Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lovom ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænsetopholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnå-else af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet, ændringaf udvisningsreglerne og langtidsvisum til adoptivbørn) (L 180), som Fol-ketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til ju-stitsministeren den 3. maj 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-hanne Schmidt-Nielsen (EL).

Spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændin-

geloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,

ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefæl-

lesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet, ændring af udvis-

ningsreglerne og langtidsvisum til adoptivbørn) (L 180):

”Ministeren bedes kommentere UNHCR's bemærkninger i hørings-svaret, hvor flygtningehøjkommissariatet sætter spørgsmålstegn ved,om udlændingelovens kapitel 4 stemmer overens med internationalflygtningejura.”

Svar:

Udlændingelovens kapitel 4 indeholder nærmere regler om udvisning.Lovforslagets afsnit 5.3 indeholder en beskrivelse af Danmarks internatio-nale forpligtelser til brug for administrationen af de omhandlede bestem-melser i § 26, stk. 2, og § 24 b, som med lovforslaget foreslås ændret, så-ledes at bl.a. ordene ”med sikkerhed” udgår. Bl.a. følgende afsnit om FN’sFlygtningekonvention fremgår af lovforslagets side 27:”Efter FN’s Flygtningekonventions artikel 32 må en flygtning, der lovligtbefinder sig på en medlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyntil den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Artikel 33 indeholderet forbud mod udvisning og afvisning af en flygtning til sådanne områder,hvor vedkommendes liv eller frihed ville være truet på grund af hans race,religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe ellerhans politiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke påberåbes af enflygtning, som med rimelig grund må anses for en fare for det lands sik-kerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for ensærlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det på-gældende land.”