L 182 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Høringsnotat vedrørende lovforslaget L 182, ændring af lov om fremme af vedvarendeenergi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte tilvindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt for-længelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.)Et udkast til forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Opfølgning på energiaftalen af 22. marts2012) har været i ekstern høring i perioden fra den 18. april til den 27. april 2012.Energistyrelsen har modtaget 40 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.CO-industri, DEBRA-Dansk Energi Brancheforening, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer (FSR) og KTO har ikke haft bemærkninger. DA har meddelt, at sagen falder uden forDA’s virkefelt, og at de derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger.Advokatrådet, Bioenergi Vest A/S, Brancheforeningen for Biogas,Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Er-hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, DANVA, Datatilsynet,Det Økologiske Råd, DI Energibranchen, DONG Energy A/S, Energiforum Danmark, Energi-og olieforum.dk, E.ON Danmark, EP Engineering, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,HMN Naturgas I/S, Københavns Energi, KL, Landbrug & Fødevarer, Mærsk Olie og Gas ASNaturgas Fyn, NOAH, REO, Sekretariatet for Energitilsynet, Sønderjysk BiogasproduktionI/S, Tekniq, VedvarendeEnergi, Vindmølleindustrien, Økologisk Landsforening og AalborgUniversitet har afgivet bemærkninger til lovforslaget.Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i disse. Energistyrelsens bemærkninger hertil,herunder ændringer af lovforslaget er angivet med kursiv. Lovforslaget er i øvrigt blevet æn-dret blandt andet som følge af bemærkninger fra Justitsministeriet og Finansministeriet.Enkelte høringssvar kommenterer den energipolitiske aftale. Dette behandles ikke i nærvæ-rende høringsnotat.Høringsnotatet er emneopdelt.

A. Støtte til vindmøllerA.1. Nedsættelse af støtten ved indførelse af et loft på 58 øre for markedspris og pristil-læg til vindmøllerFlere organisationer giver udtryk for støtte til - eller forståelse for - den foreslåede reduktionaf støtten til vindmøller på land. Det drejer sig bl.a. om DI Energibranchen og Det ØkologiskeRåd. Andre organisationer fraråder denne nedsættelse. Der drejer sig bl.a. om Vindmølleindu-strien og NOAH. De fleste høringsparter har noteret sig, at justeringen er en del af energiafta-len og har derfor ikke særskilt kommenteret på spørgsmålet.Energistyrelsens bemærkninger:Justeringen af støtten til vindmøller på land og indførelse af loftet på de 58 øre pr. kWh er endel af energiaftalen af 22. marts 2012.A.2. Ændret beregning af den støttede produktion til vindmøller på landEfter lovforslaget ændres beregningsgrundlaget for den støttede produktion til vindmøller påland, således at den vægtes med 30 % af mølleeffekten og 70 % af rotorarealet. Ingen af hø-ringsparterne har indvendinger mod denne ændring og en række høringsparter udtrykker til-fredshed hermed. Det drejer sig om Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Vindmølle-industrien og Landbrug og Fødevarer.Energistyrelsens bemærkninger:Den ændrede beregningsmodel er en del af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, ogdet er naturligvis tilfredsstillende, at der synes at være bred opbakning hertil.A.3. Behovet for en overgangsordning for vindmøller på landLovforslaget indebærer, at vindmøller på land, der nettilsluttes fra den 1. januar 2014 omfattesaf den justerede støtte, dvs. et pristillæg på 25 øre pr. kWh, der sammen med markedsprisenhøjst kan udgøre i alt 58 øre pr. kWh. En række organisationer har efterlyst en overgangsord-ning, der sikrer, at verserende projekter ikke rammes utilsigtet af ændringen af pristillæggetgennem indførelse af det nævnte loft på 58 øre pr. kWh. Det drejer sig bl.a. om DanmarksVindmølleforening, DI Energibranchen, Landbrug og Fødevarer og Vindmølleindustrien.Energistyrelsens bemærkninger:På baggrund af indvendinger fra flere centrale høringsparter indeholder lovforslaget nu ensnæver overgangsregel, der skal sikre, at en vindmølleopstiller, der har disponeret i tillid tilgældende lovgivning ikke udsættes for et formuetab som følge af, at en vindmølle ikke opnårnettilslutning inden udgangen af 2013, selvom opstilleren havde grund til at forvente tilslut-ning inden dette tidspunkt.Forslaget giver mulighed for, at ministeren kan beslutte, at en opstiller, der har modtaget detil opstilling af vindmøller nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning inden 31.marts 2013, men som på grund af forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren, ikke opnår net-tilslutning af vindmøllerne inden den 1. januar 2014, er berettiget til det pristillæg, som vargældende inden den 1. januar 2014. Opstilleren skal dog inden 1. juli 2013 have fremsat an-modning om nettilslutning og stillet påkrævet sikkerhed herfor. Forslaget er indsat i § 5 stk.2.

B. Bedre rammebetingelser for biogas m.v.B.1. Levering af biogas til bygasnettetKøbenhavns Energi har gjort opmærksom på, at høringsudgaven af lovforslaget ikke sikrer, atbiogas, der renses og leveres til bygasnettet tilskudsmæssigt bliver ligestillet med biogas, deropgraderes og leveres til naturgasnettet. I København, Frederiksberg og Ålborg er der i dagbygasnet, der forsynes med naturgas blandet med luft, hvorved brændværdien nedsættes. Bio-gas, der leveres til bygasnettet, skal ikke gennemgå samme opgradering, som biogas der leve-res til naturgasnettet, men skal renses for vand, svovlbrinte, siloxaner og evt. ammoniak. In-jektionen i bygasnettet sker via et særligt procesanlæg.Energistyrelsens bemærkninger:Biogas, der via denne proces leveres til et bygasnet, vil erstatte naturgas. Da forliget af 22.marts 2012 sigter på en støttemæssig ligestilling mellem biogas, der anvendes til kraft-varmeog biogas, der erstatter naturgas i naturgasledninger, må det antages, at renset biogas, derleveres til et bygasnet, bør have samme støtte som opgraderet biogas, der leveres til natur-gasnettet.Lovforslaget er derfor ændret ved en ny bestemmelse (ny § 35 c, stk. 8, i naturgasforsynings-loven), der sikrer, at renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillægsom opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede naturgassystem. Støtten gives tilden, der leverer den rensede gas til bygasnettet.Forslaget har den konsekvens, at brugerne af bygasnettet skal medvirke til finansieringen afstøtten, som finansieres via en ny gas-PSO.B.2. Bæredygtighedskriterier og biogassens oprindelseFlere organisationer støtter, at lovforslaget giver ministeren mulighed for at fastsætte reglerom bæredygtighedskriterier og at modtagelse af biogastilskud kan betinges af opfyldelse afdisse kriterier. Herved sikres det, at der tages højde for, hvorfra biomassen, som biogassenproduceres på, stammer fra, og om den er af bæredygtig oprindelse. Samtidig påpeges vigtig-heden af, at disse kriterier meldes ud meget hurtigt, så rammevilkårene er klare, og der ikkeforetages investeringer på et forkert grundlag. Det drejer sig blandt andet om Det ØkologiskeRåd, Vedvarende Energi, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi og DONG EnergyA/S.Landbrug og Fødevarer påpeger vigtigheden af at anvende ensartede bæredygtighedskriterierfor alle anvendelser af biogas og henviser til, at det skal være de bæredygtighedskriterier, somgælder biogas, der anvendes til transportformål, og som allerede følger af VE-direktivet i dag.Energistyrelsens bemærkninger:I dag vurderes VE-direktivets bæredygtighedskriterier alene at gælde i forhold til biogas, deranvendes til transportformål. Det vil i første omgang derfor være denne biogasanvendelse,der skal opfylde de bæredygtighedskriterier, som vil følge af regler fastsat af ministeren.Endvidere er det tanken, at bæredygtighedskriterier for den øvrige biogasanvendelse vil ud-formes i takt med, at der på EU-niveau fastsættes krav om iagttagelse af bæredygtighedskrite-rier for disse anvendelser. Det forventes således, at EU-kommissionen i 2012 vil tage stillingtil, hvorvidt den vil foreslå indførslen af bæredygtighedskriterier for fast biomasse og biogasSide 3

til energi. Det er regeringens holdning, at EU-kriterier er at foretrække frem for nationalekriterier. Som aftalt i energiaftalen af 22. marts 2012 vil der blive lavet en analyse af anven-delsen af bioenergi i Danmark. Analysen skal bl.a. fokusere på, om der er de rette rammevil-kår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danskeenergiforsyning.VedvarendeEnergi, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og NOAH erstærkt kritiske overfor, at der ikke kun kan gives støtte til biogas og forgasningsgas, som an-vender restprodukter. En part nævner eksempelvis, at der ikke bør kunne gives støtte til bio-gas baseret på majs, som er dyrket med henblik på biogasproduktion. En anden part nævner,at der ikke bør kunne gives støtte til biogas baseret på gylle fra den industrielle svineproduk-tion.Brancheforeningen for Biogas foreslår, at den biogas, som skal kunne få den forhøjede støtte,skal komme fra biogasanlæg med minimum 75 pct. husdyrgødning og suppleres med restpro-dukter.Dansk Gasteknisk Center A/S mener, at der bør kunne gives støtte til biogas baseret på majs.Energistyrelsens bemærkninger:Aftalen giver mulighed for at give støtte til al biogasanvendelse, uanset hvad denne er baseretpå. Det betyder, at biogasanlæg, som også baserer sin produktion på baggrund af eksempel-vis majs eller gylle fra den industrielle svineproduktion, kan modtage støtte.B.3. Forgasningsgas og andreVE-gasserFlere, herunder Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, DONG EnergyA/S, DI Energibranchen, og Energi- og olieforum.dk, foreslår, at de nye støtteordningerne ik-ke kun omfatter biogas og forgasningsgas, men udvides til at gælde alle former for ”grøngas”. Der nævnes herunder alle produktgasser fra forgasning, uanset om biomassen er forgas-set med luft, ilt, damp eller andre gasser. Ligeledes foreslås syntetisk grøn gas fremstillet afbrint og CO2og andre VE-gasser, der kan øge mulighederne for på længere sigt at udfase defossile brændsler. Det foreslås desuden, at støtten til forgasningsgas udvides til også at omfat-te andre anvendelser end til elproduktion.Energistyrelsens bemærkninger:Aftalen omfatter ikke ekstra støtte til alle former for gas, men kun til biogas. De gældendestøtteregler til anden gas, bortset fra forgasningsgas fremstillet med biomasse, er derfor vide-reført uændret.På nuværende tidspunkt er der kun praktisk og kommerciel erfaring med fremstilling og an-vendelse af forgasningsgas med biomasse til elproduktion. Det er derfor foreslået, at denøgede støtte også gives, når forgasningsgas anvendes til elproduktion. Mulighederne for ifremtiden at anvende forgasningsgas til andre formål, herunder til opgradering til naturgas,kan dog ikke udelukkes.Der er gennemført en række forsøg med henblik på at udvikle andre forgasningsteknikker.Nogle af teknologierne fungerer i demo-anlæg, men der er endnu ikke anlæg i kommercieldrift. Det nødvendige støttebehov for at fremme udviklingen kan på kort sigt næppe dækkesSide 4

ved højere driftstilskud, men skal i givet fald formentlig ske via forsknings- og udviklingsstøt-te.B.4. Eksisterende kommunale naturgasselskabers mulighed for at engagere sig i biogas-produktionKL (Kommunernes Landsforening) undrer sig over, at kommunerne ikke selvstændigt kanetablere produktion af biogas.HMN Naturgas I/S gør opmærksom på, at udtrykket ”deltage i” ikke er nærmere uddybet.HMN går ud fra, at formuleringen indebærer, at et af HMN Naturgas I/S ejet selskab med be-grænset ansvar enten alene eller sammen med andre aktionærer kan eje eller delvist eje et an-læg, der producerer biogas (eller opgradering for den sags skyld).Landbrug og Fødevarer er, ligesom Energiforum DK og Brancheforeningen for Biogas, posi-tive overfor, at de kommunale naturgasselskaber gives mulighed for at engagere sig i biogas-produktion, men anfører, at det er vigtigt, at de kommunalt ejede selskaber ikke får en urime-lig konkurrencefordel i forhold til andre biogasproducenter og aktører.Energistyrelsens bemærkninger:Det følger af energiaftalen, at de fælleskommunale naturgasselskaber får mulighed for at en-gagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter.Forslaget tilvejebringer den aftalte hjemmel for disse selskaber og giver således ikke genereltkommuner mulighed for at involvere sig i biogasproduktion.For så vidt angår udtrykket ”deltage i” er Energistyrelsen enig i, at dette indebærer, at dekommunale naturgasselskaber kan eje et selskab med begrænset ansvar, som engagerer sig ibiogasproduktion sammen med andre aktionærer.Det følger af lovforslaget, at der har været et ønske om at øge mulighederne for kapitalfrem-skaffelse til biogasproduktionsanlæg. Forslaget forventes ikke at føre til konkurrencemæssigeskævheder.B.5. Tilslutning af opgraderingsanlæg til naturgasnettet, omkostningsfordeling etc.Brancheforeningen for Biogas, E.ON Danmark A/S, Landbrug og Fødevarer, Naturgas FynI/S og Sønderjysk Biogas I/S finder, at forslaget til bestemmelsen i naturgasforsyningslovens§ 35 a om tilslutningspunkt for opgraderingsanlæg til naturgasnettet giver anledning til uklar-hed. Herudover finder Naturgas Fyn I/S, at såfremt tilslutningen giver anledning til afledteomkostninger som følge af netforstærkninger eller tilpasning af gaskvaliteten, bør omkostnin-gerne afholdes af netselskabet. Endeligt finder Landbrug og Fødevarer og Naturgas Fyn I/S, ateventuelle meromkostninger i forhold til tilslutning ved nærmeste punkt skal afholdes af gas-selskabet. I modsætning hertil kan DONG Energy A/S og HMN Naturgas I/S støtte bestem-melserne i § 35 a.Energistyrelsens bemærkninger:Forslaget vedrørende tilslutningspunktet har til formål at sikre, at tilslutningspunktet for detenkelte opgraderingsanlæg sker ud fra en samlet økonomisk vurdering. Placeringen af op-graderingsanlægget i forhold til gasnettet, trykforhold i det lokale naturgasnet, hvor den op-graderede biogas ønskes tilført, behov for tilsætning af propan for at sikre korrekt afregningSide 5

af forbrugere og behov for løbende komprimering af den opgraderede biogas til indføring inaturgasnettet er eksempler på tekniske og økonomiske forhold, som nødvendigvis må indgå ien samlet økonomisk vurdering af, hvor det bedste tilslutningspunkt er. Omkostninger tileventuel netforstærkning og netudbygning af naturgasnettet som følge af nettilslutningen af etopgraderingsanlæg indgår ikke i vurderingen.De foreliggende tekniske og økonomiske forhold vil variere lokalt, hvorfor det er fundet mesthensigtsmæssigt, at fastlæggelse af tilslutningspunktet sker efter forudgående drøftelse mel-lem distributions- eller transmissionsselskabet og ejeren af opgraderingsanlægget.Det fremgår endvidere af bestemmelserne i forslagets § 35 a, at de direkte henførbare om-kostninger forbundet med tilslutning af opgraderingsanlæg til det anviste tilslutningspunkt ogefterfølgende driftsomkostninger afholdes af opgraderingsanlægget, mens omkostninger tilnødvendige netforstærkninger og netudbygninger afholdes af distributions- eller transmissi-onsselskabet. Den med lovforslaget foreslåede omkostningsfordeling har til formål at medvir-ke til at fastlægge, at tilslutningspunkt for opgraderingsanlæg sker ud fra en samlet økono-misk vurdering, hvori indgår både tilslutningsomkostninger og efterfølgende løbende drifts-omkostninger. Det er vurderingen, at den foreslåede omkostningsfordeling mellem ejeren afopgraderingsanlægget og netselskaberne vil give de rette incitamenter til fastlæggelse af tek-nisk og økonomisk optimale tilslutningspunkter for opgraderingsanlæg.B.6. Beslutningsproces i forbindelse med tilslutning af opgraderingsanlægE.ON Danmark A/S og Sønderjysk Biogasproduktion I/S mener, at realiseringen af tilslutnin-gen af opgraderingsanlægget bliver meget afhængig af transmissions- eller distributionssel-skabets tidsplan og proces for en evt. forstærkning eller udbygning og således kan forsinke etbiogas-produktionsprojekt, da det er uklart, hvilke nærmere krav der stilles til transmissions-eller distributionsselskabet i forhold til realiseringen af tilslutningen af et opgraderingsanlæg.E.ON Danmark A/S bemærker derudover, at der i forslaget til § 35 a, stk. 2, ikke bør tales omendelige afgørelser om etablering af tilslutningen, når beslutningen ikke er en afgørelse inormal juridisk forstand og i øvrigt heller ikke er endelig i normal juridisk forstand. DONGEnergy A/S undrer sig over, at forslaget til § 35 a benævner beslutning om tilslutningspunktetsom en ”afgørelse” og angiver en procedure vedrørende påklage af en sag til Energitilsynet,som ikke svarer til, hvad der ellers gælder for tilslutning af forbrugere.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget er blevet ændret således, at der er blevet tilføjet et nyt stk. 5 i forslaget til § 35 ai lov om naturgasforsyning. Med den nye bestemmelse forpligtes distributions- og transmissi-onsselskaberne til at give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, allenødvendige oplysninger angående tidsplaner både for behandlingen af anmodningen og fornettilslutningen samt skønnede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostnin-ger ved tilførslen af den opgraderede biogas til naturgasnettet. Formålet med bestemmelsener at øge gennemsigtigheden omkring afgørelsesprocessen til fordel for ansøgeren, som her-med får øget sikkerhed i forhold til tilrettelæggelsen af projektets tids- og investeringsramme.Energistyrelsen bekræfter, at det pågældende distributions- eller transmissionsselskab træfferen afgørelse i forvaltningsretlig forstand om tilslutning af et opgraderingsanlæg til distributi-ons-, henholdsvis transmissionsnet. Dette er blevet præciseret i bemærkningerne. Det fastslåsSide 6

nu i forslaget til § 35 a, stk. 3, at distributions- og transmissionsselskaber er underlagt for-valtningsloven i det omfang, de træffer afgørelse efter stk. 2. Det bemærkes, at lov om offent-ligheden i forvaltningen allerede finder anvendelse, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i offentlighedsloven.Energistyrelsen bemærker i øvrigt, at modellen med, at tilslutningen af et opgraderingsanlægtil naturgasforsyningsnettet træffes ved offentligretlig afgørelse, herunder klageadgang forejeren af opgraderingsanlægget. Dette svarer til, hvad der for eksempel på elområdet gælderfor tilslutning af vindmøller til elforsyningsnet.Der er sprogligt blevet rettet i forslaget til § 35 a, stk. 2, for at tage højde for E.ON DanmarkA/S’ bemærkninger om, at afgørelsen ikke er ”endelig”.B.7. Ledningskarakter i forbindelse med tilslutning af opgraderingsanlægE.ON Danmark A/S og Sønderjysk Biogasproduktion I/S bemærker i henhold til et opgrade-ringsanlægs tilslutning til naturgastransmissions- eller distributionsnet, at en sådan form fortilslutning i udgangspunktet synes at have karakter af en transmissionsledning og dermed atvære en opgave for transmissions-/distributionsselskaberne og ikke en opgave for producen-ten. De nævnte høringsparter mener endvidere, at det er uklart, hvilke regler og krav en sådanrørføring vil være underlagt i forhold til ejerskab og drift.Energistyrelsens bemærkninger:Det er blevet præciseret i bemærkningerne til forslaget til § 35 a, stk. 4, at ledningen fra op-graderingsanlægget hen til distributionsnettet eller transmissionsnettet anlægges og ejes afhenholdsvis distributions- eller transmissionsselskabet. Ejeren af opgraderingsanlægget skalbetale et stikledningsbidrag til disse ledninger.B.8. Indtægtsrammeregulering for netforstærkning og –udbygning ved tilslutning af op-graderingsanlægEnergitilsynet bemærker i forhold til forslag til § 35 a i lov om naturgasforsyning, at detfremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at ”omkostninger til eventuel netforstærk-ning og netudbygning af naturgasnettet som følge af nettilslutningen af et opgraderingsanlægpåhviler det tilsluttende selskab, og omkostninger dækkes gennem selskabets tariffer” og at”Energitilsynet vil kunne forhøje netselskabets indtægtsramme, hvis omkostningerne er væ-sentlige”, jf. de gældende regler om indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaber”. Se-kretariatet ønsker det uddybbet, om citaterne skal forstås således, at omkostninger til net-forstærkning og netudbygning som udgangspunkt skal afholdes inden for selskabernes ind-tægtsramme.DONG Energy A/S er af den opfattelse, at alle omkostninger – ikke kun væsentlige – bør in-debære en forhøjelse af netselskabets indtægtsramme.Energistyrelsens bemærkninger:Det fremgår af forslaget til § 35 a, stk. 4, 2. punktum, i lov om naturgasforsyning, at omkost-ninger til netforstærkning og netudbygning afholdes af distributions- eller transmissionssel-skaberne. I henhold hertil vil den i forvejen gældende indtægtsrammeregulering finde anven-delse. Vedrørende distributionsselskabernes indtægtsrammer er bekendtgørelsen om ind-tægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber (Bek. nr. 1401 af 14. de-cember 2009) relevant. Bekendtgørelsens § 17 siger bl.a., at Energitilsynet kan beslutte, at etSide 7

selskabs omkostningsramme skal forhøjes, hvis der som følge af en udvidelse eller ændring afet selskabs distributionsnet sker væsentlige ændringer i størrelsen af de driftsomkostninger,som er lagt til grund ved fastsættelse af indtægtsrammen. Det er alene op til Energitilsynet atvurdere, om forudsætningerne for en forhøjelse af indtægtsrammen efter den nævnte bestem-melse er til stede.B.9. Ny gas-PSO til finansiering af opgraderet biogasDI Energibranchen, Dansk Energi, Dansk Gasteknisk Center og Landbrug og Fødevarer støt-ter overordnet op om en gas-PSO til finansiering af fremme af opgraderet biogas i naturgas-nettet. DI Energibranchen foreslår imidlertid, at der indføres et loft for PSO-finansieringen forvirksomheder med gas som vigtig produktionsfaktor, og som er konkurrenceudsatte i forholdtil udenlandske virksomheder. Dansk Energi og DONG A/S foreslår ligeledes, at naturgasforbrugt til elproduktion undtages fra at betale gas-PSO eller at der som minimum etableresen ordning, hvor storforbrugere af naturgas får en lempelse fra betalingskravet. Der henvisesblandt andet til, at den forholdsmæssige fordeling af gas-PSOen har en negativ effekt på denaturgasfyrede kraftvarmeværkers konkurrenceevne.Energistyrelsens bemærkninger:Det følger af aftalen, at støtte til biogas, der sendes ud i naturgasnettet skal finansieres via enPSO-ordning for gasforbrug svarende til den eksisterende PSO-ordning for el, hvilket bety-der, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling i forhold til alt naturgasforbrug. For el gæl-der dog, at store forbrugere er undtaget for PSO for forbrug over 100 GWh. Ganske få virk-somheder har så stort et forbrug.B.10. Leveringskvalitet for biogas leveret til naturgasnettetDansk Gasteknisk Center og DONG Energy A/S støtter, at transmissions- og distributionssel-skaber kan stille krav til gaskvaliteten udover de krav, der gælder efter gasreglementet for atsikre holdbarheden af gasnettet.Brancheforeningen for Biogas, Naturgas Fyn I/S og Landbrug og Fødevarer mener ikke, attransmissions- og distributionsselskaber skal kunne stille krav til kvaliteten af den opgradere-de biogas udover kravene i gasreglementet.Landbrug og Fødevarer mener ikke det er hensigtsmæssigt, hvis distributions- og transmissi-onsselskaber kan stille vilkårlige krav til ejeren af opgraderingsanlægget. Landbrug og Føde-varer mener endvidere, at der i det mindste skal etableres en reel klageadgang på lige linjemed f.eks. afgørelser om tilslutningspunktet.HMN Naturgas I/S støtter forslaget til § 35 b, hvorefter distributions- og transmissionsselska-ber kan stille krav til tryk og brændværdien af den opgraderede naturgas.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig i, at der bør kunne stilles krav til gaskvaliteten, som ligger ud overgasreglementets bestemmelser, for at tage højde for naturgassystemets holdbarhed. De på-gældende kvalitetsspecifikationer er fastlagt i Energinet.dk’s Regler for Gastransport. Detfølger af forslaget til § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaberskal påse, at kvalitetskravene er opfyldt.

I forhold til spørgsmålet om klageadgang, hvis distributions- eller transmissionsselskaberfastsætter krav vedr. tryk eller brændværdi af den opgraderede biogas, er det i bemærknin-gerne til forslag til § 35 b i lov om naturgasforsyning blevet præciseret, at eventuelle krav vilkunne fastsættes i afgørelsen om tilslutningen. Dermed gælder klageadgangen efter forslagettil § 35 a, stk. 6, også i forhold til eventuelle krav vedrørende tryk og brændværdi. Der er iøvrigt ved tilføjelsen af ordet ”nødvendige” (krav), blevet specificeret, at selskaberne ikke måstille krav på baggrund af forhold, som ikke vedrører tilførslen af opgraderet biogas i natur-gasnettet ved det konkrete tilslutningspunkt.B.11. Støtte til levering af biogas i andre netDet fremgår af høringsvaret fra Bioenergi Vest A/S, at der påtænkes etableret et lokalt bio-gasnet baseret på leverancer fra flere mindre biogasanlæg. Biogasnettet skal levere biogas tilslutkunder, og ønskes samtidig tilsluttet til naturgasnettet med henblik på levering af opgrade-ret biogas til naturgasnettet eller levering af naturgas til biogasnettet. Støtten skal efter Bio-energi Vest A/S’ opfattelse også gives til biogas, der injiceres i disse net.Energistyrelsens bemærkninger:Det fremgår af den energipolitiske aftale, at der bl.a. skal etableres en støttemæssig ligeberet-tigelse for biogas, som anvendes til kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet.Det følger af lovforslaget, at der ydes tilskud til opgraderet biogas, som leveres til naturgas-nettet. Tilskuddet ydes til den, som opgraderer biogassen. Anvendes biogas til kraftvarme-produktion i stedet for til opgradering til naturgasnettet ydes der tilskud pr. produceret kWh.Såfremt biogasnettet tilsluttes naturgasnettet med henblik på henholdsvis tilførsel af naturgastil biogasnettet eller levering af opgraderet biogas til naturgasnettet, skal der ske måling afgasstrømmene med henblik på korrekt afregning og udbetaling af støtte til biogas. Ved tilfør-sel af naturgas til biogasnettet vil det ved måling kunne fastsættes, hvilken andel biogas udgøraf den samlede gasleverance til biogasnettets slutkunder, f.eks. på timebasis. Herved vil derkunne ske en korrekt beregning af støtte til biogas uanset, hvorledes biogassen anvendes. Detfremgår af lovforslaget, at det er Energinet.dk, som forudsættes at varetage administrationen.B.12. Ny støtte til biogas og reguleringen af pristillægMed lovforslaget øges støtten til biogasanvendelse dels ved at give støtte ikke kun til elpro-duktion, men også til biogas der leveres til naturgasnettet eller anvendes til proces, transportmv. Alle høringsparter, der har interesse i anvendelse af biogas, har i større eller mindre om-fang udtrykt stor tilfredshed hermed. Det drejer sig bl.a. om Brancheforeningen for Biogas,Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, DI Energibranchen, DONGEnergy A/S, Københavns Energi, Landbrug og Fødevarer, HMN Naturgas I/S og SønderjyskBiogasproduktion I/S.Energistyrelsens bemærkninger:Den øgede støtte er en del af den energipolitiske aftale, og det er tilfredsstillende, at der erbred opbakning hertil.Brancheforeningen for Biogas, Landbrug & Fødevarer, Sønderjysk Biogasproduktion I/S ogØkologisk Landsforening ønsker at de nye pristillæg til biogasanvendelserne pristalsregulerespå samme måde som de nuværende tilskud, dvs. at de årligt reguleres med 60 % af udviklin-gen af nettoprisindekset. Begrundelsen er, at store dele af driftsomkostningerne følger den ge-Side 9

Landbrug & Fødevarer, E.ON Danmark A/S og Sønderjysk Biogasproduktion I/S påpegervanskelighederne ved at finde en gaspris, der kan danne grundlag for regulering af pristillæg-get på 26 kr/GJ i takt med ændringer i naturgasprisen. Dansk Energi foreslår at der i stedet forpriserne på Nordpool Gas anvendes priserne på den tyske gasbørs NCG.Energistyrelsens bemærkningerPristillæggene er fastlagt i aftalen. Det fremgår heraf, at den eksisterende støtte til biogas tilkraftvarmeproduktion fortsætter som grundtilskud og at der gennemføres tilskudsmæssig lige-stilling af biogas til naturgasnettet med biogas til kraftvarme. Det eksisterende tilskud regule-res årligt med 60 % af udviklingen i nettoprisindekset. Det er derfor forudsat, at denne regu-lering skal fortsætte.De nye tilskud til proces og transport samt de generelle tilskud til alle anvendelser af biogaser på linje med stort set alle andre tilskud til VE-elektricitet forudsat at være faste i løbendepriser. Der vil derfor i forhold til et tilskud, der er konstant i faste priser, ske et gradvis fald istøtten i takt med prisudviklingen. Almindeligvis antages det, at der som følge af den teknolo-giske udvikling sker en billiggørelse af biogasproduktionen, som reducerer behovet for støtte.Hertil kommer, at der i forhold til en EU-godkendelse af en støtteordning kan være krav omat støtten er aftagende over tid. Ved beregning af aftalens samlede støtteomkostninger og fi-nansiering heraf er det ikke forudsat at pristillæggene pristalsreguleres, og der vurderes ikkeat være grundlag for at ændre på dette.Biogasanvendelse uden for naturgasområderne er ikke i konkurrence med naturgasprisenmen typisk med brændsler som halm og træflis. Prisen på disse forventes også at ændres sig,formentligt i nogenlunde samme takt som naturgasprisen, hvorfor reguleringen af tilskuddetpå de 26 kr/GJ ikke forventes at ændre konkurrenceforholdende væsentligt. For de eksiste-rende værker vil de nye ekstra tilskud i sig selv stille værkerne bedre uanset reguleringenheraf.En væsentligt fordel ved den øgede anvendelse af biogas fremkommer ved fortrængning affossile brændsler primært naturgas. Denne fordel opnås ikke uden for naturgasområderneved at erstatte biomasse med biogas, hvorfor der ikke er samfundsmæssig tilskyndelse til atgive endnu større tilskud uden for naturgasområderne.Som reguleringsgrundlag for naturgasprisen er foreslået den danske gasbørs, Nordpool Gas.Ved en sammenligning af gasprisen på Nordpool Gas med prisen på den tyske gasbørs, NCG,kan udledes, at de løbende priser stort set følges ad. Da det ikke er de absolutte priser, menalene forskellen mellem den gennemsnitlige pris fra år til år, der regulerer tilskuddet, vurde-res prisudviklingen på den danske gasbørs at være et retvisende grundlag for reguleringen.Side 10

B.13. Valgmulighed fast afregningspris eller pristillæg til el produceret på biogas.Der er generel tilfredshed i biogasbranchen med muligheden for kraftvarmeanlæg for at vælgemellem en fastprisafregning eller et pristillæg. Dansk Energi og DONG Energy forslår dog atalle nye anlæg kun får pristillæg for i højere grad at tilpasse elproduktionen efter markedspris-signalerne.Energistyrelsens bemærkningerMed lovforslaget bliver der mulighed for at anlæg, der alene anvender biogas, en gang omåret kan vælge mellem en fast afregningspris eller et pristillæg. Anlæg, der anvender biogassammen med andre brændsler, har kun mulighed for at få pristillæg.B.14 Muligheden for at få støtte til samme mængde biogas flere gange.Dansk Gasteknisk Center har i sit høringssvar påpeget, at man muligvis ikke kan udelukke, atbiogas, hvortil der er gives støtte efter lovforslaget, efterfølgende transporteres til et andetEU-land, f.eks. Sverige og herefter modtager støtte ved anvendelse eller videresalg i det på-gældende EU-land.Energistyrelsen bemærkning:Som det fremgår af forslaget ydes tilskuddet til den, der anvender biogas til procesformål, dender sælger biogas til transport til en slutbruger, den der anvender biogas til anden energiud-nyttelse, og den der opgraderer biogas med henblik på at injicere dette i naturgasnettet. Deter naturligvis ikke hensigten, at der skal åbnes op for, at der til den samme mængde biogaskan ydes støtte flere gange f.eks. først i salgsleddet og herefter igen i anvendelsesleddet. Lov-forslaget indeholder derfor i § 50 a stk. 5, en bestemmelse, der udelukker dette.Det er ikke muligt via dansk lovgivning at forhindre et andet EU-land i at udbetale tilskud tilbiogas, der importeres fra Danmark. Hvis det viser sig, at der i praksis skulle opstå den formfor ”tilskudsshopping”, som Dansk Gasteknisk Center nævner, vil spørgsmålet kunne tagesop overfor det pågældende EU-land.B.15. Brede bemyndigelserE.ON Danmark A/S og Brancheforeningen for Biogas gør opmærksom på, at der i lovforsla-get for så vidt angår støtte til biogasanvendelse, er indsat en række bemyndigelsesbestemmel-ser til ministeren, hvor det er uklart, hvorledes disse regler vil blive udmøntet i forbindelsemed en bekendtgørelse. En part nævner blandt andet, at der bør kunne gives støtte til biogastil alle transportformål.Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at biogas til transport kun gives til tunge køretø-jer.Energistyrelsen bemærkninger:Da der ikke er konkrete planer om at undtage bestemte transport- eller procesformål m.v., erbemyndigelserne nu taget ud af lovforslaget. Hvis der senere skulle opstå behov for at undta-ge visse former for energianvendelse fra at modtage støtte til biogas, vil dette skulle ske vedlov.

C. Ny støtte til industrielle kraft-varme-værkerC.1. Støtte til industrielle kraft-varmeanlæg og beregning af grundbeløbVedvarende Energi, Det Økologiske Råd, DI Energibranchen, Dansk Gartneri og Landbrugog Fødevarer er positivt stemte overfor den nye støtte til industrielle kraft-varme-værker.Dansk Gartneri og Landbrug og Fødevarer foreslår, at ejeren af det industrielle kraftvarmean-læg frit skal kunne vælge om grundbeløbet skal baserer sig på produktionsåret i 2010 eller2011.Energistyrelsens bemærkninger:Forslaget giver allerede mulighed for at vælge produktionsåret 2010, hvis værket i 2011 harværet ude af drift i mere end 4 uger.C.2. Hvilke værker kan modtage den nye støtte til industrielle kraft-varme-værker?Landbrug og Fødevarer og Brancheforeningen for biogas foreslår, at tilskuddet udvides til atgælde henholdsvis biogasanlæg og kraftvarmeanlæg baseret på biogas.Energistyrelsens bemærkninger:Det har ikke været tanken at udvide kredsen af de værker, som kan modtage støtte. Det følgeraf aftalen, at tilskuddet til industrielle kraft-varme-værker har til formål at fastholde disseværkers incitament til fortsat at være i drift og producere el.C.3. Regulering af støtten til industrielle kraft-varme-værkerDansk Gasteknisk Center forstår ikke, hvorfor tilskuddet skal aftrappes i forhold til sigendeelpriser, når en del af formålet med støtten delvist er at kompensere for pålagte NOX-afgifter.Energistyrelsens bemærkninger:Det nye tilskud ydes i form af et grundbeløb, og da den generelle støtte til decentrale elpro-duktionsanlæg ydes som grundbeløb, der reguleres efter den gennemsnitlige markedspris påel på månedsbasis, er det forudsat, at det nye tilskud skal følge den samme reguleringsmeka-nisme.

Energistyrelsen bemærkninger:Nye støtteordninger og ændringer i eksisterende ordninger skal statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen. For at sikre at de aftalte støtteordninger kan få virkning, så snart det er mu-ligt, og før den formelle EU-godkendelse og dermed ikrafttrædelsen, var der i høringsudga-ven af lovforslaget lagt op til at fastsætte et virkningstidspunkt, når det var praktisk muligt atfå ordningerne til at fungere. Justitsministeriet har imidlertid udtrykt principielle betænkelig-heder herved, men drøftelserne herom er ikke afsluttet.E.2. Forsknings- og udviklingsprogram finansieret af en gas-PSODansk Gasteknisk Center antyder, at der burde etableres et F&U-program for gas-PSO.Energistyrelsens bemærkninger:Aftalen giver ikke mulighed for at tage stilling til etableringen af et F&U-program for en gas-PSO.E.3. Er biogas, der opgraderes og indføres på naturgasnettet omfattet af naturgasforsy-ningsloven?Sønderjysk Biogas I/S går ud fra, at det præciseres i lovgivningen, at biogas, der opgraderesog indføres på naturgasnettet er omfattet af naturgasforsyningsloven og ikke varmeforsy-ningsloven, uanset den endelige anvendelse af biogassen.Energistyrelsens bemærkninger:Det er rigtigt, at opgraderet biogas, når den er blevet indført i naturgasforsyningsnettet, be-tragtes som naturgas. Lov om naturgasforsyning finder anvendelse.E.4. ForsyningssikkerhedDONG Energy A/S bemærker, at levering af opgraderet biogas til naturgasnettet forbedrerforsyningssikkerheden.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen er enig i, at tilførsel af opgraderet biogas i naturgassystemet vil forbedre gas-forsyningssikkerheden. I henhold til naturgasforsyningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, varetagerEnerginet.dk forsyningssikkerheden i Danmark. Som led heri opretholder selskabet et nødfor-syningsberedskab, som alle naturgaskunder bidrager til betaling for via en nødforsyningsta-rif. I hvilket omfang tilførsel af opgraderet biogas i naturgasnettet giver anledning til ændrin-ger i nødberedskabet, må Energinet.dk vurdere som led i varetagelse af forsyningssikkerhe-den.