L 187 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren

Notat om indkomne høringssvar vedrørende udkast til lov omændring af lov om kommunal ejendomsskat (Ændring af be-stemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommu-nal grundskyld, for så vidt angår nye grunde, ændringer af ejen-dommens areal, anvendelse eller planforhold mv.)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Ændring afbestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld,for så vidt angår nye grunde, ændringer af ejendommens areal, anvendelse ellerplanforhold mv.) blev sendt i høring hos Advokatrådet, Danmarks Arbejdsgiverfor-ening, Boligselskabernes Landsorganisation, Dansk Erhverv, Dansk Told og Skat-teforbund, Danske Advokater, Den danske Dommerforening, DI, FOA, FSR, KL,Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,Lejernes Landsorganisation, Danske Regioner, Skatterevisorforeningen, Landbrugog Fødevarer, Dansk Skovforening, Skatteborgerforeningen og ParcelhusejernesLandsforening den 7. maj 2012.KLhilser i et høringssvar lovforslaget velkomment, men bemærker samtidigt, at dethavde været ønskeligt, at man havde givet kommunerne og KL et længere tidsrumtil grundigt at analysere lovforslaget for i højere grad at sikre, at man nu når frem tilen holdbar løsning. Kommunerne og KL har dog ikke fundet anledning til ind-holdsmæssige bemærkninger.Økonomi- og Indenrigsministeriet beklager den korte høringsfrist, men hensynet tilhurtigt at rette op på den uhensigtsmæssighed, at en række grundejere efter degældende regler slet ikke skal betale grundskyld, har gjort, at forslaget fremsættesnu. Derved skabes der klarhed for borgerne i god tid før 2013, hvor skatten ændresfra, og grundlaget for at beregne 2013-skatten kommer på plads.Dansk Arbejdsgiverforening, DI og Skatterevisorforeningenhar alle tilkendegivet,at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Landbrug og Fødevarerhar i et høringssvar påpeget, at der ikke er lavet en konse-kvensvurdering og et beregningseksempel for en landbrugsejendom. Samtidigbemærkes det, at størrelsen på provenuet ikke er opgjort.Til Landbrug og Fødevarers høringssvar, har Økonomi- og Indenrigsministerietfølgende bemærkninger:Lovforslaget har ikke særlige konsekvenser for landbrugsejendomme, da kredsenomfattet af lovforslaget kan være alle typer af ejendomme. Lovforslaget finder, somdet fremgår af lovteksten, anvendelse på nye grunde, grunde, hvor der er sket

ændringer i ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og ejerlejligheder,hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor told- og skatteforvaltningenhar foretaget en ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk. 16, 17 eller 18.For så vidt angår provenuet skønnes det, at kommunerne vil få et merprovenu istørrelsesordenen113 mio. kr. sammenlignet med 2012. Skønnet er baseret på, atkommunerne for nylig har tilbagebetalt et tilsvarende beløb i § 1, stk. 4 sager for2011. Et beløb, der netop udgør differencen mellem skatten opgjort efter de gæl-dende regler og så den tidligere kommunale praksis for beregning af skatten, somnu foreslås lovfæstet med det fremsatte lovforslag.Dansk Erhvervhar i et høringssvar bemærket, at høringsfristen er for kort til, atDansk Erhverv har haft mulighed til at udsende det til sine medlemmer. Med forbe-hold for medlemmernes eventuelle senere indvendinger, har Dansk Erhverv ingenbemærkninger til lovforslaget.Økonomi- og Indenrigsministeriet beklager den korte høringsfrist, men hensynet tilhurtigt at rette op på den uhensigtsmæssighed, at en række grundejere efter degældende regler slet ikke skal betale grundskyld, har gjort, at forslaget fremsættesnu. Derved skabes der klarhed for borgerne i god tid før 2013, hvor skatten ændresfra, og grundlaget for at beregne 2013-skatten kommer på plads.Rådgivningsfirmaet Rafn & Sønhar i et uopfordret høringssvar tilkendegivet denopfattelse, at problemet ikke ligger i ejendomsskattelovens beregningsmetode,men derimod i den ansættelse som SKAT laver af grunden efter vurderingslovens§§ 17 og 18.Desuden mener Rafn & Søn, at lovforslaget er et brud på skattestoppet, og påpe-ger i den forbindelse, at regeringen har lovet at frede boligejerne.Dernæst mener Rafn & Søn, at lovforslaget amputerer reglerne om fradrag i vurde-ringsloven, da borgerne har en berettiget forventning om, at et fradrag fører til enlavere skat.Endeligt mener Rafn & Søn, at forslaget indfører en usaglig forskelsbehandling.Til Rafn & Søns høringssvar, har Økonomi- og Indenrigsministeriet følgende be-mærkninger:Regeringen er enig i, som Rafn & Søn påpeger, at det er uacceptabelt og ude aftrit med ethvert formål med lovgivningen, at der er grunde, som efter de gældenderegler ikke vil blive pålagt ejendomsskat.I høringssvaret henvises til vurderingsansættelser, som SKAT foretager til brug forberegningen af skatteloftet efter ejendomsskattelovens § 1 stk. 4. Det skal for godordens skyld præciseres, at SKAT laver sine vurderingsansættelser i henhold tilvurderingslovens § 33, stk. 16, 17 og 18.

Med hensyn til om problemet skal løses i ejendomsskatteloven eller vurderingslo-ven, er det ministeriets opfattelse, at i og med problemet opstår i forbindelse medberegningen af skatteloftet efter en af ejendomsskattelovens bestemmelser herom,er det naturligt, at løsningen også sker ved en ændring af den pågældende be-stemmelse.Den nuværende § 1, stk. 4 rummer netop den uhensigtsmæssighed i sin nuværen-de formulering, at fradrag for forbedringer, opgjort i det aktuelle års priser, fratræk-kes i en vurderingsansættelse, opgjort i basisårets priser. Derfor er der en forskel iprisniveauet, som fremadrettet kun vil blive større, hvis ikke problemet løses nu.Da lovforslaget har til formål at afskaffe den nuværende mulighed for at vissegrunde helt slipper for ejendomsskat eller kun pålignes en meget lav skat, vil for-slaget naturligvis indebære, at skatten på disse grunde stiger.Høringssvaret giver imidlertid anledning til at understrege, at der ikke er tale om engenerel skattestigning for grundejerne, men derimod en normalisering af skattenfor en afgrænset gruppe grundejere, som i nogle tilfælde har betalt ingen eller enmeget lav skat, som følge af uhensigtsmæssigheden i den nuværende ejendoms-skattelovs § 1, stk. 4. Skærpelsen gælder alene nye grunde, grunde, hvor der ersket ændringer i grundens areal, anvendelse eller planforhold, og ejerlejligheder,hvor der er sket ændring i fordelingstallet samtidig med at de har et fradrag forforbedringer.Det skal videre understreges, at lovforslaget ikke indebærer, at fradrag for forbed-ringer ikke længere kan bevirke en lavere skat. Fradraget skal fortsat fratrækkes iårets aktuelle vurdering i henhold til ejendomsskattelovens § 1, stk. 2, nr. 1. Detbetyder, at grundejerne fortsat får en lavere skat som følge af fradraget, når skat-ten beregnes af den aktuelle grundværdi, dvs., når det afgiftspligtige grundlag sva-rer til beregningen efter § 1, stk. 2, nr. 1.Øvrigebemærkninger: Endeligt har berørte ministerier afgivet bemærkninger tillovforslaget. I forlængelse af disse bemærkninger, er der foretaget enkelte lovtek-niske ændringer, præciseringer og uddybninger. Særligt er der indføjet en tekniskændring af ejendomsskattelovens § 31, som indebærer, at tilbagebetalingskravefter denne bestemmelse alene kan støttes på denhidtil gældendeformulering afstk. 4.