L 188 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra Folketingets formand

Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand(Fastsættelse af embedsperiode for Folketingets ombudsmand og oprettelse af et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand)§1I lov nr. 473 af 12. juni 1996 om FolketingetsOmbudsmand, som ændret ved lov nr. 556 af 24. juni 2005og lov nr. 502 af 12. juni 2009, foretages følgendeændringer:1.I§ 1indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Ombudsmandens samlede embedsperiode kan ik-ke overstige 10 år.Stk. 3.Efter nyvalg til Folketinget eller udløb af ombuds-mandens embedsperiode fortsætter ombudsmanden i sin stil-ling, indtil Folketinget har valgt en ny ombudsmand og ennyvalgt ombudsmand er tiltrådt stillingen. Folketinget skaldog vælge en ombudsmand senest 6 måneder efter nyvalg tilFolketinget eller udløb af ombudsmandens embedsperiode.«Stk. 2 bliver herefter stk. 4.2.I§ 6, stk. 2,ændres »ventepenge« til: »eftervederlag«.3.I§ 7, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Endvidere omfatter ombudsmandens virksomhed børnsforhold på private institutioner m.v., som varetager opgaverumiddelbart i forhold til børn.«4.I§ 12indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Ombudsmanden skal i forbindelse med sin virk-somhed overvåge, om gældende love eller administrativebestemmelser er forenelige særligt med Danmarks interna-tionale forpligtelser til at sikre børns rettigheder, herunderFN’s konvention om barnets rettigheder. Bliver ombuds-manden opmærksom på mangler, skal ombudsmanden giveFolketinget og vedkommende minister meddelelse herom.Med hensyn til mangler ved bestemmelser, som er fastsat afen kommune eller en region, skal ombudsmanden give med-delelse til vedkommende kommunalbestyrelse eller regions-råd.«5.I§ 19, stk. 5,ændres »Folketingets Ombudsmand« til:»Ombudsmanden«.6.I§ 19, stk. 5,indsættes efter »§ 7, stk. 1, 2. pkt. «: », ogprivate institutioner m.v., som varetager opgaver umiddel-bart i forhold til børn, jf. § 7, stk. 1, 3. pkt.«§2Stk. 1.§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørel-sen i Lovtidende.Stk. 2.§ 1, nr. 2-6, træder i kraft den 1. november 2012.§3Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, menkan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne ogGrønland med de ændringer, som de færøske og grønland-ske forhold tilsiger.Stk. 2.For Færøerne og Grønland kan der ved kongeliganordning senere foretages ændringer i loven, som de færøs-ke eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningLovforslaget har til formål at fastsætte en embedsperiodefor Folketingets ombudsmand på 10 år.Lovforslaget har endvidere til formål at revidere lov omFolketingets Ombudsmand på enkelte punkter i forbindelsemed oprettelse af et børnekontor hos Folketingets Ombuds-mand. Denne del af lovforslaget er udarbejdet i samarbejdemed Folketingets Ombudsmand.Lovforslaget fremsættes efter indstilling fra FolketingetsRetsudvalg.2. Tidsbegrænsning af Folketingets ombudsmandsembedsperiodeDet følger af grundlovens § 55, at det ved lov bestemmes,at Folketinget vælger en eller to personer, der ikke er med-lemmer af Folketinget, til at have indseende med statens ci-vile og militære forvaltning. Denne bestemmelse er udmøn-tet ved lov om Folketingets Ombudsmand.Det fremgår af § 1 i lov om Folketingets Ombudsmand, atFolketinget efter hvert folketingsvalg samt ved embedsled-ighed vælger en ombudsmand. Der er ikke fastsat grænserfor, hvor mange gange en ombudsmand kan genvælges, ellerhvor længe en ombudsmand kan varetage embedet som om-budsmand. Der har dog udviklet sig den praksis, at den sid-dende ombudsmand er blevet genudpeget, indtil ombuds-manden har indgivet sin afskedsbegæring.Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte embedsperio-den for Folketingets ombudsmand til højest 10 år. Der kan iøvrigt henvises til Folketingets Retsudvalgs afgivne beret-ning over beslutningsforslag nr. B 99 om ændring af om-budsmandsloven (folketingsåret 2010-11) og Retsudvalgetsbetænkning og indstilling indeholdende beslutningsforslagnr. B 23 vedrørende valg af Folketingets ombudsmand (fol-ketingsåret 2011-12).Med lovforslaget opretholdes den nuværende ordning,hvorefter Folketinget efter hvert folketingsvalg skal vælgeen ombudsmand, men der indføres et yderligere krav om, atombudsmandens samlede embedsperiode ikke kan overstige10 år. Det betyder, at en ombudsmand som har fungeret i 10år, ikke kan genvælges som ombudsmand.Embedsperioden regnes fra datoen for tiltrædelse af stil-lingen.Efter lovforslaget vil valg af en ombudsmand kunne ud-skydes i op til 6 måneder, hvis det findes hensigtsmæssigt,f.eks. på grund af sammenfald mellem udløb af ombuds-mandens 10-års-periode og folketingsvalg eller tvivl omgenudnævnelse efter folketingsvalg.3. Etablering af et børnekontor hos FolketingetsOmbudsmandLovforslaget har til formål at revidere lov om FolketingetsOmbudsmand på enkelte punkter i forbindelse med oprettel-se af et børnekontor hos Folketingets Ombudsmand.Det fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der stårsammen« af 3. oktober 2011, at »Regeringen vil følge op påanbefalingerne fra FN’s børnekomité om børns rettighederog vilkår, herunder give Ombudsmanden mulighed for atansætte yderligere medarbejdere til at varetage opgaver ve-drørende børns rettigheder samt styrke kendskabet til børnsrettigheder gennem relevante organisationer«.Denne del af regeringsgrundlaget bygger på en anbefalingfra FN’s Børnekomité om børns rettigheder og vilkår i enrapport af 7. april 2011. I rapporten anføres det, at Danmarkbør tage skridt til, at ombudsmandssystemet i landet fuldt udtager højde for FN’s børnekonvention. Det skal sikres, at derinden for systemet etableres en åben, specialiseret instansmed tilstrækkelige ressourcer til at overvåge implementerin-gen af børns rettigheder, og som har kompetence til at be-handle individuelle klager.På baggrund af regeringsgrundlaget har social- og integra-tionsministeren bl.a. rettet henvendelse til Folketinget om, atder tages initiativ til, at der oprettes et børnekontor hos Fol-ketingets Ombudsmand. Herudover er der taget initiativ tilstyrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed og af BørnsVilkårs BørneTelefon. Regeringens opfølgning på anbefa-lingerne fra FN’s Børnekomité hviler således på en overord-net tredeling mellem de nævnte instanser.Der er afsat midler til ordningen via satspuljerne.Social- og Integrationsministeriet har den 29. marts 2012fremsat lovforslag nr. L 142 om styrkelse af Børnerådetsfortalervirksomhed m.v. Heri er tredelingen mellem instan-serne og det fremadrettede samarbejde mellem dem nærme-re beskrevet.Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand skal væremed til at sikre og overvåge implementeringen af børns ret-tigheder efter FN’s børnekonvention, herunder rettigheder,der er fastsat i dansk lovgivning m.v. med henblik på opfyl-delse af Danmarks forpligtelser efter konventionen. Detteskal ske ved behandling af individuelle klager vedrørendebørns forhold, ved at gennemføre egen drift-undersøgelser,ved at foretage inspektioner af institutioner m.v., hvor børnopholder sig, og ved en pligt til at gøre Folketing og rege-ring og eventuelt kommunalbestyrelser og regionsråd op-mærksom på eventuelle problemer i forbindelse med lovgiv-ningens forenelighed med internationale forpligtelser til atsikre børns rettigheder.Selv om det ikke udtrykkeligt er anført i FN’s Børnekomi-tés anbefalinger, må det antages, at komiteen lægger vægtpå, at offentligheden får kendskab til børnekontoret hos Om-budsmanden og de muligheder, kontoret har for at hjælpe.Der bør derfor være en særlig forpligtelse for Ombudsman-

den til at orientere offentligheden om den del af Ombuds-mandens virksomhed, som varetages af børnekontoret, og tilat yde vejledning og bistand til personer, hvis klager børne-kontoret ikke selv kan behandle.Opgaverne for børnekontoret kan for de flestes vedkom-mende udføres inden for rammerne af den gældende om-budsmandslov, herunder bestemmelserne om Ombudsman-dens bedømmelsesgrundlag og reaktionsmuligheder i lovenskapitel 7. Det vil således – uanset at der som anført underafsnit 3.4.3. nedenfor i et vist omfang forudsættes ansat sær-ligt børnesagkyndigt personale – være Ombudsmandenssædvanlige bedømmelsesgrundlag og reaktionsmuligheder,der finder anvendelse også på børnekontorets område.Det er dog på enkelte områder nødvendigt at foretage æn-dringer i loven og i Ombudsmandens praksis.3.1. Ombudsmandens kompetence over for private ogbedømmelsesgrundlaget i forbindelse hermedIfølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter Ombuds-mandens virksomhed som hovedregel kun »den offentligeforvaltning«. Dog er Ombudsmanden ifølge § 7, stk. 1, 2.pkt., også kompetent over for private institutioner, for såvidt angår frihedsberøvedes forhold. Ifølge § 7, stk. 4, kanOmbudsmanden endvidere bestemme, at private organerskal være omfattet af Ombudsmandens kompetence i sammeomfang, som de er inddraget under de regler og principper,der gælder for den offentlige forvaltning.FN’s børnekonvention tildeler børn forskellige rettighe-der. Disse rettigheder er kommet til udtryk i en række for-skellige bestemmelser i den gældende lovgivning og i de re-levante myndigheders praksis, og myndighederne vurdererløbende, om lovgivning og praksis er i overensstemmelsehermed. Ansvaret for, at disse rettigheder respekteres, på-hviler grundlæggende de offentlige myndigheder, men ogsåprivate juridiske personer, virksomheder eller enkeltperso-ner m.v. står i vidt omfang med opgaver, der aktualisererbørns rettigheder i henhold til konventionen. Efter den gæl-dende lov kan Folketingets Ombudsmand kun i begrænsetomfang føre direkte kontrol med disse private institutionerm.v., jf. ovenfor.De private virksomheder og enkeltpersoner m.v., som haransvar for børns rettigheder, er i vid udstrækning undergivettilsyn fra offentlige forvaltningsmyndigheder, og Ombuds-manden kan både sende klager videre til sådanne tilsyns-myndigheder og behandle klager over tilsynsmyndighedensudøvelse af tilsynsbeføjelserne. Ombudsmanden kan også afegen drift tage sager op om tilsynsmyndighedens udøvelseaf tilsynsbeføjelsen. Som et eksempel kan nævnes, at Ar-bejdstilsynet kan føre kontrol med børns arbejde (unge un-der 18 år) for en arbejdsgiver, herunder også børns arbejde iarbejdsgiverens private husholdning, og at Arbejdstilsyneter undergivet Ombudsmandens kontrol. Et andet eksempeler, at privatpraktiserende læger, som særligt har med børn atgøre, f.eks. børnelæger, er undergivet tilsyn fra Sundheds-styrelsen, og at der kan klages over lægerne til Sundheds-væsenets Disciplinærnævn, og at begge disse instanser eromfattet af ombudsmandens kontrol.

Den indirekte kontrol med private personer og virksomhe-der m.v. via kontrol med tilsynsmyndighederne vil ikke i al-le tilfælde være tilstrækkelig til at kunne opfylde FN’s anbe-falinger. Også i øvrigt gælder, at en effektiv børneombuds-mandsordning vil forudsætte, at Ombudsmanden på de cen-trale områder kan føre direkte kontrol med de pågældende.Der bør på den baggrund indsættes en nærmere bestemmelseom dette spørgsmål.Ved den nærmere afgrænsning af Ombudsmandens kom-petence over for private vil det være naturligt at tage ud-gangspunkt i, at i hvert fald institutioner m.v., som – eventu-elt sammen med andre funktioner – har særlig til opgave attage sig af børn, bør være direkte omfattet af Ombudsman-dens kontrolbeføjelser.Som eksempler kan nævnes private skoler, private dagtil-bud til børn og unge, private bo- og opholdssteder og privatekost- og efterskoler. Også private hospitaler og sundhedskli-nikker er omfattet, i det omfang de varetager behandling afbørn. Herudover kan nævnes plejefamilier efter servicelo-vens § 66. I lyset af det samlede antal plejefamilier i Dan-mark forudsættes ombudsmanden dog i denne sammenhængi helt overvejende grad at anvende sine beføjelser i forholdtil plejefamilier med mange børn, hvor det antager instituti-onslignende karakter.Derimod vil det i øvrigt ikke være naturligt at gøre om-budsmanden kompetent til at føre direkte kontrol med be-handlingen af børn i private familier. Dette gælder i forholdtil almindelige børnefamilier, men også i forhold til familier,der har børn i dagpleje m.v., og i forhold til private arbejds-pladser, der beskæftiger børn. Direkte ombudsmandskontrolpå dette område ville i praksis føre meget vidt, og der er herallerede veludbyggede tilsynssystemer i form af henholdsviskommunernes tilsyn efter serviceloven med børns trivsel ogArbejdstilsynets kontrol med arbejdsgiveres overholdelse afarbejdsmiljøregler. Arbejdsmiljøloven finder anvendelse påarbejde, der udføres i den ansattes hjem. Det gælder f.eks.plejefamilier og dagplejemødre ansat af kommunen.Tilsvarende bør også private virksomheder m.v., somf.eks. markedsfører sig over for børn, men som ikke har no-get umiddelbart ansvar i forhold til børn, holdes uden forOmbudsmandens kompetence. Det gælder bl.a. producenterog forhandlere af legetøj og børneudstyr m.v.I overensstemmelse med den hidtidige afgrænsning afOmbudsmandens kompetence bør det princip følges, at hvisen privat virksomhed, organisation m.v. er omfattet af Om-budsmandens kompetence, er den omfattet i sin helhed. Detindebærer, at Ombudsmanden i forhold til f.eks. private sko-ler bør have indseende med såvel den egentlige behandlingaf børn som med skolens personalemæssige og økonomiskedispositioner, i det omfang disse dispositioner kan siges athave tilknytning til børnenes forhold.Som et supplerede kriterium ved bedømmelsen af, hvilkeprivate virksomheder m.v. der bør være omfattet af Om-budsmandens kontrol, kan der tages hensyn til, om de på-gældende virksomheder i kraft af allerede gældende lovgiv-

ning m.v. er pålagt offentligretlige forpligtelser i forbindelsemed behandling af børn og unge.I denne sammenhæng vil det være naturligt at inddragebekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om privatesunderretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice om børns og unges behov for hjælp. Ifølge bekendt-gørelsen, som er fastsat med hjemmel i § 153 i lov om socialservice, omfatter den brede pligt til at underrette kommuner-ne om behov hos børn og unge om hjælp ikke alene perso-ner, der udøver offentlig tjeneste og hverv, men også enrække personer, der enten er privat ansat eller udøver selv-stændigt privat hverv. Det drejer sig om læger, ansatte vedfrie grundskoler og frie kostskoler, og personer, der er be-skæftiget i privat organiserede dag-, fritids- og klubtilbud,privat dagpleje og private dagpasningsordninger. Endvidereomfatter bekendtgørelsen personer, der er beskæftiget vedopholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbudeller andre private tilbud, der for det offentlige udfører op-gaver rettet mod personer med sociale eller andre særligeproblemer.Den særlige underretningspligt for disse persongrupperbygger på en antagelse om, at netop disse persongrupper ikraft af deres beskæftigelse har jævnlig kontakt med børn ogunge, som giver dem en særlig indsigt i de enkelte børns vil-kår og trivsel. Dette taler for, at de institutioner m.v., hvorde pågældende er beskæftiget, bør være omfattet af Om-budsmandens kompetence. Det gælder imidlertid ikke und-tagelsesfrit, idet der f.eks. i forhold til privatpraktiserendelæger og private dagplejere er andre udbyggede tilsynssyste-mer.Et yderligere supplement til afgrænsningen kan findes ireglerne om børneattester. Disse regler findes i lov nr. 520af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattester i forbindel-se med ansættelse af personale. Børneattestloven gælder foroffentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske ogjuridiske personer. Det er i en række bekendtgørelser fast-lagt, hvilke myndigheder og private der har pligt til at ind-hente børneattester. De private, der ovenfor er nævnt somegnede til at blive inddraget under Ombudsmandens kompe-tence, er alle omfattet af pligten til at indhente børneattester.Herudover er f.eks. naturvejledere i foreninger, personer iidrætsforeninger, musik-, ballet- danse- og rideskoler, ride-centre og motions- og fitnesscentre, anerkendte trossamfundog menigheder samt trænere, lærere, pædagoger og andrepersoner, der hos erhvervsdrivende har direkte kontakt medbørn under 15 år, omfattet af pligten.Reglerne om børneattester kan ligesom de nævnte reglerom udvidet underretningspligt kun give et fingerpeg om,hvilke private der bør være omfattet af Ombudsmandenskompetence. Det vil således f.eks. føre for vidt at inddrageerhvervsvirksomheder under Ombudsmandens kompetence,alene fordi de har ansat en person til at passe de ansattesbørn, at udvide kompetencen til generelt at gælde for privatetrossamfund eller at lade kompetencen omfatte idrætsfor-eninger og fitnesscentre m.v., blot fordi der også er adgangfor personer under 18 år.

Det bemærkes, at kulturministeren den 29. februar 2012fremsatte L 99 om ændring af børneattestloven, og at æn-dringen forventes at træde i kraft den 1. juni 2012. Som led ilovforslaget udvides pligten til at indhente børneattester tilogså at omfatte personer, der ”færdes fast blandt børn under15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontaktmed disse børn".I tvivlstilfælde må spørgsmålet i praksis afgøres af Om-budsmanden ud fra en samlet vurdering af behovet for, atogså Ombudsmanden kan udøve kontrol.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.Det bemærkes, at de private selskaber, institutioner, for-eninger m.v., som bliver omfattet af ombudsmandens kom-petence efter den foreslåede bestemmelse, ikke kan ansesfor direkte forpligtet af bestemmelserne i FN’s børnekon-vention, da konventionen ikke som sådan er inkorporeret(sat i kraft ved lov) i dansk ret. De nævnte institutioner m.v.er derfor umiddelbart kun underlagt pligter efter børnekon-ventionen, i det omfang disse pligter er gennemført ved be-stemmelser i dansk lovgivning m.v.Det vil være en helt central opgave for Ombudsmanden atkontrollere overholdelsen af bestemmelser i dansk ret, dersigter på, at private institutioner m.v. skal opfylde børnekon-ventionens bestemmelser. For det tilfælde, at FolketingetsOmbudsmand i forbindelse med et besøg på en privat insti-tution måtte konstatere forhold, som rejser spørgsmål i for-hold til konventionen, men som ikke er tilstrækkeligt regule-ret i dansk ret, vil Ombudsmanden som følge af det anførteikke kunne fremsætte sin opfattelse som en kritik af institu-tionen. I stedet må Ombudsmanden efter den foreslåede be-stemmelse i § 12, stk. 2, underrette Folketinget, vedkom-mende minister m.v. og de relevante samarbejdspartnere omforholdet, således at der i givet fald kan fastsættes de nød-vendige lovgivningsmæssige eller administrative regler.3.2. Overvågning af, at børns rettigheder implementeresDet forudsættes af FN’s Børnekomité, at den instans, deretableres inden for ombudsmandssystemet, får del i opgavenmed at påse, at børns rettigheder implementeres. Overvåg-ningen af, om børnekonventionen er implementeret korrekt,kan bl.a. ske på grundlag af behandling af konkrete klager,inspektioner på steder, hvor børn opholder sig, for at kon-trollere, om deres rettigheder bliver overholdt, og ved gen-nemførelse af egen drift-undersøgelser på forskellige områ-der, der berører børns rettigheder. Disse overvågnings-funktioner vil – når bortses fra det ovenfor nævnte om kom-petencen over for private – ikke kræve en ændring af om-budsmandsloven.Herudover kan opgaven med at påse, at børns rettighederimplementeres, ske ved et tilsyn med, om lovgivningen le-ver op til de internationale forpligtelser. Dette kan foregåbåde ved en beføjelse til at udtale sig om nye lovforslagm.v., der berører børn og unge, og ved en mulighed for atpege på problemer med udformningen og anvendelsen afgældende lovgivning.

Opgaven med at udtale sig om lovforslag, der berører børnog unge, og sikre den korrekte implementering af børns ret-tigheder efter internationale regler i forbindelse hermed, va-retages allerede nu i vidt omfang dels af Børnerådet, dels afInstitut for Menneskerettigheder. Det er derfor ikke nødven-digt, at Ombudsmanden er fast høringspart.Efter ombudsmandslovens § 12 skal Ombudsmanden, hvisOmbudsmanden i særlige tilfælde bliver opmærksom påmangler ved gældende love eller administrative bestemmel-ser, give Folketinget og vedkommende minister meddelelseherom. Med hensyn til mangler ved bestemmelser, som erfastsat af en kommune eller en region, skal Ombudsmandengive meddelelse til vedkommende kommunalbestyrelse ellerregionsråd.Som led i den generelle overvågning af den korrekte im-plementering af børns rettigheder forslås det at indsætte enny bestemmelse i § 12, stk. 2, som pålægger Ombudsman-den en særlig pligt til at gøre opmærksom på eventuelle pro-blemer i forbindelse med lovgivningens forenelighed medDanmarks internationale forpligtelser til at sikre børns ret-tigheder. Ombudsmanden vil således som led i sin alminde-lige kontrol på børneområdet kunne blive opmærksom påspørgsmål om implementering af f.eks. børnekonventionen.Sådanne spørgsmål bør Ombudsmanden efter den foreslåedebestemmelse gøre Folketinget og de relevante myndighederbekendt med.3.3. Ombudsmandens indhentelse af oplysningerIfølge ombudsmandslovens § 19, har Ombudsmanden vid-strakte beføjelser til at tilvejebringe oplysninger til brug forudøvelse af sin virksomhed. Beføjelserne i § 19, stk. 1-4, omudlevering af oplysninger og dokumenter og afgivelse af ud-talelser samt indenretlige afhøringer kan uden videre overfø-res til private institutioner m.v., som inddrages under Om-budsmandens kompetence. Adgangen til at besigtige tjene-stesteder vil også kunne udvides til generelt at omfatte pri-vate institutioner, for så vidt de bliver undergivet Ombuds-mandens kompetence.I 2009 indsattes i § 19, stk. 5, i lov om Folketingets Om-budsmand en bestemmelse, hvorefter Ombudsmanden, hvisdet skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima-tion uden retskendelse har adgang til at inspicere private in-stitutioner m.v., hvor personer er eller kan blive berøvet de-res frihed, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt. Politiet yder om nødvendigtbistand til gennemførelsen. Bestemmelsen blev indsat i for-bindelse med, at Ombudsmanden blev tillagt beføjelse somNational Forebyggende Mekanisme i henhold til tillægspro-tokollen til FN’s torturkonvention.Bestemmelsen i § 19, stk. 5, i lov om Folketingets Om-budsmand giver ikke Ombudsmanden hjemmel til uden rets-kendelse at gennemføre besøg hos alle private, der måttevære omfattet af Ombudsmandens kompetence. Det skyldes,at den kun omfatter institutioner m.v., hvor personer er ellerkan være frihedsberøvede. Bestemmelsen foreslås derforændret, således at Ombudsmandens kompetence udvides tilat omfatte private institutioner m.v., som varetager opgaverumiddelbart i forhold til børn.

3.4. Ændringer af Ombudsmandens praksis m.v.3.4.1. Sager, der kan indbringes for en andenforvaltningsmyndighed m.v.Efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 14 kan Om-budsmanden ikke behandle klager over forhold, der kan ind-bringes for en anden forvaltningsmyndighed, før dennemyndighed har truffet afgørelse.Bestemmelsen anvendes i praksis ikke kun i den »rene«situation, hvor der er en uudnyttet administrativ rekursmu-lighed. I praksis afviser Ombudsmanden klager i forskelligeandre situationer ud fra hensynene bag bestemmelsen i § 14sammenholdt med lovens § 16, stk. 1.Det gælder bl.a. i situationer, hvor den højeste administra-tive myndighed har behandlet sagen, men hvor klager overfor ombudsmanden anfører forhold, som den indklagede in-stans ikke har haft lejlighed til at forholde sig til.Endvidere oversender Ombudsmanden i almindelighedsager, der kan indbringes for en administrativ tilsynsmyn-dighed, med henblik på at tilsynsmyndigheden tager stillingtil, om den ønsker at behandle klagen, uanset at klageren ik-ke har en egentlig ret til at indbringe sagen for tilsynsmyn-digheden.Endelig vil Ombudsmanden normalt som en afledet følgeaf § 14 afvise at behandle klager fra personer, som ikke erklageberettigede inden for det administrative system.Anbefalingerne fra FN’s Børnekomité indeholder bl.a. enanbefaling om en forbedring af adgangen til at indgive indi-viduelle klager over forhold, der vedrører børn og unge.På den baggrund bør den ovenfor beskrevne afvisnings-praksis, der ikke bygger direkte på ombudsmandsloven, påbørneområdet gøres mere fleksibel, sådan at Ombudsman-den behandler sager, uanset at også en tilsynsmyndighedeventuelt ville kunne behandle den pågældende sag, og såle-des at Ombudsmanden i færre sager oversender sagen til nybesvarelse hos den myndighed, der klages over. Også klagerfra personer, der ikke har ret til at klage til en højere myn-dighed, bør blive behandlet af Ombudsmanden i videre ud-strækning end efter den gældende praksis.3.4.2. Sager, hvor der er en særlig let adgang tildomstolsprøvelseIfølge ombudsmandslovens § 7, stk. 2, er Ombudsmandenikke kompetent over for domstolene, og Ombudsmandenkan følgelig ikke behandle klager over f.eks. domme ogkendelser. I praksis følger Ombudsmanden – på grundlag afombudsmandslovens § 16, stk. 1 – den praksis heller ikke atbehandle klager over administrative forhold, som er indbragtfor eller som må forventes indbragt for domstolene, menendnu ikke er afgjort af domstolene.I nogle sager kan en borger forlange, at den myndighed,der har truffet en afgørelse, indbringer afgørelsen for dom-stolene, som derpå behandler sagen efter et officialprincip. Isådanne sager følger Ombudsmanden også den praksis ikkeat behandle klagerne, men i stedet henvise klageren til atindbringe sagen for domstolene.

Som nævnt ovenfor har FN’s Børnekomité anbefalet, atman i børnesager indfører en mere effektiv mulighed for atfå individuelle klager behandlet af Ombudsmanden. På denbaggrund må den ovennævnte praksis i disse sager ændres,sådan at Ombudsmanden på børneområdet kun afviser sag-er, hvis der er tale om forhold, der er indbragt eller for medstor sandsynlighed vil blive pådømt af domstolene.3.4.3. Ombudsmandens personaleIfølge ombudsmandslovens § 2, stk. 2, skal Ombudsman-den have bestået juridisk kandidateksamen. Ombudsmandenskal efter bestemmelsen i § 21 bedømme, om myndighedereller personer, der er omfattet af Ombudsmandens virksom-hed, handler i strid med gældende ret eller på anden mådegør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen afderes opgaver. På baggrund af disse bestemmelser har detværet naturligt for Ombudsmanden at ansætte personalemed juridisk uddannelse til at udføre den del af arbejdet,som angår bedømmelsen af, om myndigheder m.v. overhol-der gældende ret.FN’s Børnekomité har i sin anbefaling peget på, at børne-ombuddet bør være »specialized«, hvilket må forstås sådan,at der bør være ansat personale, som uddannelsesmæssigt ogerfaringsmæssigt er særlig egnet til at vurdere og behandlehenvendelser fra og sager om børn og unge.Efter ombudsmandslovens § 26 antager og afskedigerOmbudsmanden selv sine medarbejdere. Der er efter be-stemmelsen ikke noget til hinder for, at Ombudsmanden an-sætter andet personale til sagsbehandlingen end personalemed juridisk uddannelse. Det forudsættes i relevant omfangat ske, når der skal ansættes medarbejdere til børnekontoret.Om Ombudsmandens bedømmelsesgrundlag og reaktions-muligheder henvises til afsnit 3. ovenfor.4.6. Sammenfattende skema

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentligeDer er indgået aftale mellem satspuljepartierne om, at derfra og med 2012 fra satspuljerne årligt bevilges 5,0 mio. kr.til Ombudsmandens øgede indsats på børneområdet. Detforudsættes, at Ombudsmandens nye opgaver på dette områ-de finansieres udelukkende af regeringen. Ombudsmandenvil i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet lø-bende vurdere opgavernes omfang. Hvis der viser sig et be-hov for en ændring af den årlige bevilling på 5,0 mio. kr. fra2015, vil social- og integrationsministeren rejse spørgsmåletvedrørende en eventuel forhøjelse af bevillingen over forforligspartierne bag satspuljeforhandlingerne.4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrativekonsekvenser for erhvervslivet.4.3 Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser forborgerne.4.4. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.4.5. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Foreningen af ledere for sundhedsordninger for børn og un-ge i Danmark, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Fami-liestyrelsen, Finansministeriet, Folketingets Ombudsmand,Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Stats-forvaltningsjurister, FBU ForældreLANDSforeningen, HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministe-riet, Kennedy Centret, Kommunernes Landsforening, Kri-stelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børnog Unge, Kulturministeriet, Københavns Universitet, Lands-foreningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BO-PAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforenin-gen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud,Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Lægeforeningen,Lærernes Centralorganisation, Ministeriet for Forebyggelseog Sundhed, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet,Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsom-budsmanden i Grønland, Rådet for Socialt Udsatte, Skatte-ministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Socialpæda-gogernes Landsforbund, Statsforvaltningerne, Statsministe-riet, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, TABUKA,Ungdommens vel, Ungdomsringen, Vestre Landsret, Øko-nomi- og Indenrigsministeriet, Østre Landsret.Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Beskæfti-gelsesministeriet, Børnesagens Fællesråd, Børnerådet, BørnsVilkår, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskolefor-ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, DanskFriskoleforening, Dansk Jurist- og Økonomforbund DJØF,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, DanskeHandicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet,Domstolsstyrelsen, Efterskoleforeningen, Familiestyrelsen(Ankestyrelsen - Familieretsafdelingen), BUPL - Forbundetaf Pædagoger og Klubfolk, FBU ForældreLANDSforenin-gen, FOA - Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Institut forMenneskerettigheder, Landsforeningen af Opholdssteder,Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Lilleskolerne, Kommu-nernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Byret,Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse, Red Barnet, Rigsadvokaten, Skattemi-nisteriet, Social- og Integrationsministeriet, Socialpædago-gerne, Syddansk Universitet, Vestre Landsret, Økonomi- ogIndenrigsministeriet, Østre Landsret.Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer har dog ikkekunnet tilslutte sig lovforslagets § 1, nr. 1, om ombudsman-dens ansættelsesforhold, men har dog ikke fundet, at detteskulle forsinke lovforslagets fremsættelse. Disse præsidie-medlemmer forudsætter, at punktet indgår i de videre for-handlinger under Folketingets behandling. Som ved tidligerelejligheder, hvor Folketinget selv står for fremsættelsen afforslag, sker fremsættelsen således uden en endelig stilling-tagen til alle forslagets dele.En række af de hørte myndigheder, som har afgivet hø-ringssvar, er positivt indstillet over for lovforslaget.Der er fremkommet kommentarer om navnlig afgrænsnin-gen af ombudsmandens kompetence, jf. forslagets bemærk-ninger afsnit 3.1, ligesom det er blevet anført, at et egentligtog selvstændigt børneombud i højere grad ville kunne vare-tage børns og unges rettigheder.

Da lovforslaget forventes henvist til Retsudvalget efter 1.behandling, er det fundet rigtigst, at den egentlige behand-ling af høringssvarene finder sted efter fremsættelsen i Rets-udvalget.Folketingets Præsidium har dog foretaget en ændring ilovforslaget efter anmodning fra Social- og Integrationsmi-nisteriet under henvisning til, at lovforslaget dermed i højeregrad lever op til satspuljeaftalen om styrkelse af børns ret-tigheder, herunder også de børn, som anbringes i plejefami-lier efter servicelovens § 66.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med den foreslåede bestemmelse fastsættes ombudsman-dens embedsperiode til højst 10 år.Med lovforslaget opretholdes den nuværende ordning,hvorefter Folketinget efter hvert folketingsvalg skal vælgeen ombudsmand, men der indføres et yderligere krav om, atombudsmandens samlede embedsperiode ikke kan overstige10 år. Det betyder, at en ombudsmand, som har fungeret i 10år, ikke kan genvælges som ombudsmand.Efter lovforslaget vil valg af en ombudsmand kunne ud-skydes i op til 6 måneder, hvis det findes hensigtsmæssigt,f.eks. på grund af sammenfald mellem udløb af ombuds-mandens 10 års periode og folketingsvalg eller tvivl omgenudnævnelse efter folketingsvalg.Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærk-ninger.Til nr. 2Ændringen er en konsekvens af lov nr. 1095 af 29. decem-ber 1999.Til nr. 3Med den forslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, 3. pkt., kom-mer det til at fremgå, at Ombudsmandens kompetence ogsåomfatter børns forhold på private institutioner m.v., som va-retager opgaver umiddelbart i forhold til børn.Det følger af bestemmelsen, at Ombudsmandens kompe-tence omfatter »private institutioner m.v.« Heri ligger, atombudsmanden er kompetent over for private bosteder ogplejefamilier efter servicelovens § 66, men i øvrigt ikke iforhold til private enkeltpersoner, herunder almindelige bør-nefamilier.Er der tale om institutioner eller andre juridiske personer,er det i princippet uden betydning, hvordan den pågældendevirksomhed nærmere er organiseret, f.eks. i selskabs- ellerfondsform.Det er imidlertid en forudsætning, at der er tale om vareta-gelse af opgaver »umiddelbart i forhold til børn«. Det erherved markeret, at den pågældende institution m.v. for atvære omfattet af Ombudsmandens kompetence skal have envis intensiv daglig berøring med børn. Bestemmelsen omfat-

ter bl.a. private skoler, private dagtilbud, private bo- og op-holdssteder for børn og unge og private kost- og efterskoler.Også private hospitaler og sundhedsklinikker vil være om-fattet, i det omfang de varetager behandling af børn. Herud-over kan nævnes plejefamilier efter servicelovens § 66.Derimod forudsættes bestemmelsen ikke at omfatte f.eks.privatpraktiserende læger eller private arbejdsgivere udenspecifikke børneaktiviteter. En vis indirekte kontrol vil dogfølge af, at Ombudsmanden er kompetent over for de for-valtningsmyndigheder, der fører kontrol med de pågælden-des behandling af børn. Heller ikke private virksomhederm.v., som f.eks. markedsfører sig over for børn, men somikke har noget umiddelbart ansvar i forhold til børn, forud-sættes omfattet af bestemmelsen. Det gælder bl.a. producen-ter og forhandlere af legetøj og børneudstyr m.v.Er en privat institution m.v. efter det anførte omfattet afOmbudsmandens kompetence, gælder det hele dens virk-somhed, i det omfang den kan siges at have tilknytning tilbørnenes forhold. F.eks. forudsættes Ombudsmanden i for-hold til private skoler at have indseende med såvel denegentlige behandling af børn indsats som de af skolens per-sonalemæssige og økonomiske dispositioner, der har væ-sentlig betydning for børnenes forhold. Derimod vil Om-budsmanden ikke have kompetence i forhold til f.eks. perso-nalespørgsmål, som ikke har tilknytning til behandlingen afbørn.I praksis må tvivlsspørgsmål om Ombudsmandens kom-petence afgøres af Ombudsmanden ud fra en samlet vurde-ring.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige be-mærkninger.Til nr. 4Det antages, at det i vidt omfang følger af bestemmelsen iden nugældende § 12 (som foreslås videreført uændret som§ 12, stk. 1), at Ombudsmanden er forpligtet til at gøre Fol-ketinget og regeringen m.v. opmærksom på tilfælde, hvorder ikke synes at være overensstemmelse mellem gældendelove og administrative bestemmelser på den ene side ogDanmarks internationale forpligtelser på den anden side.Formålet med den forslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, er isærlig grad at fremhæve, at Ombudsmanden i forbindelsemed sin virksomhed skal overvåge, om gældende love ogadministrative bestemmelser er forenelige med de internati-onale forpligtelser til at sikre børns rettigheder, og at der på-hviler Ombudsmanden en særlig pligt til at gøre Folketing,regering, vedkommende kommunalbestyrelse eller regions-råd opmærksom på sådanne problemer.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige be-mærkninger.

Til nr. 5Der er tale om en rent sproglig ændring, som har til formålat ensrette betegnelsen for Ombudsmanden i loven.Til nr. 6Forslaget er en konsekvens af den udvidede kompetenceover for private, jf. forslaget til indsættelse af et nyt stk. 1, 3.pkt. i § 7. Reglen giver Ombudsmanden hjemmel til udenretskendelse at gennemføre besøg hos alle private, der eromfattet af Ombudsmandens virksomhed.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige be-mærkninger.Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efterbekendtgørelsen i Lovtidende. Lovændringen vil således og-så omfatte den nuværende ombudsmands ansættelsesfor-hold. Begrænsningen på 10 år regnes også for den nuværen-de ombudsmand fra datoen for tiltrædelse af stillingen.Til § 3Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, giver hjemmeltil ved kongelig anordning at sætte loven i kraft for Færøer-ne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøskeog grønlandske forhold tilsiger, herunder navnlig ændringer,som følger af den offentlige forvaltnings opbygning på Fæ-røerne og i Grønland og af, at Folketingets Ombudsmandkun er kompetent over for rigsmyndighederne, men ikkeover for myndigheder under det færøske og det grønlandskehjemmestyre.De færøske og de grønlandske myndigheder vil blive hørt,inden loven ved kongelig anordning sættes i kraft på Fæ-røerne og i Grønland.Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, giver hjemmeltil ved kongelig anordning senere at foretage de ændringer iloven, som fremtidige ændringer i forvaltningen på Færøer-ne eller i Grønland og ændringer af de retsregler, som er afbetydning for Folketingets Ombudsmands virksomhed påFærøerne eller i Grønland, nødvendiggør.Bestemmelsen, som svarer til § 34 i den gældende om-budsmandslov, skyldes de særlige forhold, der gør sig gæl-dende i relation til Ombudsmandens kompetence og hjem-mestyremyndighederne.

Skriftlig fremsættelseMogens Lykketoft(S):Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved atfremsætte:Forslag til lov om ændring af lov om FolketingetsOmbudsmand (Fastsættelse af embedsperiode forFolketingets ombudsmand og oprettelse af et børnekontorhos Folketingets Ombudsmand).(Lovforslag nr. L 188)Initiativet til lovforslaget er taget af Retsudvalget, og detendelige lovforslag fremsættes af Folketingets Præsidium.Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer har dog ikkekunnet tilslutte sig lovforslagets § 1, nr. 1, om ombudsman-dens ansættelsesforhold, men har dog ikke fundet, at detteskulle forsinke lovforslagets fremsættelse. Disse præsidie-medlemmer forudsætter, at punktet indgår i de videre for-handlinger under Folketingets behandling. Som ved tidligerelejligheder, hvor Folketinget selv står for fremsættelsen afforslag, sker fremsættelsen således uden en endelig stilling-tagen til alle forslagets dele.Der er i forbindelse med høringen over lovforslaget frem-kommet en række bemærkninger til lovforslaget. Da lovfor-slaget forventes henvist til Retsudvalget efter 1. behandlin-gen, er det fundet rigtigst, at den egentlige behandling af hø-ringssvarene finder sted efter fremsættelsen i Retsudvalget.Folketingets Præsidium har dog foretaget en ændring ilovforslaget efter anmodning fra Social- og Integrationsmi-nisteriet under henvisning til, at lovforslaget dermed i højeregrad lever op til satspuljeaftalen om styrkelse af børns ret-tigheder, herunder også de børn, som anbringes i plejefami-lier efter servicelovens § 66.Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsagerlovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-ling.