Kommunaludvalget 2011-12
L 187
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København K
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Folketingets Kommunaludvalg
Dato: 29. maj 2012Enhed: KommunaløkonomiSagsbeh.: DEPPHOSags nr.: 1202542Dok nr.: 935726
Folketingets Kommunaludvalg har den 23. maj 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 39 (L 187) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 39:”Ministeriet bedes kommentere Rafn & Søns oplysning om, at det ikke er heletilbagebetalingen på 113 mio. kroner fra 2011, der kan karakteriseres som etskattehul, men at det kun er 22 mio. af de 113 mio., der reelt udgør et skatte-hul og indebærer en lavere skat i forhold til andre grundejere og altså lavereend tilsigtet fra lovgivers side.”Svar:Det er Rafn & Søns opfattelse, at der er et reelt skattehul i ejendomsskattelo-ven, der koster kommunerne ca. 22 mio. kr. Ministeriet har forstået Rafn &Søn således, at det skyldes, at råjordsværdien i visse tilfælde ikke beskattes,jf. spørgsmål 37.Regeringen er ikke enig i, at problemet alene kan isoleres til, at råjordsværdieni nogle tilfælde ikke beskattes.Det centrale formål bag grundskatteloftet er at sikre borgerne mod store hop iskatten fra det ene år til det andet. Målet er ikke at sikre en særlig lav beskat-ning.På den baggrund er det fundet mest hensigtsmæssigt at vælge en løsning påproblemet, der indebærer en videreførelse af den beskatning kommunerne ipraksis har foretaget til og med 2011. Løsningen er den administrativt mestenkle, ligesom det vil medføre, at langt de fleste grundejere vil opleve en stabiludvikling i ejendomsskatten, når der bortses fra 2012.Rafn & Søns forslag om at fastholde fradraget for forbedringer ved ombereg-ning af grundværdien, men samtidig sikre, at råjordsværdien bliver beskattet,vil medføre en reel skattelettelse for en række grundejere, når der sammenlig-nes med den opkrævede ejendomsskat i 2011. Rafn & Søns forslag vil såle-des medføre et mistet skatteprovenu for kommunerne, og det er ikke hensig-ten med lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
