Kommunaludvalget 2011-12
L 187 Bilag 14
Offentligt
Til lovforslag nr.L 187
Folketinget 2011-12
Ændringsforslag stillet den 8. juni 2012 uden for betænkningen
Ændringsforslagtil 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat(Ændring af loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld, for så vidt angår nye grunde, ændringer afejendommens areal, anvendelse eller planforhold m.v.)[af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)]ÆndringsforslagAfJan E. Jørgensen (V), Morten Marinus (DF), Leif Mik-kelsen (LA) og Mike Legarth (KF):Til titlen1)Titlen affattes således:»Forslagtillov om ændring af lov om vurdering af landets fasteejendomme og lov om kommunal ejendomsskat(Ændring af vurderings- og skatteloftsbestemmelser tilbrug for beregning af kommunal grundskyld for så vidt an-går nye grunde, ændringer af ejendommens areal, anvendel-se eller planforhold m.v.)«[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]Til § 12)Nr. 1affattes således:»1.§ 1, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.For nye grunde som nævnt i stk. 2 og grunde somnævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af ejendommens are-al, anvendelse eller planforhold, og hvor told- og skattefor-valtningen har foretaget en ansættelse efter vurderingslovens§ 33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne ansættelse fratruk-ket foretagne ansættelser efter vurderingslovens § 33, stk.19, og vurderingslovens §§ 7 og 8 som udgangspunkt forberegningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2.Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år,hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og redukti-on for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjordeden afgiftspligtige grundværdi, til skatteårets niveau med re-guleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3. 1. og2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor en ejerlejlighedsfordelingstal ændres, og hvor told- og skatteforvaltningenhar foretaget en ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk.16.««[Ændret beregning af det afgiftspligtige grundlag]Ny paragraf3)Efter § 1 indsættes som ny paragraf:»§ 01I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændretbl.a. ved § 2 i lov nr. 1047 af 17. december 2002 og senestved § 14 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgendeændring:1.I§ 33indsættes somstk. 19:»Stk. 19.For ejendomme, hvor der ved den almindeligevurdering eller årsomvurdering efter § 3 er foretaget en an-sættelse efter stk. 16, 17 eller 18 og en ansættelse af fradragfor forbedringer efter §§ 17 og 18, foretages en yderligereansættelse af fradraget. Denne yderligere ansættelse omfat-ter en prisregulering af det i vurderingen ansatte fradrag tildet prisniveau, der var gældende i det år, ansættelsen efterstk. 16, 17 eller 18 er foretaget på baggrund af, og må kunansættes, i det omfang de foretagne forbedringer af grunden,der har udløst det aktuelle fradrag, tilsvarende må antages athave virket værdiforøgende på den ansættelse, der er foreta-get efter stk. 16, 17 eller 18.««[Yderligere ansættelse af fradrag]
AX014236
2
BemærkningerTil nr. 1-3I perioden 2005-2011 har kommunerne ulovhjemlet op-krævet et for stort beløb i ejendomsskat efter § 1, stk. 4, iejendomsskatteloven. Da fejlene i it-systemet, der beregnerejendomsskatten, blev korrigeret, viste det sig, at der medden nugældende lovgivning opstår et utilsigtet skattehul,idet 3.000 ejendomme slet ikke betaler ejendomsskat og etikke nærmere specificeret antal yderligere ejendomme kunbetaler en meget lav skat.Det har ikke været muligt under udvalgsbehandlingen atfå oplyst, hvor stort et antal ejendomme, det drejer sig om,ligesom det ikke har været muligt at få oplyst, hvad der for-stås ved »en meget lav skat«.Det af regeringen fremsatte lovforslag indebærer, at mangenindfører den hidtidige ulovlige kommunale praksis påområdet med det overordnede formål at lukke skattehullet.Under udvalgsbehandlingen er det imidlertid blevet klarlagt,at man ved at genindføre den hidtidige praksis sikrer kom-munerne det provenu, som kommunerne oppebar under denhidtidige praksis, hvilket indebærer et større provenu enddet provenutab, der opstår som direkte følge af, at en rækkegrundejere betaler ingen eller en meget lav ejendomsskat.Der er således tale om, at det fremsatte lovforslag inde-bærer en reel stigning i ejendomsskatterne for en rækkegrundejere i forhold til den tidligere lovgivning – ganskevist ikke som denne har været praktiseret, men som den harværet intenderet. Disse grundejere har ikke betalt lavereejendomsskat end andre grundejere i sammenlignelige situa-tioner, hvis grund eksempelvis er blevet udstykket på et tid-ligere tidspunkt. Der er således ikke tale om, at disse grund-ejere har haft en skattemæssig fordel af skattehullet, og i øv-rigt betaler de ikke en særlig lav skat.Desuden er det under udvalgsbehandlingen blevet klar-lagt, at lovforslaget indebærer en skattemæssig forskelsbe-handling af grundejere alene afhængig af, hvornår deresejendom er udstykket.Dette ændringsforslag tager sigte på at lukke det førom-talte skattehul uden at forøge skatterne for almindeligegrundejere, der hele tiden har betalt en almindelig skat, ogsom ikke har haft nogen fordel af det opståede skattehul.Dette forudsætter, at der foretages ændringer i såvel ejen-domsskatteloven som vurderingsloven.Ved hver vurdering foretages en ansættelse af en grund-værdi og et fradrag.I en række situationer – eksempelvis når en ejendom op-står – skal der ud over grundværdien ansættes en ombereg-net grundværdi, der fastsættes på et lavere niveau end denaktuelle grundværdi. Imidlertid er der ikke indført reglerom, at et fradrag ligeledes skal omberegnes i disse situatio-ner. Det følger af gældende lov, at man i stedet skal anvendedet til enhver tid gældende fradrag i skatteloftsberegningen.Som anført i det fremsatte lovforslag indebærer dette, at dernogle gange kan opstå et kunstigt lavt skatteloft.Det af regeringen fremsatte lovforslag løser problemetmed skattehullet på den måde, at man helt fjerner fradragenei loftsberegningen, når der er foretaget en omberegnet
grundværdi. Når vurderingssystemet er bygget sådan op, atman arbejder med en grundværdi og et fradrag, er det nød-vendigt at sikre en parallelitet, når der foretages ombereg-ninger af disse ansættelser. Det skaber et skævt grundlag,når man omberegner den ene ansættelse, men ikke den an-den ansættelse. Ligeledes er det tilsvarende skævt at foreta-ge en omberegning af den ene ansættelse og samtidig heltundlade at bruge fradraget i skatteberegningen, således somdet fremsatte lovforslag lægger op til.Hvis intentionen med det fremsatte lovforslag alene er atlukke skattehullet – og ikke at gennemføre en generel forhø-jelse af boligejernes beskatning med virkning fra 2013 – erdet helt afgørende, at lovforslaget som fremsat, men med deforeslåede ændringer i nærværende ændringsforslag, vedta-ges i sin helhed.Ad nr. 1Konsekvens af ændringsforslag nr. 3.Ad nr. 2Den eksisterende bestemmelse i ejendomsskattelovens §1, stk. 4, indebærer, at det afgiftspligtige grundlag i situatio-ner, hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en ombe-regning af grundværdien, beregnes ved at fratrække fradragfor forbedringer (vurderingslovens §§ 17 og 18) og fritagel-ser for grundskyld (vurderingslovens §§ 7 og 8) fra den om-beregnede grundværdi (vurderingslovens § 33, stk. 16, 17og 18).Ændringsforslag nr. 2 indebærer overordnet set en vide-reførelse af den eksisterende bestemmelse i § 1, stk. 4, medden modifikation, at fradrag for forbedringer fastsat eftervurderingslovens §§ 17 og 18 ikke længere kan fratrækkesved beregningen af det afgiftspligtige grundlag, men at fra-draget i beregningen erstattes af et omberegnet fradrag forforbedringer, som foreslås indført i vurderingslovens § 33,stk. 19, jf. ændringsforslag nr. 3.I formuleringen af den eksisterende lovbestemmelse i §1, stk. 4, anvendes en henvisning til vurderingslovens § 33,stk. 16, 17 eller 18, i stedet for det vurderingstekniske be-greb »omberegnet grundværdi«, som bestemmelserne hand-ler om. For så vidt angår de vurderingstekniske begreber»fradrag for forbedringer« og »fritagelser for grundskyld«,er det modsat. Her anvendes begrebet i lovteksten som så-dan i stedet for en henvisning til de relevante bestemmelser ivurderingsloven. Ændringsforslaget ensretter lovteksten så-ledes, at der for alle tre begreber henvises til de relevantebestemmelser i vurderingsloven. Der er alene tale om enteknisk ensretning af lovtekstens formulering.Ad nr. 3Ændringsforslaget indfører en obligatorisk omberegningaf fradrag for forbedringer, når der foretages en ombereg-ning af grundværdien. Dette omberegnede fradrag skal her-efter træde i stedet for det almindelige fradrag i de situatio-ner, hvor skatteloftet fastsættes efter § 1, stk. 4.Omberegningen af fradraget har til formål at konverteredet fradrag, der er indrømmet i en given vurdering, til detfradrag, der ville have været indrømmet, hvis en nyopståetejendom i eksempelvis 2007 havde eksisteret i det år, somden omberegnede grundværdi tager udgangspunkt i – typisk2001.
3
I konverteringsprocessen løses de to problemer, der harudløst en for lav beskatning for en række ejendomme.Dels foretages der en prisregulering af det fradrag, der ergodkendt i 2007, og som derfor er beregnet på baggrund af2007-priser, til det år, som den omberegnede grundværdi erfastsat på baggrund af, dels løses det såkaldte råjordspro-blem, idet der i henhold til ændringsforslaget alene kan god-kendes fradrag, hvis de forbedringer, der har udløst 2007-fradraget, har haft en værdiforøgende effekt på den ombe-regnede grundværdi. Der er altså tale om en decideret paral-
lelregel i forhold til fradraget i § 17 og værdistigningskraveti § 18, stk. 1, der følger samme principper.Det bør ikke volde særlige vanskeligheder at foretagedisse ansættelser, idet der i vidt omfang i dag allerede an-vendes prisreguleringer i vurderingssager, hvilket også erforeskrevet i vurderingsvejledningen og i flere offentliggjor-te kendelser fra landsskatteretten, ligesom told- og skattefor-valtningen i forvejen er forpligtet til at foretage en råjords-vurdering i alle sager, da der ikke må gives fradrag ud overværdistigningen.