Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
L 181
Offentligt
1132418_0001.png
1132418_0002.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 7. juni 2012Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMMIRSags nr.: 1112924Dok nr.: 949023
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 6. juni 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 6 (L 181) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 6:’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. juni 2012 fra PKU-foreningen for Danmark, jf. L 181 – bilag 9.”
Svar:PKU-foreningen udtrykker i henvendelsen af 5. juni 2012 bekymring for, hvor-vidt patientgruppen fortsat vil modtage de for deres sygdom nødvendige diæt-præparater som følge af, at udgifterne til diætpræparater lægges over til regio-nerne og kompenseres via bloktilskuddet.Jeg må indledningsvis bemærke, at overførslen af Kennedy Centret til RegionHovedstaden ikke ændrer ved centrets status efter Sundhedsstyrelsens speci-alevejledning, hvilket betyder, at Kennedy Centret fortsat vil fungere som højtspecialiseret funktion for behandling af patienter med PKU.Jeg kan endvidere oplyse, at det er korrekt, at bevillingen til diætpræparater tilbehandling af børn og voksne med PKU og Alkaptonuri overføres til regioner-ne. Men der sker ikke i den sammenhæng nogen ændring i patienternes ret tilde pågældende præparater, og ligeledes vil præparaterne fortsat blive udleve-ret fra Kennedy Centret.Jeg må desuden bemærke, at det er regionerne, der har ansvaret for syge-husbehandling her i landet, og at de i dag varetager behandling af en langrække sygdomme, herunder også kroniske og livsvarige lidelser, for hvem be-handlingsomkostningerne ligger betydelige højere, end hvad der er tilfældet forbehandling af PKU. Jeg synes på den baggrund, at foreningens mistillid til, atregionerne vil sikre PKU-patienterne en fortsat god behandling er uberettiget.PKU-foreningen anfører endvidere, at den bevilling, der forudsættes til diæt-præparater, er for lavt sat. Jeg bemærker hertil, at regionerne er kompenseretfor de opgaver, som de overtager. Og kompensationens størrelse berører påingen måde patienternes ret til den pågældende behandling, herunder til atmodtage præparaterne vederlagsfrit.
Side 2
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Mie Rasbech