Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven. (Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget ved investeringer i nye driftsmidler).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 30.05.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Regeringen og alle Folketingets partier indgik i mandags en aftale om at øge virksomhedernes fradragsret for investeringer foretaget i resten af 2012 og 2013. Venstre støtter forslaget om mulighed for 115 procent afskrivning af nye driftsmidler, og vi glæder os over, at det er lykkedes at komme frem til en aftale om et af de bedre forslag i regeringens udspil til en skattereform.

For Venstre har det været vigtigt, at der, når regeringen nu lagde det her forslag på bordet, skulle handles hurtigt. Usikkerhed omkring virksomheders investeringer er bestemt ikke gavnligt for dansk økonomi, og derfor hjælper vi gerne regeringen i denne sammenhæng med at få lukket sagen, så der er vished for, hvilke vilkår der gælder, når virksomhederne skal træffe vigtige beslutninger om deres investeringer. Men jeg må også sige, at dette forslag jo bestemt ikke løser alle problemer.

Finansministeriet forudser, at der på sigt ikke vil være positive beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forslaget. Vi stiller os dog med det forbehold positive over for de investeringer og heraf følgende arbejdspladser, som forslaget skaber her og nu. Det er desværre kun i de første 3 år – 2012, 2013 og 2014 – at der er en positiv beskæftigelsesmæssig effekt, og så kommer den negative konsekvens efterfølgende, og vi kan jo så forstå på Finansministeriet, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forslaget, som der ligger i L 192, så ikke er korrekte. Finansministeriet har ændret på vurderingen i forhold til 2014, men det er jeg helt sikker på at vi nok skal få endeligt udredt under udvalgsarbejdet. Men som sagt giver det virksomhederne forbedret likviditet her og nu, og det er gavnligt, og det løfter beskæftigelsen fint.

Jeg er nødt til i den her sammenhæng at fremhæve, at regeringen jo desværre har et andet forslag til behandling i Folketinget samtidig, nemlig forslaget om at begrænse virksomhedernes mulighed for at fremføre underskud skattemæssigt. Det kommer til at koste virksomhederne likviditet i næsten stort set samme omfang i de kommende år, som dette forslag giver likviditet. Derfor er det en besynderlig zigzagkurs, som regeringen fører i forhold til erhvervslivets vilkår.

Der er ingen tvivl om, at det danske samfund skriger på vækst, og vejen til vækst går jo i høj grad over at sikre bedre rammevilkår for erhvervslivet. Og omend beskeden af karakter og desværre kortvarigt bidrager forslaget her jo heldigvis til det.

Men når det er sagt, er vejen meget, meget lang, før vi kan sikre os, at erhvervslivet har de bedste muligheder, de bedste rammevilkår til at sikre vækst i beskæftigelsen, til at sikre danske arbejdspladser. Derfor har Venstre også meldt klart ud i forhold til regeringens skatteudspil, at Venstre ønsker, at en skattereform også skal indeholde en erhvervsskattepakke, som forbedrer virksomhedernes skattemæssige forhold. For kun gennem forbedrede vilkår for erhvervslivet kan vi sikre den vækst, der er så afgørende, for at der kan skabes arbejdspladser i Danmark, så vi kan sikre finansieringen af vores velfærdssamfund fremover. Og det er med de ambitioner, at Venstre går til forhandlingerne om en kommende skattereform. Vi vil sikre, at skatten reelt kommer ned, og vi skal have løftet og forbedret de skattemæssige vilkår, vi byder vores virksomheder.

Vi har brug for, at det er attraktivt for vores virksomheder i Danmark at fortsætte med at investere i Danmark, men vi har så sandelig også brug for, at omverdenen finder det interessant at investere i Danmark. Vi skal tiltrække flere investeringer fra udlandet og ikke – som regeringen jo selv skriver i det andet lovforslag, jeg netop nævnte – gøre noget, der vil begrænse lysten til at investere i landet. Vi skal med andre ord sørge for, at virksomhederne bliver mødt af en helt anden tilgang på skatteområdet end den, regeringen hidtil har lagt for dagen, nemlig at øge skatter og afgifter. Vi har brug for, at virksomhedernes konkurrenceevne bliver forbedret; vi har brug for, at de skattemæssige vilkår, vi byder vores virksomheder, gør, at det er attraktivt at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Derfor er der brug for langt mere end dette forslag, men som sagt indgik vi en aftale med regeringen i mandags, og den står vi naturligvis ved, og vi støtter derfor det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren for det. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen.

Vi behandler i dag det her lovforslag, på grund af at Danmark har et problem, som overskygger alle andre, nemlig mangelen på arbejdspladser. Alt for mange af vores naboer, familiemedlemmer og venner har måttet veksle deres lønseddel til en fyreseddel, og unge har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

I hr. Lars Løkke Rasmussens regeringstid blev der konsekvent set den anden vej, alt imens der hver eneste dag forsvandt 130 arbejdspladser ud af landet. Og det var hver eneste dag, to et halvt år i træk. Mens hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister i Danmark, fik 130 danskere altså hver eneste dag den besked, vi alle frygter mest: Du er fyret.

Vores produktivitet svandt i samme periode ind og nærmede sig frysepunktet. Det var et faktum, som ikke bekymrede hr. Lars Løkke Rasmussen, som under sidste års afslutningsdebat her i Folketinget postulerede, at – og jeg citerer:

»... Danmark er i udvikling fra nord til syd. Efter krisen er der igen håb og fremgang ...«. Citat slut.

Denne regering har ikke fantasiforestillinger om, at alt er rosenrødt, hverken dengang eller nu. Vi har derimod set bæstet i øjnene og stoppet tabet af arbejdspladser. Vi har vendt recession til vækst, vi har kickstartet økonomien. Vores igangsatte initiativer skaber alene i år og næste år 19.500 nye arbejdspladser. Det er arbejdspladser, der er hårdt brug for, og derfor er jeg særlig glad for den brede aftale, der støtter regeringens lovforslag om at skabe arbejdspladser med et investeringsvindue. Samtlige af Folketingets partier er blevet enige om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer med henblik på at øge produktivitet, konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. Dette investeringsvindue vil gøre det muligt for danske virksomheder at investere i ny og hårdt tiltrængt driftsteknologi, apparatur og maskiner, og få en præmie for det. Det skaber 7.500 arbejdspladser i 2012 og 2013 og giver et tiltrængt løft af vores slunkne produktivitet.

Finansieringen er soleklar: Skruen strammes om de virksomheder, der ikke betaler deres skat fyldestgørende. I grunden er det en lidt underlig laden stå til i forhold til skattelovgivningen, som skiftende Venstreministre har tilladt de seneste år. Derfor er vi rigtig glade for, at Folketingets højreorienterede partier nu endelig anerkender behovet for at sætte gang i dansk økonomi og løfte vores produktivitetsniveau. Og det er betalt med noget så simpelt som at bede nogle virksomheder om at betale et korrekt beløb i skat, ligesom alle andre almindelige mennesker bliver bedt om.

Det er godt, at der nu er flere partier, der vil bakke lovforslaget op her i Folketingssalen, men det undrer mig, at de også har kritiseret det i offentligheden. For alle, der reelt set ønsker at sætte gang i væksten i det her land, kan se den logik, at virksomhedernes investeringer skal fremrykkes, fordi det er her og nu, vi har behov for arbejdspladser, og de arbejdspladser kommer ikke af sig selv.

Så er der dem, som absolut vil finde hår i suppen, som siger, at investeringsniveauet så falder igen i de efterfølgende år. Her må jeg bare sige, at det her lovforslag netop sigter på at bidrage til at sætte gang i dansk økonomi og dermed få gang i et selvbærende opsving, så der ad den vej kommer flere investeringer. Det vil være investeringer, som øger vores produktivitet og konkurrenceevne, som skaber flere arbejdspladser, hvad der igen skaber flere investeringer.

Målet og midlet er derfor krystalklart: Ved midlertidigt at forbedre afskrivningsreglerne for erhvervene vil virksomhederne øge og yderligere fremrykke investeringer til nu, hvor ledigheden er alt for stor, og hvor mange virksomheder også står over for vigtige investeringer i produktivitetsforbedringer og grøn omstilling.

Socialdemokraterne støtter helhjertet forslaget og opfordrer til flere brede aftaler om skat, skabelse af arbejdspladser og ny vækst, så fyresedlerne igen kan byttes ud med lønsedler. Da Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis ordførere ikke kan være til stede i salen i dag, har jeg lovet at meddele, at de to partier også støtter lovforslaget.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Vi støtter også forslaget. Grundene til, at vi gør det, vil jeg meddele på talerstolen senere hen, men jeg bliver alligevel nødt til at tage lidt fat i den retorik, som bruges fra hr. Thomas Jensens og fra regeringens side. Jeg vil bare gerne anspore til lidt ærlighed i den offentlige debat, så man ikke bilder folk noget ind, som de tror er noget andet, end det i virkeligheden er. Når man som hr. Thomas Jensen står og siger, at der skabes 7.500 arbejdspladser, er det kun det halve billede. Altså, der kommer 7.500 arbejdspladser mere, forventer regeringen, de første 2 år, men der er så færre arbejdspladser i de efterfølgende fjerde, femte, sjette, syvende år. Så alt i alt frem til 2020 forventer regeringen, at der vil komme 3.750 færre arbejdspladser ud af den her øvelse.

Skylder vi ikke for den offentlige debats kvalitets skyld, og for at vælgerne kan forstå, hvad der faktisk foregår, at fortælle, at det, der sker, blot er, at man rykker nogle arbejdspladser, som ville have været i fremtiden, til i stedet at være her nu? Man skaber således ikke 7.500 arbejdspladser, man flytter 7.500 arbejdspladser.

Ordføreren.

Nu skal hr. Ole Birk Olesen ikke stå og forvanske det, jeg siger herfra. Det, jeg siger, er, at vi får skabt en fremrykning af nogle investeringer, fordi det er i år 2012 og 2013, vi mangler arbejdspladser i Danmark. Samtidig siger jeg også til det CEPOS-argument, der har været ude i offentligheden, og som jeg kan høre at hr. Ole Birk Olesen udmærket kender og nærmest citerer fra, at det jo er sådan, at regeringen har det formål med den her kickstart af dansk økonomi og også det her investeringsvindue netop at få gang i økonomien, sådan at der kan komme gang i et selvbærende opsving. Når det selvbærende opsving er i gang, vil der foruden de ting, som det her tiltag skaber, ske det, at virksomhederne af egen drift begynde at investere mere og gøre det på den rationelle måde, som de kender bedst. Så på den måde skal det her føre til et selvbærende opsving, som for alvor sætter gang i dansk økonomi.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er det jo sådan set ikke noget CEPOS-argument, jeg fremkommer med. Jeg læser op af regeringens egne tal, de tal, der kommer fra Finansministeriet. Der står, at det har en positiv effekt på beskæftigelsen i starten, men i de efterfølgende år har det en negativ effekt, således at man i perioden fra 2012 til 2020 faktisk får 3.750 færre arbejdspladser ud af det ved den her øvelse. Det er jo ikke noget CEPOS-argument.

Jeg synes bare, at vi skal højne debatniveauet. Det er, fordi reel beskæftigelse jo kommer ud af, at folk motiveres til at yde en ekstra indsats, og at virksomheder motiveres til at lægge deres investeringer i Danmark i stedet for at lægge dem i udlandet. Det er det reelle budskab til befolkningen: Sådan får vi skabt arbejdspladser i Danmark.

Det her er jo en måde til at bilde folk ind, at det kan gøres på en nemmere måde, så man ikke behøver at gøre det andet. Det er jo det, der er baggrunden for, at man hele tiden ophøjer de kortsigtede virkninger og glemmer at tale om de langsigtede virkninger.

Ordføreren.

Jeg kan godt høre, at hr. Ole Birk Olesen er langt væk fra virkeligheden. Der er rigtig, rigtig mange danskere, der mangler et arbejde i dag, og derfor er det også meget, meget vigtigt, at en ansvarlig regering sørger for at skabe nogle arbejdspladser her og nu. Ved at sætte gang i dansk økonomi kommer der et selvbærende opsving, som skal skabe endnu flere arbejdspladser på længere sigt. Det er derfor, at vi på kort sigt her i 2012 og 2013 skaber 19.500 nye arbejdspladser. På langt sigt er målet med den 2020-plan, som regeringen har fremlagt, at skabe 180.000 nye arbejdspladser. Alt i alt er det en ambitiøs reformregering, der sørger for at skabe det, som danskerne har behov for, nemlig arbejdspladser.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Når nu min kollega hr. Ole Birk Olesen læser op af Finansministeriets egne tal, som viser, at der på sigt er et tab af arbejdspladser ved at fremrykke offentlige investeringer eller ved at indføre den her straksafskrivning, det er sådan set den samme effekt, der er ved begge to, siger ordføreren, at Liberal Alliance er langt fra virkeligheden, og at der er brug for arbejdspladser nu. Det svarer jo til at stå og sige, at fordi der er nogle, der står og fryser lige nu, så skal de tisse i bukserne, for så får de varmen lige nu. Men der er jo en effekt på lang sigt, nemlig at det bliver utrolig meget koldere.

Altså, det står sort på hvidt, at der er et tab af arbejdspladser på sigt ved at gennemføre det her. Skylder man ikke befolkningen at sige det, bare for at være ærlig? Det er jo et legitimt argument, når man siger, at man vil gøre noget på kort sigt, men så bør man også sige: Det har altså en negativ effekt på lang sigt, kære venner.

Ordføreren.

De tiltag, regeringen laver for at sætte gang i dansk økonomi, skal jo ses i en sammenhæng og i en helhed. Om hr. Joachim B. Olsen har lyst til at lade vandet her i Folketingssalen for at få varmen, må være op til ordføreren selv, men i hvert fald for dansk økonomi er det rigtig, rigtig fornuftigt at skabe arbejdspladser her og nu, fordi det er nu, vi har rigtig mange arbejdsløse.

Det vil også have en gunstig effekt på længere sigt, hvis vi får skabt en kickstart af dansk økonomi i dag, så vi kan få sat gang i et selvbærende opsving, så dansk erhvervsliv selv kan prioritere endnu mere uafhængigt af, hvad vi måtte bruge af muligheder herindefra for at ændre i afgiftsstrukturerne, så de selv kan vælge, hvor de vil investere for at øge deres produktivitet, øge deres konkurrenceevne og forøge deres muligheder for at konkurrere på verdensmarkedet. Det er sådan et selvbærende opsving, der jo er målet for den her regering, men vi må lige hjælpe dem med at løbe det i gang, og det er det, vi er i fuld gang med. Jeg er også glad for, at Liberal Alliance har givet sit tilsagn om at bakke op om det her forslag.

Hr. Joachim B. Olsen.

Så vil jeg bare gerne bede ordføreren bekræfte det, som Finansministeriet også har svaret. Hvis man f.eks. fjerner topskatten, hvis man bruger nogle af de penge fra de fremrykkede offentlige investeringer til at sænke topskattesatsen, vil ordføreren så ikke give mig ret i, at det er, som Finansministeriet svarede, nemlig at der er en større effekt på beskæftigelsen på sigt, for det er en selvbærende beskæftigelse, altså en varig beskæftigelse, der kommer ud af f.eks. at sænke topskattesatsen?

Ordføreren.

Det, jeg står på mål for her, er regeringens udspil til en skattereform, hvor vi sørger for, at der er 250.000 danskere, heraf mange LO- og FTF- lønmodtagere, som bliver løftet ud af topskatten. Det synes jeg er et væsentligt bidrag til at sikre et øget arbejdsudbud, og det er et væsentligt bidrag til at sikre, at de LO- og FTF-lønmodtagere, der bliver ramt af topskatten, vil yde en ekstra indsats.

Derudover bidrager det her isolerede tiltag med at lave straksafskrivninger i det investeringsvindue til, at helt almindelige lønmodtagere kan komme i arbejde. Det er det, vi har behov for i 2012 og 2013, og på længere sigt er målet selvfølgelig, at vi får sat gang i dansk økonomi, sådan at vi får det her selvbærende opsving, og sådan at dansk økonomi igen kan klare sig godt og flot.

Mange tak til den socialdemokratiske ordfører. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Lad mig allerførst meddele, at vi støtter det her forslag. Vi er også med i forliget om forslaget, fordi det på den korte bane forhåbentlig skaffer nogle job, kan man sige. Men jeg synes måske, der er grund til at løfte øjenbrynene lidt, når den forrige taler her på talerstolen, hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne, i sin ordførertale udtaler, at der er nogle, der har travlt med at finde et enkelt hår i suppen, hvad angår nogle af de negative sider af det her forslag.

Det undrer mig jo egentlig lidt, at det argument kommer fra Socialdemokraterne, som er primus motor på det her forslag, når det ikke er hvem som helst, der kommer med de her såkaldte hår i suppen. Det er jo faktisk fra selve Finansministeriet.

Vi har fået et dokument, et notat, den 4. juni, hvori der står, at det vil have en virkning på beskæftigelsen, at det er aftalt at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer. Jeg håber, den socialdemokratiske ordfører har brugt tid på at læse, hvad der står, for der er kun en side at læse. Allerede på linje 1 står der: Aftalen skønnes med betydelig usikkerhed at øge erhvervsinvesteringerne, bla, bla. Det er så der, hvor der allerede ligger en betydelig usikkerhed.

Derfor er det jo ikke hvem som helst, der siger, at det her ikke bare er fryd og gammen og lutter lagkage. Det er en glædelig ting, at vi kan fremrykke nogle investeringer, og det er også glædeligt, at vi kan skaffe nogle job på den korte bane, men det er altså en uomtvistelig sandhed, at det er forbundet med betydelig usikkerhed, om det overhovedet giver de her omkring 7.500 job i 2012 og 2013, sådan som der lægges op til.

Jeg vil også gerne nævne, at der i det samme notat senere står, at i årene efter 2014 skønnes aftalen isoleret set at reducere beskæftigelsen. Det er jo så årene fra og med 2014. Derfor er det jo altså sådan, at det ikke bare er en festdag, det her, hvor vi bare kan sige, at vi nu har konverteret 7.500 fyresedler til 7.500 lønsedler. Det, vi gør, er, at vi fremrykker nogle investeringer, og tak for det. Jeg synes, det er fint, at vi giver de her initiativer og de her nye muligheder til vores erhvervsdrivende, så de kan investere korrekt og forbedre produktionsudstyr osv., men det er lidt at pynte sig med lånte fjer, når regeringen gennem ordføreren fra det største regeringsparti, Socialdemokraterne, i dag går ud og siger, at det her skaffer 7.500 arbejdspladser. Jeg håber da, at de har ret, men jeg er nødt til at sige, at det ikke er hvem som helst, som har fundet de her hår i suppen. Det er faktisk Finansministeriets egne medarbejdere.

Men Dansk Folkeparti støtter det. Jeg synes, det er en god aftale på den korte bane, men vi anerkender ikke præmissen om, at den gavner noget som helst på lang sigt.

Tak til ordføreren. Så er det den Radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Regeringen er meget optaget af at øge arbejdsudbuddet, fordi det på længere sigt vil styrke beskæftigelsen. Men når det er sagt, er det også vigtigt, at vi her og nu gør mere for at stimulere beskæftigelsen – at vi simpelt hen får flere i job. Investeringsvinduet vil både medvirke til at forny og effektivisere virksomhedernes produktionsapparat hurtigere end ellers. Samtidig opnår vi den gevinst, at vi på kort sigt forbedrer beskæftigelsen med 1.000 ekstra job allerede i år og 6.500 til næste år. Det er korrekt, at jobeffekten på længere sigt isoleret set vil være tæt på nul, men det forhold, at vi kan lykkes med at løfte Danmark ud af krisen hurtigere end ellers, kan jo også i sig selv sikre flere job, så der er dynamik i det her. Det er i hvert fald den tilgang, vi har til det. Samlet set bidrager forslaget til, at der kommer gang i væksten i Danmark, og det er helt afgørende, at Danmark kommer ud af det økonomiske uføre hurtigst muligt.

Tak til ordføreren. Herefter er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Det væsentligste element i dette lovforslag om 125 procents afskrivning af investeringer i produktionen er, at regeringen erkender, at hvis man gør det mere profitabelt for virksomheder at operere i Danmark, kan man få flere arbejdspladser ud af det. Hvis man letter virksomhedernes skat, får man flere arbejdspladser ud af det. Derfor støtter vi dette forslag, fordi det letter virksomhedernes skat og på den måde giver os flere arbejdspladser i Danmark.

Det problematiske i lovforslaget er, at regeringen kan bruge det til at hævde, at den skaber arbejdspladser ved at gøre virksomhedernes skattebetaling mindre i en kort periode for så bagefter at øge den igen. Tallene fra Finansministeriet viser, hvad resultatet af det er, og jeg må hellere læse dem op, for det er en selvstændig pointe, at regeringen ikke uimodsagt skal have lov til at hævde, at den skaber 7500 arbejdspladser i Danmark. Her er tallene fra Finansministeriet:

I 2012 skaber denne lov ifølge regeringen 1.000 arbejdspladser. I 2013 skaber den 6.500 arbejdspladser. I 2014 skaber den 1.250 arbejdspladser. I 2015 begynder det allerede at gå nedad: Der tabes der 1.500 arbejdspladser. I 2016 tabes der 2.500 arbejdspladser. I 2017 tabes der 3.000 arbejdspladser. I 2018 tabes der 2.750 arbejdspladser. I 2019 tabes der 1.750 arbejdspladser. I 2020 tabes der 1.000 arbejdspladser. Så fik vi det slået fast for fuldstændighedens skyld.

Det, man skal være opmærksom på, er, at hvis man vil have varig vækst og velstand – hvis man varigt vil have flere arbejdspladser i Danmark – så skal man permanent gøre det, som regeringen med dette lovforslag gør midlertidigt, nemlig at lette skatten for virksomhederne. Omkostningerne for danske virksomheder – som i høj grad kommer fra den danske skattestruktur – skal være mindre, og de skal være permanente. Kun sådan får vi i Danmark permanent flere arbejdspladser.

Det gode er som sagt, at regeringen erkender, at skattelettelser er vejen til flere arbejdspladser. Det dårlige er, at den kun gør det midlertidigt og ikke permanent.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti står ved, at vi har indgået en aftale med regeringen om afskrivningsforslaget her. Alt andet lige er det med til at sætte skub i økonomien og også give nogle investeringer både i 2012 og 2013.

Men det er rigtigt, at på den lidt længere bane har det jo en negativ effekt. Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi får lavet en skattereform, som ansporer til investeringer i det danske samfund, og som gør det lettere og billigere at være virksomhed og privatperson i det danske samfund.

Her og nu vil det være med til at betyde, at virksomhederne forhåbentlig vil investere lidt mere, lidt hurtigere og lidt kraftigere i 2012 og 2013 og på den måde sikre noget produktion og nogle arbejdspladser i Danmark. Og så skal vi sørge for – og det håber jeg at regeringen konstruktivt være med til – at sikre nogle optimale produktionsvilkår og investeringsvilkår til kongeriget Danmark.

Jeg håber på, at vi under de forhandlinger, som vi skal i gang med – nu har regeringen jo god tid til de forhandlinger, når der ikke længere bliver så mange trepartsforhandlinger længere, mens den har god tid til skatteforhandlinger med os og andre partier – kan blive enige om, at det, der er forudsætningen for vækst i Danmark, er nogle ordentlige produktionsvilkår til danske virksomheder og nogle ordentlige skattevilkår til danske virksomheder. Så vi bakker op omkring forslaget, som er et lillebitte skridt i den rigtige retning i 2012 og 2013, men der er brug for nogle andre aktioner for at sikre væksten på den lange bane.

Tak til den konservative ordfører. Skatteministeren.

Tak, formand, og også tak for debatten og den brede tilslutning til det her lovforslag. Jeg synes, det er meget positivt, at alle Folketingets partier kan samles om et centralt initiativ, som kan bringe Danmark videre og bidrage til, at Danmark kommer igennem krisen. Der er nemlig behov for at styrke erhvervslivets investeringer, hvis Danmark skal komme i gang. Forslaget vil medvirke til både at forny og effektivisere virksomhedernes produktionsapparat langt hurtigere end ellers.

Det vil bidrage til øget produktivitet og samtidig – på den korte bane – sikre en forbedring af beskæftigelsen med 1.000 ekstra job i år og 6.500 til næste år. Det er vigtigt i en tid, hvor mange danskere går uden arbejde og faktisk har lyst til og brug for at få et job. Samlet set bidrager forslaget altså til, at vi sætter gang i væksten i Danmark.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke partierne for, at vi også har sikret varig finansiering af det her initiativ. Vi gennemfører en kontant job- og investeringspræmie til danske virksomheder, og vi finansierer den varige udgift ved at sikre en strammere håndhævelse af skattereglerne over for selvstændige erhvervsdrivende, der i dag ikke selvangiver, som de skal.

Til sidst synes jeg også, at Folketingets partier fortjener stor tak for, at vi kan gennemføre forslaget i løbet af ganske få dage. Som flere ordførere har været inde på, er det afgørende, at vi giver virksomhederne et sikkert grundlag, således at de kan træffe investeringsbeslutninger, vel vidende hvilke vilkår der gælder.

Derudover skal jeg naturligvis understrege, at jeg vil bestræbe mig på at besvare alle udvalgsspørgsmål hurtigst muligt og ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Mange tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.