her skattereform, er jo, at man endnu en gang lægger udgifterne over til nogle mennesker, som kan have det svært. Jeg ved, at jeg tidligere har stået hånd i hånd med Venstre og beklaget, at der er blevet lagt afgifter på røgtobak, øl, sukkervarer osv. Det kritiserede vi i hvert fald den siddende regering for for ikke så mange måneder siden. Alligevel går man med til en aftale, der gør, at det er pensionister og andre med lav indkomst, som kommer til at betale for det. Men dem er Venstre også ligeglad med. Det er jo Dansk Folkeparti, der har fået dem med, når vi tidligere har talt om det med Venstre. Men hvad så med grænsehandelen, når vi nu hæver afgiften på kaffe, te, jordnødder, hasselnødder, øl og cigaretter – selv anden røgfri tobak lægger vi også afgifter på nu?

Ordføreren.

Lad mig lige starte med at slå fast, at i forhold til pensionisterne kommer der jo en forhøjelse af ældrechecken og pensionstillægget. Det nævner jeg bare for fuldstændighedens skyld.

Det er fuldstændig korrekt, at der er udfordringer i Danmark omkring grænsehandelen. Derfor er det også vigtigt, at det af aftalen fremgår, at parterne noterer sig, at regeringen løbende følger udviklingen i grænsehandelen, herunder udviklingen i priserne på grænsehandelsfølsomme varer. Det har været vigtigt at få den bestemmelse med, fordi vi er helt med på, at grænsehandelen siden nytår har været i massiv vækst med de afgiftsstigninger, som regeringen og Enhedslisten har indført på en lang række varer. Så jo, grænsehandelen er absolut noget, man skal være enormt vågen over, og jeg kan love fru Liselott Blixt, at det vil vi med garanti også være fra Venstres side.

Fru Liselott Blixt.

Det kan der så åbenbart ikke have været, for allerede nu ved man, at inden for det sidste år er der 57 pct. af den danske befolkning, der har været over grænsen for at handle – 57 pct.! Det må da være noget, man tager til genmæle over for allerede nu i stedet for at lave en aftale. Som der var en ordfører, der sagde, skal man ikke blive ved med at grave et hul, som er lavet det forkerte sted.

Der er også lavet en undersøgelse, der viser, at de pensionister, der får en ældrecheck, der bliver hævet med 400 kr., faktisk kommer til at skulle betale over 1.000 kr. Så de bliver ikke tilgodeset. De kommer til at mangle penge. Er Venstre tilfreds med de to scenarier: det med grænsehandelen og det med, at pensionisterne kommer til at betale?

Ordføreren.

Nu er det svært at sige, at det er den her aftale, der har fået folk til at grænsehandle, i og med at den først kommer til at gælde om nogle år.

Jeg deler fuldstændig bekymringen omkring grænsehandelen. Jeg har jo selv stået som ordfører for Venstre på en række af de her afgiftsstigningsforslag, og vi kan jo se, at siden nytår er grænsehandelen eksploderet. Vi kan se, at grænsen for, hvornår det kan betale sig at gøre det, er rykket endnu længere op i Jylland. Fleggaard udsender jo nærmest sine reklameaviser i hele Danmark og ikke kun i de dele af landet, som ligger relativt tæt på grænsen. Der er ingen tvivl om, at de stigninger i afgifterne, som regeringen har indført fra den 1. januar, har haft en enorm effekt. Derfor fremgår det af aftalen, at der skal være et fokus på grænsehandelen, og det er noget, vi uanset den her aftale fra Venstres side holder under skarp overvågning.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Det er tankevækkende, når der spørges til grænsehandlen, og Venstres svar nu er, at man er tryg ved det, for det følger regeringen. Det studsede jeg bare lidt over. Det er da en ny stil fra det store oppositionsparti.

Det her er jo enormt besværligt, for man har jo tilrettelagt det fra aftalepartiernes side, således at vi skal behandle alt på én gang. Vi skal altså her i Folketinget lige behandle seks voldsomme skatteforslag, der har stor indgribende karakter for danskerne, under ét, så man undgår al for megen detaljediskussion og ligesom kan holde det på de overordnede linjer. Hvis jeg skal prøve at spille med på det – selv om jeg egentlig synes, det er forkert, fordi jeg synes, at risikoen for lovsjusk er åbenbar, når man tilrettelægger arbejdet i Folketinget på denne måde – skal det være ved, at jeg spørger Venstres ordfører, hvad den her aftale egentlig binder i forhold til.

Jeg har hørt Venstres ordfører sige her i dag, at man naturligvis står ved de aftaler, man indgår, og det synes jeg selvfølgelig er noget, man da normalt gør. På den anden side har jeg jo set, at ordføreren har været citeret i dagspressen for at sige, at man ikke er bundet; man er fuldstændig frit stillet, og man kan så i virkeligheden gøre stort set, som man vil. Der er ikke nogen, der binder hinanden – skattereformen binder ikke nogen, tror jeg ordføreren brugte som udtryk. Så kan vi på et senere tidspunkt lave alle de ting, som er uappetitlige i den her skatteaftale, om, uden at man i Venstre er bundet op på den aftale, man har indgået her? Jeg synes, det er interessant at få skåret fuldstændig ud i pap, hvordan det nu er.

Ordføreren.

Til den første del vil jeg sige, at jeg nævnte noget fra aftaleteksten om, hvad regeringen gør med hensyn til grænsehandlen, og jeg sagde så afslutningsvis, at det også er noget, vi i Venstre selv holder meget, meget øje med. Hr. Kristian Thulesen Dahl kan være helt sikker på, at det overlader vi ikke alene til regeringen at være opmærksom på, det er vi bestemt også selv.

Det, vi har lavet en aftale med regeringen om, er den her skatteaftale. Det er de forslag, der ligger, og dem stemmer vi hjem. Så er der i skatteaftalen en bestemmelse om, at aftalepartierne ikke kan hæve boligskatterne og forringe rentefradraget og på den måde skabe usikkerhed omkring boligmarkedet frem til 2020, og ellers er aftalepartierne frit stillet. Det er klart, at vi i Venstre ikke er bundet af at sige, at vi ikke kan gøre noget ved det, som vi har lavet en aftale med regeringen om nu, i forhold til hvad der med en ny regering forhåbentlig er flertal for i Folketinget efter næste valg.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for begge dele af svaret. Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at Venstre på den måde ikke er forpligtet ud over altså at stemme for de her forslag. Det er nok også derfor, man ikke kan sige, at man stemmer imod det med at lave skat på ægteskabet, for det har man åbenbart forpligtet sig til at stemme for, og så kan man først lave det om bagefter, når det er vedtaget; når skaden er sket, kan man så reparere på skaden. Det er dog bedre, end at man ikke kan.

Betyder det så også, at hvis regeringen f.eks. sammen med Dansk Folkeparti vil fjerne fedtafgiften og vil fjerne sukkerafgiften, der indføres fra 1. januar 2013, ved ikke at hæve topskattegrænsen så meget som foreslået i den her aftale med Venstre, så kan regeringen frit gøre det? Det er jo rigtigt, at det er sådan en frihed, man laver. Det er jo meget atypisk, at man laver en aftale, som ikke binder – undtagen altså på to områder og ud over det kan man gøre, som man vil. Det har den fordel, at Venstre er frit stillet, ja, men det har også den pointe, som kan være god eller dårlig – afhængigt af øjnene, der ser – at det er regeringen jo så også. Så jeg skal bare have bekræftet, at regeringen kan lave en sådan aftale med Dansk Folkeparti eksempelvis her i efteråret.

Ordføreren.

Det er korrekt, at friheden gælder begge veje. Det er en aftale og ikke et forlig, og der er ikke nogen bindinger, som gør, at regeringen ikke kan gøre, som hr. Kristian Thulesen Dahl foreslår. Jeg ville dog finde det politisk meget besynderligt, hvis regeringen, som fornuftigt nok har været optaget af at øge arbejdsudbuddet og været med til derigennem at sikre en bedre holdbarhed i økonomien – altså skatteaftalen sikrer jo 2,7 mia. kr. til at finansiere den målsætning, vi er fælles om omkring vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. – så bagefter løb baglæns på noget af det, der virkelig bidrager dertil. Det ville jeg politisk synes var meget besynderligt, men jeg har ikke et forligsboldtræ, som jeg så kan komme og slå regeringen oven i hovedet med, det er fuldstændig korrekt.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Det skal kunne betale sig at arbejde, siger hr. Torsten Schack Pedersen, og derfor er der lavet den her skatteaftale. Nu synes jeg jo, det næsten altid kan betale sig at arbejde – alene glæden ved at arbejde sammen med andre er jo en stor fornøjelse. Det er ikke sikkert, at borgerlige synes, at der er så meget ved det, når man kun vil arbejde sammen med sig selv.

Så nævner man kun én ting, der er til gavn, nemlig arbejdsudbuddet – arbejdsudbuddet forbedres med 16.000. Jeg ved godt, det er mange gange, jeg har spurgt, men jeg er nødt til at stille spørgsmålet endnu en gang: Arbejdsudbud og arbejde er ikke det samme, vel? Det er bare for at være helt sikker. Arbejdsudbud betyder bare, at der er flere, der står i kø og venter på et stykke arbejde. Hvornår og hvordan vil det her skatteforlig skabe flere arbejdspladser? Hvilke arbejdspladser er det, forliget skaber, og hvor bliver de skabt? Hvem skal tage initiativet, er det regeringen og Venstre, eller er det det private erhversliv, og hvordan sætter vi gang i det?

Ordføreren.

Jeg gentager gerne, at jeg er enig i, både hvad LO's formand og beskæftigelsesministeren har sagt om sammenhængen mellem arbejdsudbud og beskæftigelse. De anerkender den sammenhæng og er enige i, at den er der, og det er jeg også fuldstændig. Jeg må da sige, at det, at vi med den her skatteaftale sørger for, at danskerne får lov at beholde nogle flere af deres egne penge, altså at danskerne får over 7 mia. kr. ekstra mellem hænderne, da har en rigtig god indvirkning på dansk økonomi. At danskerne kan få lov til at beholde noget mere, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at vi også får fjernet bl.a. den såkaldte iværksætterskat, som er med til at sikre, at man bedre kan tilvejebringe kapital til vores virksomheder, så der kan komme flere investeringer, er da med til at sikre, at det danske samfund bliver lidt mere konkurrencedygtigt og dermed skabe forudsætningen for, at vi kan få mere beskæftigelse.

Hr. Christian Juhl.

Jeg blev ikke så meget klogere, men det kan være, det er min skyld. Det skal kunne betale sig at arbejde, og så skal der være forskel på løn og offentlige ydelser, eller i hvert fald løn og de dagpenge, vi skal leve af, når vi er arbejdsløse, men jeg kan ikke forstå, hvorfor førtidspensionister og folk på barseldagpenge også skal presses, sådan at der er forskel på deres ydelse og løn. De skal vel ikke også arbejde samtidig, eller hvad er meningen med det? Det forstår jeg ikke logikken i. Hvorfor skal man ramme de her folk? De tilhører endda – ifølge Jyllands-Posten – nogle af de grupper, der enten mister penge på det her eller får meget, meget lidt ud af skatteforliget. Hvorfor skal førtidspensionister og folk på barseldagpenge også presses, de skal vel ikke inspireres til at tage arbejde?

Ordføreren.

For det første indeholder aftalen på førtidspensionsområdet jo også en mulighed for, at man kan skifte fra den gamle ordning til den nye ordning. Jeg tror, at det, som hr. Christian Juhl søger at rette fokus på, er den regulering af overførselsindkomsterne, som jo så behandles på et særskilt lovforslag senere i dag. Men jeg må bare konstatere, at med den regulering, der er lagt op til, vil også de grupper få en reallønsfremgang i den periode, der er tale om. Det er bare for lige at slå det helt fast.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg synes, det virker, som om Venstres ordfører forsøger at tegne et billede af, at folkepensionisterne ikke bliver ramt af den her skattereform. Men det er jo sådan, at når den her reform er fuldt indfaset, vil omkring 100.000 folkepensionister ifølge Ældre Sagen få omkring 3.500 kr. mindre udbetalt om året. Det er jo, fordi alle overførselsindkomster, herunder folkepensionen, fremover skal stige i en lavere takt. Og de folkepensionister, der bliver ramt, er jo dem, der har en for lav indtægt fra private pensioner til at få glæde af topskattelettelserne, men som samtidig har en for høj indtægt til at modtage den større ældrecheck og det højere pensionstillæg, som er målrettet de laveste indtægter.

Jeg skal bare lige have ordføreren til at bekræfte, at der altså vil være tusindvis af folkepensionister, som økonomisk taber på den her skattereform, for at sådan nogle som f.eks. os folketingsmedlemmer, der sidder her i dag, kan få skattelettelser. Kan ordføreren bekræfte, at Venstre har indgået en skattereform, hvor tusindvis af folkepensionister taber penge?

Ordføreren.

Det, jeg har slået fast, og det, der var helt afgørende for Venstre, var den nedsættelse af folkepensionens grundbeløb med nogle og tyve procent, hvis jeg husker tallet korrekt, som regeringen lagde op til. Det syntes vi var en rigtig dårlig idé, for det vil svække den tillid, der er hos danskerne, til, at folkepensionens grundbeløb kan man regne med; folk sparer op i berettiget forventning om, at folkepensionens grundbeløb kan alle få. Og det var afgørende for os, at den del blev taget ud; det gjorde den, og derfor kunne vi lave en aftale. Og som jeg svarede hr. Christian Juhl, kommer debatten specifikt om satsreguleringen jo senere.

Men det er korrekt, at med aftalen reguleres satserne mindre, end de ville blive med de regler, der gælder i dag, men stadig væk på en sådan måde, at de vokser mere end priserne. Så der er stadig væk en realfremgang for de personer, der oplever, at reguleringen bliver mindre, end den er i dag.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jamen det er da positivt, at Venstres ordfører i det mindste indrømmer åbent her i dag, at der er omkring 100.000 folkepensionister i Danmark, som kommer til at tabe flere tusinde kroner årligt på den her skattereform, fordi der skal gives skattelettelser til f.eks. ordføreren, der i dag står på talerstolen for Venstre, eller sådan en som mig selv. Venstre bekræfter, at det er den politik, man går ind for.

Et andet spørgsmål, som hr. Christian Juhl også har haft fat i, er det her med førtidspensionisterne. Venstres ordfører har igen og igen sagt på talerstolen i dag, at det skal kunne betale sig at arbejde. Jo, jo, men førtidspensionister har netop fået førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. Vi har som samfund sagt: Her er nogle mennesker, som f.eks. har været udsat for en arbejdsulykke, og som derfor ikke er i stand til at arbejde. Hvordan kan det dog på nogen måde give mening i Venstres hoveder med en argumentation, der hedder, at førtidspensionisterne skal have mindre at leve af, så de bliver motiveret til at komme i arbejde?

Ordføreren.

Hvis man kigger i aftaleteksten, kan man se, at det fremgår, at der med aftalen er en realvækst for de her grupper. Det er rigtigt, at væksten ikke er så stor, men der er en fremgang. Og det lyder bare på fru Johanne Schmidt-Nielsen, som om de folk oplever at have færre penge til rådighed, end de har i dag. Nej, de vil også have en fremgang, for der er en vækst. Den er ikke så stor, som den ellers ville have været, det er fuldstændig korrekt, men at sige, at det, man får mere, er, at man får mindre, har jeg lidt svært ved at forstå.

For jeg synes, at det, der står tilbage, er: Ønsker man, at danskerne skal have mulighed for at beholde nogle flere af deres egne penge, og ønsker man at lave en skatteaftale, der giver danskerne over 7 mia. kr. i ægte skattelettelser, og undgå de værste elementer af det, regeringen lagde på bordet? Ja, det syntes vi i Venstre var et tilbud, som vi var nødt til at slå til over for, og vi tror faktisk, det er langt bedre for Danmark, at Venstre og Konservative har lavet aftalen med regeringen, end hvis regeringen havde lavet den med Enhedslisten.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Da Dansk Folkeparti tidligere på året indgik en aftale med regeringen og Enhedslisten om at sikre 1 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv trafik, var Venstre meget pikeret over, at man på den måde tog 1 mia. kr. fra bilisterne – vel at mærke fra dem, der havde råd til at udnytte nogle tvivlsomme leasingregler. Så kan det jo undre, at Venstre ikke på samme måde er pikeret over, at man med skatteaftalen ønsker at tage 750 mio. kr. – knap 1 mia. kr. – fra hårdtarbejdende danskere, der har brug for deres bil hver dag. Og her taler jeg selvfølgelig om udligningsafgiften på dieselbiler. Den vil man altså godt tage fra danskere, der har behov for deres bil hver dag for at kunne passe deres job, hvorimod man var meget, meget utilfreds med, at Dansk Folkeparti lukkede et smuthul i leasingreglerne.

Ordføreren.

Til den sidste del vil jeg sige, at jeg aldrig helt har forstået den måde, som regeringen har lavet det regnestykke på. For hvis man lukker et skattehul, får man som regel ikke flere penge i kassen; så undgår man at tabe nogle penge. Men det mente regeringen, at man på besynderlig vis gjorde, hvis man lukkede et hul. Blandt regeringspartierne var der også lidt diskussion om, om det var et hul eller ej. Men dem om det.

Men det, som hr. Kim Christiansen siger, er fuldstændig korrekt husket, og her må jeg jo bare sige, at vi fik mulighed for at lave en aftale, som gav lettelser på over 7 mia. kr., og som fik fjernet de værste tidsler. Og så er der ting, vi måtte stemme for, som ikke er groet i vores have. Det er fuldstændig korrekt.

Hr. Kim Christiansen.

Skal jeg tolke det på den måde, at Venstre ikke ønsker den del af skattelovgivningen, der beskatter de danske brugere af dieselbiler med yderligere 750 mio. kr.? Er det noget, man ønsker at få taget ud af det her forslag?

Ordføreren.

Som jeg sagde, fik vi de værste tidsler ud. Men der er stadig væk mange ting, som bestemt ikke er groet i vores baghave, og som vi ikke ville have lagt på bordet, hvis det var os der havde siddet i regeringskontorerne. Det er fuldstændig korrekt. Men vi pressede regeringen og kom så langt, som vi kunne, og der er så røget ting med, som vi ikke er begejstret for. Men vi har lavet en aftale, og den må vi så stå ved.

Vi måtte jo så gøre regnebrættet op fra Venstres side. Det har vi gjort, og der har vi sagt: At få ægte skattelettelser på over 7 mia. kr. som modvægt til den politik, som regeringen hidtil har ført – hvor det bare konstant er blevet dyrere at være dansker og blevet dyrere at drive virksomhed i Danmark – at undgå, at boligejere og folkepensionens grundbeløb blev ramt og at undgå den aldersdiskriminering, som regeringen også lagde op til, var det, der gjorde, at vi kunne indgå en aftale, selv om den indeholder finansieringselementer, som hr. Kim Christiansen godt ved ikke er noget, som vi selv ville have foreslået.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Tusind tak for ordet. Det, som interesserer mig, er, hvordan Venstre har det med en del af skatteaftalen, nemlig det, at man tager fra pensionisterne. Det er o.k. at begå fejl, og det er jo fint, hvis man kan indrømme, at man har begået fejl. Vi ved jo alle sammen, at der, hvis man ringer til Brasilien, er lidt forsinkelse på linjen, og på samme måde er Venstre med forsinkelse kommet i tanker om, at det var forkert at skære i børnechecken. Men så har Ældre Sagen været ude at sige, at der er 100.000 pensionister, der, når reformen er fuldt indfaset, mister 3.500 kr. om måneden. De penge vil Venstre så give i skattelettelser, f.eks. 5.400 kr. til de rigeste danskere. Jeg vil bare høre, om Venstre også fortryder den her del af skattereformen.

Ordføreren.

Jeg tror, det må være en fortalelse, når der blev sagt, at der var nogle pensionister, der skulle miste 3.500 kr. om måneden, men det bliver der jo så lejlighed til lige at få præciseret. Jeg vil bare gerne benytte lejligheden til igen at slå fast, at den regulering af overførselsindkomsterne, som der lægges op til – nu bliver det så et lovforslag, der behandles senere i dag – betyder, at der er en realvækst på 1,4 pct. Altså får man mulighed for at købe flere varer, end man kan i dag, og det synes jeg da er ganske fornuftigt – at der også er en fremgang til de pensionister, som omtales her. Derfor har jeg sådan lidt svært ved at købe præmissen om, at der er nogle, der så skal opleve, at deres økonomi bliver svækket. Jeg vil indrømme, at stigningen ikke er så stor, som den ellers ville have været, men der er en forskel på, at stigningen er mindre, og så på, at man oplever en tilbagegang.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg skal beklage fortalelsen. Det, det jo helt konkret drejer sig om, er, at pensionister, når reformen er fuldt indfaset, sidder med færre penge mellem hænderne, end hvad de har kunnet se frem til, før Venstre lavede en skatteaftale med regeringen. Derfor undrer det mig, at Venstre kan have et slogan om, at det ikke må være dyrere at være dansker. Altså, hvis det bliver dyrere at være folkepensionist, fordi du har færre penge, hvis det bliver dyrere at være arbejdsløs, hvis det bliver dyrere at være syg, jamen så bliver det jo dyrere for nogle danskere, medmindre Venstre ikke tæller de her grupper med i kategorien danskere. Så jeg vil gerne høre Venstre, om det er tilfældet. Er det simpelt hen sådan, at syge, folkepensionister og arbejdsløse ikke er i kategorien danskere, så det er helt i orden, at det bliver dyrere at være i de her grupper?

Ordføreren.

Altså, det sidste er simpelt hen så meget noget vås, at det ikke fortjener at blive kommenteret yderligere. Det er da totalt grotesk at høre sådan nogle budskaber.

Lad mig bare slå fast, at der er en fremgang, også for de grupper, som omtales. Det er rigtigt, at den ikke er så stor, som den ellers ville have været, men der er en fremgang. Det lyder på Enhedslisten, som om at det, at man ikke får så stor en fremgang, betyder, at man så får færre penge. Sådan er det ikke i min optik. Altså, hvis man har en fremgang og kan købe flere varer, end man kan i dag, så har man en fremgang, og det mener Enhedslisten så ikke. Der er en grund til, at vi ser forskelligt på verden.

Hr. Martin Henriksen for den sidste korte bemærkning.

Tak. Jeg har jo med interesse fulgt debatten om skattereformen hen over sommeren og har kunnet lytte mig til, at Venstre er modstander af dele af skattereformen. Så vil jeg høre, om ikke Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, kan ridse alle de elementer af skattereformen op, som Venstre er modstander af.

Ordføreren.

Jeg brugte en god del af min ordførertale til at fremhæve nogle af de væsentligste elementer. Det, der var drømmescenariet for Venstre, var jo, at vi kunne have lavet en skatteaftale, hvor vi kunne have brugt de reformmilliarder, som regeringen selv har anvist i 2020-planen, for så kunne vi jo have undgået at skulle have generet danskerne med en række af de her finansieringsforslag på skatteområdet. Det er sjældent, man kan opkræve 100 eller 200 eller 300 mio. kr. i skat, uden at der er nogen, der opdager det, og uden at det har nogle negative konsekvenser.

Men man må jo gøre regnestykket op, og vi måtte jo så bare sige: O.k., godt 20 mia. kr. i ekstra skattelettelser og undgå, at regeringen forringede rentefradraget, at folkepensionens grundbeløb blev udsat for en barbering på over 20 pct., og at man indførte en aldersdiskriminering på arbejdsmarkedet. Det gjorde så, at vi måtte sige, at så slår vi til, selv om vi ikke fik det, præcis som vi ville. Lad mig så bare gentage, hvad jeg også sagde i min ordførertale: Det er ikke i Venstre, at vi har haft krisemøder i baglandet på baggrund af den her skatteaftale.

Hr. Martin Henriksen.

Hvis succeskriteriet er, at man ikke har haft krisemøder i baglandet, er det trods alt et lidt lavt succeskriterie, synes jeg. Jeg synes, at Venstres ordfører, når nu han har lejligheden til det, altså har taletiden til det, jo lige så godt kan sige klart og tydeligt, hvor det er, at Venstre er modstander af skattereformen. Altså den snak, som ordføreren lige kom med, har vi jo hørt et par gange, og jeg synes, at det kunne være interessant, hvis Venstre helt præcist sagde: Det er vi modstander af, det er vi modstander af, og det er vi modstander af. Så har vi andre også noget, som vi kan forholde os til, og hvorfra vi kan diskutere politisk i salen, om man f.eks. kan trække Venstre i en anden retning. Man har jo nævnt et par gange her den ekstraskat på ægteskab, men jeg synes også, at det kunne være interessant, om der er andre områder, som ikke har været fremme endnu, hvor Venstre faktisk ønsker at lave skattereformen om.

Ordføreren.

Jeg må jo sige, at vi har lavet en aftale på godt og ondt, og den står vi ved. Når man laver aftaler med Venstre, ved man, at det kan man regne med, og derfor er der jo elementer, vi er meget begejstret for, som jeg har redegjort for flere gange, og jeg tror ikke, at hr. Martin Henriksen kan finde eksempler på, at nogle af de finansieringselementer, der i øvrigt ligger i skattereformen, er nogle, vi sådan har gået og barslet med i Venstre og tænkt, at det lige var det, vi stod og ventede på, og det ville være helt uproblematisk.

Jeg tror, og det kan man jo også se, at der selvfølgelig på alle finansieringselementer, det fremgår af høringssvarene, er forskellige, der påpeger, at det ikke er uproblematisk, og det er det desværre ikke. Det tror jeg også at hr. Martin Henriksen kan huske, når vi tidligere har lavet skatteaftaler, hvor vi sørgede for, at finansieringen var i orden, hvor vi jo også måtte lave nogle finansieringsforslag, som vi jo heller ikke, nogen af os, var synderlig begejstrede for. Vi forsøgte at finde dem, der var mest skånsomme, som så kunne opveje de fordele der, hvor vi kunne sænke skatten, men finansieringsforslag på skatteområdet bliver man sjældent populær på, og jeg kan sige, at det er ikke noget, vi har haft liggende i posen og sagt: Tjek det her, det er lige, som vi vil have det. Vi måtte gøre regnestykket op og sige, at samlet set fik vi så en aftale, som vi mente var bedre for Danmark end det, regeringen lagde op til, og det, regeringen vil lave med Enhedslisten. Vi mente, at det tilbud, vi fik, var et skridt i en retning, der var bedre for Danmark, og derfor slog vi til.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

»Danmark i arbejde« er en meget præcis titel på en skattereform, som sætter det arbejdende Danmark i fokus, og det er en titel, der går igen i regeringens øvrige arbejde, fordi regeringen fra dag et har erkendt, at det kun er igennem hårdt arbejde, vi sammen får bragt Danmark ud af krisen med et styrket og stærkere fællesskab. Der er ingen anden vej. Vi skal arbejde os til et rigere Danmark. Kun på den måde kan vi få bedre råd til det samfund, som vi ønsker, med stærke og rummelige skoler, ordentlig omsorg for vores ældre, syge og sårbare og en øget indsats over for dem, der desværre er blevet arbejdsløse.

Derfor er vi også godt tilfredse med, at et bredt udsnit af Folketingets partier har lagt blokpolitikken til side og valgt at støtte op om den her reform. Med denne skattereform belønner vi danskernes arbejdsindsats og flid. Det gælder dem, der er så heldige at være i arbejde, og det gælder dem, der i de kommende år kommer i arbejde. Om nogen ved de danske lønmodtagere, hvad det vil sige at tage ansvar. Vi behøver blot at vende blikket mod forårets overenskomstforhandlinger, hvor lønmodtagerne udviste beundringsværdig ansvarlighed med løntilbageholdenhed. Derfor er det også helt på sin plads, at vi honorerer deres ansvarlighed og med denne skattereform sikrer lidt mere på lønsedlen efter skat til de hårdtarbejdende lønmodtagere og deres familier.

Men mest af alt har skattereformen fokus på det arbejdende Danmark, fordi vi er bevidste om, at Danmark står på skuldrene af det arbejdende folk. Socialdemokratiets vision har altid været drømmene og værdierne for det arbejdende folk i Danmark; alle dem, der står op hver morgen, afleverer børnene i børnehaven, arbejder hårdt og er stolte af de resultater, de skaber, og stolte af de faglige resultater på arbejdspladsen og stolte af de muligheder, som arbejdsindkomsten skaber for familien, for dem selv og for de fællesskaber, man er en del af. Det arbejdende Danmark har skabt, vedligeholder og udvikler dag efter dag et stærkt og smukt fællesskab i det danske velfærdssamfund. Vi socialdemokrater tror på et samfund, hvor vi løser opgaverne i fællesskab – fra forsvaret af vores land til pasning af vores børn og uddannelse af vores unge. Det er jo alt dette, vores skattebetaling går til, nemlig et stærkt velfærdssamfund, og det er jo netop hovedårsagen til, at danskerne generelt betaler deres skat uden at kny.

Vi ved, at et stærkt fællesskab og et godt velfærdssamfund er fundamentet for vækst og velstand – ikke bare for de få, men for den brede befolkning. Vi ved, at når danske virksomheder har succes og skaber arbejdspladser, er det ikke på trods af det danske velfærdssamfund, men i høj grad på grund af det danske velfærdssamfund, fordi samfundet bidrager med veluddannede medarbejdere, god infrastruktur, et ordentligt retssystem, en stabil energiforsyning, sikkerhed for virksomheden og tryghed for dens medarbejdere. Vi socialdemokrater ved, at det er fabriksarbejderen, rengøringsassistenten, metalarbejderen, sygeplejersken, læreren og mange andre lønmodtagere, der er det kit, der holder vores samfund sammen. Det er derfor, at vi efter 10 års højreorienteret styre med store skattelettelser til de allermest velstillede danskere med vores skattereform markerer, at det nu er de hårdtarbejdende lønmodtageres tur.

Den svenske nobelpristager i økonomi, Gunnar Myrdal, sagde engang, at hvis man vil se et sandt mirakel, skal man vende blikket mod Danmark; et lille land i Norden uden råstoffer, men som alligevel er blevet til et af verdens rigeste samfund. Det er et sandt mirakel. Og hvorfor? Svaret er, at vi i Danmark igennem det tyvende århundrede har satset på alle mennesker, ikke kun på de rige og de privilegerede, men på alle mennesker uanset baggrund. Vi var et af de første lande i verden til at sikre alle børn skolegang, uanset hvor kummerlige vilkår de kom fra. Det er en smuk dansk kongstanke, at uddannelse til alle er vejen frem for et lille og råstoffattigt land. Og lige så vel som vi via uddannelse har investeret i det enkelte menneskes dygtighed og muligheder, har vi insisteret på at give flest mulige danskere, mænd og kvinder, mulighed for at skabe såvel deres egen som samfundets velstand og velfærd ved at arbejde og få deres velfortjente løn og hermed mulighed for at betale skat og bidrage til at udvikle fællesskabet.

Den røde tråd igennem den nyere danmarkshistorie er, at vi er et land af arbejdere. Først landarbejdere, senere industri- og servicearbejdere, og nu kaldes arbejderklassen for lønmodtagere. Men nu som før er vi afhængige af, at folk arbejder, for med et land som vores er mennesket det mest værdifulde råstof. Det har været ledetråden i de tiltag og reformer, der igennem generationer har styrket det danske samfund, og når krisen har kradset, har en insisteren på, at alle, der kan bidrage, også skal bidrage, og at alle, der kan, også er selvforsørgende, ført Danmarks sikkert igennem kriser.

Det er derfor, at denne skattereform skriver sig ind i den fortælling om det danske velfærdssamfund, som nobelpristageren en gang har kaldt et sandt mirakel, fordi vi med denne skattereform ubetinget retter fokus på Danmarks råstof, nemlig alle hårdtarbejdende danskere.

Den største udfordring for dansk økonomi er, at vi desværre har mere end 160.000 danske lønmodtagere uden arbejde. I modsætning til den foregående regering trækker denne regering ikke ubekymret på skuldrene og lader stå til med et naivt håb og en teoretisk tro på, at markedskræfterne nok selv skal få folk i arbejde. Regeringen har sat sig som hovedopgave at skabe arbejdspladser her og nu, hvor tusindvis af danskere er arbejdsløse, og endnu flere er nervøse for, om de kan beholde deres arbejde.

Derfor har vi allerede gennemført tiltag, der skal skabe mere end 11.000 nye arbejdspladser i 2012 og 22.000 nye arbejdspladser til næste år. Vi har sat gang i en kickstart for 18,7 mia. kr., en renovering af nedslidte almene boliger for 5,1 mia. kr., nybyggeri af almene boliger, og vi har indgået en kommuneaftale, der giver kommunerne mulighed for at investere 2,5 mia. kr. ekstra i klimatilpasninger på spildevandsområdet. Vi har indgået en energiaftale med masser af grønne arbejdspladser, og så har vi indført en udviklingspakke, der skaffer tiltrængt finansiering og lånemuligheder til et presset erhvervsliv, så det også kan skabe arbejdspladser, og vi har alle sammen her i Folketinget indgået et forlig om et investeringsvindue, der skaber investeringer, øget produktivitet, øget konkurrenceevne og dermed flere nye arbejdspladser.

Helt overordnet fører regeringen en ansvarlig økonomisk politik, der sikrer tillid til dansk økonomi og dermed en lav rente til gavn for virksomhedernes investeringsmuligheder. Kort sagt: Regeringen knokler for at skabe arbejdspladser i den private sektor til de arbejdsløse her og nu.

Denne skattereform letter skatten på arbejde. Den er socialt afbalanceret og fuldt finansieret, skaber arbejdspladser til de arbejdsløse her og nu i 2012 og i årene fremover, og når vi om nogle få år står i den situation, at vi mangler arbejdskraft, så er reformen med til at øge udbuddet af arbejdskraft på længere sigt. Sidst, men ikke mindst, skaber skattereformen et øget økonomisk råderum, så vi kan styrke vores fælles velfærd.

Men denne skattereform giver ikke de største skattelettelser til de mest velstillede, som det tidligere VKO-flertal jo gjorde med forårspakke 2.0. Vi ændrer nemlig ikke på topskattesatsen. Vi sænker ikke skatten på den sidst tjente krone for de allermest velstillede. Skattelettelserne i vores udspil er målrettet lønmodtagere med lav- og mellemindkomster. For regeringen er det helt afgørende, at skattereformen har en social balance. To tredjedele af alle skattelettelserne går til et højere beskæftigelsesfradrag. Det vil give en lettelse af skatten til alle de 3 millioner danskere, der er i arbejde, og det vil gavne lønmodtagere med helt almindelige indkomster. De 130.000 enlige fædre og mødre i job får et særlig højt fradrag.

Skattereformen vil øge beskæftigelsen varigt svarende til næsten 16.000 flere i job, og reformen styrker vores fælles velfærd med 2,7 mia. kr. Vi får flere i job og får bedre muligheder for at udvikle vores samfund, lønmodtagerfamilierne, der har udvist løntilbageholdenhed, får mere til sig selv, og vi får bedre råd til at udvikle velfærden og investere i fremtiden.

Skattereform indeholder en lang række elementer, som jeg vil fremhæve nogle af. Vi fordobler omtrent beskæftigelsesfradraget for alle lønmodtagere. Det vil gavne mennesker med helt almindelige indkomster, f.eks. industriarbejdere, SOSU-hjælpere og frisører. Vi giver som noget nyt enlige mødre og fædre et ekstra beskæftigelsesfradrag oveni. En enlig mor eller en enlig far vil dermed ikke blot få fordoblet, men tredoblet sit beskæftigelsesfradrag, og det giver en større gevinst ved at være i arbejde, så færre sidder fast i et liv uden arbejde.

Vi hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Her vil jeg gerne understrege, at vi mener, at topskat skal være en skat, der er målrettet folk med de højeste lønninger og som derfor har mulighed for at bidrage lidt ekstra til fællesskabet. Vi ændrer ikke på topskattesatsen, men derimod løfter vi 275.000 danskere ud af topskatten. Omkring halvdelen af dem, der ikke skal betale topskat i fremtiden, er LO- og FTF-lønmodtagere, og for os har det aldrig været hensigten, at så mange mennesker med helt almindelige lønninger skulle betale topskat.

Skattereformen indeholder ikke kun lettelser af skatten på arbejde, den indeholder også forbedringer for de fattigste folkepensionister. Vi vil hæve ældrechecken med op til 4.500 kr. Det vil gavne de folkepensionister, som har de laveste indkomster og de mindste – eller slet ingen – formuer. Det vil for en enlig sige en supplerende indkomst under 66.000 kr. og en likvid formue under 79.000 kr. og så er der en helt konkret gruppe, som vil få stor gavn af den markant forbedrede ældrecheck, nemlig folk, som i mange år har været på førtidspension, og som ikke har haft mulighed for ligesom lønmodtagerne at spare op til folkepensionisttilværelsen. Dem imødekommer vi og sikrer, at de blandt andre får del i ældrechecken.

Mange folkepensionister vil allerede fra 2016 få forhøjet pensionstillægget med 750 kr., hvis han eller hun har en supplerende indkomst under 300.000 kr.

Reformen vil også give erhvervslivet bedre vilkår for at skabe arbejdspladser. Frem mod årsskiftet og hele næste år får virksomhederne mulighed for ekstra afskrivninger for investeringer. Det vil betyde ekstra investeringer i milliardklassen og vil skabe i underkanten af 9.000 nye arbejdspladser i de kommende år.

Endelig vil jeg fremhæve, at vi med skattereformen forbedrer særligt nystartede virksomheders vilkår ved at afskaffe den iværksætterskat, som den tidligere regering indførte. Det er en skat, der hæmmer iværksætteri og virkelyst, og med mere end 160.000 arbejdsløse er det præcis det modsatte, vi har brug for i dag.

Skattelettelserne er selvfølgelig fuldt finansierede. Den tidligere regering gav i flere omgange skattelettelser, der dybest set ikke var råd til. Det gør vi ikke. Finansieringen skal alle samfundsgrupper bidrage til. Vi tager sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti endnu et opgør med skattestoppet og regulerer en række afgifter, så de fremover følger denne almindelige prisudvikling i samfundet. Vi lader i en periode fra 2016 til 2023 overførselsindkomsterne stige lidt langsommere end hidtil, og her er det vigtigt for mig at understrege, at overførslerne vil stige i perioden, og at der ikke er nogen modtager af overførsler, der får et mindre krone-øre-beløb på kontoen. Når overførslerne følger den almindelige prisudvikling i samfundet, opretholdes købekraften, og man vil derfor fremover kunne købe de samme dagligvarer, som man tidligere har kunnet.

To væsentlige bidrag til skattereformens finansiering er, at vi fremover giver 1 mia. kr. mindre til EU-budgettet, og at vi sparer 2,7 mia. kr. på forsvaret.

Så er det på sin plads, at der bliver ført flere penge fra bankerne til fællesskabet. Derfor pålægger vi den finansielle sektor en højere skat. Vi mener, det kun er rimeligt, at banker og den finansielle sektor betaler deres del af skattereformen, ved at de fremover betaler mere i lønsumsafgift.

Vi fortsætter med at styrke indsatsen mod social dumping på de danske arbejdspladser og føjer med skattereformen nye tiltag til indsatsen. Det betyder et lavere rejsefradrag, så danske lønmodtagere ikke skal opleve at miste arbejdet på grund af ulige konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft, og det er vel at mærke blot et blandt mange af regeringens tiltag mod social dumping.

Skatten på kapitalpension fremrykkes, uden at den enkelte af den grund skal betale mere i skat eller får mindre i pension. Opsparingen i kapitalpension ændres, så man ikke længere beskattes, når man får sin kapitalpension udbetalt. Til gengæld kan man ikke længere fradrage sine indbetalinger.

Børne- og ungeydelsen er fortsat en rettighed for folk med helt almindelige indkomster. Men med denne skattereform er alle forligspartier enige om, at de højeste indtægter – dem over 700.000 kr. om året – fremover skal modtage mindre i børne- og ungeydelse. Dermed bidrager de højeste indkomster mere til finansieringen af skattereformen, og det er kun ret og rimeligt ud fra princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

»Danmark i arbejde«. Denne skattereform er fuldt finansieret og letter skatten på arbejde. Vi belønner danskernes arbejdsindsats og flid. Det gør vi, fordi det danske velfærdssamfund står på skuldrene af det arbejdende folk. Vi sikrer, at den hårdtarbejdende lønmodtager får mere i løn efter skat, og vi øger samfundets velstand og velfærd. Vi skaber grobund og incitament til, at virksomhederne kan skabe tiltrængte arbejdspladser. I en krisetid, som vi står midt i, skal vi stå sammen og alle bidrage. Det gør danskerne med den her skattereform.

Det er værd at gentage, at denne skattereform adskiller sig markant fra de sidste 10 års skattereformer under VKO-flertallet. Vi giver ikke de største skattelettelser til de mest velstillede, som VKO gjorde i 2009. Skattelettelserne i denne skattereform er målrettet lønmodtagere med lav- og mellemindkomster. Skattereformen er god for Danmark. Regeringen har brudt blokpolitikken og genskabt det samarbejdende folkestyre, også når det kommer til skattepolitikken. Forliget om skattereformen er indgået som en bred aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det er godt med så bred en opbakning til det kommende års skattepolitik. Det skaber ro og tryghed om skatten både for virksomheder og borgere, og det er det, der er brug for i en krisetid.

Der er et antal korte bemærkninger. Det er min agt at tage i alt 12 ligesom i forrige omgang, så det slutter med den sidste af de tilmeldte, som er fru Karina Adsbøl. Fru Stine Brix for den første korte bemærkning.

Tak for det. For 3 år siden lavede Dansk Folkeparti og De Radikale og den daværende regering, Venstre og Konservative, jo en aftale om dagpengene, som indeholdt et temmelig alvorligt angreb på dagpengeperiodens længde og også på muligheden for at genoptjene retten til dagpenge.

Konsekvensen ser vi jo nu. Man kan se det, hvis man bare åbner en avis og læser om de rigtig mange danskere, som bliver ramt af den her dagpengereform. Konsekvensen for dem er jo, at de risikerer at falde helt ud af dagpengesystemet og ende i en økonomisk ruin .

Nu har regeringen så lavet en skatteaftale med endnu et angreb på bl.a. dagpengene. Når aftalen er fuldt indfaset, betyder det faktisk, at en dagpengemodtager får 13.000 kr. mindre om året. 13.000 kr. er rigtig mange penge, når man i forvejen er gået markant ned i indtægt efter at have mistet sit arbejde.

Så jeg har sådan set et ganske enkelt spørgsmål: Hvordan kan det være, at Socialdemokraterne mener, at det igen er bl.a. dagpengemodtagerne, som skal være med til at finansiere skattelettelser, som, uanset hvor pænt ordføreren taler om reformen, faktisk først og fremmest kommer dem, der har en høj indkomst, til gode? Hvad er egentlig det rimelige i det?

Ordføreren.

Det, der er vigtigt for regeringen med den her skattereform, er at sætte gang i dansk økonomi. Det er at sørge for at skabe nogle arbejdspladser og samtidig også bidrage til, at de lønmodtagere, som har haft en meget ansvarlig løntilbageholdenhed under forårets overenskomster, aligevel får noget ud af det på lønchecken efter skat, fordi vi går ind og giver de her lettelser bl.a. gennem beskæftigelsesfradraget for folk med helt almindelige indkomster.

Hvad er det, en person på dagpenge allerhelst vil have? Det er arbejde. Som det fremgår klart og tydeligt af min ordførertale, har regeringen lagt sig alvorligt i selen for at skabe en masse arbejdspladser. Vi er i fuld gang med masser af initiativer, der gerne skulle resultere i, at der kommer en masse nye job. Det er jo også en følge af den her skatteaftale, at vi har lavet et investeringsvindue, der gør, at vi sørger for at fremrykke erhvervsinvesteringer. Det skal alene i år og i de kommende år skabe 9.000 nye arbejdspladser. Det skulle meget gerne være med til at bidrage til, at nogle af de folk, der er på dagpenge i dag, kan komme i arbejde.

Fru Stine Brix.

Det er jo et meget hæderligt formål, og jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det er den absolutte hovedopgave for os som Folketing. Det er det absolut bedste bud på, hvad vi skal gøre for de mennesker, som er uden for arbejdsmarkedet i dag, og som så gerne vil ind.

Men der er jo intet til hinder for, at vi sammen laver en indsats for at skabe nogle flere arbejdspladser, uden at vi beder dem, som har været så uheldige at miste deres arbejde som følge af krisen, om at betale for skattelettelser til de rigeste.

Hvorfor kigger vi ikke på dem, som allerede har rigtig meget i forvejen, og beder dem om at være med til at sørge for, at vi kan lave en ekstra indsats? Hvorfor beder vi ikke f.eks. erhvervslivet om at være med til at skabe nogle arbejdspladser, sådan at der kan blive bedre plads? Hvorfor er det de arbejdsløse, som skal af med penge, for at de kan komme i arbejde? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Den her skattereform sørger for, at mange helt almindelige lønmodtagere kan mærke en kæmpe skattelettelse, ved at vi øger beskæftigelsesfradraget. Det er i særdeleshed en lettelse for enlige forsørgere, fordi vi nærmest tredobler det. Der er nogle, der vil opleve en rigtig stor lettelse.

Jeg synes også, vi skal have fokus på, at retorikken med, at det kun er de rigeste, der får noget ud af den her skattereform, lyder, som om retorikken fra de tidligere skattereformer bliver viderebragt. To tredjedele af lettelserne i den her skattereform bliver simpelt hen brugt til at øge beskæftigelsesfradraget, og på den måde sikrer vi, at folk med helt almindelige indkomster får en skattelettelse.

Derudover er jeg sikker på, at den store indsats, vi gør for at skabe en masse nye arbejdspladser, vil bidrage til, at mange af de folk, der er på dagpenge i dag, i fremtiden vil komme i arbejde, så de ikke skal være på dagpenge i så mange år, som fru Stine Brix går og kalkulerer med, når hun tager ændringen for hele perioden fra 2016 til 2023, som er på omkring 13.000 kr. Det er jo sådan, at dagpengeperioden, det ved vi jo alle herinde, er på 2 år nu, og inden for den periode er ændringen i dagpengene begrænset.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til hr. Thomas Jensen for en tale, der faktisk over lange stræk var ret god. Den betonede vigtigheden af, at danskerne arbejder, og den betonede, at det er det, at danskerne arbejder meget – i hvert fald tidligere har gjort det – og at mange arbejder, der har gjort, at Danmark er blevet et velstående land. Det er lidt nogle andre toner end dem, man f.eks. senest har hørt fra finansministeren, om, at en af grundene til, at Danmark er et rigt land, er, at der er meget omfordeling. Der har man med det her skattereformforslag jo erkendt, at omfordelingen er for stor, at skatterne er for høje, hvis man gerne vil have velstand her i Danmark; så der går man den anden vej. Så det er nye toner fra Socialdemokraterne.

Jeg vil gerne have, at Socialdemokraterne også går det sidste stykke vej. Det er jo sådan, at f.eks. 2,5 mia. kr. til finansieringen kommer fra afgiftsforhøjelser, og det er jo også afgifter, som betales af det arbejdende folk, og som gør, at det mindre kan betale sig at arbejde, altså fordi man skal betale så høje afgifter. Det kunne regeringen have sparet, hvis regeringen ikke havde så store ambitioner om, at der skulle ansættes flere personer i den offentlige sektor. Regeringen vil øge det offentlige forbrug med 0,8 pct. om året. Det svarer til cirka 60.000 flere offentligt ansatte end i dag. Hvis regeringen blot ville nøjes med at ansætte 52.000 flere, kunne man helt have sparet at hæve nogen skatter i forbindelse med denne skattereform.

Jeg vil bare gerne spørge hr. Thomas Jensen: Hvorfor er det nødvendigt at have 60.000 flere offentligt ansatte og ikke 52.000 flere offentligt ansatte?

Ordføreren.

Jeg vil sige tak til hr. Ole Birk Olesen for de pæne ord om talen, og så vil jeg minde hr. Ole Birk Olesen om, at der bestemt også var rigtig meget af talen, der handlede om fællesskab og omfordeling. For det er jo netop det, der er kernen: at vi skal have rigtig mange mennesker til at arbejde, og at vi for at sikre, at vi også kan tage hånd om nogle af de folk, der ikke har det så godt og ikke selv kan tilvejebringe deres indkomst, så også skal lave en omfordeling her i samfundet.

Så vil jeg, når hr. Ole Birk Olesen også begynder at blande antallet af offentligt ansatte ind i det her, sige, at de der bevillingsdele jo ikke er en del af den her skattereform. Så det er jo ikke noget, vi har været inde at se på. Det, vi har haft fokus på, er at sikre, at vi fremover skaber et velfærdspolitisk råderum på 5 mia. kr., og at sikre, at den offentlige sektors vækst i fremtiden også kan være 0,8 pct. Det synes jeg er nogle rigtig, rigtig gode og flotte mål, og dem bestræber regeringen sig på at leve op til.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo ikke rigtigt, at det ikke er en del af skattereformen. Så det er ikke mig, der blander noget ind i det her; det er sådan set regeringen og forligspartierne selv, der har skrevet på side 3:

»Parterne er enige om, at forøgelsen af det finanspolitiske råderum på ca. 2,7 mia. kr. som følge af aftalen om en skattereform medvirker til at finansiere en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt.«

Så det er sådan set en del af aftalen, at man vil øge det offentlige forbrug. Og så er det bare, at jeg spørger: Hvorfor er det så vigtigt for bl.a. Socialdemokraterne, at der skal være 60.000 flere offentligt ansatte i 2020 og ikke blot f.eks. 52.000 flere offentligt ansatte i 2020? For hvis man kunne nøjes med 52.000 flere offentligt ansatte i 2020, behøvede man slet ikke at finde nye finansieringskilder via forhøjelser af skatter i den her skattereform. Hvad er det, de sidste 8.000 offentligt ansatte partout skal ansættes til?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke nødvendigvis til mandetimer, at de her penge skal afsættes. Nogle af dem skal selvfølgelig, men nogle af pengene kan f.eks. også bruges til, hvis der er nogle behandlingsformer inden for sundhedssektoren, der er dyrere; så kræver det jo flere penge. For at leve op til den velfærd, som vi i fremtiden gerne vil skabe – og det gør vi jo frem til 2022 med den her reform – må vi jo se på, hvad der fremtidig er behov for, altså for at det råderum bliver skabt. Og på den måde er vi sikre på, at vi i hvert fald har pengene, når vi får brug for dem i de kommende år til at skabe et ordentligt velfærdssamfund.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Som bekendt var der ret intense forhandlinger mellem regeringen og Enhedslisten om den her skattereform. Vi var meget enige om, at der skulle gives skattelettelser til dem, der er i arbejde, og ikke mindst til dem, der er i arbejde og har en lav indkomst. Vi var også enige, indtil Venstre kom på banen, om, at det ikke skulle betales af de arbejdsløse, og at det ikke skulle betales af pensionister og førtidspensionister.

Det, der stadig væk undrer mig en hel del, er, hvorfor regeringen vælger, at de skattelettelser, der skal gives til dem med lav indkomst, skal betales af folk, der er arbejdsløse, 100.000 pensionister samt førtidspensionister. Hvorfor vælger man, at pengene skal tages der i stedet for der, hvor vi forslog de skulle tages, det vil sige fra dem, der har mest, og som regeringen var enige i var dem, der skulle betale – ikke dem, der har mindst? Hvorfor vælger man det? Hvorfor tog man den linje, som V og K har stået for i årevis, nemlig at det er de rigeste, der skal have, og at det er de fattigste, der skal betale? Hvorfor ændrede man ikke kurs?

Ordføreren.

Regeringen indgik en aftale med Venstre og Konservative, fordi Venstre og Konservative stort set tilsluttede sig regeringens udspil til en skattereform. Det var ganske få ændringer, der blev lavet. På den måde kunne regeringen få mest muligt af sin politik igennem med Venstre og Konservative.

Derudover er der også rigtig mange positive tiltag i den skattereform, der her er indgået aftale om, det er en rigtig, rigtig god skattereform. Vi får nemlig skabt mere råderum til velfærd. I den skitse, der forelå til aftale med Enhedslisten, var der ca. 1,8 mia. kr. til velfærd, og i den aftale, vi indgik med Venstre og Konservative, er der 2,7 mia. kr. til velfærd. Fordelingsmæssigt er det f.eks. sådan, at med den reformaftale, vi har indgået med Venstre og Konservative, vil en SOSU-assistent få op til 1.000 kr. mere i skattelettelse på arbejdsindkomsten, end vedkommende ville få efter den skitse, der lå med Enhedslisten.

Så alt i alt er den skattereform, vi har indgået aftale om, simpelt hen bedre end den skitse, der lå med Enhedslisten, og derfor indgik vi aftalen.

Hr. Frank Aaen spørger ind til finansieringen, og der et det jo sådan, at det er bankerne, der bidrager, det er EU og forsvaret, der sammen med afgifter og overførsler bidrager til finansieringen. Så det er ikke det der ensidige billede, som hr. Frank Aaen prøver at tegne.

Hr. Frank Aaen.

Jamen der var mulighed for at lave en aftale med Enhedslisten, som gav skattelettelser til dem med lav indkomst – uden at tage pengene fra de arbejdsløse, uden at tage pengene fra de 100.000 folkepensionister, der taber på det her, uden at tage pengene fra førtidspensionisterne, der taber på det her. Altså, det er det, jeg ikke forstår.

Man kunne lave en reform, som i al væsentligt opfyldte regeringens ønsker, nemlig om skattelettelser til folk med lav indkomst, uden at tage pengene fra dem, der er arbejdsløse, og det forstår jeg stadig væk ikke. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg kan godt forstå, at man siger: Jamen vi fik mere igennem af vores oprindelige udspil, end vi ville have fået sammen med Enhedslisten. Det var, fordi det var et dårligt udspil. Men hvorfor valgte man – og det synes jeg godt vi kan få svar på i dag – at lave en reform, som tager fra dem, der har allermindst i samfundet, for at kunne give skattelettelser til dem, der har allermest. Det synes jeg da en regering må kunne forklare med andet end bare at sige, at det var lidt bedre end det bla bla bla. Hvorfor skulle der tages penge fra dem, der har mindst, og gives til dem, der har mest?

Ordføreren.

Jeg prøvede også i mit svar til hr. Frank Aaen at konkretisere, hvad det er for nogle fordele, der er ved den aftale, vi har lavet med Venstre og Konservative, og jeg kan godt prøve at gentage dem.

Der bliver mere råderum til velfærd. Der er flere, der kommer i job – der er 6.500 flere, der kommer i job, ved den aftale, vi har lavet med VK. Når hr. Frank Aaen kerer sig om de svageste og fattigste mennesker i det danske samfund, synes jeg også, at han skal fæstne sig ved, at vi rent faktisk går ind og løfter de førtidspensionister, som er på den gamle ordning. De får mulighed for at komme over på en ny ordning, og de førtidspensionister, som har været på førtidspension i mange, mange år og ikke haft mulighed for at spare op ved siden af, fordi de ikke har haft nogen arbejdsindkomst, får også mulighed for at få en forøget ældrecheck på op til 4.500 kr. Det synes jeg er nogle virkelig gode velfærdstiltag over for nogle af de fattigste mennesker i det danske samfund.

Jeg vil også gerne understrege i forhold til overførslerne, at det jo er sådan, at der ikke er nogen, der bliver sat ned i overførsler. Overførslerne stiger jo stadig væk, men bare ikke i samme takt, og på den måde bliver købekraften jo ikke udhulet. Jeg ved godt, at der er nogle i Enhedslistens folketingsgruppe, der i diskussionen har haft lidt svært ved at anerkende det, men det er rent faktisk de faglige, objektive fakta, der gør sig gældende, og det tror jeg også godt hr. Frank Aaen ved som uddannet fagøkonom.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig også gerne rose ordføreren for nogle gode elementer i talen, bl.a. det her med, at flere skal arbejde, og at man er kommet til den erkendelse, at lavere overførselsindkomster betyder, at flere kommer i arbejde. Det var også det, ordføreren lige hentydede til. Jeg kan egentlig godt forstå, at man er lidt forvirret ovre i Enhedslisten, og det er der måske også mange vælgere der er, for det, man har lagt frem her, ligger jo ret langt fra det, man gik til valg på. Og hvordan kan det hænge sammen, for ordføreren sagde lige, at man lavede den her aftale med V og K, fordi V og K stort set tilsluttede sig det, som regeringen har lagt frem?

Ordføreren.

Den skatteaftale, der blev indgået, lever faktisk mere end fuldt ud op til de ambitioner, som de tre regeringspartier i fællesskab har formuleret i regeringsgrundlaget. Det er sådan, at vi faktisk får et større jobudbud eller flere i arbejde med den her reform, vi har indgået, end hvad vi egentlig har sat os for, da regeringsgrundlaget blev skrevet sidste år i september måned. Så på den måde synes jeg, det er ganske, ganske ambitiøst og et rigtig, rigtig flot resultat. Der er selvfølgelig altid nogle ting, når der er flere partier, der indgår et forlig, hvor man siger, at det måske godt kunne have været lidt bedre. Men når man alt i alt ser på, at vi har fået skabt et bredt forlig og en rigtig god og bred opbakning her i Folketinget til at skabe ro om skatten i de kommende år, så synes jeg, det er en rigtig, rigtig god skattereform.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen nu spørger jeg ordføreren, som er socialdemokrat, og jeg henfører ikke til regeringsgrundlaget, jeg henfører til det, som ordførerens parti gik til valg på, og der lød der jo helt andre toner; der blev der ikke snakket om mindre satsregulering, for når forskellen mellem at være på overførselsindkomst og være i arbejde blev større, kom der flere i arbejde osv., der blev talt om, at der var flere, der skulle betale topskat. Det her er jo noget, der er diametralt modsat i forhold til det, man gik til valg på. Kan ordføreren forklare den danske befolkning, hvad det er, der har gjort, at Socialdemokratiet er blevet klogere på det område siden valget?

Ordføreren.

Socialdemokratiet gik sammen med SF til valg på et skatteudspil, og der var det helt klart, at bankerne skulle betale noget mere til fællesskabet, og det kommer bankerne til med den her skattereform. Og jeg er rigtig glad for, at vi også har fået Venstre og Konservative til at bakke op om det. Derudover får vi også forsvaret til at bidrage med 2,7 mia. kr., mindre EU-bidrag, og så er der også nogle afgifter og forskellige ordninger rundtomkring i det danske skattesystem, som der bliver ryddet op i. På den måde er der en lang række forskellige danskere, der bidrager til den her skattereform, og det synes jeg er godt, for det er det, der kendetegner Danmark, når vi står i en krisetid, nemlig at alle skal bidrage til, at vi kommer ud af krisen, og det gør danskerne med den her skattereform.

Hr. Finn Sørensen.

Tak for ordet. Jeg skal bare spørge ordføreren, om han er enig i, at den her skattereform øger uligheden i indkomstfordelingen i vores samfund, og at den gør det, fordi dem uden for arbejdsmarkedet, heriblandt en stor gruppe, der ikke har en chance for at få et arbejde, skal betale for skattelettelser til dem, der er så heldige at have et arbejde, og at lavtlønnede i øvrigt også kommer til at bidrage på den måde, at de skattelettelser, de får, er forsvindende små i forhold til dem, som højere indtægtsgrupper får. Er ordføreren enig i, at den her skattereform øger uligheden, og hvordan mener ordføreren at det forholder sig til regeringens målsætning om, at man skal mindske ulighed og fattigdom i Danmark?

Ordføreren.

Den her skattereform vil – lige så vel som den aftaleskitse, der forelå med Enhedslisten – øge uligheden marginalt. Jeg håber, at alle medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe er bevidst om, at der var en ændring i Ginikoefficienten i den aftaleskitse, der lå med Enhedslisten. Det er der også i den skattereform, vi har indgået aftale om med Venstre og Konservative, ja, men alligevel er ændringen marginal. Så på den måde kan man sige, at der er noget ulighedsskabende i den, men det er marginalt, og ordføreren for Enhedslisten ved lige så vel som alle os andre her i Folketingssalen, at det også var det, der forelå i den skitse, der var med Enhedslisten.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Så skal jeg bare spørge ordføreren, om han er opmærksom på den helt afgørende forskel mellem det skatteforlig, der kunne indgås med Enhedslisten, og det, man nu har indgået med højrefløjen, nemlig at det ikke var syge, arbejdsløse, folkepensionister og førtidspensionister, der ville komme til at betale regningen af det skatteforlig, man kunne have indgået med Enhedslisten. Er ordføreren opmærksom på den forskel? Det tror jeg at ordføreren er, og kan ordføreren så forklare mig, hvorfor det var så magtpåliggende, at det lige nøjagtig var de grupper, der skulle betale regningen for skattelettelserne?

Ordføreren.

Den skattereform, der er indgået aftale om, er rigtig, rigtig god for Danmark, og den skattereform ligger tæt på det udspil, som regeringen kom med tilbage i slutningen af maj måned. Og hvis man ser på den aftaleskitse, der forelå med Enhedslisten, kan man se, at der simpelt hen var så mange ændringer i forhold til det udspil, som regeringen var kommet med, og de var nok heller ikke færdige med at kræve ændringer i forhold til den skattereform. Så derfor vil jeg sige, at den skattereform, vi har indgået aftale om med Venstre og Konservative, ligger så tæt op af regeringens politik, at vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til at indgå en aftale med Venstre og Konservative. Og derfor vil jeg også sige, at de ændringer, der er i den aftaleskitse, der lå med Enhedslisten, i forhold til dem, der er i den indgåede aftale om en skattereform, er marginalt små. Det er sådan, at Ginikoefficienten i Danmark er på 24,4, og i den aftaleskitse, der lå med Enhedslisten, ville påvirkningen være, jeg tror, det var 0,19, og den aftale, vi har lavet med Venstre og Konservative, ændrer den med 0,27. Så der er en forskel på 0,08 i forhold til den aftaleskitse, der lå med Enhedslisten. Så jeg synes altså, det er marginalt, hvad der er af forskel på de to aftaler.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om noget af det, der blev nævnt flere gange i ordførerens tale, nemlig om det med, at den her skatteaftale er fuldt finansieret. Det synes jeg jo lyder utrolig spændende, og vi glæder os selvfølgelig til at se, hvor de penge kommer fra.

Det er jo sådan, at 1 mia. kr., der skal gå til de her skattelettelser, er penge, som man siger skal komme fra EU, ved at Danmark skal give mindre for at være medlem af EU, Europa-Parlamentet osv. Men der er det jo sådan, at Kommissionen for det første ikke rigtig har hørt fra Danmark og kravet om, at vi ønsker den her milliard kroner tilbageført. I øvrigt er der for det andet kommet et nyt udspil fra Kommissionen om, at vi da ikke skal se frem til at få tilbageført flere penge eller give et mindre tilskud, men kan se frem til 2020 og fra 2014 at skulle betale op til 2 mia. kr. mere for allernådigst at få lov til at være medlem af EU.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvordan kan man så sige, at det er fuldt finansieret, når man ikke har sendt nogen som helst skrivelse af sted eller sat det på EU's og Kommissionens dagsorden i sin formandsperiode, og når vi nu faktisk kan se, at de i et oplæg siger, at vi skal til at betale mere? Så er det fuldt finansieret, eller er det bare en eller anden fugl på taget?

Ordføreren.

Man begynder at blive lidt forvirret. Jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti og hr. Hans Kristian Skibby står og taler imod, at vi skal skære ned på bidraget til EU. Jeg ved ikke, om det er det, der er blevet Dansk Folkepartis politik. Men regeringen lægger sig i hvert fald i selen for at sørge for, at den milliard kroner, som vi vil bidrage mindre med til EU-budgettet, også kommer igennem. Det skal vi nok få hus. Og i al den tid kan vi jo vurdere, om Dansk Folkeparti vil kæmpe for, at vi skal opretholde det nuværende bidrag til EU, eller hvad ordførerens holdning er.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Man kunne måske godt blive en anelse radikal, når man hører på de svar, der kommer. Altså at sætte punktum, hvad betyder det? Vi kan kigge på, hvad der har været fremme i dagspressen, og vi kan tage Altingets dækning af det her, hvor Socialdemokraternes egen EU-ordfører, hr. Jens Joel, jo siger, at man sådan set anerkender, at der kan ske det, at vi skal til at give et større bidrag for at være med i EU, men at vi måske kan se frem til at få en forhandling om, at vores stigning i bidraget bliver 1 mia. kr. mindre, end det ellers skulle have været. Det er vel ikke penge, man kan bruge til velfærd, skattelettelser eller alt mulig andet her i Danmark. Det er papirpenge; det er Anders And-penge; det er Mickey Mouse-penge; det er ikke nogen, vi har til rådighed i Danmark. Derfor kan man jo ikke bare sætte punktum.

Det er en ganske almindelig offentligt kendt hemmelighed, at Kommissionen siger, at Danmark skal betale flere milliarder kroner for at få lov til at være med i EU. Det må Socialdemokraterne altså forholde sig til frem for bare at sige punktum.

Ordføreren.

Jeg kan kun konstatere, at regeringen selvfølgelig arbejder på, at vi skal betale den milliard kroner mindre til EU, og det skal vi nok få igennem i EU-systemet.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Jamen jeg kan da fortsætte, hvor den tidligere ordfører slap, for hvis den forrige regering lavede ufinansierede skattelettelser, er det her bestemt også ufinansierede skattelettelser. En ting var dem, som min kollega, hr. Hans Kristian Skibby, var inde på, men samtidig er der også de afgifter, man lægger på forbrugsvarer som te, kaffe, øl, vin, sukker og chokolade, som vi ved at folk rejser til andre lande for at hente. Vi ved, at det sidste år var 57 pct. af Danmarks befolkning, der var over grænsen for at handle. Vi ved, hvad det vil betyde for danske virksomheder: De vil lukke.

Så hvad angår de arbejdspladser, som man også bare bliver ved med at snakke om at vi får, vil jeg sige: Det kan være, at det er nogle af dem, vi bliver nødt til at se på ryger til udlandet, netop fordi man køber sine varer andre steder. Hvem er det så, der køber dem herhjemme? Det er dem, der ikke kan rejse ud. Det er pensionisterne, det er førtidspensionisterne og de psykisk syge, netop dem, som har det socialt dårligt.

Man undrer sig nogle gange over, at der står et S, for det lyder ikke, som om det er Socialdemokraterne, der står og taler, når man hører, at det er dem, der kommer til at blive ramt netop af den her skatteaftale.

Ordføreren.

Der kom vi langt omkring. Men hvis vi skal holde os til den saglige del om afgiftsstigninger, vil jeg sige, at det er sådan, at vi går ind og sørger for, at afgifterne udgør den samme andel af varens pris fremover. Vi går simpelt hen ind og aflyser skattestoppet, og jeg synes, det er rigtig, rigtig positivt, at Venstre og Konservative går med på at aflyse skattestoppet fuldt ud og aldeles, sådan at vi sørger for, at afgifterne også fremover stadig væk udgør den samme procentdel af varens pris. Det tror jeg ikke vil føre til øget grænsehandel.

Jeg tror, at hvis der er noget, der har ført til øget grænsehandel, er det noget af det, Dansk Folkeparti har været med til at indføre: fedtafgiften. Hr. Lars Løkke Rasmussens fedtafgift har Dansk Folkeparti været med til at indføre. Jeg tror, at hvis man skal tale om, at der sker en kickstart af grænsehandelen, er det den, vi skal ind at se på, og det tror jeg også de kommende rapporter vil komme til at vise. Der bærer Dansk Folkeparti selv et kæmpe ansvar, og det tror jeg også godt at Dansk Folkeparti selv ved.

Fru Liselott Blixt.

Jamen det, som ordføreren står og siger, passer jo ikke. Vi kan se, at der netop på side 40 står, at konsekvensen af dette forslag vil føre til øget grænsehandel. Vi har også tidligere været ude at sige, at vi gerne vil se på den her fedtafgift, så vi kan få lavet den om, fordi det har vist sig, at det var forkert. Der er også andre partier, der har sagt til netop regeringen: Lad os nu lave det her med fedt- og sukkerafgiften om, fordi den rammer de forkerte steder. Hvorfor forholder ordføreren sig ikke til, at man ved det i forhold til pensionisterne?

Det kan godt være, at man giver lidt mere i ældrecheck osv., men alle udregninger viser, at det er dem, der taber. De får færre penge at leve for. Vi taler så meget om sundhed og forebyggelse, men hvor er den henne? De får færre penge til at købe den sunde mad, som de har brug for, fordi der bliver lagt afgifter på, og fordi man flytter nogle arbejdspladser til andre lande. Dem, der kommer til at betale, er dem, der ikke kan komme andre steder hen, dem, der ikke har så mange penge. Og det er ellers dem, som Socialdemokraterne tidligere har sagt, at de arbejder for.

Derfor vil jeg spørge: Vil ordføreren stadig væk påstå, at det ikke giver øget grænsehandel, selv om det står i papirerne på side 40?

Ordføreren.

Jeg vil godt sige til fru Liselott Blixt, at Dansk Folkeparti selv har været med til at vedtage nogle af de love, der mest har ført til grænsehandel i de seneste år.

Det, regeringen gør her med skattereformen, er at gå ind og sikre, at afgiften altid vil udgøre den samme procentdel af en vares pris. Det vil sige, at den følger den almindelige prisudvikling. Derudover er det også sådan, at der i vores nabolande, Sverige og Tyskland, også vil være en prisudvikling. Derfor vil den relative forskel på priserne mellem landene jo ikke lige pludselig opleve et boost. Det er jo sådan en løbende udvikling, der sker.

Hvis vi virkelig skal være saglige omkring grænsehandelen, så er det jo sådan, at Konkurrencestyrelsen – det hedder den vist ikke mere; den hedder noget finere i dag – for kort tid siden kom med en analyse, der viste, at konkurrencen på det danske detailmarked desværre er for dårlig, og det betyder, at forbrugerne betaler for høje priser for bl.a. fødevarer. Det synes jeg er noget, som vi, alle partier her i Folketinget, skulle se på, for det ville virkelig være at imødekomme alle samfundsklasser i Danmark, men især dem, der ikke har så mange penge, hvis vi kunne sørge for at lave nogle tiltag, sådan at konkurrencen kunne stige og dagligvarepriserne falde.

Hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Nu har ordføreren jo allerede været inde på, at han mener, at den her reform er fuldt finansieret. En del af finansieringen kommer jo fra, at man skærer i dagpengemodtageres og pensionisters overførselsindkomst; der vil man skære 5 pct. af den regulering, som de skal have det kommende år. Jeg undrer mig bare, for i den valgkamp, vi havde for et år siden og i lang tid op til da, blev det aldrig nævnt med et eneste ord, og Socialdemokratiet og for den sags skyld også SF ville overhovedet ikke røre ved overførselsindkomsterne. Tværtimod kunne man jo få det indtryk, at de mennesker skulle have et løft. Så det er jo altså endnu et løftebrud i forhold til, hvad man har lovet tidligere, og det følger bare op på den lange række af løftebrud, som regeringen jo har leveret indtil dato.

Så jeg vil bare spørge, hvorfor det blev holdt hemmeligt i valgkampen, at man havde tænkt sig at skære i overførselsindkomsterne, som det er tilfældet, og som man gør i dag, et år senere?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Mikkel Dencker er bitter over, at Dansk Folkeparti overhovedet ikke udviste nogen forhandlingsvillighed i forhold til den her skattereform, for det, der er faktum, er, at Dansk Folkeparti ikke har været med til at aftale, at ældrechecken stiger med 4.500 kr. Det er jo det, der er faktum. Og så står hr. Mikkel Dencker her og prøver at fordreje debatten til, at vi skærer hammer hårdt ned over for landets folkepensionister. Det er jo bare ikke sandt, det er direkte usandt. Socialdemokratiet gik til valg på at sørge for at give de svageste ældre noget mere, og det gør vi med den her skattereform. Det er fuldt ud at leve op til vores valgløfte, så jeg tror nok, hr. Mikkel Dencker skal hjem og læse lidt mere op på, hvad vi diskuterede i valgkampen for et års tid siden.

Hr. Mikkel Dencker.

Jeg står her med forligsteksten, som regeringen har indgået med Venstre og Konservative, og jeg læser ikke det hele op, men en enkelt sætning: Den afdæmpede regulering udgør samlet 5,1 procentpoint – 5,1 procentpoint af den stigning, den regulering i overførselsindkomsterne, som der ellers skulle have været over de næste år. Det er 5,1 pct., som man bare tager med et snuptag. Ha ha, dem giver man så ikke, og så bruger man pengene på bl.a. topskattelettelser i stedet for. Det er løftebrud, for man har på intet tidspunkt i valgkampen sagt, at man ville skære i overførselsindkomsterne for at bruge pengene på topskattelettelser. Man fik tværtimod det modsatte indtryk. Så jeg tror, det er hr. Thomas Jensen, der skulle hjem og læse, hvad det er, man har gået og sagt i valgkampen. Og så synes jeg, man skulle prøve at finde frem til mig, hvornår man så har fortalt i valgkampen, at man ville skære i de her overførselsindkomster, for det blev i hvert fald holdt som en hemmelighed. Og hvorfor blev det så det? Det mangler hr. Thomas Jensen at svare på.

Ordføreren.

[Lydudfald] ... bliver ikke sand af at blive nævnt to gange, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker. Jeg vil godt gentage, at vi i valgkampen sagde, at vi ville gå ind og sikre, at de svageste folkepensionister fik noget mere, og det gør vi ved at hæve ældrechecken med 4.500 kr., men det vil Dansk Folkeparti åbenbart ikke være med til. Dansk Folkeparti er ikke med til at sikre, at de svageste folkepensionister får 4.500 kr. mere i ældrecheck. Det er det, der står tilbage, og det var også det, vi gik til valg på i 2011, og det er det, vi nu har gennemført året efter. Tak.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne vende tilbage til diskussionen om grænseafgifterne, for jeg kan jo forstå, at Socialdemokraternes ordfører holder hårdnakket fast i, at der ikke bliver øget grænsehandel. Jeg vil så godt henvise til side 40 i lovforslag nr. L 197, hvor der står:

» ... at danskernes grænsehandel stiger og udlændinges grænsehandel i Danmark falder.«

Mere præcist kan det vel ikke siges. Det er skatteministerens egne ord i lovforslaget. Jeg håber da, at den socialdemokratiske ordfører er enig i, at det betyder, at der nok er en god chance for, at der kan komme øget grænsehandel.

Jeg vil så sige til hr. Thomas Jensen, at man indekserer bare afgifterne, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at der kommer øget grænsehandel, alene fordi man følger prisudviklingen. Jeg vil gerne høre, om Socialdemokraternes ordfører kan bekræfte, at man altså ikke i Tyskland har haft stigende afgifter på øl i 20 år, ligesom både Tyskland og Sverige slet ikke har nogen afgift på sodavand, og når vi så i Danmark indekserer vores afgifter, bliver spændet naturligvis større og større, og det vil vel meget logisk, medmindre man er socialdemokrat, give øget grænsehandel.

Ordføreren.

Nu kan jeg høre, at Dansk Folkeparti slet ikke er interesseret i, at der skal ske en øget indeksering. Kan vi så konkludere her i dag, at Dansk Folkeparti er de sidste – måske sammen med Liberal Alliance – her i Folketingssalen, der holder fast i skattestoppet, for nu har Venstre og Konservative i øvrigt forladt det? Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på, men det får vi nok mulighed for at spørge ordføreren om senere i dag.

Ellers vil jeg sige, at ser vi på den udvikling, der har været i grænsehandelen over de sidste mange år, har den været nogenlunde stabil, men der skete nogle ting, altså en stigning i grænsehandelen, da Dansk Folkeparti indgik den skatteaftale, der hed forårspakke 2.0, og også ved eftersynet af den. Dansk Folkeparti har nemlig været med til at indføre fedtafgiften. Der kan det undre mig, at Dansk Folkeparti ikke kom og forhandlede om den her skattereform og sørgede for at få forhandlet sådan noget som det ud. Dansk Folkeparti havde jo sendt sin økonomiske ideolog til Kina, og dem, der så sad tilbage i Dansk Folkepartis gruppe, kunne ikke rigtig finde ud af, hvad de ville, og så forlod de forhandlingerne. Det synes jeg er lidt pauvert, når vi så i dag hører om alle de ting, som Dansk Folkeparti godt vil love alle mulige mennesker på skatteområdet, for så skulle man jo være blevet i forhandlingslokalet og sørget for at skabe resultater.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for de mange spørgsmål fra hr. Thomas Jensen. Det ville klæde ham lidt at stille dem, når det er mig, der står som ordfører på talerstolen, for så har jeg måske bedre mulighed for at svare på dem, og det ville også klæde hr. Thomas Jensen som ordfører at svare på spørgsmålene, der bliver stillet til ham.

Jeg spurgte ganske enkelt, om man ikke kunne bekræfte, at der kom stigende grænsehandel, netop fordi spændet til prisen på f.eks. sodavand fra Tyskland og Sverige bliver større og større. Når vi indekserer vores afgifter, gør afgifterne løbende større, hvor de andre slet ikke har en afgift, vil det da naturligt give en øget grænsehandel.

Hr. Thomas Jensen siger så, at vi slet ikke har set nogen stigning i grænsehandelen, men så sent som i dag er der på Ritzaus Bureau kommet en undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd, der viser, at vi nu er oppe på, at 57 pct. af danskerne mindst en gang om året handler i Tyskland. Det er altså en stigning på ret mange procent. Sidst de lavede undersøgelsen, var det under 40 pct.

Skatteministeren har meddelt, at der skulle komme en grænsehandelsrapport senere på året. Jeg vil så spørge Socialdemokraternes ordfører, om det ikke er sjusket, at man ikke venter på at få den rapport, så vi har et ordentligt grundlag at lovgive på. Det virker da fuldstændig tåbeligt, at man hæver afgifterne måske 2 måneder før, man får en grundlæggende analyse af, hvordan grænsehandelseffekten har været. Burde vi ikke have ventet på den her grænsehandelsrapport, inden afgifterne sættes endnu mere op, når vi tydeligt kan se, at grænsehandelen bare stiger og stiger?

Ordføreren.

Jeg kan forstå på hr. Dennis Flydtkjær, at hr. Dennis Flydtkjær kun tror, at varers priser kan stige, hvis der kommer øgede eller ændrede afgifter. Det er sådan, at tyske købmænd jo altså også kan sætte prisen op, og det vil de jo gøre, efterhånden som der sker en eller anden udvikling i engrospriserne. Så vil detailpriserne også ændre sig. Når priserne i butikkerne ændrer sig i Tyskland, samtidig med at vi i Danmark laver en indeksering af afgifterne, sådan at priserne også herhjemme løbende ændrer sig, jamen så ligger der ikke noget til grund for at sige, at udviklingen i Danmark skulle være højere end den, der sker i Tyskland, og dermed ligger der ikke noget til grund for at sige, at grænsehandelen vil booste på grund af det.

Der tror jeg at man skal have den selverkendelse i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, at man skal stå på mål for den politik, man har været med til at føre sammen med Venstre og Konservative i 10 år på det skattepolitiske område, og der har man bl.a. indført en fedtskat, som jeg tror på har været med til at booste grænsehandelen, og det synes jeg også bare man skulle være ærlig at gå ud at fortælle de mennesker, som er trætte af den fedtskat.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Jeg mener faktisk ikke, at fru Stine Brix fik et ordentligt svar på, hvorfor Socialdemokraterne synes det er en god idé, at man nu forringer dagpengesystemet yderligere. Det er jo resultatet af den her skattereform, at man forringer dagpengesystemet yderligere. Jeg synes, det er en skam, at der ikke kom et svar på det spørgsmål, men det er nu ikke det, jeg vil spørge til.

Ordføreren for Socialdemokraterne har rigtig mange gange på talerstolen sagt »hårdtarbejdende danskere«. Jeg tror, at ordene hårdtarbejdende danskere er blevet sagt mindst lige så mange gange, som Venstres ordfører sagde: Det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge Socialdemokraternes ordfører, om ikke Socialdemokraterne anerkender, at de her hårdtarbejdende danskere kan få en fyreseddel eller kan blive ramt af en arbejdsulykke og derfor er afhængige af, at vi har en ordentlig førtidspension og nogle ordentlige sygedagpenge, og om ikke Socialdemokraterne anerkender, at de her hårdtarbejdende danskere for langt de flestes vedkommende på et tidspunkt skal på folkepension, altså at de hårdtarbejdende danskere alle sammen har en klar interesse i, at vi har et godt sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi bliver fyret, hvis vi bliver syge, eller når vi bliver gamle.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at fru Johanne Schmidt-Nielsen er kommet i et sådan mere tåleligt toneleje nu her, når vi skal diskutere skattereform. Det er meget klædeligt.

Jeg vil så sige, at selvfølgelig har jeg som socialdemokrat herfra nævnt de hårdtarbejdende lønmodtagere mange gange, for det er trods alt dem, vi skal have til at skabe de værdier, der er i det danske samfund. Og jeg er hundrede procent sikker på, at de mere end 160.000 danskere, der er arbejdsløse i dag, hellere end gerne vil have et job, og derfor kan de også være rigtig, rigtig glade for, at vi med den skatteaftale, vi har indgået her, skaber flere job, end der var i den aftaleskitse, der forelå med Enhedslisten. Så på den måde er det her endnu en reform, hvor regeringen lægger sig i selen for at løse det største problem, der er i dansk politik, nemlig at skabe arbejdspladser. Vi er i fuld gang med at gøre det, og vi har opnået mere med den her aftale, end vi kunne opnå med Enhedslisten. Derfor – bl.a. – er det en rigtig god aftale.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg har hørt – og det tror jeg alle, der har fulgt med i debatten, har – at Socialdemokraterne virkelig synes, det er en rigtig god aftale. Som det blev sagt fra talerstolen: Det er godt for Danmark, at man laver en aftale, hvor man bl.a. forringer dagpengesystemet. Jeg forstår ikke den politiske logik, men jeg har hørt, at det mener Socialdemokraterne.

Jeg vil bare så frygtelig gerne have svar på mit spørgsmål: Hvad er det for en skillelinje, som man åbenbart fra Socialdemokraternes side trækker, mellem de såkaldt hårdtarbejdende danskere, som er så heldige ikke at være blevet ramt af sygdom, og som er så heldige ikke at have fået en fyreseddel, og så alle de hårdtarbejdende danskere, som har fået en fyreseddel på grund af krisen, eller som er så uheldige at være blevet ramt af en arbejdsulykke? Og de fleste af os kommer på et tidspunkt i en alder, hvor vi har behov for folkepension.

Er Socialdemokraterne pludselig af den holdning, at vi skal skelne mellem de, der er så heldige at være i arbejde, og de, der har fået en fyreseddel? Kan Socialdemokraterne ikke se, at vi alle sammen, uanset om vi er i arbejde eller ikke er i arbejde, har interesse i, at der er et sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi får en fyreseddel eller bliver ramt af sygdom?

Ordføreren.

Jeg vil godt lige anholde, at fru Johanne Schmidt-Nielsen går ind og siger, at dagpengesystemet nærmest bliver fuldstændig ødelagt ved den her skatteaftale. Lad os lige holde fast i, at det, der sker på dagpengeområdet, er, at krone-øre-beløbet stadig væk er stigende. Det er et faktum. Der er stadig væk stigende overførsler på dagpengeområdet; det reguleres bare med en mindre sats. Det følger i fremtiden prisudviklingen, og det betyder jo, at købekraften bliver opretholdt for de folk, der er på dagpenge. Jeg er fuldstændig sikker på, at det, som alle de folk, der er på dagpenge, allerhelst vil have, er et job, og vi gør altså alt, hvad vi kan for at skabe en masse arbejdspladser. Jeg håber også, at Enhedslisten, når vi kommer frem til finanslovforhandlingerne, vil være med til at skabe en masse job til de folk, der er arbejdsløse i dag.

Jeg synes så også, at Enhedslisten i de indlæg, der har været i dag, lidt negligerer alle de positive ting, der er. Der er en god social balance i den her aftale. Der er en forøgelse af ældrechecken på 4.500 kr. Det er væsentlig mere end det, der lå i den aftaleskitse, der var med Enhedslisten. Vi går ind og sørger for, at førtidspensionister på gammel ordning kan komme over på ny ordning, og vi går ind og sikrer, at de førtidspensionister, som ikke har haft noget arbejde i mange, mange år og derfor ikke har kunnet spare op til alderdommen, får gavn af ældrechecken på 4.500 kr. Og så er det jo også sådan, at SOSU-assistenten altså får en skattelettelse på 1.000 kr. mere i den aftale, vi her har lavet med V og K, end i den aftaleskitse, der lå med Enhedslisten. Så alt i alt er den her skattereform socialt afbalanceret, fuldt finansieret og rigtig, rigtig god for Danmark og danskerne.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at ordføreren minder lidt om en ulv i fåreklæder. Ordføreren starter i sin tale med at sige: Danmark i arbejde. Men hvor er arbejdspladserne henne? Og hvad har regeringens kickstart medvirket til?

Jeg er jo meget bekymret som handicapordfører, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, hvordan ordføreren har det med at finansiere skattelettelser i forbindelse med førtids- og fleksreformen. Har ordføreren det godt med det? Eller tænker han ikke på de mennesker, der bliver ramt af den reform, som også omhandler skattelettelser til at finansiere den. Hvordan har ordføreren det med det?

Værsgo.

Nu spørger fru Karina Adsbøl om, hvor arbejdspladserne er henne, og jeg synes, det er godt, når det er en fra Dansk Folkeparti, der spørger om det. For med den opbakning til VK's politik eller måske mangel på samme i forhold til at skabe arbejdspladser, så har Dansk Folkeparti jo været med til at sende 130 arbejdspladser ud af Danmark hver evig eneste dag i den tid, hvor hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Så jeg vil sige, at når der bliver spurgt, hvor arbejdspladserne er, så burde Dansk Folkeparti selv vide det.

Men hvor kommer de nye arbejdspladser henne? Det er jo det, der er vigtigt. Det er jo det, vi skal hæfte os ved i dag. Hvor kommer de nye arbejdspladser? Der har vi jo lavet et investeringsvindue, som vil skabe lige i underkanten af 9.000 nye job inden for de kommende år, og jeg forestiller mig, at det bliver rigtig meget inden for fremstillingsindustrien, hvor vi kan få en øget produktivitet ud af de investeringer, og så kommer der også en masse nye grønne job som følge af energiaftalen. Der kommer en masse job inden for bygge og anlæg som følge af, at der skal renoveres almene boliger, og der skal bygges nye almene boliger. Så jo, der er masser af arbejdspladser på vej til de danskere, der er arbejdsløse i dag. Men desværre er de ikke kommet endnu. Vi knokler for det, og vi skal nok få dem skabt.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg fik jo ikke svar på mit spørgsmål, for ordføreren har så travlt med at skyde skylden på Dansk Folkeparti, som har taget ansvar i 10 år, men ordføreren kan overhovedet ikke tage noget ansvar her i salen i dag. Det er simpelt hen for ynkeligt.

Men jeg prøver lige igen. Hvordan har ordføreren det med at finansiere skattelettelser gennem førtids- og fleksreformen? Og så kunne jeg godt tænke mig lige at opsummere, for det her er jo også et kæmpe tillidsbrud over for vælgere, som har stemt på Socialdemokratiet. Men den må man så tage med vælgerne. Men var ordførerens og regeringens slogan ikke »Velfærd frem for skattelettelser«? Så kunne det være, at ordføreren kunne svare i den her omgang i stedet for at skyde skylden på Dansk Folkeparti, som har taget ansvar i 10 år. Det kunne godt være sådan rimelig dejligt, at ordføreren kunne tage ansvar for, hvad ordføreren selv foretager sig, når man sidder i regering, i stedet for at skyde skylden på andre. Det er simpelt hen under lavmålet.

Ordføreren.

Vi tager ansvar ved at lave en skattereform, og jeg tager ansvar ved at svare på de spørgsmål, jeg bliver stillet. Og fru Karina Adsbøl spurgte bl.a. om, hvor arbejdspladserne var henne. Det prøvede jeg at redegøre for. Nu i anden omgang kan jeg så få mulighed til at sige, at den her skattereform, der er indgået, ikke finansieres af den fleksreform, der er indgået i forsommeren. Finansiering af den her skattereform kommer fra bankerne, fra EU, fra forsvaret, fra ændrede indekseringer af afgifterne og fra overførslerne, som vi har diskuteret meget i dag. Den kommer fra en lang række steder. Det er en lang række forskellige mindre områder. Alt i alt sørger vi med den finansiering for at få skabt en skattelettelse til de 3 millioner danskere, der er i arbejde, ved at vi øger beskæftigelsesfradraget og sørger for at gå ind og løfte mange af de helt almindelige LO-lønmodtagere, der i dag betaler topskat, ud af topskatten. Sidst, men ikke mindst, synes jeg, at det er rigtig, rigtig flot, at vi især over for de enlige fædre og de enlige mødre sørger for, at de får en virkelig god tilskyndelse til at arbejde. De får nemlig næsten tredoblet deres beskæftigelsesfradrag.

Der er plads til yderligere en kort bemærkning, og den er fra hr. Christian Juhl.

Tak for det. Hr. Thomas Jensen sagde, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Ordene er jeg sådan set enig i, men hvornår er de arbejdsløse og dem, der er på overførselsindkomst, blevet dem, der har de bredeste skuldre? Jeg bruger bevidst ordet reducerede overførselsindkomster, for jeg gider ikke slås om, om man går tilbage eller stiger i indtægt; hvis jeg har en mindre købekraft, end jeg havde forventet, så synes jeg, det er tilbagegang, men det skal vi ikke diskutere her. Overførselsindkomsterne er i hvert fald reducerede, og er det rigtigt forstået, at 3,24 mia. kr. af disse penge, som skal bruges til skattelettelser, kommer fra overførselsindkomster? Det er der noget, der tyder på. Jeg kunne se i Jyllands-Posten, at man også kunne se, hvordan de er fordelt, og det er jo ikke rigtigt, at ingen får det ringere. Ifølge det mister den dårligst stillede tiendedel af danskerne penge på det her, og det er studerende, kontanthjælpsmodtagere og selvstændige med lavt selvangivet indkomst. De sidste kunne vi sandsynligvis godt unde gik lidt tilbage. Er det virkelig de bredeste skuldre, der bærer i den her skattereform, hvis man går til benet og kigger på fordelingen af det?

Ordføreren.

Det er de bredeste skuldre, der bærer mest, ja. Nu har jeg nævnt en lang række mindre tiltag, men der er også et større tiltag i det her, som jeg ikke har behandlet så meget heroppefra i dag, og det er, at vi går ind og gennemfører en modregning i børne- og ungeydelsen for de højeste indkomster. Jeg synes, det er fuldstændig retfærdigt, at vi sørger for, at de, der tjener over 700.000 kr. om året, får en modregning på 2 pct. af al indtægt ud over de 700.000 kr. På den måde sørger vi for, at de bredeste skuldre virkelig også bærer i den her reform.

Så vil jeg sige, at jeg er meget, meget glad for, at hr. Christian Juhl nu på vegne af Enhedslisten anerkender, at det er sådan, at der ikke er nogen, der får skåret i deres overførselsindkomst, men at overførselsindkomsterne stadig vil stige, dog med et lidt lavere niveau. Overførselsindkomsterne vil nemlig følge prisudviklingen, og på den måde sikrer vi, at folk på dagpenge også fremover vil kunne opretholde deres købekraft og kunne købe de samme varer for den overførselsindkomst, de får, som de kan i dag.

Hr. Christian Juhl.

Jamen der er jo en verden til forskel på at følge lønudviklingen og prisudviklingen i et samfund. Det ved både hr. Thomas Jensen og jeg. Før det her forlig fulgte de arbejdsløse ikke engang den udvikling, der var i samfundet, fordi der skulle lægges nogle penge til side andre steder, og de har et efterslæb, som fru Stine Brix fortalte tidligere i dag. De har i forvejen et efterslæb, og nu får de endnu et efterslæb, og det vil sige, man laver uligheden, skævheden større i dagpengesystemet. Det er det, jeg protesterer overfor. Om det er en tilbagegang eller en fremgang, kan vi jo diskutere, lige så længe vi har taletid til det.

Ordføreren sagde, at der skulle være mere råderum til velfærd. Jeg kan forstå, at det kun er for nogle, det er især for dem, som er topledere, akademikere, økonomer, ingeniører, jurister, gymnasielærere og læger, det er dem, der får de 5.400 kr. om året i fordel eller 30 gange så meget som ledige folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere. Der er dog en vis forskel i, vil jeg sige til hr. Thomas Jensen, hvor meget den nuværende regering deler ud, og der bliver delt ud på en ubehagelig skæv og asocial måde med det her.

Ordføreren.

Det, som jeg indledte min ordførertale med, var, at vi skal tage hatten af for, at vi har en meget, meget ansvarlig fagbevægelse i Danmark, som ved forårets overenskomstforhandlinger udviste en løntilbageholdenhed, som i sig selv sikrer, at vi kan holde på 17.000 arbejdspladser i Danmark, og det er simpelt hen, fordi man har holdt igen med hensyn til lønudviklingen. Det er netop dem, vi går ind og honorerer med den her skatteaftale, ved at vi sørger for at øge beskæftigelsesfradraget, sådan at de får mere ud efter skat på lønsedlen. Det synes jeg er værd at hæfte sig ved. Var vi ikke gået ind og havde set på det forhold, der er mellem dem, der er i arbejde, og dem, der er på overførselsindkomst, ville det rent faktisk have været sådan, at mens lønmodtageren udviste utrolig stor ansvarlighed, så ville vi have givet flere penge til de folk, der stod uden for arbejdsmarkedet i den samme periode. Det var jo rent faktisk det, der ville komme til at ske. Så vi får skabt et ekstra råderum til øget velfærd, og vi får skabt et ekstra råderum i den offentlige sektor, og på den måde kan vi også i fremtiden gøre en bedre indsats over for f.eks. de folk, der er på dagpenge i dag og er arbejdsløse, og være med til at sørge for, at de kommer tilbage i arbejde. For målet for Socialdemokraterne er, at vi skal gøre alt for at få de folk, der i dag er arbejdsløse, tilbage i arbejde, og det har vi virkelig lagt os i selen for med alle de initiativer, jeg også har nævnt her i dag.

Tak til hr. Thomas Jensen som ordfører. Ja, der er mange papirer, der skal med ned. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg kan starte med at sige, at jeg synes, det er grotesk, at vi skal sambehandle alle seks lovforslag på skatteområdet i dag. De indeholder vidt forskellige ting, og hver især fortjener de en grundig debat. Det bliver i høj grad forhindret af, at man nu sambehandler alle sammen, hvilket giver kortere taletid, end man ellers ville have, og en stor forringelse af vilkårene for korte bemærkninger.

Jeg vil her prøve kort at ridse op, hvad de egentlig handler om, for at vise, hvor omfattende lovforslagene er. Det handler om forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelse for familier med høje indkomster, nedsættelse af loft over rejsefradrag, øget beskatning af fri bil, beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, beskatning ved arbejdsudleje og udvidet beskatning af lønarbejde i Danmark, afskaffelse af fradragsret m.m. ved indbetaling til kapitalpension, adgang til fusion mellem pensionskasser, indeksering af forskellige punktafgifter, indeksering af de løbende bilafgifter, regulering af tonnageafgiften, forhøjelse af udligningsafgiften, forlængelse af afgiftsfritagelse for brint- og elbiler, afskaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler om genoptagelse, beskatning af aktionærlån, feltlåsning for selvstændige erhvervsdrivende og bedre forskudsproces m.m.

Når man ser den lange liste af ting, der skal gennemgås i løbet af en lovbehandling, fatter jeg simpelt hen ikke, at de partier, der står bag skattereformen, har valgt at sambehandle den store pulje. Det kan kun give en dårlig demokratisk proces og opfordre til lovsjusk, og det synes jeg er meget beklageligt.

Jeg har også den mistanke, at det er noget, partierne bag skattereformen bevidst har gjort for at prøve at ødelægge debatten, for det er klart, at når man sambehandler så mange lovforslag, giver det mindre mulighed for at komme ned i detaljen og sætte fokus, sætte fingeren, på de steder, hvor der er behov for ændringer.

Det skal siges, at vi fra Dansk Folkepartis side faktisk klagede til Folketingets formand, for vi mener ikke, det kan være i folkestyrets interesse, at tingene jappes igennem på den måde. Vi er overbevist om, at det her giver lovsjusk, når vi ikke får behandlet det ordentligt. Folketingets formand har trods alt forlænget taletiden fra 10 til 15 minutter, men der er åbenbart ikke ændret på antallet af korte bemærkninger. Allerede nu, da Venstres ordfører var på, var der to af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, som ikke fik mulighed for at stille spørgsmål, selv om de trods alt er medlemmer af Skatteudvalget. Jeg synes, det er meget beklageligt, at man har sådan en debat her i Folketinget.

Angående det politiske i det kan jeg sige, at Dansk Folkepartis generelle holdning til skattereformen er, at man slet ikke skulle have lavet en skattereform. Skattereformer skal jo ikke laves, når der er lavkonjunktur, eller når vi er på vej ud af lavkonjunkturen, hvilket man kan håbe på vi er, for når vi er i en lavkonjunktur, er der brug for ro. Folk er i tvivl om, hvorvidt de har deres arbejde i morgen, folk er i tvivl om, hvorvidt de kan bruge penge, forbrugertilliden er i bund, virksomhederne tør ikke investere deres penge, når der varsles en skattereform, fordi de ikke ved, hvordan de langsigtede investeringer bliver påvirket, så derfor mener vi, at tidspunktet for en skattereform er helt forkert. Den skal i stedet for laves i opgangstider.

Begrundelsen for skattereformen skulle jo reelt være, at man vil skabe et øget arbejdsudbud, men hvordan hænger det lige sammen med, at vi har omkring 160.000 arbejdsløse? Når man så øger den pulje af arbejdsløse, hvad skal de så egentlig lave? Det giver simpelt hen ikke mening, at man på den måde nu laver en skattereform, der øger arbejdsudbuddet, mens man med den anden hånd nedlægger arbejdspladser. For det er jo det, vi bl.a. har set med sukkerafgiften, som blev indført. Dansk Industri har regnet sig frem til, at det koster omkring 1.000 arbejdspladser. Vi havde nogle punktafgifter i december, som også kostede rigtig mange arbejdspladser i detailleddet. Der har været NO x -afgift osv. Så arbejdspladserne sprøjter ud af landet, samtidig med at man vil have flere til at stå i arbejdsløshedskøen, og det giver bestemt ikke mening.

Vi synes i Dansk Folkeparti, at det var bedre, at man prøvede på at beholde arbejdspladserne her i Danmark. Grunden til, at skattereformen er blevet lavet, er jo alene, at regeringen har lavet en katastrofal finanslov for 2012, som havde store negative konsekvenser for beskæftigelsen. Så vidt jeg husker, mindskede den arbejdsudbuddet med omkring 5.000 personer på lang sigt, og det er så det, man prøver på at rette op. Så havde man ikke lavet den katastrofale finanslov for i år, kunne man have undgået den her katastrofale skattereform.

En anden grund til, at vi synes, det her er skidt, er jo, at det rammer socialt skævt. Hvis man kigger i lovforslaget, ser man, at der er en tabel over, hvordan det rammer fordelingsmæssigt. Man nævner, at førtidspensionisterne får et beløb, der er 3.400 kr. mindre om året. Efterlønsmodtagere får tilsvarende et minus på 3.440 kr. Det er simpelt hen ikke Dansk Folkepartis politik, at det er dem, som har allermindst og ikke engang har mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, der skal betale regningen.

Der er flere uspiselige finansieringselementer i lovforslaget, og dem vil jeg prøve at gå slavisk igennem, så vidt tiden tillader det. Det første er jo ændringen af børne- og ungeydelsen, som jo er rent lovsjusk af værste skuffe. Det rammer fuldstændig skævt, når det ses, at der er forskel på, om man er gift, eller man er ugift og dermed bliver modregnet i ydelsen. Men også bare for dem, som er ugifte, altså bare er samlevende, er der forskel på det.

Et godt eksempel til illustration er en mand med en indtægt på 900.000 kr. Han bliver modregnet for 200.000 kr., men da manden har indtægten, bliver man ikke modregnet, fordi de ikke er gift. Hvis det omvendt var kvinden, der havde indtægten på de 900.000 kr., var familien blevet modregnet på omkring 4.000 kr. i deres børnebidrag. Det er simpelt hen rent sjusk, at man laver lovgivning, der på den måde rammer så skævt, alt efter om man er gift eller ej. Det, der står tilbage, er jo bare, at det her er et angreb på ægteskabet, når det er de par, som bliver ramt.

I øvrigt synes jeg, det er helt til grin, når man ser på provenuvirkningen af det, for det, man får ind, er 120 mio. kr. ud af en samlet skattereform på omkring 14 mia. kr. Så er det lidt sølle, at man ikke sørger for at få tingene på plads, inden man fremsætter dem.

Jeg kan sige, at jeg har bemærket, at skatteministeren meget belejligt i dag, et par timer før førstebehandlingen, har sagt, at han gerne vil kigge på loven, men først når den er vedtaget. Det kan være, man gerne vil undgå kritik, men jeg skal sige, at det gør man alligevel ikke. Hvis man kan se, at en ting ikke virker og er forkert, så venter man da med vedtagelsen, så udskyder man det da, til at man har tingene i orden. Som jeg tidligere sagde i mit spørgsmål til hr. Torsten Schack Pedersen: Hvis man står og er ved at grave et hul, og man finder ud af, at man graver det forkerte sted, så stopper man med at grave, så graver man ikke videre. Så venter man med at grave, til man har fundet det rigtige sted, og man går så i gang der. Det samme råd burde regeringen og partierne bag skattereformen have med i dag. De kan så sige: Vi kan se, at den her lov rammer totalt skævt, det er helt ude i hampen, for vi ved, vi skal ændre på det senere. Jamen så skal man da vente med at vedtage det, til man har fundet en løsning på det.

I øvrigt er det ganske underholdende, at jeg har fået nogle svar på nogle spørgsmål allerede inden i dag. Jeg har spurgt, hvordan det kan være, at man ikke kan modregne på samme måde, som man gør med folkepension osv. Der kan man godt finde ud af om folk er samlevende. Jeg har så fået det svar, at det skyldes, at man ikke har nogen registre over det i dag. Men det skyldes også det faktum, at man jo ikke ved, om to samboende måske kan være to studerende, som ikke er et par og lever sammen som par, eller om det er to, som reelt er i et forhold med hinanden.

Igen kan man jo kun smile, for det her handler om børnechecken, og jeg går da ud fra, at har et par et barn sammen, så skulle der være en lille sandsynlighed for, at de måske også er i et forhold med hinanden og derfor godt kan modregnes. En ganske simpel ting kunne jo være, at man kunne slå op, hvem der er far og mor til barnet – for det bliver registreret – og sammenkøre de to registre. Har de samme folkeregisteradresse, kunne der være en chance for, at man måske kunne se, at der er en sammenhæng der. Så jeg synes, det her er et stykke dårligt politisk håndværk, og derfor synes jeg, man burde have ventet, til man havde fundet en fornuftig løsning.

Så er der jo beskæftigelsesfradraget. Det er faktisk en af de ting, som vi synes er positive i skattereformen. Det betyder, at det jo reelt kan betale sig at gå fra passiv forsørgelse til at tage et arbejde. Det giver en lettelse til de mennesker, som arbejder, og det er en lettelse for de mennesker i bunden, så det er en af de ting, som faktisk er rigtig positive i skattereformen.

Så er der den forhøjede topskattegrænse, som jo meget afhænger af, hvordan finansieringen er. Det er derfor, vi er store modstandere af at hæve topskattegrænsen i den her sammenhæng, fordi man har valgt at sige, at det skal være folk på overførselsindkomst, der skal betale gildet. Den, der har mindst, altså førtidspensionisten, som jeg sagde før, mister omkring 3.400 kr. Det synes jeg ikke er rimeligt, og det er derfor, vi ikke kan støtte denne del.

Så er der L 95-delen, som starter med nedsættelsen af rejsefradraget fra 50.000 kr. til 25.000 kr. Målet skulle være at gå efter udenlandsk arbejdskraft, der ikke betaler ret meget skat i Danmark. Det kan jo være en ganske fornuftig grund, men man skal bare være bevidst om, at sådan et forslag også har sine omkostninger. Der er en række negative konsekvenser ved at forringe rejsefradraget, fordi der er rigtig mange jyske håndværkere og arbejdere og specielt bornholmere, der bliver ramt af det her. Bornholmere har jo det specielle problem, at de har lange afstande, for at de kan komme til at arbejde i bl.a. København. Der er også mange nordjyder, ved jeg, der arbejder i Norge, og som vil blive ramt af det. De vil såmænd miste 3.700 kr. i rådighedsbeløb, når man gør skattereformen op.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den kronik, som er skrevet af skatteministeren, inden skattereformen kom frem. Her skrev man, at det er den hårdtarbejdende arbejdsmand med leverpostejmadderne, der skulle have noget ud af skattereformen. Jo tak, det er så ikke den hårdtarbejdende arbejdsmand med leverpostejmadderne, som arbejder i udlandet, og som er væk fra sin familie, som skal have noget ud af det. De skal så have minus 3.700 kr. ud af den her skattereform. Jeg tror ikke, det er det, de hårdtarbejdende folk havde forventet, da de så, hvad den her regering ville gennemføre. Så der er ganske mange minusser ved den her del af forslaget, da det både mindsker mobiliteten osv., så den del er vi heller ikke tilhængere af.

Så er der beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, altså det, der fremgår af ligningslovens § 33 A. Det er den, der har fået utrolig meget kritik. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange høringssvar på en gang, der er kritiske over for det. Det er stort set alle, lige fra kirkelige organisationer over nødhjælpsorganisationer til store erhvervsorganisationer, Læger uden Grænser, Danmarks Rederiforening osv. Alle er modstandere af det. Det kan jeg bestemt godt forstå.

Det er noget, der er utrolig skadeligt for Danmark, og jeg er sikker på, at den her ændring vil medføre, at danske virksomheder fremover vil få deres konkurrenceevne forringet drastisk. De vil holde op med at ansætte danske medarbejdere, der skal udstationeres, de vil ansætte udenlandsk arbejdskraft, og det jeg tror bestemt ikke var det, der skulle have været formålet med det her. Så jeg tror, at det fremover bliver svært at finde dansk arbejdskraft, der vil være villig til at tage arbejde i udlandet, hvis man fremover skal beskattes efter danske forhold.

Jeg har bidt mærke i høringssvaret fra Danmarks Rederiforening, som bl.a. anfører, at en ophævelse af ligningslovens § 33 A betyder øget beskatning, som enten vil medføre, at de udsendte opgiver deres skattepligt i Danmark, eller at virksomheden lader arbejdet udføre af en medarbejder i udlandet og dermed forringer betingelserne for internationalt aktive hovedkontorer i Danmark. Jeg tror bestemt ikke på, at det var det, der var målet med det her i dag. Jeg har også bidt mærke i, at COWI i pressen har sagt, at de regner med, at de mister 150 arbejdspladser på det her. Foreningen af Rådgivende Ingeniører sagde – så vidt jeg husker – at det ville koste noget med 70-100 mio. kr. alene for dem. Så jeg er meget enig med de høringssvar. Jeg tror, at omkostningerne ved den her del af forslaget langt overstiger de indtægter, man regner med at få.

Så vil jeg kort nævne to andre ting i forslaget, som vi støtter. Det er beskatning ved arbejdsudleje, og det er udvidet beskatning af lønarbejde i Danmark; det er to forslag, vi støtter, men på grund af begrænset taletid vil jeg ikke uddybe det nærmere. Men det betyder så, at vi gerne vil have lovforslaget opdelt, når vi kommer til det, for der er nogle elementer, vi godt kan støtte, og nogle elementer, vi ikke kan støtte.

Så er der en del af forslaget, som omhandler beskatning af fri bil, og der vil vi gerne medgive, at det kan være et problem i dag, at man kan spekulere i overtagelsestidspunktet. Hvis man f.eks. får registreret sin firmabil i december, er det kun en beregningsperiode på 25 måneder, fordi det er de 2 år ekstra ved siden af. Hvis man nu modsat havde gjort det i januar måned, var det 36 måneder. Men problemet med dette forslag er bare, at det kommer til at virke med tilbagevirkende kraft; det synes vi ikke er rimeligt, så det stiller vi et ændringsforslag om. Jeg synes kun, det her burde virke fremadrettet for de mennesker, der køber en bil nu, og ikke med tilbagevirkende kraft for de mennesker, som har indrettet sig i god tro.

Så er der næste del om afskaffelsen af kapitalpensionerne, hvor man vil fremrykke pensionsbeskatningerne fra fremtiden til i dag. Det er jo sådan, at man får fradrag for pensionsindbetalinger nu, og så bliver de beskattet, når de bliver udbetalt. Det har man så rykket til, at de bliver beskattet i dag, altså en fremrykning af likviditet, og det synes jeg er et utrolig skadeligt og ret negativt forslag, og jeg vil opfordre meget til, at man får det pillet af finansieringsdelen for skattereformen, for det er jo penge, man så ikke får i kassen om 30 år. Den bedste måde, man kan lave et eksempel på, er ved at sige, at det svarer til, at vi – os, der sidder i Folketinget – hver måned får løn, som vi så kan bruge til at betale vores husleje med. Men hvis vi nu får lønnen 1 måned tidligere – det kan selvfølgelig være meget godt, det klinger godt i kassen – og går hen og bruger de penge, så mangler de jo til at betale huslejen med næste måned. Og det er det, der vil ske med det her, hvis man ikke passer meget på. Nu får vi alle pengene, som skal bruges om 30 år, men hvad nu, hvis der er nogle uansvarlige politikere, som går hen og bruger pengene? Det kunne jo godt tænkes, når man har et socialistisk flertal i Folketinget, altså at man ikke helt kan finde ud af at styre økonomien. Det i hvert fald min frygt. Jeg synes, det her er utrolig ærgerligt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at man den aften, hvor skattereformen blev vedtaget, så fru Johanne Schmidt-Nielsen stå i fjernsynet og sige, at regeringen pissede på folk. Jeg vil ikke lige bruge det udtryk, men jeg kan da i hvert fald sige, at det her jo svarer til, at regeringen tisser i bukserne for at få varmen. For det er jo det, det kommer til at betyde, når man fremrykker de her pensionsbetalinger til, at de bliver beskattet nu. Så det er et utrolig skadeligt forslag, som jeg håber man vil pille af.

En ting, som jeg også synes er meget bemærkelsesværdig i det her forslag, og som kan gøre det endnu mere skadeligt, er, at man ikke har nogen forligsbinding på hinanden. Hvis der var en forligsbinding, kunne der jo trods alt bare være et ansvarligt parti, der sagde, at de her penge skal vi gemme til om 30 år. Men nu er det sådan, at der slet ikke er nogen forligsbindinger. Man kunne jo godt tænke sig, at et flertal på et tidspunkt eller det nuværende flertal uden forligsbinding kunne finde på at bruge pengene, hvis der pludselig var brug for en ny Storebæltsbro eller var et finanspolitisk underskud, og det synes jeg da er utrolig ærgerligt.

Der er også et problem i den fremrykning, man vil lave af pensionsbetalingerne – det giver simpelt hen et likviditetsproblem. Skatteministeren regner med, at det giver 5 mia. kr. nu, men der er jo en skatterabat på 2,7 pct. i forhold til at fremrykke sin kapitalpension til nu, og det tror jeg får rigtig mange mennesker til at fremrykke den. Hvis man forestiller sig, at der er bare 100 mia. kr. i kapitalpension, der bliver fremrykket, så står pensionsselskaberne og mangler 37,5 mia. kr., som skal indkasseres nu og betales til staten, hvilket man kan forestille sig giver et kæmpe problem i forhold til aktiemarkedet osv., for så er de simpelthen nødt til at holde brandudsalg af deres ting.

Så er der ændringerne omkring de stigende afgifter, som igen er et utrolig skadeligt forslag. Igen er det her en skattereform, som vil lave øget vækst, men det er bare øget vækst i grænsebutikkerne. Og det kan godt være, at stigningen pr. år ikke er ret stor, men det kan have en utrolig stor psykologisk effekt, når man som borger gang på gang kan se, at afgifterne bliver sat op. Jeg tror ikke på, at der skal ret store stigninger til. Jeg tror, mange folk sidder derhjemme og bliver meget økonomisk bevidste efter krisen, og hver gang de ser noget i pressen om, at der er større og større incitament til at tage til Tyskland, så vil de gøre det, og det vil øge grænsehandelen drastisk. Ud over det rammer de her grænsehandelsafgifter socialt skævt, da det belaster familier med de laveste indkomster hårdest, og jeg synes, det er utrolig ærgerligt, at vi har en S- og SF-ledet regering, som ikke prøver på at tage hånd om det.

Så er der det problem, at nabolandene ikke indekserer deres afgifter, hvilket bare gør, at spændet bliver større og større ... Jeg skal nok skynde mig, formand. Jeg håber, det er i orden, jeg lige bruger et par sekunder mere.

Ja, men ikke meget mere.

Jeg springer hurtigt i det, og så må jeg jo tage en anden omgang, hvis det er.

Jeg vil lige nævne, at jeg synes, det er ærgerligt, at vi hele tiden kan se i pressen, at fedtafgiften skal afskaffes, men når man kommer ned i Folketingssalen, gør man det stik modsatte, for med skattereformen bliver fedtafgiften sat op med 15 pct. Det synes jeg da er utrolig ærgerligt.

Så konklusionen er bare den, at vi står tilbage med en skattereform, der øger grænsehandelen, så vi mister arbejdspladser, og som giver en masse negative sundhedseffekter, fordi folk køber mere.

Jeg vil høre formanden, om der er mulighed for en anden omgang.

Jamen ifølge forretningsordenen er der mulighed for en anden omgang. Men nu er der gået 15 minutter, og nu slutter vi her.

Så er der korte bemærkninger, og det er først fra hr. Frank Aaen.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti synes, at den skattereform, der er lagt frem, er asocial, fordi den giver penge til dem, der har mest, og den tager fra folkepensionister og andre. Den erkendelse kan vi jo godt blive enige om. Men betyder det så, at Dansk Folkeparti fortryder de skattereformer, man har været med til igennem de sidste 10 år, som jo systematisk har givet skattelettelser til de rigeste? Man har hver eneste gang snydt de arbejdsløse, hver eneste gang har man snydt dem, der får førtidspension, hver eneste gang har man snydt folkepensionisterne, på nær måske lige de allerfattigste, som har fået nogle håndøre. Har man fortrudt den skattepolitik, som man har været med til at gennemføre i de sidste 10 år?

Ordføreren.

Nej, vi har bestemt ikke fortrudt den skattepolitik, vi har været med til at føre. Man kan ikke i den nuværende situation sætte dem over for hinanden. Hvis man tager skattereformen fra 2009, hvor vi f.eks sænkede topskattegrænsen lidt, hvor vi sænkede skatteprocenten, så står det nye forslag jo ikke ved siden af det. Det er jo ikke sådan, at man siger, at vi kom her ned til, og den nye går her ned til. Nej, den nye skattereform ligger jo i forlængelse af det.

Så hvis den gamle oppositionen og den nye regering var så sure over den gamle skattereform, burde man jo rulle den tilbage, inden man laver det her. Det gør man ikke. Her bygger man jo videre på den. Den gamle skattereform står jo stadig væk ved magt, og nu bygger man bare videre på den. Hvis man dengang i 2009 mente, at den var socialt skæv, er det da helt skævt, at man bygger oven på den. Det er der, at jeg ikke mener at man kan sammenligne de to ting. Og vi står fuldt ved den skattepolitik, som vi har været med til at føre igennem de sidste 10 år.

Hr. Frank Aaen.

Det er næsten en gang sludder for en sladder. Altså, jeg spurgte efter, om man har fortrudt det, man har været med til i 10 år. Så får jeg nu at vide: Nej, men man er imod, at den politik fortsættes. O.k., jeg synes da, at det er en erkendelse, at man er imod, at den fortsættes. Men er man så ikke også imod det, man har været med til?

Dansk Folkeparti har systematisk været med til at sænke skatten for dem, der tjener mest, og snyde alle dem, der tjener mindst. Det er så det, der fortsættes nu. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er derfor, at vi er imod. Det kan jeg forstå at Dansk Folkeparti også er. Så spørger jeg bare: Skulle man så ikke også være imod det, man har været med til, for det er jo at øge uligheden i samfundet? Det har jo givet bankdirektørerne enorme skattelettelser – f.eks. hundredtusindvis af kroner til en enkelt bankdirektør – mens man har snydt de arbejdsløse. Ville det så ikke være en god idé, at man, når man er imod det, der sker i dag, også erkender, at det, man har gjort, var forkert?

Ordføreren.

Der er jo en stor markant forskel på den skattereform fra 2009 og skattereformen i dag, nemlig at det ikke var dem, der har allermindst, der kom til at betale gildet. Hvis man ser på det med indkomstdecilet – jeg tror, at det var hr. Frank Aaen, der selv nævnte det – kan man sige, at det er det nederste lag, der kommer til at betale gildet. Alle andre får et overskud ud af det, men den nederste tiendedel kommer til at betale for hele gildet. Hvis man ser på førtidspensionisterne, viser det sig, at de får et negativt rådighedsbeløb ud af det her på 3.400 kr. om året.

Sådan var det altså ikke i de skattereformer, vi var med til at lave igennem nullerne, men her er det jo tydeligt, at det er efterlønsmodtagerne, førtidspensionisterne og sygedagpengemodtagerne, der kommer til at betale den store del af gildet. Det er jo den store forskel på det, og det er det, der gør det socialt skævt, og det er det, der gør, at vi ikke vil være med til det.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Tak for ordet. Jeg synes, det kunne være rart i forbindelse med det spørgsmål, der lige har været stillet, at Dansk Folkeparti så bare fremover lovede, at de ikke ville give skattelettelser til de rigeste. Så kan vi jo bare få det gjort klart en gang for alle fra talerstolen, at i fremtidige forhandlinger om skat vil Dansk Folkeparti aldrig give skattelettelser til de rigeste, når man nu har en erkendelse fra ordførerens side af, at det er forkert. Det var ikke forkert, da Dansk Folkeparti gjorde det, men det er forkert at gøre det nu.

Derudover er der en anden ting, som Dansk Folkeparti har fortrudt. Man har jo fortrudt, at man indførte den her fedtafgift, som jeg er meget enig i rammer meget asocialt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Dansk Folkepartis ordfører fortælle, hvordan Dansk Folkeparti har tænkt sig at finansiere en afskaffelse af fedtafgiften.

Ordføreren.

Lad mig starte med det sidste: Min gruppeformand, hr. Kristian Thulesen Dahl, var ude med et forslag i pressen, og det gik ud på, at det kunne være, at man f.eks. nedsatte den forventede stigning i topskattegrænsen med bare 30.000 kr. Det kunne gøre, at man så får fjernet både fedt- og sukkerafgiften. Det synes vi der kunne være en god balance i. Vi har så mange arbejdsløse i dag – der ved jeg at vi deler samme bekymring som Enhedslisten – nemlig 160.000, og så synes vi, det var bedre, at man afskaffede fedt- og sukkerafgiften og i stedet for sørgede for, at de arbejdspladser kunne blive på danske hænder.

Så var der det med finansieringen. Det afgørende er ikke, hvem der får skattelettelsen. Det afgørende er jo finansieringen af den. Hvem skal betale den her regning? Jeg har i princippet ikke noget imod, at danskerne får en skattelettelse og bliver sat ned i skat, hvis man kan finde en god socialt afbalanceret finansiering af det, og det er jo det, der er problemet med den her skattereform. Den rammer helt ved siden af. Ud over indekseringen af overførselsindkomsterne er der jo bl.a. de her punktafgifter på sodavand, slik og alt fra nødder til kaffe. De bliver sat op og rammer dem, som har færrest penge, forholdsmæssigt hårdere. Dem, der har det laveste rådighedsbeløb, bliver ramt hårdere. Så det er jo finansieringen, der skal afgøre, hvordan man laver det. Jeg har i princippet ikke noget imod, at man laver skattelettelser, så længe de er finansieret på en god og socialt afbalanceret måde.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Så man mener simpelt hen, at det var velfinansierede skattelettelser, der blev givet til de rigeste danskere i 00'erne, og at det var helt fair, at bankdirektøren fik 500.000 kr. mellem hænderne, mens der blev skåret ned i ældreplejen, i børneomsorgen og på folkeskolerne. Er det Dansk Folkepartis udlægning af en socialt afbalanceret skattereform? Er det så også det, vi kan forvente fra Dansk Folkepartis side i fremtiden?

Ordføreren.

Det er sådan set ikke den gamle skattereform, der er til debat i dag, men jeg svarer da gerne på spørgsmålet, også hvis der skulle være flere fra Enhedslistens side. Men nu var det sådan set ikke en del af skattereformen i 2009, at der skulle spares noget på ældreområdet. Det var ikke en del af skattereformen dengang, at man sagde til kommunerne, at I skal skære noget ned på folkeskolen. Så det er ganske enkelt ikke rigtigt.

Men jeg kan holde mig til det overordnede, som jo er, at man skal finde en god socialt afbalanceret måde at finansiere det på, og det synes jeg faktisk vi gjorde i 2009, hvor der kom mere til de svageste pensionister osv. Jeg synes egentlig, at det var en ganske fornuftig skattereform, vi fik lavet dengang.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre ordføreren, hvorfor pokker os, der tager en tur over grænsen og handler lidt og synes, at det er en dejlig fornøjelse, skal hetzes sådan imod i den her debat. Jeg har efterhånden næsten ikke hørt en skattedebat, uden at vi skal lægges for had, bare fordi vi synes, det er en fornøjelse at besøge vores venner i Tyskland og også tage ind forbi Pötzsch, og hvad de hedder dernede. Det synes jeg er uretfærdigt.

Men jeg vil sige, at skulle ordføreren have lyst til at have flere argumenter at hetze med, vil jeg gerne indrømme, at jeg både køber kaffe i Bolivia og rom fra Cuba og sukker fra Nicaragua og bananer fra Ecuador, og jeg gør det med stor glæde, og jeg synes, at international samhandel er en god ting. Det kan være, at det ikke sådan er særlig pænt at handle ind nede ved grænsen, men jeg kan hilse og sige, at de fleste varer, der står i butikkerne, er produceret i Danmark og er danske varer. Det kan godt ske, at staten måske mister en lillebitte smule af skatteindtægten, men mange af dem er da trods alt produceret af danske arbejdere, altså både smør, øl osv., som man kan finde på at købe dernede. Men jeg vil gerne bede ordføreren om ikke at hetze sådan mod os, der synes, at det er en spændende ting og en dejlig fritidsinteresse.

Ordføreren.

Jeg tror, at der er tale om en misforståelse, for jeg laver simpelt hen ikke nogen hetz imod dem, der handler der. Min hetz er nærmere mod de politikere og regeringen, som sidder herinde, som gang på gang sætter afgifterne op, hvilket gør, at det kan betale sig at køre derned og handle. Jeg kan godt forstå, at danskerne kører derned, for vi vil vel alle sammen gerne spare et par kroner på at købe en ramme øl eller en ramme sodavand. Vi er jo helt oppe på nu, at det er omkring hver fjerde øl, der bliver drukket i Danmark, der bliver købt i grænsebutikkerne, og hver tredje sodavand bliver købt i grænsebutikkerne, og det er den omsætning, man vil puste til, så den bliver endnu større. Den omsætning vil jeg da meget hellere have er i Danmark. Det er rigtigt, at mange af øllene er produceret i Danmark, men detailleddet har altså utrolig mange ansatte, som ikke får gavn af det her.

Lad mig minde om, at hvis man bare kan få grænsehandelen ned med 10 mia. kr., er der altså til sammenligning en butik som Fakta, der også omsætter for 10 mia. kr. og har 6.500 ansatte. Hvis man forestillede sig at det kunne være sammenligneligt, vil jeg da hellere have, at vi har 6.500 ansatte mere ved at holde grænsehandelen hjemme i Danmark, i stedet for at vi alle sammen skal køre derned, plus at der er en miljøgevinst ved, at vi ikke sender lastbiler derned, afleverer varerne, og så kan vi tage vores bil og vores trailer og køre ned og hente dem igen. Det er da tåbeligt. Så er det da bedre, at vi både beholder de ansatte og de penge og får en større miljøgevinst ud af, at vi holder varerne i Danmark.

Hr. Christian Juhl? Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører.

Hr. Nadeem Farooq som ordfører for Det Radikale Venstre. Er han forsvundet? Vi skal have fat på Det Radikale Venstres ordfører. Vi giver ham lige en lille respit, ellers må de jo gå fra debatten. Der er ikke nogen hr. Nadeem Farooq her i øjeblikket, så derfor går vi videre til hr. Jonas Dahl som ordfører for ... Der kommer han, glimrende. Man skal være på sin plads, hr. Nadeem Farooq. Det er ganske, ganske vigtigt, og det er sjusk, når man forlader pladsen og ikke følger med i debatten.

Hr. Nadeem Farooq som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak, formand. Det handler om at kende sin besøgelsestid, og det vil jeg skrive mig bag øret.

Højere beskæftigelse, flere job, bedre produktivitetsudvikling, gunstigere konkurrenceevne, økonomisk vækst, ja, skattereformen er skøn eliksir for den danske økonomi. Dansk økonomi tørster efter de rette stimuli. De danske virksomheder er begyndt at få bedre bundlinjer, og det er vi glade for, men virksomhederne afventer situationen. Dansk økonomi har brug for, at virksomhederne sætter i gang igen, at de ansætter flere danskere. Regeringen har med en kickstart, en energiaftale, et investeringsvindue og nu en skattereform allerede smurt hjulene i den danske økonomimaskine. Nu skal maskinen op i gear igen. Med skattereformen kommer vi et skridt tættere på at få genskabt optimismen og fremdriften i dansk økonomi.

Skattereformen er en vigtig del af regeringens økonomiske politik. Skattereformen er et stort og nødvendigt skridt i retning af at skabe flere arbejdspladser, men skattereformen er ikke tilstrækkelig, forstået på den måde, at reformtempoet på ingen måde stopper med skattereformen. Vi skal gøre mere for at styrke det danske erhvervsliv. Vi skal gøre mere for at forbedre de danske virksomheders afsætningsmuligheder, og vi skal gøre mere for at sikre, at lavtuddannede og udsatte danskere ikke bliver fremtidens tabere i kampen om arbejdspladser.

For Radikale Venstre handler skattepolitik lige så meget om at åbne det danske arbejdsmarked op for flere danskere, som det handler om at skabe vækst og sikre et stærkere erhvervsliv, og når det kommer til stykket, hænger de to ting faktisk sammen. Skattereformens formål er at øge gevinsten ved at være i job og ved at yde en ekstra arbejdsindsats. Det er derfor, vi sætter ind på forskellige måder i indkomstskattesystemet. Derfor vil det være sådan, at dem, der er i arbejde i hele den erhvervsaktive periode, simpelt hen stilles bedre med reformen. Men der vil også være betydelig fremgang i bredeste forstand for de ledige, der kommer i arbejde, i kraft af reformens dynamiske effekter.

Den lavere skat på arbejde er i høj grad målrettet dem, som har lav- og mellemindkomster samt mellemindkomster i den gode ende. Det er så især sidstnævnte, der i særlig grad vil få gavn af, at grænsen for topskat bliver sat op, og grænsen for topskat bliver jo sat op, i det omfang at det giver mest arbejdsudbud for pengene, mens topskatteprocenten forbliver uændret.

Med den historiske skatteaftale med Venstre og Konservative sænker vi skatten markant på arbejde. Det kommer over 3 millioner danske lønmodtagere til gode, og bredere endda, når reformen får virkning. Reformen lægger kimen til en stærkere dansk økonomi helt i tråd med regeringens oprindelige udspil. Det, man jo glemmer, er, at den endelige skatteaftale, når man skærer alle mulige retoriske gloser væk, ligger meget tæt op ad regeringens oprindelige udspil. Det forhøjede beskæftigelsesfradrag sikrer, at langt flere danskere kommer i beskæftigelse. Og så er der andre ting. Der er også et særligt jobfradrag for enlige forsørgere, men én ting, som jeg især gerne vil hæfte mig ved, er, at vi omsider får begravet iværksætterskatten, som er en reel væksthæmmer for spirende virksomheder.

Jeg kunne jo blive ved med at diske op med superlativerne, men jeg tror, at jeg holder her, og så ser jeg frem til en fortsat god debat og en god behandling videre i udvalget.

Tak til hr. Nadeem Farooq. Der er en række korte bemærkninger, og jeg læser lige listen af navne op. Hr. Finn Sørensen, fru Johanne Schmidt-Nielsen, hr. Hans Kristian Skibby, fru Stine Brix, hr. Frank Aaen, hr. Nikolaj Villumsen, hr. Joachim B. Olsen, hr. Christian Juhl og hr. Ole Birk Olesen. Hvis der er nogen, der føler sig overset, må de endelig reagere på det. Det er først hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak for ordet. Jeg vil gerne bede ordføreren høre ganske nøje efter, for jeg vil nu citere et lille stykke fra Jyllands-Posten, som jeg vil bede ordføreren forholde sig til, og jeg citerer fra Jyllands-Posten den 1. august:

»Højere arbejdsudbud kommer til at trykke lønnen. Det gør vi ikke i regeringen, fordi vi synes, det er rart at trykke lønnen, eller fordi der er ideologi i det. Men vi ved bare, at vores lønkonkurrenceevne er blevet markant dårligere i forhold til Tyskland de seneste 10 år. Vi skal ikke ned på tysk niveau, men vi bliver nødt til at tage bestik af realiteterne. De er, at flere job vil flytte til Tyskland, hvis der er for stor forskel mellem den tyske og danske lønkonkurrenceevne.«

Jeg tror godt, ordføreren ved, hvem der sagde det, for det gjorde ordføreren selv. Jeg vil gerne høre: Er ordføreren enig i det, ordføreren blev citeret for i Jyllands-Posten den 1. august?

Ordføreren.

Det er sjovt nok, for jeg mener, jeg har hørt det citat før.

Det, som det jo handler om, er at beholde flest mulige job på danske hænder. Det nytter ikke noget, hvis vi kommer til et scenarie, hvor industrien skaber flere job i udlandet end i Danmark. Det vil være et skråplan. Så det, det handler om, er at værne om vores lønkonkurrenceevne. Man kan sige, at det i bund og grund handler om, at vi sagtens kan få høje lønstigninger – det er egentlig også det, vi skal arbejde på – men at det, der er det afgørende, jo er, at vi også sikrer, at der er produktivitetsmæssig baggrund for lønstigningerne. Så jeg synes, at vi sammen skal arbejde for, at dansk produktivitet igen kommer op i højere gear, for det vil jo kunne legitimere højere lønstigninger. Og så handler et højere arbejdsudbud om at sikre, at flere kompetencer kommer i spil på det danske arbejdsmarked og derved øger beskæftigelsen.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen så vil jeg tillade mig at konkludere, at nu er ordføreren, efter at han måske har forsøgt at bortforklare den der udtalelse, blevet enig med sig selv om, at det var korrekt, hvad der blev udtalt den 1. august. Det vil sige, at det overordnede formål med skattereformen, hævelsen af jobfradraget, er at trykke lønningerne. Så spørger jeg: Hvordan er det så lige, at der kommer nogle rigtige, konkrete arbejdspladser ud af den øvelse, man nu er i gang med, med at hæve jobfradraget og øge topskattelettelserne? Kan vi få at vide: Hvad er det for 16.000 arbejdspladser, der vil blive resultatet af den her øvelse?

Ordføreren.

Nu ved jeg, at Enhedslistens forstand på økonomi er lige så forbigående som den danske sommer. Det, som det jo i bund og grund handler om, er at øge incitamentet til at være i arbejde. Og det handler også om at sikre, at man får et incitament til at arbejde mere – altså dem, som allerede er på arbejdsmarkedet.

Så er der den her misforståelse om, at det handler om at presse lønnen. Det gør det ikke – det handler ikke om at presse lønnen. Det, vores reformarbejde handler om, er at øge beskæftigelsen. Og jeg ved ikke, om hr. Finn Sørensen hørte godt nok efter, eller om han var så forhippet på at stille sine spørgsmål, men jeg vil sige, at vi jo godt kan retfærdiggøre høje lønstigninger, vi skal bare sikre, at produktiviteten også er høj. Så på den måde mener jeg faktisk at vi kan opnå vækst, høj produktivitetstilvækst og mere jobskabelse. Det ene udelukker ikke det andet.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg vil undlade at gå ned på et niveau, hvor jeg kommenterer den radikale ordførers forstand eller mangel på samme. Jeg vil i stedet stille et konkret spørgsmål: Mener den radikale ordfører, at øget arbejdsudbud, som situationen er i dag, vil medføre tryk på lønningerne?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke. Jeg tror ikke på, at øget arbejdsudbud vil trykke lønningerne. Hvis vi kan være så heldige at øge arbejdsudbuddet på en måde, sådan at vi kan få højere beskæftigelse, kan det være med til, at vi kan undgå den situation, vi havde i 00'erne, nemlig at der i nogle brancher skete en løneksplosion, sådan at vi kan få en mere lønstabil udvikling, hvilket sådan set også var min pointe i Jyllands-Posten. Jeg vedkender mig helt åbenlyst, at det måske ikke var så godt kommunikeret ud.

Det, vi også skal se på, er, at vi rent nationaløkonomisk står over for en situation, hvor vi også skal udfylde hullet efter årgangen, som går på pension, eller som på andre måder går fra arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt, at det højere arbejdsudbud og højere beskæftigelse er med til at kompensere, således at vi kan skabe stabilitet på det danske arbejdsmarked. Kan vi tilmed også få en mere lønstabil udvikling i en periode, synes jeg, det er fint.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

O.k., så det, der udtrykkes i den sætning, der står i Jyllands-Posten, hvor ordføreren udtaler, at højere arbejdsudbud kommer til at trykke lønnen, mener ordføreren ikke længere. Jeg kan forstå, at ordføreren siger, at hvis der skabes arbejdspladser, så vil øget arbejdsudbud ikke medføre løntryk. Hvis ikke der skabes arbejdspladser, hvis ikke man pludselig finder en måde at skabe arbejdspladser til de mange mennesker, som nu går ledige, kan ordføreren så bekræfte, at et øget arbejdsudbud – jeg citerer sådan set bare ordførerens egne argumenter, og jeg kan forstå, at ordføreren selv mener, at ordføreren og Det Radikale Venstre har meget forstand på økonomisk politik – medfører løntryk? Jeg vil også gerne høre, om ordføreren mener, at det er positivt eller negativt for den danske økonomi, hvis vi oplever en mindre stigning i lønningerne.

Ordføreren.

Nu kan det godt knibe lidt med at høre efter, men det skal jeg råde bod på. Det kan også være mig, der fejler med kommunikationen, men det tror jeg så ikke det er. For at tage den en gang til handler det om at sikre, at vi ikke får en løneksplosion i bestemte brancher, som dermed giver flaskehalse. Vi skal have en mere lønstabil udvikling i en periode, men på længere sigt mener jeg faktisk, at reallønnen – det er jo det, vi kæmper for – stiger, fordi vi bliver rigere og flere kommer i arbejde. Det her med at øge arbejdsudbudet – det er ikke sikkert, at Enhedslisten helt har forstået det – handler jo om at sikre, at vi bliver rigere, at der er flere til at løfte opgaven med at finansiere velfærdssamfundet. Der er jo en meget klar sammenhæng. Hvis vi relaterer det til skattereformen, handler det også om at skabe 15.000 job, som igen vil sikre, at flere bærer den opgave at løfte velfærdssamfundet. Så jeg håber, at sammenhængen efterhånden er klar.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg synes jo, det er interessant at høre hr. Nadeem Farooq tale om en øget beskæftigelse og flere job i Danmark. Ordføreren siger også, at den helt store opgave for det danske samfund faktisk er at sikre, at vi kan fastholde de mange produktive industrijob i Danmark. Ordføreren sagde ordret industrijob.

Hvis vi så bare går tilbage til januar i år, var den radikale ordfører på energiområdet, en partikollega til hr. Nadeem Farooq, ude at sige om Aalborg Portland, at de bare kunne flytte deres virksomhed til udlandet, for det er ikke den type fabrik, man har lyst til at have i Danmark i årene fremover. Ordret citeret blev det sagt, at de er uinteressante for det danske samfund. Det er så en virksomhed, hvor der er næsten 1.600 job, hvoraf små 800 er placeret i Danmark.

Jeg synes, det er ret interessant, at ordføreren svinger sig op på den høje hest og taler om at forsvare og bevare de danske industrijob, når partiets egen energiordfører siger, at de her produktive job, som skaber eksport og genererer stor omsætning, er uinteressante for Danmark. Jeg vil gerne have ordføreren til enten at afkræfte eller bekræfte, at det er radikal politik.

Ordføreren.

Det der med at svinge sig op på den høje hest er ikke ligefrem min stil. Det handler om noget meget jordbundet, om noget, der er meget nede på jorden, nemlig en nøgtern konstatering af, at vi bliver nødt til at sikre, at nogle af dem, der er de mest udsatte på vores arbejdsmarked, de lavtuddannede, specialarbejderne, ikke bliver tabere i fremtidens kamp om arbejdspladser. Det, jeg frygter med den teknologiske udvikling, som er god og gunstig, og som gør os rigere, er, at der opstår nogle områder på vores arbejdsmarked, hvor mennesker har svært ved at komme i job. Jeg mener, at vi skal gøre en særlig indsats for, at der bliver skabt industrijob i Danmark, og at de ikke bliver udflaget. Det synes jeg faktisk er en opgave for os, uanset om man er til højre eller venstre.

Jeg mener så, at min overførerkollegas, hr. Rasmus Helveg Petersen, udtalelser bliver taget lidt ud af konteksten. Det, jeg forstår på min ordførerkollega, er, at han taler om, at fremtidens grønne jobskabelse ikke er den, der sker på Aalborg Portland. Det er jo ikke det samme som at sige, at man vil af med Aalborg Portland.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Man kan altid tærske langhalm på det i ganske lang tid, men fakta er altså, at det skete i forbindelse med en debat om de NO x -afgifter, som hr. Nadeem Farooqs egen regering har gennemført her i Folketinget tidligere på året. Der blev det jo sagt i forbindelse med NO x -afgifterne, at den type job ikke er interessante for Danmark at have i fremtiden. Det, der blev udtalt af den radikale ordfører, synes jeg ikke at man kan tolke på anden måde.

Så synes jeg måske også godt, at man bare kunne erkende, at det var en svipser frem for at holde fast i en forklaring, som kunne lyde vældig god, når man så samtidig siger, at man har et mål om, at man både vil forsvare, bevare og udvikle nye job i Danmark. Jeg synes, at det, ordføreren siger, er vældig fint. Det er slet ikke det. Men jeg synes da også, når man så siger de ting, at man skulle erkende det der, hvor man har sagt noget forkert.

Ordføreren.

Jamen hvis det er en ny erkendelse fra Dansk Folkeparti side af, at vi skal modvirke udflagning, er vi jo enige. Og så kan vi egentlig godt undvære den overflødige polemik.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Jeg havde egentlig planlagt at ville rose hr. Nadeem Farooq, for jeg synes faktisk, det var meget befriende, da ordføreren for 20 dage siden som den første fra regeringspartiernes side sagde, at regeringens politik om at øge udbuddet af arbejdskraft er med til at lægge et pres på lønnen, og at det i øvrigt var en god effekt og en tilsigtet effekt. Det har vi sådan set forsøgt at gøre regeringen opmærksom på rigtig mange gange, også i forbindelse med skattereformen. Men jeg kan så forstå, at hr. Nadeem Farooq ikke længere er så begejstret for at sige det, og jeg må så gemme rosen til en anden gang; det kan jo være, der igen bliver lejlighed til det.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge om noget, for jeg ved, at ordføreren er økonom af uddannelse. Når professor i økonomi Michael Svarer siger, at når man øger arbejdsudbuddet, er en del af mekanismen, at det er med til at have en lønmodererende effekt, og han siger, at konsekvensen så er, at lønstigningerne ikke bliver så høje, tager professoren så fejl? Og når tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen omkring en reform af efterlønnen sagde, at det var med til at have en effekt på lønnen og på den måde kunne sikre beskæftigelsen på langt sigt, tog han så fejl? Lytter De Radikale ikke længere til økonomerne, eller hvordan skal vi forstå de udmeldinger, der kommer i dag?

Ordføreren.

Nu blev Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Michael Svarer omtalt som to store økonomiske eksperter. Det er jo fint nok, at Enhedslisten fremhæver dem, gid man så også lyttede lidt mere til dem i dagligdagen, kunne jeg fristes til at sige. Nej, vil jeg sige, de tager selvfølgelig ikke fejl. Men det er jo også udtryk for, hvis man nu ser på udtrykket løntryk, om der er tale om, at det er lønningerne, der skal reduceres, eller om der er tale om lønmoderation og en mere lønstabil udvikling.

Når jeg i Jyllands-Posten var citeret for at sige løntryk, vedkender jeg mig, at det ikke var en særlig elegant måde at formulere det på, for det handler ikke om at trykke lønningerne. Jeg mener ikke, at et højere arbejdsudbud skal trykke lønningerne, men at vi skal sikre en mere lønstabil udvikling, sådan at lønningerne ikke eksploderer, samtidig med at vi skal sikre reallønnen – altså, reallønnen skal jo stige. Jeg håber, at det er o.k. at nuancere det på den måde. Jeg håber også, at det gør indtryk på Enhedslistens ordfører, at man faktisk godt kan skille tingene ad på den måde. At sikre højere realløn er jo ikke det samme som at skulle acceptere, at der sker løneksplosioner i forskellige brancher.

Fru Stine Brix.

Jeg er sådan set enig i, at det ikke var en specielt intelligent måde at udtrykke sig på. Det, som ordføreren jo også sagde i samme omgang, var, at vi skulle konkurrere med lønningerne i Tyskland. Det var et af de eksempler, som ordføreren brugte, på, at vi havde problemer med konkurrenceevnen.

Jeg vil bare gøre opmærksom på, at lønningerne i Tyskland er nede på omkring 52 kr. og 58 kr. i timen, alt efter om man befinder sig i øst eller vest. Er det det niveau af lønninger, vi skal konkurrere med i fremtiden? Eller skulle vi snarere forsøge med en model med, at det, vi konkurrerer på i Danmark, er nogle andre ting, f.eks. viden eller det, at vi har et velfærdssamfund, som betyder, at arbejdsgiveren ikke skal betale for en sundhedsforsikring, som de skal i Tyskland. Altså, i hvor høj grad skal vi løbe efter den udvikling, der er i andre lande, og i hvor høj grad skal vi forsøge at fortsætte med den model, som jo har vist sig at have en vis succes: den nordiske velfærdsmodel, bl.a. også med et højt lønniveau for dem, der har ufaglærte job og dermed også har et højt niveau af lighed.

Ordføreren.

Nu synes jeg, at Enhedslisten udstiller sig selv igen, igen. Jeg håber da, at ordføreren i det mindste læser på tingene eller får andre til at læse dem op for sig, for sådan har jeg jo ikke sagt det. Jeg sagde netop ikke, vi skulle konkurrere på lønnen med Tyskland, for det kan vi jo ikke gøre, men lønstigningerne, sagde jeg så, må ikke blive sådan, at der bliver skabt et stort, stort hul i forhold til Tyskland. Jeg mener stadig, at vi skal have råd til pæne lønstigninger. I øvrigt vil jeg ikke blande mig i løndannelsen. Men jeg mener, at det er et problem, hvis det er, at der fra dansk side bliver skabt flere industrijob i udlandet end i Danmark.

Det her viser jo også lidt om, at Enhedslisten har en meget kynisk tilgang til tingene. I bund og grund er man jo ligeglad med de ledige, bare man kan få lidt polemik ud af det. Er Enhedslisten slet ikke interesseret i at beholde danske job på danske hænder, eller er det bare ord?

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Vi er i høj grad interesseret i at sørge for, at der kommer beskæftigelse i Danmark. Vi er ikke imponeret af, at man i Tyskland har lønninger, der er banket så lavt ned, at nogle kan være i arbejde og samtidig få kontanthjælp. Deres løn er så elendig, at man ikke kan leve af lønnen. Det synes jeg måske lige man kunne tænke over hos De Radikale. Men lad det så være.

Jeg har forstået, at De Radikales mening er, at hvis vi banker lønningerne ned ved at forringe dagpengene, kommer der flere i arbejde. Det er vi uenige i, men o.k., det har jeg forstået – det er De Radikales synspunkt. Hvorfor skal efterlønsmodtagere, hvorfor skal pensionister, hvorfor skal førtidspensionister, altså folk, der ikke skal bankes ned i indkomst for at komme i arbejde, fordi de er gået ud af arbejdsmarkedet, have forringelser i deres indkomst? Det er jo også en del af den her skatteaftale. Hvorfor skal efterlønnere, pensionister – store grupper af folkepensionister og førtidspensionister – miste penge ved den her reform?

Ordføreren.

Altså, det helt overordnede formål med skattereformen er jo at øge jobskabelsen, at skabe flere reelle job. Og det er også at sikre, at dansk økonomi igen kommer på fode. Så er det klart, at skattelettelserne skal finansieres, og der har vi sikret, at der sker en meget bred finansiering af skattelettelserne. Når hr. Frank Aaen taler om førtidspensionisterne, glemmer han, at der er nogle på en ny ordning og nogle på en gammel ordning, og dem på den gamle ordning har mulighed for at komme på den nye ordning og derved få et højere beløb. Det er også det, vi har afsat 400 mio. kr. til i skatteaftalen. Så de ting er tænkt ind i vores skatteaftale, hvilket Enhedslisten måske lidt behændigt overser.

Hr. Frank Aaen.

Det er ikke korrekt. En gruppe af førtidspensionister får en forhøjelse – det ville de også have fået med den aftale, Enhedslisten var med i – men den samlede gruppe af førtidspensionister taber ved det. En stor gruppe af folkepensionisterne taber ved det. Alle efterlønsmodtagere taber ved det. Der er store grupper, som bare skal betale, og de skal bl.a. betale for, at dem, der har de højeste indtægter, får en skattelettelse. Det har jo ikke noget at gøre med, at man skal sørge for, at flere kommer i arbejde; altså, virkningen af reformen er, at nogle af dem, der har allermindst at leve for i det her samfund, betaler for, at nogle af dem, der i forvejen er rigtig rige og har rigtig mange penge, får en skattelettelse. Og det har ikke noget at gøre med at sætte folk i arbejde, det er bare en omfordeling fra de fattigste til de rigeste. Hvorfor synes Det Radikale Venstre, at det er en god idé?

Ordføreren.

For os er skattelettelser jo ikke – når vi f.eks. giver skattelettelser til de gode mellemindkomster, som vi gør her ved at flytte topskattegrænsen – et mål i sig selv, nej, skattelettelser er et værktøj til at opnå nogle andre ting, nemlig øget jobskabelse, højere økonomisk vækst. I hr. Frank Aaens univers er der en meget statisk tilgang til tingene. Men jeg håber, at ordføreren også anerkender, at der er nogle nationaløkonomiske mekanismer, som kan sikre, at der er en dynamik, som gør, at vi bliver rigere. Og det kommer jo alle til gode. Altså, hele øvelsen med skattereformen handler jo netop om at genskabe fremdriften i dansk økonomi. Vores reformarbejde er med til at sikre, at vi bliver rigere. Når vi bliver rigere, mener jeg, at vi skal sikre – og det er helt klart også et radikalt formål – at især de udsatte danskere kommer med på vognen. Og det gør de jo ikke, hvis Danmark står i økonomisk stampe i årene, der kommer. Så får vi jo netop en situation, hvor de fattige – hvis jeg må bruge det udtryk – de udsatte kommer til at betale relativt mest i forhold til at betale krisens regning, og det er vi ikke interesseret i.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Jamen tak for det. Tusind tak for ordet. Nu svarede ordføreren jo så ikke på, hvorfor det var, at der skal skæres i indkomsterne til en stor gruppe folkepensionister, en stor gruppe førtidspensionister, altså folk, som man ikke på nogen som helst måde regner med kommer ud på arbejdsmarkedet igen eller som er kommet på pension, fordi de har haft et langt liv på arbejdsmarkedet. Hvorfor skal de rammes af regeringens politik?

Nu begynder jeg så at forstå, hvad det er, ordføreren måske mener. Det er jo altså lidt svært, når ordføreren mente noget for 20 dage siden, den 1. august, som ordføreren så ikke mener længere, men det er åbenbart forkert, at det at skære i overførselsindkomsterne vil presse lønnen. Det er rigtigt nok, vi må bare ikke kalde det løntryk, vi skal kalde det en lønstabil udvikling. O.k., fint, så kalder vi det en lønstabil udvikling, men kunne ordføreren så ikke bekræfte, at regeringens jobskabelsespolitik åbenbart er en lønstabil udvikling, der giver lønmodtagerne en lavere indkomst?

Ordføreren.

Det synes jeg er en meget, meget forkert måde at stille det op på. Det er måske meget kendetegnende, synes jeg. Det er selvfølgelig uheldigt. Jeg havde forventet lidt mere, så det er lidt sørgeligt, vil jeg sige. Men det må man selv ligge og rode med.

Jeg synes, at det må stå klart, at det for Det Radikale Venstre ikke er et formål at trykke lønningerne. Det er ikke et formål at skære i danskernes realløn. Formålet er jo netop at øge reallønnen over tid. Det er helt klart vores mål med den økonomiske politik. Vores målsætning med den økonomiske politik er jo faktisk at skabe flere job, øge den økonomiske vækst, sikre højere produktivitet, så Danmark bliver rigere. Derved kan vi faktisk få højere lønninger i sidste ende. Men inden vi når dertil, kan det godt være, at vi skal værne om danske job ved at sikre, at vores lønudvikling ikke eksploderer.

Derfor skal vi sikre en lønstabil udvikling, ligesom fagforeningernes motto og mantra om hellere jobfest end lønfest. Deri ligger ikke, at reallønnen skal falde, det handler sådan set blot om at sikre, at lønningerne i nogle brancher ikke går amok, som vi så i 00'erne. Det kan ingen være tjent med, for det betyder øget udflagning af danske arbejdspladser, og det at forhindre det er noget, som ligger mig meget på sinde. Det ved jeg ikke om vi kan enes med Enhedslisten om. Det er sørgeligt, hvis vi ikke kan, vil jeg sige.

Hr. Nikolaj Villumsen har yderligere en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil så i denne sammenhæng bede ordføreren om at svare på det spørgsmål, som både hr. Frank Aaen og jeg har stillet: Hvorfor er det, at der skal skæres i beløbene til folkepensionisterne, til førtidspensionisterne? De skaber jo umuligt et øget arbejdsudbud og kan umuligt presse lønnen. Hvorfor skal de straffes af regeringens skattereform, der giver allermest til de rigeste danskere?

Og så i forhold til, at jeg åbenbart sagde det på en forkert måde, vil jeg bare bede ordføreren bekræfte, at målet med den her lønstabile udvikling, som er regeringens politik, er at undgå en såkaldt løneksplosion. Kan man ikke bare bekræfte, at det selvfølgelig vil betyde, at lønmodtagere skal have en lavere løn end den, som de så ud til at kunne få før skattereformen?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at ordføreren stille og roligt er ved at komme frem til det, det handler om, nemlig skattereformen. Det tog sin tid, men bedre sent end aldrig.

Det, som skattereformen handler om, er jo at sikre, at gevinsten ved at være i arbejde skal være større end gevinsten ved ikke at være i arbejde. Det er sådan rimelig håndgribeligt, det handler om kroner og øre. Derudover handler det også om, at vi gerne vil have flere af dem, som allerede er på arbejde, til at smide nogle flere timer på jobbet hver uge. Det kan vi også gøre med vores skattelettelser. Så løntryk som følge af skattereformen? Jeg kan ikke se nogen sammenhæng.

Så havde ordføreren et spørgsmål til sidst, som jeg har glemt, men det håber jeg at vi kan få lejlighed til at få repeteret via en af de andre ordførere.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Ordføreren nævnte, at man hævede grænsen for, hvornår der betales topskat, fordi man var af den opfattelse – nu kan jeg ikke lige huske formuleringen – at det handlede om at få mest arbejdsudbud for pengene. Hvorfor sænkede man så ikke topskattesatsen, for jeg er endnu ikke stødt på en analyse, som ikke siger, at man får klart mest arbejdsudbud for pengene ved at sænke topskattesatsen?

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Anders Samuelsen lige skal bede sine partikolleger om at repetere deres læsestof lidt. Jeg har ellers hørt, at hr. Joachim B. Olsen har læst samtlige kommissionsrapporter og vismandsrapporter igennem. Der er vist nogle, som vedkommende har misset, for det, sagkundskaben er enig om – i hvert fald den mest ædruelige sagkundskab inden for økonomi – er nemlig, at det giver størst effekt på arbejdsudbuddet, hvis du, når du f.eks. har 5 mia. kr., bruger dem på at øge topskattegrænsen frem for at sænke topskatteprocenten. Men det må være en fodfejl, og det skal ikke spærre for, at ordføreren egentlig har rimelig god forstand på økonomi.

Hr. Joachim B. Olsen.

Hvis jeg har lavet en fejl, skal jeg beklage den. Men jeg kan jo læse op fra en analyse, som Finansrådet har lavet, før den her reform blev lavet, og det var en kommentar til den reform, der blev lagt frem. Der står der, at når ændringer i topskatten sammenlignes, fremgår det, at lettelser i topskattesatsen forekommer som den billigste løsning for staten. Mens en ændring i topskattesatsen medfører et tab for staten på 4,5 mia. kr., giver tilsvarende ændring i topskattegrænsen et tab på 5,3 mia. kr.

Men det kan selvfølgelig godt være, at de ikke er så gode til at regne inde i Finansrådet. Det ved jeg ikke.

Ordføreren.

Nej, jeg tror, at Finansrådet regner rimelig godt, men hvis jeg nu alligevel skal tilrettelægge min skattepolitik ud fra nogen, vil jeg trods alt hellere basere den på Skattekommissionens og vismændenes arbejde.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Inden vi begynder at diskutere, vil jeg bede hr. Farooq om at forholde sig til politikken, altså vores intelligens. Enhedslisten er jo ikke så interessant for ret mange andre end os selv. Og derfor tænkte jeg, om vi kunne få lov til at stille et spørgsmål, på hvilket vi fik et svar. Jeg lytter stadig væk efter det der svar på, hvorfor i alverden man skal ramme førtidspensionister med en skattereform, der skal fremme folks lyst til at tage arbejde. De stakkels folk skal jo ikke i arbejde. Hvis det skulle lykkes at få et indholdsmæssigt svar på det, kunne det være rigtig, rigtig interessant.

Ellers vil jeg gerne gentage det med den opdeling af danskerne, som Jyllands-Posten har offentliggjort, og som skatteministeren bekræfter er den rigtige, nemlig at den fattigste tiendedel af danskerne mister penge på den her skattereform, i alt 630 kr. Den næstfattigste tiendedel får 170 kr., hvorimod den rigeste tiendedel af danskerne får 5.400 kr. De får ud fra almindelig dansk husmandsregning cirka 30 gange så meget ud af den her skattereform. Hvori ligger det, som De Radikale kalder den sociale vinkel eller det sociale aspekt, som er oppe i debatten i øjeblikket, når man laver en skattereform, som i den grad tilgodeser dem, der er helt oppe i toppen? Der er jo ikke ret meget social vinkel i det, er der det?

Ordføreren.

Jo, der er masser af socialpolitik, om jeg så må sige, i skattereformen. Ikke direkte, men indirekte. Der er to ting i det her. For det første handler skattereformen om at styrke den danske økonomi. Gør vi det, kommer det også de udsatte grupper til gavn. Det er helt klart vores formål. For det andet er det sådan, at hvis man ser på fordelingseffekter over et livsforløb, så har det altså ikke nogen stor effekt målt i Ginikoefficient. Så det er marginalt. Vi snakker om noget i småtingsafdelingen i forhold til ulighed. Hertil skal man så lægge skattereformens nationaløkonomiske gavnlige effekter. Så samlet set mener jeg faktisk, at det bliver et plus.

Hr. Christian Juhl.

Den tror jeg også, at jeg – uden de store eksamener – skal have en gang til. Men lad os endelig gøre det en anden gang. Indirekte styrker det økonomien, og det kommer os alle til gavn, siges der. Det kommer da så sandelig an på, hvordan man fordeler den økonomi, der kommer ud af den forbedrede økonomi. Hvis den bliver lige så dårligt fordelt, som den er fordelt de sidste 10 år af den gamle regering, så kommer det jo ikke alle til gavn. Så kommer det de rigeste til gavn igen. Det er, ligesom man skal have det dårligt, før man kan få det godt, men der er nogle, der skal have det dårligt for at blive ved med at have det dårligt. Jeg synes da, at det er almindelig sund fornuft – jeg ved ikke, om det er økonomisk fornuft – at hvis man har 5 mio. kr. og giver dem til de fattigste, så er de bedst givet ud. Hvorfor er de det? Jo, for de omsætter pengene til basisydelser, som skaber beskæftigelse. Giver man dem til de rigeste i et samfund, kan de være så vanvittige at købe en Ferrari eller noget andet, som i hvert fald ikke gavner den danske beskæftigelse, og som er ren luksus. Derfor er det bedre at give de fattigste de fleste penge, også beskæftigelsesmæssigt. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jamen ordføreren har en helt klar og vigtig pointe, nemlig at når man giver skattelettelser, så vil en del af pengene, altså det højere rådighedsbeløb, jo have en læk, i den forstand at det skaber arbejdspladser i udlandet. Men det er jo en meget lille del af det. Det er tænkt ind i alt det her. Vi har jo tænkt ind i skattereformen og i de afledte effekter, at der er nogle penge, som går tabt rent nationaløkonomisk set. Men med den måde, som vi har tilrettelagt og fordelt skattelettelserne på, så har det en god økonomisk effekt, samtidig med at det også er socialt afbalanceret. For mig som socialliberal er det vigtigste, at vi har en meget fornuftig fordelingspolitik i skattepolitikken, samtidig med at vi faktisk, om jeg så må sige, får mest arbejdsudbud for pengene. Og det højere arbejdsudbud skal vi gerne omsætte til højere beskæftigelse. I vores tal i skattereformen lægger vi op til at skabe 15.000 flere job målt i årsværk, og det er altså ret flot klaret, synes jeg.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre den radikale ordfører, om der også er elementer i denne skattereform, som De Radikale ikke ville støtte, hvis de helt selv kunne bestemme. Nu er Venstre jo gået foran med et godt eksempel og har sagt, at der er flere elementer, som man ønsker at få væk igen. Er der også ting i denne reform, som vi kan forvente at Det Radikale Venstre efter et valg vil gå sammen med os andre om at fjerne igen, eller er alt, som det skal være, og uden mulighed for radikale støtte til at få ændret?

Ordføreren.

Det, vi er optaget af i Det Radikale Venstre, er at få gennemført skattereformen, som den foreligger. Det er en god aftale, vi har lavet, det er en god skattereform, og den skal udmøntes, så vi kan få øget beskæftigelsen og skabt flere job i Danmark.

Jeg er så godt klar over, at det jo altid vil være sådan, at man, når man skal finansiere skattelettelserne, også skal have pengene nogle steder fra, og der er jeg helt med på, at det kan gøre ondt. Det er jo ikke altid lige sjovt at skulle kradse flere penge ind, men jeg mener faktisk, at det er en del af øvelsen, at man tænker helheden. Det gør jeg som radikal ordfører, og det synes jeg også at regeringen er meget opsat på. Vi er meget bevidste om, at skattelettelserne selvfølgelig skal finansieres, men at det er hele pakken, man kigger på.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu kan man tænke på helheden på flere forskellige måder. Der findes jo ikke kun ét facit, når man laver skattepolitik. Man kunne også have tænkt på helheden på den måde, at man sagde, at når man ikke ville kradse så mange penge op i skat, ville man finansiere det ved at være lidt sparsommelig i den offentlige sektor – i stedet for så at hæve andre skatter.

Lad mig derfor spørge konkret: Synes Det Radikale Venstre, at afskaffelsen af ligningslovens § 33 A, hvorved det gøres umuligt for danskere at rejse til udlandet og konkurrere på lige vilkår med lønmodtagerne i andre lande, er god, eller var Det Radikale Venstre hellere foruden, at den blev gennemført?

Ordføreren.

Det, der er vigtigt, er jo at sikre, at der er forskellige finansieringselementer, der bidrager til finansiering af skattelettelserne, og der har vi et bredt spektrum af finansieringsforslag i skattereformen. Det er jo ikke alle, der giver lige meget finansiering, men dog er de vigtige, i den forstand at de alle sammen giver os de milliarder, som gør, at vi kan give 3,1 millioner danskere reelle skattelettelser, dvs. reelt lavere skat på arbejde. Der kan jeg undre mig lidt over, at Liberal Alliance, når vi nu giver reelle skattelettelser, også efter at vi så at sige har trukket omkostningerne fra, alligevel ikke vil være med. Det forekommer mig noget useriøst for at sige det mildt.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Tak. Jeg skal prøve at forstå, hvad det er, at De Radikales ordfører mener, når han snakker om, at der ikke skabes mere ulighed. Fordi hans forgænger – Socialdemokraternes ordfører – gav os ret: Mere ulighed er en del af skattereformen. Så derfor vil jeg gerne prøve at forstå det, når De Radikales ordfører siger, at der ikke kommer mere ulighed på grund af skattereformen. Det betyder jo samtidig, at de 250.000, der er på førtidspension, og de 165.000, der er på arbejdsløshedsunderstøttelse, ikke får noget i skattelettelse sammenlignet med de højtlønnede, som får 5.400 kr. Er det ikke ulighed?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det er noget af en tilkendegivelse fra Enhedslisten, at man nu faktisk ønsker at fastholde ledige i arbejdsløshed. Altså, vores tilgang er jo netop, at dem, der er på dagpenge, skal i job. Men der kan jeg forstå, at ordføreren mener, at de skal blive ved med at være ledige i alle årene fremover. Hvis det er den måde, man fører beskæftigelsespolitik på, så er det godt nok for viderekomne.

Der er flere måder, hvorpå man kan måle ulighed. Gini-koefficienten er blot en af dem, og der mener jeg, at hvis man ser på Gini-koefficienten over et livsforløb, så får vi en marginal stigning i uligheden. Den skal holdes op imod, at vi faktisk får skabt flere job, og at vi med skattereformen skubber til væksten, så væksten kommer i gang. Det vil jo sikre, at også dem, som er på dagpenge, får muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er jo det, det i sidste ende handler om. Altså, skattereformen er faktisk i bund og grund en meget fremsynet jobpakke. Vi taler om en skattereform, men det er en jobpakke, fordi vi gerne vil booste jobvæksten i Danmark. Det håber jeg da vi kan blive enige om, men det ser ikke for godt ud med den tilgang, som Enhedslisten lægger for dagen.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen jeg kan godt forstå det argument om flere i job, som du kommer med. Altså flere i job, men hvor mange job er det nu, I skaber?

Må vi lige bede om den rigtige tiltaleform, tak.

Til den Radikale ordfører vil jeg bare sige, at det handler om 15.000 job. Det sagde den radikale ordfører selv. Hvor mange mennesker på arbejdsløshedsunderstøttelse har vi i dag? Der er ca. 165.000. Det vil sige, at det er mindre end 10 pct., der bliver snakket om fra den radikale ordførers side.

Vi går ind for at skabe så mange job, som overhovedet muligt, men problemet er jo, at i udgangspunktet har vi så mange arbejdsløse, og det bliver vi ved med at have. Under den nye regering er arbejdsløsheden indtil videre enten faldet eller steget. Så i udgangspunktet synes jeg, at man skal sige til sig selv, at der er arbejdsløse i det her land, som vi ikke får i beskæftigelse, så derfor går de ned i løn.

Hr. Nadeem Farooq.

Jamen det må da være ambitionen vedholdende og kontant at sikre, at flest mulige kommer i job. Altså, der skal vi jo ikke slå op i banen – vel? Det synes jeg er meget magtpåliggende at sige, og der mener jeg faktisk, at også De Radikale har mange synspunkter, der flugter med Enhedslistens, når det handler om at se på, hvordan vi fremadrettet kan omlægge noget af den bureaukratiske arbejdsmarkedspolitik – den her tunge og bøvlede arbejdsmarkedspolitik – så den kan blive mere effektiv i den forstand, at vi faktisk reelt kan hjælpe de ledige i job i stedet for simpelt hen at gå og køre de ledige igennem en eller anden standardiseret aktiveringsmaskine.

Der må vi bare sige, at hvis vi skal pege på jobpolitikken – der er jo flere reformer, f.eks. en skattereform, og vi har investeringsvinduet, og der kommer flere reformer fremadrettet – så er det summen af alle de reformer, som skaber titusindvis af arbejdspladser, altså langt flere end de 15.000, der ligger i skatteaftalen. Men det gør jo ikke skatteaftalen mindre vigtig.

Jeg peger også på, at vi kan tage et opgør med den her bureaukratiske arbejdsmarkedspolitik, og der tror jeg faktisk, at vi har en del lighedspunkter. Der er mere, der samler os, end der skiller os, så det kunne vi arbejde på. Så der er jo meget mere, hvor det kommer fra, hvad angår reformkursen, og noget af det må vi kunne blive enige om.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg bed mærke i, at den radikale ordfører i et tidligere svar sagde, at man skulle have flest mulige i arbejde. Det er jo ikke ligefrem det signal, regeringen sender, når man laver sukkerafgifter, der koster op mod 1.000 arbejdspladser, altså afgiftsstigninger, som skubber arbejdspladser til Tyskland. Man kan også nævne NO x -afgiften osv., så det kan da virke lidt underholdende, at man står og siger, at der skal gøres mest muligt, når man samtidig sender arbejdspladser ud af Danmark.

Det var egentlig noget andet, jeg ville spørge om, nemlig den del af finansieringen af skatteaftalen, der handler om EU-bidraget. Regeringspartierne gør jo meget ud af at sige, at det er fuldt finansieret, men der mangler jo den ene milliard, man skal have i rabat – som det hedder – på EU-bidraget. Jeg synes, det er meget spøjst, når man så hører min partifælle, hr. Morten Messerschmidt, som er medlem af Europa-Parlamentet. Han har spurgt Europa-Kommissionen, som klart siger, at Danmark ikke kan få en rabat på 1 mia. kr. Vi er faktisk slet ikke med i den gruppe af lande, som kvalificerer sig til at komme i betragtning til at få en EU-rabat.

Når Finansministeriet så selv siger nu, at de regner med at gå fra at skulle betale 20 mia. kr. til at skulle betale 22 mia. kr. om året, kan den radikale ordfører så ikke bekræfte, at der så mangler 3 mia. kr. i regnskabet, for at finanserne skal gå op, og ikke bare 1 mia. kr.?

Ordføreren.

Det er meget rørende at høre Dansk Folkepartis skatteordfører tale om, at man skal skabe job i stedet for at destruere job, når man tænker på, hvad Dansk Folkeparti i 10 år var med til at gøre sammen med den borgerlige regering. Jeg kan huske, at Dansk Folkeparti forsøgte at obstruere flere reformer dengang. Men det er fint, hvis der er en ny erkendelse og nyt gåpåmod fra Dansk Folkepartis side. Det er godt, at det kommer nu.

Men når vi taler om finansieringsdelen, så er det helt klart vores ambition at sikre, at finansieringen holder. Det arbejder vi også på. Jeg ved godt, at der er nogle, der har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt alt kan udmøntes i virkeligheden, men jeg er ret sikker på, at vi får finansieringen på plads, og at danskerne får reelle skattelettelser via denne reform.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg går så ud fra, at det forsigtighedsprincip, som regeringen har indført, åbenbart ikke gælder skattereformen, hvor man fra den radikale ordførers side indirekte bekræfter, at man ikke har finansieringen på plads, men at man håber på at få det.

Så jeg vil egentlig bare høre, om den radikale ordfører ikke kan bekræfte, at udfordringen i forhold til EU-rabatten ikke bare er 1 mia. kr., men 3 mia. kr., når nu Finansministeriet selv har beregnet, at Danmark fra 2014 til 2020 skal regne med en stigning fra 20 mia. kr. i bidrag til 22 mia. kr. i bidrag. Når vi så ud over det ikke skal have rabat, så må regnskabet jo være, at man skal finde 3 mia. kr. Kan den radikale ordfører ikke bekræfte, at udfordringen er 3 mia. kr.?

Ordføreren.

Det afgørende med skattereformen – ud over de positive ting, jeg har nævnt omkring jobskabelse og økonomisk vækst – er, at vi tilvejebringer reelle skattelettelser til danskerne, og den ambition står uanfægtet, også efter at være blevet konfronteret med de tal, som skatteordføreren nævner.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.

Vi er kommet relativt langt omkring i debatten i dag, når man ser på de seks forslag, som ellers burde give masser af stof til debat i sig selv, men en del af debatten har også drejet sig om det efterfølgende lovforslag fra socialministeren, så det kan være, det så kan sikre, at debatten bliver en anelse kortere for dem, der står for skud efterfølgende. Men lad os tage diskussionen om skattereformen. SF havde sådan set tre klare mål for en ny skattereform, da vi gik ind til forhandlingerne om det her. Det drejede sig om, at vi gerne ville sikre mere til de lavest lønnede, særlig til de enlige forsørgere, og vi ville gerne sikre mere til de allerfattigste pensionister, sikre flere penge til velfærd og flere arbejdspladser her og nu. Når jeg sådan gør regnebrættet op efter en hed sommer, også for SF, synes jeg, vi må konkludere, at vi faktisk er kommet et rigtig langt stykke ad vejen. Vi er nemlig nu i gang med at behandle en reform, som giver et skulderklap til mange af dem, og de kommer virkelig til at kunne mærke det.

Vi er gået fra at snakke om de mange, som hver dag kæmper for at få det hele til at løbe rundt, til nu rent faktisk at gøre noget ved det. Dem, der godt kunne bruge lidt mere, sikrer vi nu får det en lille smule nemmere, og det gælder ikke mindst de enlige forsørgere, som får et stort og også tiltrængt løft. De har ikke brug for luksus og stor opsparing, men de har brug for lidt mere hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen, ikke alene i forhold til dem selv, men også i forhold til deres børn. Derfor er vi fra SF's side også særlig glade for, at det er lykkedes at sikre ikke bare et lille løft, men faktisk et ganske markant løft til netop den gruppe. Vi får endvidere også et løft til sygeplejersken, til tømreren, til de ufaglærte, som nu får et øget beskæftigelsesfradrag. Vi satte et ambitiøst mål om at gøre noget seriøst for den gruppe, og det er lykkedes. Med den her skattereform tager vi faktisk hånd om lav- og mellemindkomstgrupperne, de får et målrettet løft – noget, man ikke kan sige om en række af de tidligere reformer, der har været på skatteområdet. Vi giver også pensionisterne et løft, og jeg synes, det er lidt vigtigt i forhold til den debat, som bl.a. har tegnet sig fra Enhedslistens side i dag, og at det er værd at slå fast, at de fattigste pensionister faktisk får et løft med den her skattereform. Der sker faktisk et markant løft, der sker faktisk et løft af ældrechecken. Så kan man lide det eller ej, det er jo da et fair politisk synspunkt, men jeg synes faktisk, man bliver nødt til at erkende, at de fattigste pensionister faktisk får et løft og vel at mærke et mærkbart løft, og jeg synes faktisk, det er rimeligt, for det er mennesker, der i den grad har brug for det.

Men som altid, når man bruger penge på en række gode ting, skal en skattereform også finansieres. Modsat tidligere reformer fra de borgerlige, der havde en anelse svært ved at finde finansieringen, er den her skattereform fuldt finansieret. Der er en række progressive finansieringselementer, vi bruger nemlig ikke penge, vi ikke har, og derfor har reformen krævet en række meget svære prioriteringer, også fra SF's side, og der er ingen grund til at benægte, at det også har været vanskeligt at foretage den prioritering i forhold til diskussionen om overførselsindkomsterne. Men man kan heller ikke smide om sig med penge og beløb, uden at man rent faktisk også finansierer det. Jeg synes, der er en række ting, som jeg tror rigtig mange, også SF'ere, vil genkende sig selv i, f.eks. beskatningen af fri bil, og udstationerede arbejdere, der tidligere er sluppet for beskatning, kommer rent faktisk nu til at bidrage. Jeg synes, det er rimeligt, at man, hvis man vil være del af det danske samfund og nyde godt af de fordele, der er i det danske samfund, selvfølgelig også skal yde, og det betyder, man skal betale sin skat. Ydermere kommer der øget beskatning i forbindelse med aktionærloven, øget beskatning af bankerne, og det er alt sammen tiltag og forslag, som har stået højt på SF's liste i mange år, og nu lykkes det at gennemføre en stor del af det, og det er jeg tilfreds med og stolt over.

Skattereformen er en vigtig del af regeringens politik, men den er ikke det hele, og jeg synes lidt, at debatten har vist, at skattereformen næsten er blevet det hele, for vi har i hvert fald i diskussionen været inde over både beskæftigelses-, social- og næsten også integrationspolitik. Skattereformen betyder selvfølgelig rigtig meget; den betyder noget i forhold til jobskabelsen, i forhold til de job, der skal være, og den betyder noget i forhold til det beskæftigelsesfradrag, man får, når man tager et arbejde. Skattereformen sikrer rent faktisk også, at vi på længere sigt får 16.000 nye job, og når man sammenholder det med regeringens andre initiativer, en stor del af det vedtaget sammen med Enhedslisten, herunder kickstarten og investeringsvinduet vedtaget af en bred vifte af Folketingets partier, skaber det 11.000 job i år og knap 20.000 næste år. Så kan man altid spørge sig selv, om det er nok. Det er det vel ikke, for vi kan stadig væk se, at der er over 160.000 arbejdsløse i Danmark, og det er klart, at det også betyder, at vi skal se på, hvad vi kan gøre for de mange arbejdsløse. Men man skal bare huske på, at når de her mange job er skabt, betyder det faktisk, at arbejdsløshedstallene ikke er blevet højere, end de er.

Det betyder selvfølgelig også, at vi skal holde os for øje, hvad vi fremadrettet kan gøre, og det er jo også det, regeringen har gjort, senest med investeringsvinduet, som faktisk også var en del af den debat, der var omkring skattereformen, og som så sikrede bred politisk opbakning. Men det er jo netop med til at sikre, at vi får gang i beskæftigelsen i Danmark, det er noget, vi har brug for, ikke mindst i forbindelse med de internationale konjunkturer, noget, som visse partier her i dag har forsøgt at benægte, men jeg synes ærlig talt, det er en smule useriøst at benægte, at de internationale konjunkturer har betydning for dansk økonomi, for det har de selvfølgelig.

Når alt gøres op, når man tager de positive elementer, men selvfølgelig også de negative, synes jeg, der er nogle, der har brugt meget tid på at fortælle, hvad de ikke vil være med til af finansiering. Som SF'er har jeg det rigtig godt med store dele af finansieringen, der er selvfølgelig også ting, man kunne have foretrukket så anderledes ud, og det tror jeg heller ikke der er nogen der har været i tvivl om, og det har også afspejlet sig i debatten i SF, men jeg synes ærlig talt også, at vi skal ranke ryggen en smule og sige, at vi faktisk har lavet en bred politisk aftale. Der har været brede politiske drøftelser inden, men det er måske også et udtryk for, at stort set alle Folketingets partier faktisk har haft en forståelse for, at vi skulle lave en skattereform, som sænkede skatten på arbejde.

Nu står vi så med det resultat, som et ret stort flertal er blevet enige om, og fra i hvert fald SF's side kan vi give vores bredeste opbakning til det. Jeg er tilfreds med, at vi sikrer, at almindelige lønmodtagere, enlige forsørgere og de fattigste pensionister uden store midler får et løft, de har brug for det, og det havde de ikke fået under en borgerlig regering, men det får de nu under en ny regering med Socialdemokratiet, SF og De Radikale. Det er jeg tilfreds med, og derfor vil jeg også glæde mig til den videre udvalgsbehandling. Jeg vil også gerne sige, at jeg også er glad for, at SF selvfølgelig bakker op om aftalen.

Der er et antal korte bemærkninger. Først er det hr. Frank Aaen.

Jeg har hørt regeringen sige, at når de valgte at lave en aftale med Venstre og Konservative i stedet for at lave en aftale med Enhedslisten, var det, fordi de fik mest af regeringens politik igennem sammen med Venstre og Konservative. Kunne vi ikke lige få eksempler på, hvad det er, man har fået ud af at gå sammen med Venstre og Konservative i stedet for at vælge Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg har kun set det refereret i pressen, altså den skitse, som jeg så kan forstå man har diskuteret med Enhedslisten. Men der har været et forhandlingsforløb med Enhedslisten. Man kunne jo ikke nå til en aftale, og derfor nåede regeringen til en aftale med V og K. Jeg synes, man skal forholde sig til den politiske aftale, vi forhandler om i dag, og det er sådan set den aftale, der kunne opnås politisk opbakning til.

Som jeg har forstået det, havde Enhedslisten faktisk inden da muligheden for at sige ja til en aftale, som lå på bordet. Det valgte man ikke at gøre, og derfor var der ikke nogen politisk aftale. Det er der med Venstre og Konservative, og den aftale bakker vi selvfølgelig op fra SF's side.

Hr. Frank Aaen.

Altså, kan vi ikke bare snakke sådan lidt indhold og politik i dag? Der lå en skitse til en aftale, som alle var klar over kunne gøres færdig i løbet af den pågældende weekend. Jeg har så hørt regeringen sige, at da man fik mulighed for sammen med Venstre og Konservative at gennemføre mere af regeringens politik, end man kunne med det, der lå i aftaleskitsen, der var lavet sammen med Enhedslisten, gjorde man det.

O.k., det er politik. Det har jeg ikke noget problem med. Det er bare en dum politik, men det er politik. Men så er det bare jeg siger: Hvad var det, regeringen fik mere igennem af af sin egen politik sammen med V og K, end den fik i den skitse, der var lavet sammen med Enhedslisten?

Ordføreren.

Sådan som jeg har forstået det, var der ikke nogen endelig aftale med Enhedslisten. Det kan godt være, hr. Frank Aaen har en anden opfattelse af det. Nu har jeg ikke siddet i det samme forhandlingslokale som hr. Frank Aaen, så jeg synes, det er lidt svært for mig at stå her og tage en diskussion pr. stråmand.

Men jeg vil gerne sige, at noget af det, som jeg har forstået – når man ser på tallene i forhold til den aftale, der lå med Enhedslisten – er, at de fattigste pensionister faktisk får mere med den aftale, der ligger på bordet her i dag. Social- og sundhedsassistenten får mere i forhold til den aftale, der lå med Enhedslisten. Det er to konkrete forslag, som jeg i hvert fald kan huske det i hovedet, i den aftale, som så ikke var en aftale, for der var jo ikke en aftale. Der lå jo ikke en underskrevet aftale. Som jeg har forstået det, var der ikke opbakning i Enhedslisten til det – det kan være, jeg tager fejl. Men faktum er jo, at der ikke var en aftale. Jamen jeg er nødt til sige til hr. Frank Aaen, at så kunne Enhedslisten vel bare have skrevet under på en aftale. Sværere er det vel heller ikke?

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Nej, men altså, man kan jo ikke både have den argumentation, at grunden til, at man fra regeringens side laver en aftale med højrefløjen frem for med Enhedslisten, er, at man sammen med højrefløjen får mere af sin politik igennem, og når vi så spørger om, hvad det er for noget mere politik, man fik igennem, vil man ikke sige det. Der er jo hul i argumentationen.

Så siger ordføreren, at han ikke var til stede. Men ordføreren er da trods alt ordfører i den diskussion, vi har her i dag. Det må da være muligt for ordføreren for SF at sige, hvorfor SF foretrækker den skatteaftale, man har indgået med højrefløjen, frem for det, man havde forhandlet sig frem til sammen med Enhedslisten. Det er jo et ret simpelt spørgsmål, og når argumentet som sagt er, at man sammen med højrefløjen fik mere af sin egen politik igennem, og at det derfor var en bedre aftale, må man fra SF's side jo også kunne svare på, hvorfor den var bedre.

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage det svar, som jeg gav hr. Frank Aaen. For det første lå der jo ikke en aftale med Enhedslisten. Hvis der lå en underskrevet aftale med Enhedslisten, synes jeg da, at fru Johanne Schmidt-Nielsen skulle lægge den frem. Mig bekendt ligger der ikke en underskrevet aftale med Enhedslisten. Sådan som jeg har forstået det, kunne Enhedslisten også tidligere i løbet af den forhandlingsuge, der var, have sagt ja tak til en aftale. Hvis man havde gjort det, havde der været en aftale, men der var jo ikke nogen aftale.

Så ligger der et forhandlingspapir, som Enhedslisten har valgt at lægge frem. Der må jeg bare nævne – det var også det svar, jeg gav hr. Frank Aaen – to eksempler fra det, nemlig at de fattigste pensionister faktisk ville have fået mindre, lige så vel som social- og sundhedsassistenten havde fået en mindre skattelettelse end den, de nu får med den aftale, som vi behandler i dag, og som blev lavet sammen med Venstre og Konservative.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så kom der et eller andet, der minder om et svar: Man synes, det var bedre at tage 3 mia. kr. fra førtidspensionister, folkepensionister og arbejdsløse. Det ville man gerne gøre, fordi man så fik hævet ældrechecken lidt mere. At man så samtidig tager fra omkring 100.000 folkepensionister, nemlig fra dem, som ikke er helt fattige nok til at få hævet grundbeløbet, og som samtidig ikke tjener helt nok til at kunne tjene på en hævet topskattegrænse, kan jeg forstå ikke tæller i SF's regnestykke. Det undrer mig.

Men det, jeg vil spørge om, er, hvordan det nogen sinde kan blive SF-politik. Hvordan kan man i SF finde frem, at det er retfærdigt, at det er førtidspensionister, arbejdsløse og folkepensionister, der skal betale for skattelettelser? Hvordan kan det nogen sinde blive SF's politik?

Ordføreren.

Jeg synes ærlig talt, at fru Johanne Schmidt-Nielsen skulle tage at høre efter. Jeg svarede sådan set allerede i anden runde på hr. Frank Aaens spørgsmål om det her med de fattigste folkepensionister, som faktisk får mere ud af den aftale, der er lavet med Venstre og Konservative, og social- og sundhedsassistenterne får også mere. Det svarede på jeg på i første runde, jeg ville gerne svare på det i anden runde, og nu svarer jeg også på det i tredje runde. Men jeg synes måske, at det så er rimeligt, at fru Johanne Schmidt-Nielsen er lidt nærværende.

Med hensyn til diskussionen om de arbejdsløse og diskussionen om førtidspensionisterne er det jo faktisk også sådan i den aftale, der ligger, at de fattigste førtidspensionister, der er på den gamle ordning, jo faktisk får mulighed for at få et ganske markant løft ved at komme over på den nye ordning. Det ved fru Johanne Schmidt-Nielsen også udmærket, altså at der rent faktisk er et løft netop i den retning.

Jeg synes faktisk, det er vigtigt netop at sikre, at nogle af dem, der har allermindst, og det er netop de fattigste førtidspensionister, faktisk får et løft. Jeg synes, det er vigtigst at sikre, at de fattige folkepensionister faktisk får et ganske markant løft, også et mere markant løft end det, de kunne have fået med den aftale med Enhedslisten, der lå på bordet.

Hr. Finn Sørensen, kort bemærkning.

Så må jeg jo prøve at spørge på en lidt anden måde. Hvordan har ordføreren det som erklæret socialist med, at man siger ja til en skattereform, som betyder, at det er arbejdsløse med eller uden a-kasse-forsikring, altså a-kasse-forsikrede og kontanthjælpsmodtagere, det er mennesker på sygedagpenge, det er førtidspensionister, en stor gruppe førtidspensionister, det er en stor gruppe folkepensionister og andre mennesker på overførselsindkomster, der kommer til at betale for en voldsom lettelse i topskatten, som ordføreren jo før valget var meget uenig med VKO-flertallet i at der skulle være råd til? Hvordan har ordføreren det som erklæret socialist med det?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at der er noget positivt i, at man hæver topskattegrænsen i stedet for at diskutere topskattesatsen. Det er dér, der er en meget stor forskel i forhold til debatten om topskat. Jeg synes faktisk, at det er rimeligt, at vi nu ser på, hvordan dem, der ligger i mellemindkomstgruppen, som faktisk i dag havner i topskatten, fremadrettet vil undgå topskatten. Det synes jeg faktisk er en fornuftig prioritering. Hvis vi nu ser på det, er det to tredjedele af den her skattereforms provenu, der bliver brugt på at lette i lav- og mellemindkomstgrupperne. Det er dem, der får mest ud af det, for der drejer det sig om, at vi letter i arbejdsmarkedsbidraget. Det drejer sig om, at vi rent faktisk giver den forøgelse, som gør, at man får noget ud af det. Det synes jeg er et vigtigt element i det.

I forhold til hele dagpengediskussionen vil jeg sige, at jeg er helt med på, at den er oppe i tiden. Det er jo også derfor, at SF har meldt ud for 1½ uge siden, at vi anerkender fuldt ud, at der er en diskussion i forhold til dagpengene. Det er også baggrunden for, at vi har sagt, at her er et problem, som vi også i regeringen bliver nødt til at se på frem mod den 1. januar. Jeg har sådan set hørt Enhedslisten sige nogenlunde det samme. Så kan vi altid stå her og give store løfter, men jeg tror, at et vigtigt skridt i det er en fælles forståelse og en fælles anerkendelse af, at der er en udfordring med hensyn til dem, der nu mister dagpengene, og dem har vi en fælles interesse i rent faktisk at sikre fremadrettet. Den bedste måde at sikre dem på er et eller andet sted, at vi hjælper dem i gang på arbejdsmarkedet, og det er faktisk noget af det, der sker med den her skattereform.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg er jo nødt til at spørge igen, for jeg synes ikke, at ordføreren svarede på et meget menneskeligt spørgsmål om, hvordan ordføreren egentlig har det som erklæret socialist med en sådan politik, hvor de udsatte grupper – grupper, som har mindst i det her samfund – får lov til at betale for skattelettelser, og at man oven i købet bruger rigtig mange milliarder kroner på lempelser i topskatten.

Jeg må prøve igen på en anden måde i håb om at få et svar, når ordføreren ikke vil fortælle lidt om, hvordan han egentlig har det med det her. Kan jeg så ikke få at vide: Hvorfor var det så magtpåliggende at indgå et forlig med de borgerlige partier om det her, når man nu kunne have fået et forlig med Enhedslisten, hvor det ikke var de grupper, der kom til at betale?

Ordføreren.

Jeg er lidt ærgerlig over, at spørgeren ikke kan svare på det her spørgsmål – vi kan jo tage det efterfølgende – men var Enhedslisten parat til at indgå en aftale? kan jeg jo retorisk spørge retur, for det var jo sådan, at der var et forhandlingsforløb. Det skulle man ikke følge meget med i dagspressen for at kunne se, og hr. Lars Løkke Rasmussen var taget en tur til Rio, så der var sådan set åbnet for ballet for Enhedslisten, hvis Enhedslisten var interesseret i at indgå en aftale. Det var Enhedslisten jo ikke. Enhedslisten valgte ikke at bide til bolle, da muligheden var der for at lave en aftale. Jeg synes, at det er ærgerligt. Enhedslisten havde muligheden for at bide til bolle, men man valgte ikke at gøre det. Jeg skal ikke kloge mig på Enhedslistens dispositioner, men jeg er helt sikker på, at vi måske får et svar på det fra hr. Frank Aaen senere, for forklaringen på det kan Enhedslisten bedst selv give.

Med hensyn til diskussionen om det at få mindre vil jeg også bare sige, og jeg tror, at det var den socialdemokratiske ordfører, der også gjorde lidt ud af det tidligere, at der ingen er, der får mindre. Så kan man diskutere, om 48.000 kr. i stedet for 60.000 kr. – sådan tror jeg tallene nogenlunde er – er at få mindre mere eller mere mere. Det er der andre der har kloget sig på fra den her talerstol og ikke er sluppet specielt godt fra. Men jeg synes immer væk, at hvis man ser fremadrettet på det, og at man får 48.000 kr. mere, ikke mister købekraft og får en reel lønstigning, behøver man faktisk ikke at krybe helt så lavt, som man måske gerne vil fra Enhedslistens side.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Hvis du og jeg havde fået lovning på 50 kr. mere i timen og du så stak af med dem alle sammen og jeg ingen fik, eller hvis det bare drejede sig om 40 kr. og jeg ikke fik noget, kunne det måske godt fornemmes som at gå baglæns.

Er 1.190 mio. kr. fra førtidspensionister, 940 mio. kr. fra dagpengemodtagere, 650 mio. kr. fra folk på efterløn, 550 mio. kr. fra kontanthjælpsmodtagere og 100 mio. kr. fra folk på andre overførselsindkomster sendt ud til privatforbrug en garanti for flere penge til velfærd?

Jeg nævnte bare det beløb fra jeres eget oplæg, som nu er skrabet ind i forbindelse med opstramninger på overførselsindkomster. De penge bliver sendt ud til privatforbrug, fortrinsvis til den gode middelklasse. Giver det flere penge til velfærd, at man hælder dem ud som skattelettelser?

Ordføreren.

Et led i den aftale, vi behandler i dag, er faktisk, at der er 2,7 mia. kr. i overskud, eller hvad man nu skal kalde det, som rent faktisk kan bruges på øget velfærd. Det er også derfor, at Ginikoffiecienten, når man gør det her op, lander på de her 0,06, netop, fordi der rent faktisk er penge her, som bliver brugt til velfærd.

Så ikke nok med at den fattigste folkepensionist får en ekstra ældrecheck og får flere penge på lommen, der er faktisk også mulighed for at styrke velfærden ved at give et tiltrængt løft nogle steder, hvor der faktisk er behov for det. Det er noget, som måske også vil komme både førtidspensionister og de ældre pensionister til gode.

Hr. Christian Juhl.

Jeg vil sige til hr. Jonas Dahl, at det jo ikke ændrer på, at man hælder 3,2 mia. kr., man har taget fra folk på overførselsindkomster, ud til skattelettelser – 3,2 mia. kr.

Jeg har mødt folk fra den bedre middelklasse, som er flove ved at skulle have skattelettelser nu, og som har sagt: I en situation som den her er det altså ikke os, der skal have penge, vi har fået så rigeligt gennem de sidste 10 år, og tak for det, vi er flove ved det her, og vi vil gerne betale vores skat med glæde. Kunne man ikke forestille sig, at vi sænkede skatten på arbejde, friholdt folk på overførselsindkomster og lod halv- og helmillionærer betale i stedet for?

Så har jeg forstået, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger, at hvis man vil tænke i beskæftigelse og skal vælge imellem skattelettelser og offentlige investeringer, skal man absolut vælge offentlige investeringer, fordi skattelettelser er noget rigtig dårligt noget. Effekten er fem gange så stor ved at lave offentlige investeringer frem for ved at give skattelettelser, hvis det er beskæftigelse, man tænker på.

Hvorfor i alverden skal I så smide så mange milliarder kroner ud til skattelettelser i en situation, hvor vi har brug for effektiv, hurtig beskæftigelse? Det stod også i dit eget fjerde punkt: arbejdspladser her og nu.

Vi skal lige huske det med tiltaleformerne, vi bruger ikke du-tiltaleformen i Folketinget, i hvert fald ikke så længe vi har den nuværende forretningsorden.

Ordføreren.

Det går jeg ikke ud fra at vi får lov til at diskutere i dag. ( Formanden: Nej, det bliver ikke i dag).

Hvad angår diskussionen, var der både forslag om millionærskat og alt muligt. Jeg tror ikke, det kræver mange studiekredse at finde ud af, at det var noget af det, som SF gik til valg på. Det var noget af det, der ikke var opbakning til. Så kan vi da godt tage en filosofisk diskussion af det, den tager jeg gerne med hr. Christian Juhl. Men faktum var jo, at der ikke var politisk flertal for det, og det er nu engang nødvendigt, for at man kan gennemføre sin politik.

Det var også baggrunden for, at der var nogle forhandlinger med Enhedslisten. Det havde givet et politisk flertal for at lave den aftale, som var skitseret i den forbindelse. Det kunne man ikke nå til enighed om. Så kan man synes, at det var skidt eller godt. Det synes jeg sådan set ikke nytter meget at diskutere. Jeg synes måske heller ikke, at den her debat kommer så meget videre af det.

Men jeg vil godt lige tage fat i et enkelt element, som hr. Christian Juhl tog fat i, for man kan altid diskutere, hvem der skal have mere eller mindre. Men alt andet lige får en person på dagpenge jo også 48.000 kr. mere, hvis vi ser frem til 2023, hvor den her mindre regulering sker. Så kan vi diskutere, om det er nok. Jeg tror sådan set ikke, at der er nogen, der vil være på dagpenge fra i dag og frem til 2023, for det er ikke ladsiggørligt, så skal vi godt nok lave mange midlertidige forlængelser med Enhedslisten – det kan da godt være, at vi kommer til at diskutere det – men jeg tror ikke lige, at det er det scenarie, vi leger i.

Jeg tror, at det, der er det helt afgørende, er, at vi får hjulpet folk i arbejde. Det tror jeg sådan set hr. Christian Juhl er fuldstændig enig i. Der er ikke nogen, der ønsker at være på overførselsindkomst; der er ikke nogen, der har et hedt ønske om at være på overførselsindkomst, fordi de ikke gider at arbejde. Jeg tror faktisk, at de fleste mennesker gerne vil have et arbejde. Derfor er udfordringen netop også at skabe arbejdspladser.

Det er det, vi har gjort med den investeringspakke, som Enhedslisten var med til at diskutere. Det er også det, vi gør med kickstarten af dansk økonomi, hvor Enhedslisten også har været med. Det gør vi, fordi vi netop skal skabe nogle arbejdspladser, og det er jo faktisk også det, der ligger i den her skattereform.

Fru Liselott Blixt, en kort bemærkning.

Man kan jo undre sig over, hvordan humøret skifter, når man hører ordførerens udtalelser. For ikke så lang tid siden udtalte hr. Jonas Dahl: Jeg har selv været dybt frustreret og vred de seneste dage, efter at man har lavet den her skatteaftale. Nu er man pludselig en glad og stolt SF'er, der har været med til at lave en aftale, som netop forringer det for mange mennesker.

Det er de mennesker, som man har tordnet om de sidste par år, når vi har diskuteret sundhedspolitik, og hvem der får øgede afgifter, og hvem der har råd til at betale for sund mad. For det er jo de mennesker, der har kroniske lidelser, og de psykisk syge eller dem, der ikke selv kan komme i gang og komme i noget beskæftigelse, det handler om i den her skattereform.

Det er dem, der er taberne. Og det var dem, som man førhen beskyttede, og som ordføreren selv har prøvet at beskytte, når det drejede sig om det. Hvor er de henne? Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren svare på, om den her aftale vil skabe større eller mindre lighed mellem dem, der er på overførselsindkomster, og dem, der er i arbejde.

Ordføreren.

Jamen hvis man ser på Ginikoefficienten, ser man, at den jo ligger nede på 0,06, hvis vi også tager højde for velfærdsdelen.

Jeg tror egentlig, at det, der betyder noget for et sygt menneske, som var det, Dansk Folkepartis sundhedsordfører tog udgangspunkt i, er, om man kan få behandling for sin sygdom. Der betyder det rent faktisk noget, at vi løfter velfærden, og det gør vi jo med den her aftale. Så vil vi også gerne tage en diskussion om overførslerne, men det, der bare står tilbage, er jo netop, at når det drejer sig om det at være syg, drejer det sig om at kunne få behandling, og det drejer sig om, at vi rent faktisk kan løfte velfærden, og det gør vi faktisk med den her skattereform.

Fru Liselott Blixt.

Nu sprang hr. Jonas Dahl over det, som jeg faktisk spørger til, og det tror jeg også godt at ordføreren er klar over, for den her debat har vi haft tidligere: Hvem er det, der bliver ramt, når man laver afgiftsforhøjelser på dagligvarer som vin, cigaretter osv.? Det her handler ikke om folk, der skal i behandling. Det her handler mange gange om dem, som har været i behandling, men som ikke kan komme videre.

Jeg mener også, at ordføreren er klar over, at der er nogle psykisk syge, som ikke rigtig kan komme videre, fordi de har en meget svær psykisk sygdom, og at der er nogle, som har en kronisk lidelse, som de bliver ved med at skulle leve med, og at der er folk, som får en funktionel lidelse, som er svær.

Jeg kan se, at der er løftede øjenbryn fra talerstolen, men vi har siddet sammen i Sundhedsudvalget, så jeg ved, at ordføreren ved, hvad jeg taler om. Og det er altså de mennesker, som man tager som gidsler i forbindelse med den her skattereform. Er man stolt af det som SF'er? Det er det, jeg gerne vil vide, og som jeg vil have ordførerens svar på.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at mine rynkede øjenbryn mere drejer sig om, at jeg synes, at vi bevæger os ud i en lidt anden debat end den, der drejer sig om de her konkrete seks forslag i skattereformen. Vi kan godt diskutere psykisk syge, så lad os tage den diskussion. Jamen det er det, Dansk Folkepartis sundhedsordfører spørger til. Jeg synes sådan set, at der er et behov for at løfte folk med psykisk sygdom. Det var faktisk baggrunden for, at regeringen lavede en finanslovaftale sidste år sammen med Enhedslisten, som ganske markant løftede psykisk syge; man tog fat om hele psykiatrien. Det var måske noget, man skulle gjort i de 10 år, Dansk Folkeparti havde indflydelse. Det gjorde man så ikke i tilstrækkeligt omfang. Det synes jeg da er selverkendelse.

Men jeg vil gerne tage fat i en anden del af det, der bliver spurgt ind til, nemlig det her med sundhed, for jeg har jo også været hjemme og grave lidt i gemakkerne. Der fandt jeg den her aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti – det var så den daværende VK-regering – om forårspakke 2.0. Og der står her under hovedindhold og baggrund for aftalen, at man skal sænke skatten på arbejde på den sidst tjente krone, og:

»Det skal være dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for miljø, klima og sundhed.«

Jeg synes altså, at hykleriet nogle gange er lidt stort, for når det er sådan, at man gør det selv, er det fremragende og godt og visionært, og når nu regeringen har set på hele diskussionen om sukkerafgiften, som i øvrigt er en del af finanslovaftalen, er der nærmest ikke grænser for, hvad det er til skade for. Man skal jo huske, hvad man selv har vedtaget.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak. Da den her skatteaftale blev indgået, var der jo en del presseomtale af det, og det har der sådan set været lige siden, kan man sige. Nu er vi valgt begge to i det østjyske, både ordføreren og jeg selv, og jeg noterede mig, at hr. Jonas Dahl selv var på hjemmebanen, bl.a. i Randers, og skulle forsvare over for Socialistisk Folkepartis lokale vælgerforening, hvorfor man egentlig valgte at gå med i det her skatteforlig, som er alt andet end solidarisk.

Det er sådan, at man med de her tilbageholdelser af fremskrivninger af sociale overførselsindkomster overflytter over 3 mia. kr., det er over 3 mia. kr., som bliver finansieret på den måde, så man kan jo ikke sige, at det er en socialt afbalanceret skattepakke, som SF lægger mandater til i dag.

Jeg vil gerne høre ordføreren helt præcis: Er det den politik, som SF gik til valg på, da vi havde valgkampen for 12 måneder siden?

Ordføreren.

Hvad angår de der møder, der var i Randers, vil jeg sige, at jeg løbende deltager i medlemsmøder i min valgkreds, og hjemme i min fødeby deltager jeg med særlig stor interesse, fordi jeg synes, at det er dejligt at komme tilbage til Randers. Men lad os spare folk for lokaldiskussioner fra det østjyske.

Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, og det kræver ikke mange studiekredse – det var også det, jeg svarede Enhedslistens spørger tidligere – at finde ud af, hvad det var, SF gik til valg på. Men det er sådan, at når man laver en politisk aftale, og det burde Dansk Folkeparti også vide, indgår man også nogle kompromiser. Der er svære kompromiser, og der er knap så svære kompromiser.

Det var ikke så svært et kompromis for SF at gå med til at hæve bankskatten, det har vi sådan set snakket om i årevis. Det er da klart, at det at se på overførselsindkomsterne da tilhørte den sværere del af det. Nogle gange er det også et spørgsmål om, at hvis man rent faktisk vil sænke skatten på arbejde, er man også nødt til at tage de svære diskussioner, for så skal pengene komme et sted fra. Der var forskellige løsningsmuligheder. Og jeg vil sige det sådan, at det mindst ringe for mig var at se på overførselsindkomsterne. Det var også SF's vurdering, det var baggrunden for, at det var med.

Så kan man altid diskutere, om man skulle have gjort noget andet, det er jo fint nok at gøre det. Men jeg må også bare konkludere, at i dag var det ikke helt skævt ramt, for hovedparten af den skattereform, vi behandler i dag, var sådan set det, der lå i regeringens udkast til en skattereform. Så er der ændret nogle enkelte ting i boligbeskatningen, men resten af skattereformen er faktisk kørt igennem.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, det er da rigtigt.

Men nu siger ordføreren jo også, at det her er en fuldt finansieret skatteaftale. Der har vi tidligere prøvet på at få nogle svar fra nogle af dem, der har været oppe som ordførere, bl.a. på det om, at man forventer at få 1 mia. kr. i besparelse fra EU, Danmark kræver simpelt hen at få en refusion. Det er et helt andet emne, det erkender jeg blankt, og jeg håber, at ordføreren ved noget om det.

Men det, vi jo kan se, er, at Kommissionen siger: Jamen Danmark får ikke nogen rabat. Vi kan se frem til at skulle betale 2 mia. kr. mere om året frem til 2020. Alligevel har man fra regeringsflertallets side i forbindelse med den her skatteaftale valgt at sige: Jamen vi forventer, at der kommer en reduktion på 1 mia. kr., og det er så den, vi bl.a. bruger på skattelettelser til dem med de højeste indtægter i Danmark.

Derfor vil jeg spørge ordføreren helt nede på jorden: Hvordan kan det dog være en fuldt finansieret skattereform, når det er en så stor, velvoksen, halvfed, kornfed fugl, vi har på taget, og når Kommissionen selv siger, at den her milliard får Danmark ikke? Der er ikke forhandlinger om, at Danmark skal have en refusion af EU-bidraget, som i dag er på næsten 20 mia. kr.

Ordføreren.

Jamen hvis det nu er en kornfed fugl, for nu at bruge spørgerens udtryk, er jeg da fuld af fortrøstning og har tiltro til, at man kan finde en lille milliard kroner.

Men det er klart, at de tal ligger til grund for den aftale, der er indgået, fordi det selvfølgelig er regeringens klare overbevisning, og det tror jeg at skatteministeren kan bekræfte senere, at Danmark selvfølgelig henter 1 mia. kr. i rabat. Ellers havde vi selvfølgelig ikke lavet en aftale, hvor den var en del af den. Derfor har jeg da også en forventning om, at når den her skattereform bliver indfaset, vil den milliard selvfølgelig også være til rådighed.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Jeg tror, debatten havde været lidt mere interessant, hvis SF havde sendt fru Özlem Sara Cekic herned som ordfører i stedet for hr. Jonas Dahl, men hende må vi så undvære.

Jeg synes, at det her med god regeringsskik er lidt interessant. Det har regeringen jo udtalt sig om, og den har skrevet en hel side om god regeringsskik. På trods af det vælger man at sende det her ud i høring i sommerferieperioden. Nu sad jeg selv hjemme og havde nogle spørgsmål til ministeren på høreapparatområdet, men dem kunne jeg ikke få svar på, for der var jo ferie og ministrene var på ferie. Det er da fuldstændig dobbeltmoralsk, at man så selv vælger at gøre det på den måde.

Når nu hr. Jonas Dahl siger, at man er nødt til at indgå nogle kompromisser, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, om det er meningen, at man skal gå på kompromis med hele sin politik, fordi man sidder i regering.

Ordføreren.

Jamen det er klart, at når man går med i en regering, skal man forholde sig. Det kan jo være, Dansk Folkeparti skal forholde sig til at gøre det en dag, jeg håber det ikke, men hvis det skulle ske en dag, tror jeg, at Dansk Folkeparti også vil skulle forholde sig til f.eks. sin EU- eller flygtninge/indvandrerpolitik.

I forbindelse med diskussionen om bankskat, aktionærlov, beskatning af fri bil, udstationerede medarbejdere, som nu kommer til at bidrage noget mere, og om generelt at sikre, at vi rent faktisk tager fat om nogle af de ting og tager nogle diskussioner om nogle af de vanskelige ting, f.eks. en differentiering af børnepengene, vil jeg sige, at det alt sammen er ting, som SF har sagt tidligere, og alt sammen er ting, som vi faktisk får gennemført nu. Det brugte jeg sådan set også en del tid på at sige i min ordførertale – nu fandt jeg den lige frem igen, for det kunne jo være, jeg havde sprunget noget over, men det har jeg så heldigvis ikke.

Jeg tror måske ikke, der er så mange borgerlige partier, der umiddelbart ville have bakket op om det. Men nu har vi jo lavet en bred aftale, og jeg vil sådan set også gerne kvittere Venstre og Konservative for, at de også bakker op om, at vi nu får indført en bankskat og en aktionærskat. Det er noget, som jeg da er glad for at vi nu har så bred en politisk opbakning til i Folketinget.

Fru Karina Adsbøl.

Det er faktisk lidt interessant at se regeringspartiernes ordførere på talerstolen, for det er jo lige før, at de hopper af glæde, klapper og smiler – hele deres kropssprog viser virkelig, at det er sådan en god aftale, de her har indgået. Det kan man jo også se ude i deres bagland. Det er helt vildt, som det er.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren har læst Ældre Sagens høringssvar. Hvordan forholder ordføreren sig til den gruppe folkepensionister, der fuldt ud vil blive ramt af det her, fordi de ikke kan modtage den regulering, som andre kan, og derfor ligesom falder ned imellem to stole? Jeg ved ikke, om ordføreren har læst det.

Der står jo godt nok også, at man vil lytte til alle høringssvar og sådan nogle ting, men det virker ikke, som om det ligesom er kommet helt ind på øverste etage, kan man sige uden at lyde alt for kritisk. Men hvordan forholder ordføreren sig til Ældre Sagens høringssvar?

Ordføreren.

Det var et sjældent set ukonkret spørgsmål om et høringssvar. Vi behandler seks lovforslag, men af det, som jeg umiddelbart kan udlede af det, spørgeren spørger til, så drejer det sig egentlig om lovforslag nr. L 200. Hvis det er det lovforslag, er det sådan set ikke et lovforslag, som vi behandler nu. Det står også oppe på tavlen, hvis man nu kiggede efter.

Men i forhold til diskussionen med Ældre Sagen har der faktisk været opbakning til netop den del om ældrechecken. Det er jo så også noget af det, der skal behandles senere, og jeg er da helt sikker på, at man der kan få en fin diskussion.

Jeg synes sådan set helt grundlæggende, at det er vigtigt, at vi rent faktisk tager hånd om de allerfattigste pensionister. Det er jo faktisk det, vi gør med det her. Der sker det – det er måske også det, der er en del af skuffelsen, og jeg ved ikke, om det er derfor, fru Pia Kjærsgaard valgte at trække sig som formand, eller om det skyldtes andre frustrationer; det kan vi måske diskutere senere – at der rent faktisk nu kommer et yderligere løft af ældrechecken. Det glæder mig sådan set. Jeg er da glad for, at vi rent faktisk nu tager hånd om de allerfattigste pensionister. Det er jeg faktisk stolt af. Så vidt jeg har set svaret fra Ældre Sagen, er det faktisk også noget af det, de har kvitteret for.

Hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Tusind tak. Nu havde vi jo før den radikale ordfører på, og jeg blev så klog, så jeg kunne forstå, at det er forkert, at ordføreren har sagt, at regeringens arbejdsudbudspolitik vil trykke lønnen. Den vil ganske rigtigt trykke lønnen, men man skal kalde det stabil lønudvikling.

Derfor vil jeg gerne høre SF's ordfører, om SF er enig i, at det er regeringens politik, at almindelige hårdtarbejdende danskere skal have færre lønkroner i posen, fordi man med skattereformen vælger at øge arbejdsudbuddet ved at presse og forringe forholdene for de arbejdsløse. Er det virkelig SF's vision for fremtidens Danmark?

Ordføreren.

Jeg forstod den radikale ordfører sådan, at hr. Nikolaj Villumsen og den radikale ordfører havde en diskussion om ordvalget. Jeg nævner det, selv om jeg ikke skal gøre mig til mellemmand i den sag. Jeg hørte sådan set også den radikale ordfører sige, ligesom jeg har hørt den radikale gruppeformand sige, at det ikke er radikal politik at lave decideret løntrykkeri, og at det heller ikke er SF's politik at lave løntrykkeri.

Det, der sådan set er SF's politik og, som jeg har forstået det, også den radikale og hele regeringens politik, er, at vi med den her skattereform skaber arbejdspladser. Vi letter sådan set skatten på arbejde. Det betyder rent faktisk noget for håndværkeren og social- og sundhedsassistenten. Hvis man ligger på grænsen for, om det overhovedet kan betale sig at tage et arbejde, kan man rent faktisk få mere ud af det. Den enlige forsørger får faktisk et klækkeligt økonomisk incitament.

Det synes jeg faktisk er et vigtigt skridt, men det er klart, at udfordringen er at skabe arbejdspladser. Det er baggrunden, for at vi har lavet en kickstart, et investeringsvindue, mange af delene sammen med Enhedslisten. Det er baggrunden for, at vi har lavet en aftale om grøn energi. Jeg synes faktisk, der er en masse tiltag, der går i retning af at skabe arbejdspladser. Jeg tror faktisk, at det, vi har brug for, er at skabe arbejdspladser. Jeg fornemmer sådan set også, at hr. Nikolaj Villumsen er enig med SF og i øvrigt også resten af regeringen i det.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg er meget enig i, at det er helt afgørende at skabe arbejdspladser. Vi har mange, mange arbejdsløse i Danmark. Det er også derfor, det undrer mig sådan, at regeringen vælger at lave en skattereform, der øger arbejdsudbuddet, altså at gøre køen af folk, der søger et arbejde, længere.

Kunne SF's ordfører ikke forklare mig, hvordan det skal skabe job, hvis ikke det skal ske, ved at de arbejdsløse fremover kommer til at miste penge og derfor bliver mere desperate og vil tilbyde deres arbejdskraft til en lavere løn, så lønnen dermed går ned i Danmark? Hvordan skal der ellers skabes arbejdspladser med den reform, som regeringen vedtager sammen med Venstre og Konservative?

Ordføreren.

Det her handler jo om at skabe produktivitet, det drejer sig om at skabe vækst i Danmark, det drejer sig om at øge eksporten, det drejer sig om at øge købekraften. Det gør man jo bl.a. med de initiativer, der ligger i skattereformen. Så jeg synes sådan set, at hr. Nikolaj Villumsen er lidt galt på den. Det, der faktisk ligger i det her, er jo, at der på længere sigt kommer 16.000 nye job med den her skattereform. Hr. Nikolaj Villumsen indledte jo med at sige, at vi sådan er enige om, at der skal skabes arbejdspladser. Det, man gerne vil, når man er arbejdsløs – det kender jeg også udmærket fra min egen kone – er at få arbejde. Det er da det, man gerne vil, når man er arbejdsløs. Det, der er behov for, er netop, at vi får skabt nogle arbejdspladser. Der er vi jo fuldstændig enige. Så derfor tror jeg, udfordringen i de kommende uger, måneder og år netop bliver at få lavet nogle initiativer, som faktisk sikrer arbejdspladser. Det gjorde vi med energiaftalen, det gør vi med skattereformen, det gjorde vi med sidste års finanslov. Det er det, der skal til for lige nu at holde hånden under arbejdsmarkedet. Forhåbentlig mindsker det også arbejdsløshedskøen ganske markant i årene fremover. Det er det, vi har brug for, og det er det, de arbejdsløse gerne vil.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Hvis vi nu forestiller os, at vi skruer tiden 10 år frem, altså til 2022, hvor den her reform vil være fuldt indfaset, kunne det sagtens være, at en, der i dag har et arbejde, f.eks. på en industriarbejdsplads, i 2022 mister sit arbejde. Det kan være, at fabrikken lukker, eller at der er andre former for nedskæringer, som gør, at vedkommende mister sit arbejde. Den person vil så få nogle dagpenge, som er 13.000 kr. mindre værd om året end det, der ellers ligger i dag.

Hvorfor er det interessant? Det er det, fordi vi samtidig ser en lønudvikling, som vil gå opad. Faldet i indtægten for den person, der mister sit arbejde 2022, vil blive større, end faldet er i dag. Dagpengedækningen vil blive mindre, i forhold til hvad den er i dag. 3F's a-kasse har regnet det ud. I dag er dagpengedækningen 64 pct. for en ufaglært, i 2022 vil den være 59,7 pct.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre SF's ordfører: Hvad betyder det for vores arbejdsmarked, som tidligere er blevet rost for at være fleksibelt, samtidig med at vi har en tryghed? Hvad betyder det for trygheden for de hårdtarbejdende danskere, som i dag har et arbejde, at dagpengedækningen falder?

Ordføreren.

Konkret betyder det, at man kun vil have 2 års dagpenge, for den tidligere regering halverede perioden sammen med Dansk Folkeparti. Konkret vil man have 48.000 kr. mere end i dag. I det øjeblik, man bliver arbejdsløs, vil man have 48.000 kr. mere på bundlinjen om året, i forhold til det man har i dag. Man vil også kunne købe præcis de samme varer som i dag, som man har brug for til at forsørge sin familie, endda lidt mere end i dag. Så købekraften vil sådan set blive bevaret.

Jeg tror, at det helt afgørende for en person, der bliver arbejdsløs, er at bevare nogenlunde den livsstil, vedkommende har, at man rent faktisk kan købe den mad og det brød, man kunne inden man blev arbejdsløs. Jeg synes, at det er det, der er det afgørende.

Jeg tror sådan set, at man vil være mest interesseret i at få et nyt arbejde, og der håber jeg at den her skattereform sammen med en lang række andre initiativer kan være med til at skabe nogle nye arbejdspladser, så man får en kort ledighedsperiode og kan komme ind på en ny arbejdsplads. Så kan man yde sit bidrage, for det vil man som arbejdsløs, og samfundet vil have brug for det, for alt peger i øvrigt på, at vi vil have behov for alle hænder, når vi ser 10 år frem i tiden. Så jeg tror og håber på, at vi i den grad har brug for arbejdskraft til den tid. Det betyder også, at arbejdsløsheden er så lav, at der vil være brug for en et andet sted, hvis virksomheden lukker.

Fru Stine Brix.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er behov for at skabe arbejdspladser. Jeg håber, at regeringen bliver langt mere ambitiøs end det, vi hidtil har set. Altså, forholdet mellem, hvor mange arbejdspladser der skabes og antallet af arbejdsløse, er i den grad stigende, synes jeg.

Ordføreren sagde noget interessant, som vi er meget enige om: Det er vigtigt for de arbejdsløse i en eller anden forstand at kunne opretholde det liv, de har. Det er netop det, der svækkes, når dagpengedækningen mindskes så markant. Når man har en højere løn, end man har i dag, og den løn accelererer i forhold til udviklingen af dagpengene, bliver det vanskeligt at opretholde det liv, man har i dag. Lad os sige, man har købt et hus, men man kan ikke længere betale afdragene på det, fordi faldet bliver så drastisk, når man mister sit arbejde. Det er der, hvor regeringen virkelig gambler med noget, der er enormt vigtigt, og som vi roses og beundres for i hele verden, nemlig trygheden ved vores arbejdsmarked, som gør, at der er en fleksibilitet.

Jeg tror nemlig ikke, vi vil se, at folk ikke bliver arbejdsløse i fremtiden. Det vil vi også se i 2022, men hvis vi har et sikkerhedsnet, der griber dem, så de hurtigt kan komme videre, så sker der måske ikke den store sociale katastrofe ved det. Så hvorfor er det, at regeringen gambler med flexicuritymodellen på den måde, man gør nu, hvor man i den grad udhuler dagpengene?

Ordføreren.

Vi er enige om, at det her i allerhøjeste grad drejer sig om rent faktisk at fastholde jobskabelsen og hele tiden at skabe arbejdspladser. Men det, jeg mente med det, jeg sagde, var, at det, man kan købe i dag for sine dagpenge, vil man også i 2023 kunne købe, faktisk lidt mere. Det vil sige, at man i 2023 har mulighed for fuldstændig at fastholde den købekraft, man har i dag. Man vil have mulighed for at købe de samme varer, ting og sager. Det er sådan set det, der er det interessante. Så på den måde kan man faktisk sige, at man fastholder den del af det.

Det lidt mærkværdige er, at vi i de senere år har haft en lidt mærkværdig lønudvikling, fordi den har svinget så meget. Det gør så nu, at overførselsindkomsterne i de her år stiger mere end lønnen. Der er historiske årsager til det, det kan vi senere tage en diskussion om. Jeg tror sådan set, at det centrale – ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, og ligegyldigt hvor høj eller lav dagpengesatsen er – er at skabe nogle arbejdspladser og sikre, at de, der er røget ud i ledighed, rent faktisk kan få et job igen. Der giver skattereformen faktisk et vigtigt bidrag.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne gøre det lidt mere lavpraktisk og spørge hr. Jonas Dahl, om han ikke kan forklare, hvorfor det er, at der kommer flere i arbejde, når man regulerer overførselsindkomsterne med en lille smule mindre.

Ordføreren.

Jeg tror i høj grad, at det har noget at gøre med det, som vi også lægger op til med skattereformen, nemlig at vi rent faktisk giver et incitament til, at man som enlig forsørger får f.eks. et øget beskæftigelsesfradrag. Det betyder rent faktisk, at det økonomiske incitament bliver større. Jeg synes også, det er vigtigt, og det er måske det, hr. Joachim B. Olsen og jeg er uenige om, at have et sikkerhedsnet, som rent faktisk griber dem, der falder ud af jobmarkedet af den ene eller den anden grund. Det ser vi altså lidt forskelligt på i Liberal Alliance og SF.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jo, men det var sådan set ikke for at gå ind i en større ideologisk diskussion, jeg spurgte. Jeg ønsker bare få et svar på, hvorfor det er, når man får mindre i overførselsindkomst, at der kommer flere i arbejde, hvilket regeringen jo i sit lovforslag skriver at der gør.

Ordføreren.

Der er to elementer i det. Der er en isoleret del, der ligger på overførselsindkomsterne. Så er der den del, der i sidste ende drejer sig om, at der er nogle, der kommer til arbejde mere, og at vi får brug for flere hænder i årene fremover. Den demografiske udvikling viser med al tydelighed, at vi får brug for flere hænder i de kommende år. Det er jo sådan set også derfor, at vi bliver nødt til at øge arbejdsudbuddet, at vi bliver nødt til at få unge hurtigere igennem uddannelsen, og at vi bliver nødt til at have folk til at arbejde i flere år. Det er sådan set en del af det og et element i hele den politik, som regeringen har lagt frem både i forhold til at komme hurtigere igennem en uddannelse, i forhold til at højne uddannelsesniveauet og i forhold til at sænke skatten på arbejde, og det jo det, der er det helt afgørende, og det er det, vi gør med den her skattereform.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører, og vi siger tak til ordføreren. (Jonas Dahl (SF): Lampen er gået ud.) Er lampen for taletid gået ud? Nå, jeg prøver at holde øje med tiden.

Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten. (Frank Aaen (EL): Så har jeg ubegrænset taletid, kan jeg forstå.) Nej. (Munterhed) .

Det er jo ikke helt uden grund, at Venstre og Konservative er glade for den skattereform, vi behandler i dag, for den ligger jo i logisk forlængelse af de skattereformer, der er gennemført de sidste 10 år sammen med Dansk Folkeparti: skattelettelser til de rigeste, ingen eller meget små skattelettelser til dem, der ikke tjener så meget, og de, der er arbejdsløse eller på efterløn eller andet, er konsekvent blevet snydt for skattelettelser. Det er sådan set den linje, der også er i det, vi behandler i dag – de seks lovforslag, vi behandler i dag, plus det, der kommer bagefter – at det er så hammer asocialt. Det jo også derfor, der er ganske mange, der er blevet vrede på regeringen, for man troede vel nok, at når vi fik en ny regering, ville der også komme en ny fordelingspolitik her i samfundet. Men den fordelingspolitik, der behandles i dag, og som altså er aftalt med Venstre og Konservative, er lige så skæv som den, vi har set før.

Det er jo også meget sigende – og måske også lidt sigende for den måde, som Enhedslisten har en rolle at spille i dansk politik på, og vi ville gerne have haft en større rolle at spille end den, regeringen endte med at tildele os – at det, der fik Venstre til lige pludselig at rejse hjem fra Rio og stå op af hængekøjen, jo var, at man fik en mail om, at der nu var ved at blive lavet en aftale med Enhedslisten. Og så kan jeg selvfølgelig godt forstå, at Venstre og Konservative straks kommer på banen og siger, at det er vigtigere end noget andet, næsten, i det her samfund at sørge for, at Enhedslisten ikke får indflydelse.

Det svarer lidt til dengang i 2001, hvor vi fik regeringsskiftet og det første, Venstre og Konservative gjorde, var at gå ind i regeringscomputerne og lave en søg Enhedslisten, trykke på delete, og så fjernede de alle de udmærkede reformer, Enhedslisten havde været med til at lave om f.eks. vedvarende energi og om, hvordan man hjælper folk, der er blevet arbejdsløse, kommet op i årene osv. En lang række reformer blev bare fjernet på et sekund. Nu har man bare været lidt hurtigere, for her skyndte man sig at lave en søg Enhedslisten og delete, før aftalen var endeligt indgået. Det er ikke forunderligt, at Venstre og Konservative gjorde det.

Det er ikke forunderligt, at hr. Lars Løkke Rasmussen fra Rio ligesom sagde: Det med Enhedslisten må vi forhindre. Det, der er det forunderlige, og det, som vi har spurgt til nogle gange i løbet af dagen, er, hvorfor regeringen valgte Venstre og Konservative frem for Enhedslisten. Altså, vi har jo spurgt til det. Hvorfor var det vigtigt at lave det med Venstre og Konservative og ikke med Enhedslisten? Alle de ting, som vi i dag har hørt fra regeringens ordførere om, hvad der er godt i det, man nu gennemfører, er jo alle sammen ting, der var med i den aftale med Enhedslisten, der lå på bordet.

Der er nogle, der har spurgt: Var der en aftale? Nej, der var ikke noget, vi havde skrevet under. Det er jo i øvrigt ikke sådan, at man skriver aftaler under; man laver en aftale. Og det, vi havde lavet sammen med regeringen, var en aftale, der var så langt henne i processen, at vores pressefolk diskuterede, hvordan det skulle præsenteres. Der var uden nogen tvivl noget, der kunne være blevet til en aftale, som også kunne være blevet til lov i dag. Men af en eller anden underlig grund syntes man, det var bedre at lave en aftale med Venstre og Konservative.

Alt det, der lå om at lave forbedringer for de fattigste førtidspensionister, det med at give ekstra skattefradrag til enlige, der kommer i arbejde, det med, at de fattigste folkepensionister skulle have nogle forbedringer, alt det, der er blevet sagt er godt i den aftale, der ligger – og der er nogle enkelte ting heri, der er gode, det vil vi ikke udelukke – var jo med i den aftale, som vi havde lavet skitsen til med regeringen.

Den største forskel på det, der behandles i dag, og det, som vi var med til at aftale eller ville have aftalt, var, at de arbejdsløse ikke skulle betale, at efterlønnerne ikke skulle betale, at de fattigste førtidspensionister ikke skulle betale, at de 100.000 folkepensionister, der rammes, ikke skulle betale og slet ikke skulle betale for ekstra store skattelettelser til de rigeste. Forbedringerne var der, og nogle af forbedringerne var lidt mindre end dem, det er blevet til i dag, hvis man snakker om f.eks. skattelettelser til SOSU-assistenter og andre, men der var forbedringer for alle dem, som man i dag siger skulle have forbedringer. De blev vel at mærke jo i virkeligheden ikke typisk betalt – og det skal vi lige huske – af de samme personer, når de blev arbejdsløse. Altså nogle af dem, der i dag får en skattelettelse, skal jo så samtidig se, at de får forringet dagpengesatsen, når de bliver arbejdsløse.

Det er derfor, jeg har spurgt om det flere gange, og nu vil jeg håbe, at skatteministeren kan svare, når han kommer på talerstolen, eller at nogle af de ordførere fra S, SF og Radikale, der ikke mener, at de har forklaret sig godt nok, kan tage en anden runde i debatten og fortælle, hvad det var, der var bedre ved at lave aftalen med V og K end det, der lå på bordet sammen med Enhedslisten. Altså, vi har jo ikke kunnet få noget svar. Vi har kun kunnet få svar på de ting, som er gode i det, der ligger nu. Ja, men de var også med på bordet i aftalen sammen med Enhedslisten. Men vi har ikke kunnet få noget svar på, hvad man fik af ekstra godt sammen med Venstre og Konservative. Hvorfor var det bedre at lave en aftale med Venstre og Konservative end at lave den med Enhedslisten?

Jeg synes faktisk, at regeringen har et ansvar for at fortælle os, hvad det var, der gjorde, at man valgte det, og hvorfor man siger, at man fik mest igennem af regeringens egen politik sammen med Venstre og Konservative. O.k., det må regeringen jo vurdere er tilfældet, men så må de også kunne fortælle, hvad det var, de mere fik igennem sammen med Venstre og Konservative. Og hvis ikke man kan forklare det heroppefra, har man jo en dårlig sag – det synes jeg så man har i forvejen. Men af hensyn til den demokratiske debat i landet bør man kunne forklare, hvorfor det var, man valgte V og K.

Muligvis er det Radikale Venstre, som kan hjælpe os lidt, for Radikale Venstre har dog trods alt været ærlige i debatten om alt det her med arbejdsmarkedspolitikken, afkortningen af dagpengeperioden og det, der jo i virkeligheden også ligger her, nemlig at når man bliver arbejdsløs, bliver man ikke bare straffet ved, at man ikke får løn, men så får man også en dårligere dagpengesats, og man mister også et skattefradrag, nemlig beskæftigelsesfradraget. Der har man jo været ærlig og sagt, at det er, fordi det skal presse lønningerne. Men så synes jeg, det er en god idé, at ordføreren går op og bekræfter, at det, der er kernen i Radikale Venstres politik, er, at man gør det dårligere for de arbejdsløse: en dårligere dagpengesats, en kortere dagpengeperiode, de mister et skattefradrag, som man får i dag, hvis man er i arbejde. Og alle disse ting har en fælles linje, nemlig at presse de arbejdsløse og på den måde presse lønningerne.

Hvis det er det, Radikale Venstre og regeringen mener med, at de er kommet igennem med mere ved at lave en aftale med Venstre og Konservative, end de kunne være kommet igennem med sammen med Enhedslisten, vil jeg sige, at det jo er korrekt, at vi ikke lavede et grundlag for en aftale, der gjorde dagpengsatsen dårligere, for det er imod vores opfattelse. Og det er også den ideologisk klareste forskel på det, der ligger i dag, og det, som Enhedslisten var med til at ville lave, nemlig at vi ikke synes, at man skal have dårligere dagpengevilkår.

Men jeg vil spørge hr. Farooq, om vi ikke kan få bekræftet heroppefra igen, at der er en ganske klar linje i Radikale Venstres økonomiske politik i forhold til at afkorte dagpengeperioden, i forhold til at formindske dagpengenes værdi, og i forhold til at man skal miste et skattefradrag, når man bliver arbejdsløs, altså, at der er en klar holdningsmæssig linje i det, som går ud på at presse lønningerne, og at det er det, der er Radikale Venstres politik.

Så vil jeg bare bede om at få et svar, også fra regeringen, på det med at skaffe folk i arbejde, for alle har jo sagt, at det er vigtigere, at folk får et arbejde, end at de får dagpenge, at det er vigtigere, at folk får et arbejde, end at de får en højere dagpengesats. Det er en god idé at sørge for, at folk kommer i arbejde; det er helt o.k., det er vi er med på. Men hvad er det så af det, vi diskuterer i dag, der får folk i arbejde? Der er det her med et investeringsvindue, men det er vi jo enige i; det var Enhedslisten med til at vedtage. Hvad er det så i øvrigt i det, der ligger i dag, der skal skaffe folk i arbejde? Det synes jeg også vi bør have et svar på, når man synes, det er så helt berettiget og vigtigt at få folk i arbejde. Altså, jeg vil bede hr. Farooq om at komme op og fortælle, hvorfor det giver flere arbejdspladser at forringe dagpengene. Kan vi ikke få det at vide, så vi kan få lidt debat? Hvad er begrundelsen for, at det at gøre forholdene ringere for de arbejdsløse skulle give flere i beskæftigelse?

Jeg skal ikke sige så meget mere. Vi stemmer i alt væsentligt imod de forslag, der ligger her i dag, fordi vi er imod den skattereform, som regeringen har aftalt med Venstre og Konservative. Vi er sådan set ikke spor i tvivl om, at S og SF helst havde lavet aftalen med Enhedslisten, og det er jo også derfor, vi kom så langt, som vi gjorde, i forhandlingerne. Men – og det er særlig til Radikale Venstre, men i virkeligheden også til de øvrige regeringspartier – hvad var det, regeringen mente med, at den fik mest af sin egen politik igennem ved at lave aftalen med Venstre og Konservative i stedet for lave den med Enhedslisten?

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om det her. For jeg synes faktisk, at ordføreren har brugt hele sin taletid på at stille spørgsmål til De Radikale, og det var måske nemmere at gøre det, når De Radikale var på talerstolen, frem for at gøre det omvendt.

Jeg synes jo måske, at ordføreren manglede noget af den helt vigtige substans i det her, og det er sådan set Enhedslistens egen rolle. For Enhedslisten har jo fået en ny rolle efter det valg, vi havde for et års tid siden, og det er, at man har et flertal sammen med en regering. Og i alle de forhandlinger, der har været om skattereformen frem til den 22. juni, hvor der blev indgået det her forlig, som Enhedslisten ikke var med i, var Enhedslisten jo med ved bordet hele vejen igennem. Det lå sådan i kortene, at der skulle være en aftale. Den var på trapperne, og alle medier snurrede derudad, både dem, der var elektroniske, og dem, der ikke var det. De sagde, at nu er der noget på trapperne. Så er problemet jo sådan set, at man i Enhedslistens folketingsgruppe ikke selv kan finde ud af at indgå et forlig og stå ved det. Nej, man skal indkalde sin hovedbestyrelse i weekenden, og så skal man have 25 mennesker, som sidder i et valgt organ under Enhedslistens eget parti, til at bestemme, om partiet skal sige ja eller nej til den foreliggende aftale. Så hånden på hjertet, vil jeg sige til hr. Frank Aaen: Ville det ikke være bedre for Enhedslisten, hvis man søger indflydelse, at man gjorde det sådan, at folketingsgruppen var i stand til både at forhandle og indgå en aftale frem for at skulle trække det hele i langdrag?

Ordføreren.

Jeg takker for omsorgen for Enhedslistens ve og vel og vores mulighed for at få politisk indflydelse. Jeg kan bare berolige med, at det, der lå på bordet, var godkendt i vores folketingsgruppe, og vi havde indkaldt hovedbestyrelsen for at vedtage det. Der er heller ikke nogen tvivl om, at man ville have vedtaget det.

Det kan godt være, at man i Dansk Folkeparti og andre topstyrede partier synes, at det er besværligt med demokrati. Det vil jeg ikke udelukke. Vi har det sådan, at vi synes, det er rigtig godt at have et meget levende demokrati. Det har vi i Enhedslisten, og vi sørger for, at de ting, vi vedtager og indgår aftale om, bliver behørigt godkendt i vores bagland.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Men det er jo en sjov form for omdefinering af, hvad topstyring er. Topstyring i Enhedslisten er jo den, at en ikkefolkevalgt hovedbestyrelse på 25 fuldstændig ukendte mennesker kan gå ind og tromle de folkevalgte mandater i Folketinget for Enhedslisten ned. Er det ikke topstyring? Er det ikke udemokratisk? Det synes vi i Dansk Folkeparti at det er. Vi synes sådan set, at når folk giver os mandat til at komme ind i Folketinget og være et politisk parti med et eller andet antal mandater, så må det da også være dem, der er valgt til Folketinget, som skal forhandle og forsvare og indgå i de forlig eller også forkaste de forhandlinger, man er med i.

Enhedslisten har jo gjort sig selv til taberne i den her sag ved at have sådan en forkvaklet organisation, hvor man ikke har styr på det, andet end at man skal til at ringe rundt og skrive rundt til 25 vildtfremmede mennesker. Vi andre kender dem jo ikke. Vi har set et billede af dem en gang om året, når der er årsmøde og de vælges. Vi kender ikke de mennesker. Alligevel skal de sidde og have majoriteten, hvad angår det, der skal foregå herinde på Christiansborg. Jeg synes da, at Enhedslisten burde have noget selvransagelse og sige: Den måde kan man jo ikke være et parlamentarisk grundlag for en regering på. Der er det altså nødvendigt, at man tør tage ansvar og stemme ja eller nej og ikke skal trække det i langdrag.

Ordføreren.

Man kan bare kigge ind på vores hjemmeside, og så kan man da se, hvem der sidder i vores hovedbestyrelse. Det er ikke noget problem. Jeg kan sende et link, hvis der skulle være besvær med at finde hjemmesiden. Jeg kan jo forstå, at Dansk Folkeparti har en anden holdning, end vi andre har. Der er det den afgående formand, der udpeger den nye formand. O.k., det er en måde at gøre det på. Vi har altså den opfattelse hos os, at det er vores organisation, det vil sige vores årsmøde og den ledelse, som årsmødet vælger, der lægger den politiske linje i Enhedslisten. Og hvis der skulle være bare den mindste antydning af, at det var, fordi vi har en demokratisk proces, at der ikke blev en aftale med Enhedslisten, så må jeg bare sige, at det intet har på sig. Vi havde en demokratisk proces, og vi var klar til at indgå den aftale, som var lavet med regeringen, indtil regeringen fandt ud af, at den hellere ville lave politik sammen med Venstre og Konservative.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg synes nu egentlig, at det havde været passende, hvis den radikale ordfører var blevet og havde svaret på de spørgsmål, som hr. Frank Aaen stillede ham. Men så skal jeg prøve at gå lidt videre og stille et spørgsmål, som han måske kunne have stillet ordføreren. Vi ved – og det er sådan set empirisk bevist, også i Danmark – at et et øget arbejdsudbud fører til øget beskæftigelse, bl.a. som hr. Frank Aaen også har været inde på, fordi der er et vist løntryk. Det er rigtigt, at det ikke sikkert, at det er et lønfald, men det holder lønningerne i ro. Det bevirker, at vores konkurrenceevne bliver bedre, og at der kommer nogle i beskæftigelse, altså, der kommer flere i beskæftigelse – det er da egentlig meget solidarisk. Det er jo egentlig den måde, som markedet er solidarisk på, altså ved at man forbedrer konkurrenceevnen. Og så er der nogle, der kommer ind og får en højere levestandard og kan klare sig selv. Hvad er det egentlig, man har så meget imod det? Er det ikke en værre skæbne at blive i langtidsarbejdsløshed med de sociale problemer, der uundgåeligt følger med at være i langtidsarbejdsløshed?

Ordføreren.

Jo, men er det nu bevist, at jo flere, der søger arbejde, jo flere arbejdspladser er der? Det vil jeg da gerne have et svar på. Altså, hvorfor er der så ikke flere i arbejde i Spanien og i Grækenland? Det er jo præcis sådan, at lande med lav arbejdsløshed sådan set er de rigeste, og lande med den højeste arbejdsløshed sådan set er de fattigste. Så det er sådan set det modsatte af det, hr. Joachim B. Olsen antyder.

Joachim B. Olsen.