L 19 - 2011-12 - Bilag 7: 1. udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.pensionsbeskatningsloven, lov om tjenestemandspension og lov omtjenestemænd(Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag)[af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)]1. ÆndringsforslagDer er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæfti-gelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4. En-hedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-slag nr. 1 og 3.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 21. november 2011 og vartil 1. behandling den 25. november 2011. Lovforslaget blevefter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-udvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring. Den 21. november 2011 sendte beskæftigel-sesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og etligestillingsnotat til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension og Rejsear-bejdere.dk.Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-teret de skriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har Rejsearbejdere.dk mundtligt over for ud-valget redegjort for deres holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 12 spørgsmål til beskæftigelsesmini-steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger [og politiske bemærkninger][Etflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL)indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af beskæftigel-sesministeren stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilfor-kastelseved 3. behandling men vil stemme for de af mindre-tallet stillede ændringsforslag. ]Enhedslistens medlemmer af udvalget tager sammen medLO, FTF og andre fagforeninger skarpt afstand fra lovforsla-get. EL vurderer, at indholdet i L 19 er en reel afskaffelse afden efterløn, som vi kender i dag.Forhøjelsen af efterlønsalderen fra 60 til 64 år, forkortel-sen af efterlønsperioden fra 5 til 3 år og den betydelige for-højelse af pensionsmodregningen medfører tilsammen såstore forringelser, at der kun er en amputeret rest tilbage afefterlønsordningen.Da efterlønnen blev indført i 1979 var det i en tid medstor og stigende arbejdsløshed og stor ungdomsarbejdsløs-hed. Efterlønnen gav mulighed for, at ufaglærte og faglærtearbejdere og andre lønmodtagere kunne trække sig tilbage

på en værdig måde inden de var så nedslidte, at de ikke kun-ne få glæde af deres otium. Samtidig gav efterlønnen pladstil, at mange unge kunne komme ind på arbejdsmarkedet.I dag er vi i samme situation med stor og stigende ar-bejdsløshed og stor ungdomsarbejdsløshed. Men nu vælgerman at gå den modsatte vej og øger arbejdsløsheden med20-30.000 ældre, der ikke kan gå på efterløn, og med et stortantal unge og øvrige arbejdsløse, der ikke kan komme indpå arbejdsmarkedet, fordi de ældre ikke har mulighed for attrække sig tilbage.Begrundelsen for lovforslaget er, at udbuddet af arbejds-kraft skal øges, da vi kommer til at mangle arbejdskraft. I ensituation med stigende ledighed er det svært at få øje på detakutte behov for en tilbagetrækningsreform. Vi manglerflere jobs, men vi mangler ikke flere arbejdsløse. Det frem-går af bemærkningerne, at aftalen forventes at øge beskæfti-gelsen i 2020 med ca. 65.000 personer, men Det Økonomi-ske Råd har beregnet, at ledigheden vil være 25.000 perso-ner højere med indførelsen af tilbagetrækningsreformen enduden. Det fremgår endvidere, at aftalen forventes i 2020 atstyrke de offentlige finanser med 18 mia. kr. og øge BNPmed knap 50 mia. kr. årligt. Men besparelserne på efterløn-nen vil opvejes af øgede udgifter til dagpenge, kontanthjælpog førtidspension.Hele tilbagetrækningsreformen er et skalkeskjul for, atman vil øge antallet af ledige for at de kan trykke løn- og ar-bejdsforhold. På samme måde som fidusfirmaer med under-betalt arbejdskraft fra bl.a. Østeuropa lægger et uhyre hårdtpres på danske lønninger – så vil folk på kontanthjælp ellerhelt uden indtægt gøre det. Folk bliver sultne efter job ogbyder sig til langt under overenskomsterne. Det er den ene-ste måde hvorpå regnestykket med, at flere i arbejdsløs-hedskøen skaber flere arbejdspladser, kan gå op. En sådannedadgående spiral vil ødelægge både det danske arbejds-marked og vores velfærdssamfund.Det er en meget stor del af den danske befolkning, derrammes af forslaget. I dag er mange faglærte og ufaglærtearbejdere og mennesker med psykisk stressende arbejdenedslidte i 50 års alderen og kan lige akkurat holde ud, til defylder 60 eller 62 og kan gå på efterløn. Det er samtidig demennesker, der kom tidligst på arbejdsmarkedet, og som harhaft det længste arbejdsliv. Mange vil ikke kunne blive påarbejdsmarkedet, til de er 64 år. Og hvis de holder ud, er dehelt slidt op og får ingen glæde af deres efterløns- og pensi-onisttilværelse. Disse mennesker bliver frataget mulighedenfor en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.Man foreslår seniorførtidspension som en løsning for denedslidte arbejdere. Men virkeligheden er, at der er uendeligfå af de, der i dag kan gå på efterløn, der vil opfylde betin-gelserne for at få seniorførtidspension, da der gælder nøjag-tig de samme betingelser som til førtidspension, nemlig atman kun har en meget ringe arbejdsevne tilbage. Det frem-går også af bemærkningerne, hvor man anslår, at der vil væ-re ca. 2.700 personer, der får seniorførtidspension.Forslaget vil sammen med halveringen af dagpengeperio-den medføre en markant stigning i de ældres ledighed. Man-ge vil have opbrugt deres dagpengeret inden de når den højeefterlønsalder, og mange vil på grund af de store forringelser

i efterlønnen fraskrive sig retten til efterløn og vælge at fåderes indbetalte efterlønsbidrag udbetalt. Vi kan derfor fryg-te, at vi i løbet af få år ser et stort antal ældre, som er udenforsørgelsesgrundlag, og som er henvist til den lave kontant-hjælp eller ingen indtægt. De må leve et liv i fattigdom indtilde kan få folkepension som 67-årige. Det kan vi som sam-fund ikke være bekendt.Ordningen med seniorjob kunne og burde være en løs-ning. Det forudsætter at loven ændres således, at retten tilseniorjob, ikke skal være afhængig af efterlønsalderen, menat man fortsat bevarer retten til seniorjob fra det fyldte 55 år.Hvis der ikke sker ændringer i lov om seniorjob, er konse-kvensen af tilbagetrækningsreformen, at seniorjobordningener ændret med tilbagevirkende kraft for de 55-57-årige. Dehar i dag ret til seniorjob, men mister denne ret i 2012, fordide har mere end 5 år til den forhøjede efterlønsalder.Den store forhøjelse af pensionsmodregningen i efterløn-nen – fra 60 pct. til 80 pct. for opsatte pensioner og fra 50 til64 pct. for løbende udbetalte pensioner samt fjernelse afbundfradraget på 14.200 kr. – er helt urimelig, og det vil gi-vet få mange til at forlade efterlønsordningen. Forslaget op-hæver desuden progressionen i de gældende modregnings-regler, fordi bundfradraget fjernes.For de efterlønsmodtagere, der i dag helt kan undgå pen-sionsmodregningen ved at vente med at gå på efterløn til deer 62 år, er der tale om en meget stor forringelse, da de gun-stige vilkår for udskudt efterløn helt er fjernet, og da pensi-onsmodregningen er den samme for alle.Det kan undre, at man kan finde 18 mia. til skattefri ud-betaling af efterlønsbidrag i 2012, når vi er i en situation,hvor der er 95 mia. underskud på statsbudgettet. Disse pen-ge kunne anvendes meget bedre til at rette op på de mangenedskæringer, der er sket under den forrige regering. Vimangler også en fornuftig forklaring på, at udbetalingen skalvære skattefri. Det er over 5 mia. kr., som staten bare for-ærer væk.Dette lovforslag er et angreb på de, der arbejder hårdest,når værdierne skal skabes i vort samfund. Det er dem, derhar skabt grundlaget for de bedst stilledes gode og lange liv,høje lønninger, høje pensioner, bedre uddannelser, lange oti-um. Det er arbejdsmænd og –kvinder. Det er håndværkereog folk med kortere uddannelser, der har et længere arbejds-liv, en lavere løn og også en lavere livsløn, højere risiko forarbejdsulykker, højere hyppighed af hjerte/karsygdomme ogkræft og et kortere otium og et kortere liv generelt.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal elleret mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/min-dretal ved afstemning i Folketingssalen.

Til § 1Af etmindretal (EL),tiltrådt af <>:1)Nr. 4 og 5 udgår, og i stedet indsættes:»4.I§ 74 j, stk. 2,ændres »§ 2, nr. 4, litra b-e« til: »§ 2, nr.4, litra c-f«.5.I§ 74 j, stk. 6,udgår »og 10«.01.§ 74 j, stk. 10,ophæves.Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 10 og 11.02.I§ 74 j, stk. 11,som bliver stk. 10, indsættes efter 1.pkt.:»Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlingmed Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelsen afarbejde efter stk. 9.««[Pensionsfradrag og bundgrænse bevares]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af <>:2)Efter nr. 12 indsættes som nye numre:»03.I§ 77, stk. 6, nr. 4,ændres »jf. § 75, stk. 3, 1. pkt.« til:»jf. § 75, stk. 2, 1. pkt.«.04.I§ 77, stk. 6, nr. 5,ændres »jf. § 75, stk. 4« til: »jf. § 75,stk. 3«.«[Konsekvensændringer]Af etmindretal(EL), tiltrådt af <>:Til § 53)Istk. 1,ændres datoen »1. januar 2012« til: »1. januar2016.«[Udskydelse af ikrafttrædelse]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af <>:Til § 64)Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:»Stk. 5.§§ 79 og 81 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. finder tilsvarende anvendelse.«Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S)Lennart Damsbo-Andersen (S)fmd.Jacob Lund (S) Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Finn Sørensen (EL)Eigil Andersen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Annette Vilhelmsen (SF) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V)Til nr. 1Efter forslaget bevares de gældende regler i § 74 j i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v. om fradrag i efterløn forpensionsordningen. Der foretages endvidere konsekvensæn-dringer som følge af ændringer i pensionsbeskatningslovenog de ændringer, som ændringen af lovens § 74 j m.v. med-fører.Begrundelsen for tilbagetrækningsreformen er angiveligtat øge udbuddet af arbejdskraft. I lyset af den høje arbejds-løshed og krisens dybde og længde er der ingen grund til og-så at forringe vilkårene for de, der går på efterløn. Derforforeslås de eksisterende regler for pensionsfradrag og bund-grænse bevaret. Vedtages ændringsforslaget skal der foreta-ges konsekvensrettelser i L 20 og L 21.Til nr. 2Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-get i § 1, nr. 10, som ophæver den gældende § 75, stk. 2.Til nr. 3Begrundelsen for tilbagetrækningsreformen og den grad-vise afvikling af efterlønnen er, at det angiveligt er nødven-digt at øge udbuddet af arbejdskraft, fordi vi i fremtiden fårmangel på mennesker på arbejdsmarkedet. I lyset af den hø-je arbejdsløshed og af krisens dybde og længde er dette ikkeet aktuelt problem, hvorfor det foreslås at udskyde lovensikrafttræden til 2016. Vedtages forslaget vil de nødvendigekonsekvensrettelser til lovforslaget blive udarbejdet mellem2. og 3. behandlingen.Til nr. 4.Der er tale om en teknisk ændring. I § 79 i lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v., er opregnet de udbetalinger afydelser, som a-kasserne får refusion fra staten for. Efter § 81i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en a-kasseblandt andet indsende oplysninger til Beskæftigelsesministe-riet, som er nødvendige for at beregne de udgifter, som a-kassen har afholdt efter lovens § 77 a om tilbagebetaling afefterlønsbidrag.Det foreslås, at §§ 79 og 81 i lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v. også finder anvendelse på tilbagebetaling af ef-terlønsbidrag efter lovforslagets § 6.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 19Spm.nr.1TitelSpm. om, hvordan ordningen med seniorjob kommer til at funge-re, når tilbagetrækningsreformen er trådt i kraft, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvedelse af 27/11-11 fra ForsikringPension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 6/12-11 fra Rejsearbejde-re.dk, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at lov om seniorjob bliver ændret således, at ingen55-57-årige, der i dag har ret til seniorjob, mister denne ret, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren overvejer at ændre lov om seniorjob således,at alle som mister dagpengeretten efter at de er fyldt 55 år, får rettil seniorjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministeren har nogle forslag til at sikre beskæftigelse ogforsørgelse for a-kassemedlemmer over 55 år, hvis dagpengeret erudløbet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken begrundelse der er for, at det indbetalte efter-lønsbidrag skal udbetales skattefrit, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der er årsag til, at det indbetalte efterlønsbidragskal udbetales kontant i stedet for at blive overført til de pågæl-dendes pensionsordning i henhold til lovens § 77 a, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der bliver iværksat en oplysningskampagne forud fortilbagebetalingen af efterlønsbidrag, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken begrundelse der er for at gennemføre en tilba-getrækningsreform, der har til formål at øge udbuddet af arbejds-kraft, i en tid, hvor vi har ca. 180.000 arbejdsløse, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken begrundelse der er for at fjerne bundfradragetpå 14.200 kr. ved pensionsmodregning og samtidig markant for-høje modregningen fra 60 pct. til 80 pct. for opsatte pensioner