Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om overførsel af forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering Kennedy Centret til Region Hovedstaden.

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 27.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Kennedy Centret er i dag et selvstændigt nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, og det hører i dag under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Lovforslaget her går ud på at overføre Kennedy Centret som en samlet enhed til Region Hovedstaden med samme opgaver, bevilling, personale og bygning som i dag. Som der også står i lovforslaget, tilsigtes der altså ikke ændringer i centerets opgaveområder eller indskrænkninger i centerets økonomi, og det skal fortsat videreføre en tæt integration af forskning, rådgivning og patientbehandling. Med forslaget løftes Kennedy Centret ud af lov om sektorforskningsinstitutioner, bliver en del af det regionale sundhedsvæsen og omfattes af sundhedslovens afsnit VI om sygehusydelser. Centerets bestyrelse bliver nedlagt, og Region Hovedstaden overtager så det overordnede ledelsesansvar og bliver ansættelsesmyndighed for de indtil nu statsligt ansatte.

Som udgangspunkt vil Venstre se positivt på forslaget, da det har en række vigtige fordele, men vi deler også bekymringerne fra flere organisationer. En overførsel af Kennedy Centret til Region Hovedstaden vil sikre et patientgrundlag, som gør det muligt at fastholde og udvikle centerets unikke forskning og rådgivning på det genetiske område. Så vil centerets samarbejde og koordinering med andre enheder med tilsvarende opgaver i regionen blive styrket, og det forventes at have en række positive effekter inden for bl.a. koordinering af patientforløb og forskning. Overførsel af Kennedy Centret vil på den måde være til gavn for bl.a. patienterne, enheder i regionen, deres samarbejde med centeret og for forskningsmiljøer i ind- og udland.

Det fremgår af forslaget, at samarbejde og koordinering inden for Region Hovedstaden vil blive styrket, men af høringssvarene kan vi også se, at der er nogle, der bekymrer sig over, om enheder i andre regioner måske vil få svært ved at samarbejde med Kennedy Centret. Det kunne så medføre en forringelse af centerets kvalitet i form af tab af ekspertise, dårligere forskningsmuligheder og forskelsbehandling af patienter fra forskellige regioner. Andre peger på, at bl.a. forskningen og rådgivningen bør blive ved med at være på et højt internationalt niveau, selv om Kennedy Centret ikke længere hører under de krav, der er i lov om sektorforskningsinstitutioner.

Venstre vil i udvalgsbehandlingen kigge nærmere på, hvordan vi sikrer, at øjenklinikkens landsdækkende status bevares. Det handler om den frie, lige og ubureaukratiske adgang til behandling og om det faglige niveau for den lille gruppe af synshandicappede, som har behov for hjælp fra øjenklinikken. Skal øjenklinikken følge med over i den overførsel af opgaver til Region Hovedstaden, eller findes der andre og bedre løsninger? Dansk Blindesamfund har en række forslag, som jeg synes vi skal drøfte nærmere. Kunne man med fordel sammenlægge Instituttet for Blinde og Svagsynede og Synscenter Refsnæs til en ny samlet enhed, inklusive øjenklinikken? Det var en overvejelse, jeg synes vi skulle gøre os, og på den baggrund vil jeg opfordre til, at partierne sammen med ministeren mødes hurtigt for at drøfte, om der er ting i det her lovforslag, som skal ændres.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at vi finder, det er rigtig fornuftigt at overføre langt hovedparten af opgaverne fra Kennedy Centret til Region Hovedstaden, men vi er altså ikke overbevist om, at en flytning af øjenklinikken giver en gevinst for patienter og borgere.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Da vores ordfører på sagen, fru Sophie Hæstorp Andersen, ikke kan være her i dag, har jeg fået lov til at være ordfører på sagen og komme med hendes tale.

Jeg vil sige, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget om flytning af Kennedy Centret til Region Hovedstaden, men jeg lyttede selvfølgelig med interesse meget til det, som Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, var fremme med, også fordi det, efter hvad jeg sådan lige fornemmer, er et lovforslag, der har oversimret lidt fra den tidligere regering og til nu, så det er jo ikke den nyeste debat, vi har her. Men jeg er meget åben over for, at vi drøfter, om der er nogle forhold, der skal tilpasses i forhold til noget af det, som er i høringssvarene. Så lad os bare i fællesskab tage det op i udvalget.

Det, der er vigtigt her, er jo, at vi løser en specialefunktion for mennesker, som er afhængige af det, på den bedst mulige måde. Men vi hæfter os som partigruppe ved, at Kennedy Centrets opgaver ikke ændrer sig med lovforslaget. Kennedy Centret skal fortsætte med at levere forskning af høj faglig kvalitet om genetisk arvelig sygdom og handicap, og Kennedy Centret skal fortsætte med at rådgive patienter og deres pårørende.

Det er vigtigt at understrege, at Kennedy Centret ikke får skåret i deres bevilling. Størrelsen på pengeposen, der er øremærket Kennedy Centret, er altså den samme, som den hele tiden har været. Det er altså kun den organisatoriske tilknytning, der ændrer sig med lovforslaget, hvor Kennedy Centret som bekendt fremover bliver tilknyttet Region Hovedstaden. Den tilknytning af Kennedy Centret kan vise sig at være gavnlig for både Kennedy Centret og regionen. Forhåbningen er, at Region Hovedstadens enheder og Kennedy Centret som følge af den nye konstellation kan udnytte hinandens faglige kompetencer bedre, end tilfældet er i dag. Samtidig vil samarbejdet med de øvrige enheder i Region Hovedstaden kunne forbedre Kennedy Centrets helhedsorienterede tiltag til behandlingen af patienterne.

For os Socialdemokrater er det vigtigt, at det tætte forhold mellem patient, familie og forskere på Kennedy Centret bevares i den nye organisatoriske konstellation, og det er vigtigt, at Kennedy Centret fortsat er i stand til at levere forskning af høj kvalitet og forskning, der bidrager til vores viden om genetisk arvelige sygdomme og handicap.

I forlængelse af det, som hr. Hans Andersen var oppe at sige, er det selvfølgelig også vigtigt, at vi får stillet de spørgsmål om det, som også et af høringssvarene siger noget om: Kan vi nu risikere, at visitationspraksis gør, at nogle regioner holder deres patienter hjemme, så der bliver et patienttab her, fordi det ikke længere er en statsinstitution? Så lad os gå i dialog om de små bekymringer, der er, og så håbe på, at de er små bekymringer, vi kan løse, og at det ikke er store udfordringer, når det nu er et lovforslag, der har været så længe undervejs. Det er jo rigtigt, at vi skal forebygge de sårbarheder, der er, når vi netop har med små patientgrupper at gøre.

I forlængelse af selve talen her kan jeg oplyse, at jeg i går faktisk fik en henvendelse fra et barn i min egen kommune, og det er det eneste barn i verden, der har en særlig kromosomfejl på kromosom 12. Derfor er det jo nogle patientgrupper, som bare er så utrolig små, når der kun er fundet et barn i verden med den fejl og der ikke er fundet andre børn. Derfor er det jo meget vigtigt, at vi organisatorisk har nogle enheder her i Danmark, som kan fange sådan nogle behandlingsforhold og nogle familier op, så de kan få den rigtige vejledning.

Men som sagt støtter vi forslaget, som det er, men vi er åbne over for en debat, hvis der er nogle finpudsninger, der skal finde sted.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.

Er det her et sted, hvor kommunerne vil gå ind og spare for derved ikke at sende en bestemt patient til Kennedy Centret i fremtiden? Det er en af de bekymringer, som patientforeningerne står med, og det kan man jo ikke fortænke dem i, når vi ofte bliver mødt af patienter, som ikke bliver sendt det rigtige sted hen, når de står med en bestemt sygdom, eller når vi ser, at kommuner, andre regioner, finder et billigere alternativ til skade for patienten. Jeg forstår godt deres angst for, at regionerne pludselig går ind og sparer på Kennedy Centret, for det har aldrig været hensigten med det her forslag, da vi talte om det for et år siden, at det skulle ske på grund af en besparelse.

Det er jo heller ikke længe siden, at vi så regioner trække deres patienter hjem fra Sclerosehospitalet Filadelfia, fordi man mener, at man selv kan gøre det, og så kan man spare nogle penge, altså at man i genoptræningen ude i kommunerne også gør det selv, fordi så kan man spare ved ikke at sende dem hen til de specialinstitutter, der er.

Så i Dansk Folkeparti forstår vi godt deres frygt, og derfor skal vi i udvalgsbehandlingen sikre, at de patienter, som allerede nu får deres specielle behandling, også bliver henvist i årene fremover, samt selvfølgelig alle de nye, der kommer til. Det er nemlig ikke bare en almindelig behandling, man får i Kennedy Centret.

Øjenklinikken på Kennedy Centret har siden oprettelsen i 1947 været med til at give et specielt tilbud til synshandicappede i Danmark. Den viden og erfaring, som øjenklinikken er i besiddelse af, er kendt ud over Danmarks grænser. Mange af dem, som har med det her område at gøre, er bange for, at vi nu slipper alt det gode, som vi har haft, og at man nu ikke længere henviser folk, som man gør i dag. Vi ser gerne, at vi sikrer, at øjenklinikken har de samme økonomiske midler, som man har i dag pr. patient, samt at der indføres tidsfrister for behandling med hensyn til, om man er berettiget til at blive henvist. Muligheden kunne være at udskille selve øjenklinikken, som hr. Hans Andersen også var inde på og beholde den udenfor, eventuelt sammenlægge den med de andre synscentre.

I Dansk Folkeparti synes vi måske også, at det er lidt mærkværdigt at komme med forslaget nu, mens man venter på en evaluering af kommunalreformen. Så vi har nogle spørgsmål, vi vil stille i udvalgsbehandlingen, før vi kan tage endelig beslutning om, hvordan vi følger den.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Camilla Hersom som De Radikales ordfører.

Kennedy Centret skal som følge af reformen af universitets- og forskningsområdet for 2006 integreres i Region Hovedstaden. Kennedy Centret er som bekendt et højt specialiseret forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering.

Hvis man som patient er afhængig af stærkt specialiseret hjælp, tror jeg, det er naturligt at reagere med et vist forbehold, når der sker institutionelle ændringer. Det afspejler sig også tydeligt i flere af de høringssvar, der er indkommet til lovforslaget. Jeg synes derfor, at det er vigtigt at slå fast, at der med lovforslaget ikke ændres på de opgaver, de funktioner og den rådgivning, som Kennedy Centret varetager, og heller ikke på de penge, der følger med. Det er faktisk oven i købet formodningen, at overførslen af Kennedy Centret til Region Hovedstaden vil sikre et patientgrundlag, der på længere sigt kan styrke såvel forskning som rådgivning.

Høringssvarene viser også, at der er bekymring for den fremadrettede brugerinddragelse, da bestyrelsen for centeret nedlægges. Jeg bemærker i den forbindelse, at der er indgået en konkret aftale mellem ministeriet og Region Hovedstaden, der betyder, at patientforeningerne skal inddrages, og at det tætte samarbejde med dem skal opretholdes, ligesom der skal beskrives en model herfor.

Jeg vil så tilføje, at Det Radikale Venstre mener, at det giver sig selv, at man kan levere en meget bedre behandling, hvis man er i tæt kontakt med patienterne, og at en øget inddragelse over alt i vores sundhedsvæsen ville være en gevinst. Vi er derfor overbeviste om, at fremtidens sundhedsvæsen vil betyde mere patientinddragelse, ikke mindre, dels fordi patienterne helt legitimt vil kræve det, dels fordi det giver en meget bedre behandling, når patienten og vedkommendes pårørende er engagerede i deres behandling og deres helbred. Det gælder ikke mindst, når der er tale om specialiseret behandling, som kun omfatter ganske beskedne patientgrupper.

Kennedy Centret har i forbindelse med flytningen og kravet om etableringen af en samarbejdsmodel alle muligheder for at skabe rammerne for en moderne, visionær patient- og brugerinddragelse, der kan vise vejen for andre enheder i sundhedsvæsenet.

Med de betragtninger kan vi støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.

Med lovforslaget foreslås, at Kennedy Centret, som i dag er et selvstændigt nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, overføres fra ministeriet til Region Hovedstaden. Det er jo sådan set en udmøntning affødt af det danmarkskort på universitets- og forskningsområdet fra 2006, som den tidligere regering var med til at beslutte. Men jeg kan også godt lytte til Venstres bekymringer, og derfor synes jeg da, at vi må tage en drøftelse af det.

Med lovforslaget overføres Kennedy Centret sådan set bare til regionen med de opgaver med bevillinger, bygninger og personale, som allerede i dag er der. Det, der teknisk set sker, er så, at forsknings- og satspuljemidlerne i stedet for at blive placeret direkte på finansloven overføres direkte og løbende til Region Hovedstaden, som så i sidste ende får det ansvar at skulle aflægge regnskab med henblik på at sikre, at midlerne selvfølgelig anvendes til de aktiviteter, hvortil de er afsat. Så på den måde er det jo sådan set ikke en besparelse. Det er et spørgsmål om at få en bedre struktur på området.

Med lovforslaget løfter man Kennedy Centret ud af loven om sektorforskningsinstitutterne, og bestyrelsen afbeskikkes som følge heraf. Det er jo lidt en konsekvens af det nye danmarkskort på universitets- og forskningsområdet fra 2006, som der var debat om for, hvad der efterhånden er ved at være mange år siden.

Men lovforslaget ændrer ikke ved Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, og de funktioner, som Sundhedsstyrelsen hidtil har tildelt Kennedy Centret, skal fortsat varetages af centeret efter overførslen. Der er, som det fremgår af lovforslaget, indgået en aftale med Region Hovedstaden om, at regionen udarbejder en model for den fremtidige brugerinddragelse af patientforeningerne. Specielt det sidste synes jeg er vigtigt at understrege, nemlig at der fortsat skal være et samarbejde og sikres brugerinddragelse, også sammen med patientforeningerne.

På den baggrund skal jeg meddele, at vi fra SF's side kan støtte lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Regeringen foreslår med det her lovforslag, at Kennedy Centret, som i dag er et selvstændigt nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, skal overføres fra ministeriet til Region Hovedstaden. Kennedy Centret er, som flere har været inde på, kendt og respekteret for at varetage både forskning, behandling og rehabilitering på et højt fagligt niveau for borgere med forskellige typer af handicap. Som det også fremgik lige før, er det en udmøntning af en aftale om et nyt danmarkskort på universitets- og forskningsområdet fra et par år tilbage, som Enhedslisten ikke indgik i.

Jeg deler den bekymring, som også fremkommer i flere høringssvar, over, hvorvidt gevinsten ved de planlagte omstruktureringer står mål med de tab og risici, som jeg også synes at forslaget indebærer.

For det første er der risikoen for, at færre får glæde af øjenklinikken. I dag kan øjenlæger fra hele landet henvise til Kennedy Centrets øjenklinik, men det her forslag betyder, at patienter, som ikke bor Region Hovedstaden, er afhængige af, at den region, som de så bor i, vil benytte sig af øjenklinikken frem for at foretrække et lokalt tilbud. Jeg synes, at vi har set lignende konstruktioner både på sundhedsområdet og på socialområdet, hvor konsekvensen har været, at kommuner eller regioner i stedet har valgt at hjemtage en opgave ud fra en betragtning om, at det kunne gøres billigere, men desværre ofte ikke i samme kvalitet. Derfor deler jeg den bekymring, som både Danske Øjenlægers Organisation og patientforeningerne, bl.a. Dansk Blindesamfund og Landsforeningen LEV, gør rede for i deres høringssvar.

For det andet er der problematikken omkring bestyrelsen. I dag er det jo sådan, at Kennedy Centrets bestyrelse er sammensat af både patienter, faglige eksperter og medarbejdere, og jeg synes, det er ærgerligt, at man med forslaget fjerner den direkte mulighed for indflydelse for dem, som er brugere af centeret. Også selv om det anføres, at det fortsat er hensigten at inddrage dem, så må vi jo sige, at der er en forskel på det og at have direkte indflydelse.

Jeg har også bemærket forslaget om, at man måske kunne overføre dele af centeret til regionen. En af begrundelserne for det her lovforslag er jo, at for det genetiske arbejde på Kennedy Centret er patientgrundlaget ikke tilstrækkeligt i dag. Tidligere var det jo et arbejde for sig selv, samtidig med at den tidligere Statens Øjenklinik var en afdeling for sig, og jeg kunne måske godt se en model for mig, hvor man overførte dele af Kennedy Centret til Region Hovedstaden for at opnå den synergieffekt og det patientgrundlag, der efterlyses. Men øjenklinikken tror jeg stadig vi vil få en langt bedre løsning for, hvis den ligger i statsligt regi og meget gerne indgår i fusion med andre centre, hvis det kunne designes på en god måde.

Vi følger meget gerne op på det her tema, men jeg skal sige, at som forslaget ligger nu, kan vi ikke støtte det fra Enhedslistens side.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Med lovforslaget her vil man flytte Kennedy Centret, som i dag er et selvstændigt nationalt forskningscenter under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, over til Region Hovedstaden. Det skal sikre et patientgrundlag, som kan muliggøre at fastholde centerets forskning, og man forventer, at omstruktureringen vil medføre positive synergier inden for både forskning og behandling til gavn for patienterne. For at opnå disse forventede positive effekter vil man fratage centeret dets status som selvstændigt forskningscenter, nedlægge dets bestyrelse og i stedet lade Region Hovedstaden overtage ansvaret for driften.

I Liberal Alliance mener vi som udgangspunkt, at der er en vis fleksibilitet i, at et forskningscenter som Kennedy Centret har sin egen bestyrelse og dermed kan træffe vigtige beslutninger lokalt, individuelt og selvstændigt. I dag har man endda en bestyrelse, hvor patientforeningerne er bredt repræsenteret. Det er et sundt princip generelt, at vi politikere holder os til at udstikke overordnede rammer og retningslinjer. De helt konkrete beslutninger skal varetages af nogle, som har forstand på detaljerne, som eksempelvis en bestyrelse bestående af sagkyndige og interessenter har.

Derudover er vi betænkelige ved, at et center, som har til formål at servicere hele landet, skal lægges ind under en regionalt styret politisk enhed, hvis formål er at servicere sine egne borgere regionalt. Flere af høringssvarene udtrykker lignende betænkeligheder. Eksempelvis udtrykkes der frygt for, at det vil blive sværere for patienter fra andre regioner at blive behandlet på Kennedy Centret, og at Region Hovedstaden vil træffe beslutninger med andre formål og hensyn end dem, som er i Kennedy Centrets og dets patienters interesse, til trods for at lovforslagets intention er, at der ikke skal ændres ved Kennedy Centrets økonomi eller opgaver.

Liberal Alliance er skeptiske over for lovforslaget, men ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Det er med dette forslag sådan, at Kennedy Centret vil skulle ændre status ved at blive løftet ud af lov om sektorforskningsinstitutioner og så derimod som en samlet enhed blive overført til Region Hovedstaden. Derved vil Kennedy Centret blive en del af det regionale sundhedsvæsen. Med lovforslaget sigtes der også på, at der ikke skal være nogen ændringer i Kennedy Centrets opgaveområde, eller at der skal være nogen som helst indskrænkninger i centerets økonomi, og det er en intention, som vi er fuldstændig enige i. Men der er en lang række bekymrende høringssvar knyttet til det her lovforslag, og det er nogle høringssvar, som især beskæftiger sig med Kennedy Centrets øjenklinik. Det er nogle bekymringer, der handler om den fremtidige finansiering af ydelserne, hvor der er bekymringer i forhold til, om man vil kunne opretholde det samme niveau. Der er også nogle bekymringer, hvad angår den faglige kvalitet, og der er som sagt, og som det er blevet nævnt i de tidligere ordførertaler, også nogle bekymringer i forhold til volumenet, altså simpelt hen det volumen, der er i antallet af henvisninger fra de øvrige regioner.

Det er selvfølgelig nogle bekymringer, som vi skal tage alvorligt, når vi i udvalget sidder og skal arbejde videre med det her forslag. Det vil derfor være sådan, at det, når vi går ind i dette udvalgsarbejde, så vil være med henblik på, at vi sikrer, at vi kan løse nogle af de udfordringer, der er, sådan at vi vil kunne sørge for, at der fremover ikke vil være de samme bekymringer, som det af høringssvarene fremgår at der er.

Så vi går ind i udvalgsbehandlingen med det formål at kunne sikre, at der fortsat vil være en høj faglig kvalitet på Kennedy Centret, og at de fortsat vil have et højt internationalt niveau, ligesom det, de leverer i dag.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse.

Jeg vil gerne sige mange tak til ordførerne for bemærkningerne og også mange tak for den gode debat, vi har haft i dag. Jeg tror, vi alle sammen er helt enige om, at den opgave, vi her taler om, sådan set er en opgave, der er bundet, nemlig forstået på den måde, at det er vigtigt, at vi sikrer de patienter, som er vant til at komme på Kennedy Centret, at de fortsat vil kunne blive behandlet der på den bedste måde, og at der er nogle trygge rammer. Som der også er flere, der har været inde på, er det, at vi overhovedet kigger på det her, jo noget, der er en følge af den reform af universitets- og forskningsområdet, der blev foretaget i 2006, og det er altså som en følge af denne reform, at Kennedy Centret nu vil skulle intregreres i Region Hovedstaden, og at det vil skulle lokaliseres i tilknytning til Glostrup Hospital. Ifølge denne reform, af SF's ordfører kaldt det nye danmarkskort på universitetsområdet, forblev Kennedy Centret en statslig sektorforskningsinstitution, som dengang lå under Socialministeriet. I forbindelse med en ressortomlægning året efter, altså i 2007, blev det placeret under mit ministerium, altså Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I marts 2011 besluttede den daværende regering så, at der skulle søges indgået en aftale med Region Hovedstaden om en overførsel af Kennedy Centret til Region Hovedstaden, og det er så det, vi står og behandler her i dag.

Jeg er rigtig glad for, at regeringen og Region Hovedstaden er blevet enige om præmisserne for en overførsel af Kennedy Centret til Region Hovedstaden, og jeg vil her fra talerstolen også meget gerne lægge vægt på at sige, også over for ordførerne, at der, hvad angår denne overførsel, ikke er tale om nogen spareøvelse. Det er ifølge dette lovforslag sådan, at Kennedy Centret overføres med sine opgaver, med sin bevilling, med sin bygning og med sit personale, og at der ikke tilsigtes nogen ændringer i centerets økonomi. Samtidig er en del af formålet med denne overførsel også netop at sikre, at der i fremtiden vil være et patientgrundlag, som vil muliggøre, at vi vil kunne fastholde og udvikle de ting, der er i forbindelse med den helt unikke forskning og rådgivning, der finder sted på dette center. Det vil også være noget, der vil kunne styrke mulighederne for, at centeret vil kunne samarbejde og koordinere med de enheder i regionen, som har tilsvarende opgaver, og det vil jo kunne medføre nogle positive synergier i forhold til koordineringen af patientforløb og forskning, hvilket altså igen er noget, der er til gavn for patienterne.

Patientforeningerne er forståeligt nok, som flere af ordførerne også har været inde på, bekymret for, at brugerne af centeret ikke vil få den samme indflydelse, som de har i dag. Dette er noget, som Region Hovedstaden har lovet at tage højde for i forbindelse med udarbejdelsen af den ny model for den fremtidige brugerinddragelse med patientforeningerne. Vi har, hvad angår udarbejdelsen af lovforslaget og formuleringerne af bemærkningerne til lovforslaget, gennem hele forløbet haft patientforeningerne med på råd.

Jeg var selv i forrige uge på besøg på Rigshospitalet, hvor jeg havde lejlighed til at snakke med Bent Ottesen, som står for kontakten med patientforeningerne. Der var det meget betryggende og i virkeligheden også meget inspirerende at høre, hvordan han havde grebet denne opgave an, altså i forhold til det med at videreføre den høje grad af inddragelse af patientforeningerne, som man kender det fra Kennedy Centrets bestyrelse. Han snakkede ligefrem om, hvordan det her kunne ende med at blive til noget, der ville kunne inspirere til en øget patientinddragelse på flere områder. I virkeligheden kan vi sige, at vi med det her lovforslag, hvis det er sådan, at alle disse spændende tanker, som de gør sig, bliver ført ud i livet, så får endnu en positiv effekt ud af det, som ingen havde forestillet sig før. Men der er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at vi lytter til de bekymringer, der er. For det her skal ikke være noget, der bliver en forringelse; det her er noget, det skal være en organisatorisk ændring, der sker som følge af en ændring af sektorforskningsloven. Så derfor er jeg også meget parat til at besvare alle de spørgsmål, der måtte blive rejst, under udvalgsbehandlingen.

Der kan jeg høre, at der særlig er behov for, at vi drøfter spørgsmålet omkring øjenklinikken. Der vil det, ligesom det er i dag, jo stadig være gratis at benytte ekspertisen, men lad os snakke om det. Jeg kommer gerne over i udvalget og drøfter det og de andre spørgsmål, der måtte være.

Hvis jeg bare skal svare på et enkelt spørgsmål mere, altså det, der var i forhold til, hvorfor vi ikke venter, indtil evalueringen og gennemgangen af kommunalreformen ligger, som Dansk Folkepartis ordfører spurgte til, vil jeg bare sige, at det i udgangspunktet ikke er tanken, at de institutter, som ligger under sektorforskningsloven, bliver en del af denne evaluering. Der er jo her tale om noget, en omlægning, der i forvejen har en del år på bagen, og som er noget, som blev konkretiseret af den tidligere regering for over et år siden, nemlig i marts 2011. Så det er derfor nu, man gør det. Det er ikke tanken, at institutter, der hører ind under sektorforskningsloven, skal være en del af den evaluering, der bliver foretaget af kommunalreformen.

Men jeg ser rigtig meget frem til udvalgsbehandlingen, og jeg vil også gerne kvittere for den konstruktive tilgang, der har været til det. Jeg tror, det er sådan, at vi står med en forståelse af det, der er fuldstændig fælles, altså at det, der er vores opgave, er, at vi sikrer, at de patienter, som er vant til at komme i Kennedy Centret, fortsat vil kunne blive behandlet der på bedste vis, og at der er nogle trygge rammer, og at den særlige ekspertise, der ligger der, og den forskning, der foregår der, som er til stor gavn for patienterne, i det mindste bevares, men at vi med forslaget her jo også meget gerne skulle have en fremtidig sikkerhed omkring patientgrundlaget og volumenet, der gør, at man kan have den her meget stærke position, også i fremtiden.

Så jeg vil sige tak for behandlingen af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.