Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg. (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 25.04.2012).

Her giver jeg så ordet til hr. Karsten Lauritzen.

Lovforslaget er en del af regeringens aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance af den 9. februar 2012 om familiesammenføring med børn.

Det indgår i aftalen, at der skal etableres mulighed for at indbringe afslag på familiesammenføring med børn for et uafhængigt klagenævn. Oprettelsen af det nye udlændingenævn, som det hedder, vil dog, i hvert fald efter Venstres opfattelse, reelt betyde, at justitsministeren fralægger sig en del af det politiske ansvar for beslutninger truffet inden for udlændinge- og integrationsområdet, og i stedet pålægger man så det ny udlændingenævn det ansvar.

Vi havde da i vores stille sind håbet på, at justitsministeren ikke blot ville forhandle det her i en lukket kreds, men indkalde til brede forhandlinger, som man tidligere har givet løfte om, bl.a. i regeringsgrundlaget, hvor der tales om det brede parlamentariske samarbejdende folkestyre. Vi er da også godt klar over, at man måske betragter Enhedslisten som en form for stemmekvæg, men man kan altså ikke forvente, at Venstre ligesom Enhedslisten lægger stemmer til uden at få indflydelse på resultatet, og slet ikke, når vi ikke engang er indkaldt til forhandlinger.

Endvidere har lovforslaget til formål at udmønte det element i regeringsgrundlaget, der går på at sikre udlændinge stemmeret ved lokalvalg efter 3 år. Således er det en lempelse i forhold til de nuværende 4 år. I Venstre står vi ved den aftale, der i 2010 blev indgået med Dansk Folkeparti. Initiativerne i aftalen havde bl.a. til formål at sikre en tilskyndelse til integration og medborgerskab og at understrege den enkelte udlændings personlige ansvar for at blive integreret i vores land og samfund. Derudover sikrer den, at tredjelandsstatsborgere ikke kan opnå kommunal og regional valgret, før de tidligst kan opnå permanent opholdstilladelse, altså efter 4 år. Reglen skal således ses på baggrund af et ønske om, at den enkelte udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborgerskab.

Men det kan vi forstå at regeringen er uenig i. Den er jo godt i gang med at lempe på kravet om selvforsørgelse, kravet om danskkundskaber og kravet om aktivt medborgerskab, som vi også skal diskutere i forbindelse med det følgende lovforslag. Det vil ifølge Venstres opfattelse føre til, at flere dårligt integrerede udlændinge får permanent opholdstilladelse i Danmark.

Med den argumentation og forhistorie skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte det lovforslag, der ligger.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Jacob Bjerregaard fra Socialdemokraterne.

Tak for det, formand. Det er jo med stor glæde, at jeg atter engang står her på talerstolen med et forslag, som vil bringe den danske udlændingepolitik tilbage på et meningsfuldt spor. Socialdemokratiet går ind for en stram udlændingepolitik, det er ikke nogen hemmelighed, men i modsætning til V og K og Dansk Folkeparti insisterer vi på en rimelig behandling af de udlændinge, der søger om ophold i Danmark. Derfor har vi jo for nylig foreslået at erstatte VK's tåbelige pointsystem med gennemsigtige og robuste regler for ægtefællesammenføring, og vi har foreslået, at børn op til 8 år ikke længere skal igennem en integrationsvurdering for at kunne bo i Danmark med deres mor eller far.

I dag tager vi så et vigtigt skridt hen imod en mere klar og rimelig udlændingepolitik, idet vi styrker retssikkerheden for de udlændinge, der søger om opholdstilladelse i Danmark. Regeringen vil oprette et nyt nævn, Udlændingenævnet, der skal fungere som et uafhængigt sagkyndigt nævn, der sikrer en grundig behandling af den enkeltes sag og styrker retssikkerheden. Nævnet skal på en række udlændingeretlige områder virke som klageinstans for afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. For at sikre den enkelte klager en grundig og sagkyndig behandling af sagen, sammensættes Udlændingenævnet med en landsdommer eller højesteretsdommer som formand, en dommer som næstformand og en advokat og embedsmand fra Beskæftigelsesministeriet eller Justitsministeriet. Udlændingenævnet vil som administrativt nævn være uafhængigt af regering og Folketing.

Forslaget følger som bekendt op på en aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om familiesammenføring af børn. Det indgår i aftalen, at der for at styrke retssikkerheden for udenlandske børn og deres forældre skal etableres mulighed for at klage over afslag på familiesammenføring med børn for det uafhængige klagenævn. Jeg synes, der er grund til at glæde sig over, at et flertal i Folketinget hen over midten tager ansvar for en anstændig og rimelig behandling af udlændinge, der gerne vil integreres i Danmark.

Med det her lovforslag styrker vi desuden udlændinges mulighed for at deltage aktivt i vores demokrati, det demokrati, som vi er så stolte af. Udlændinge, der har boet i Danmark i 3 sammenhængende år, får atter ret til at stemme ved kommunale og regionale valg. Det skal medvirke til, at de udlændinge, der kommer til landet som led i bl.a. familiesammenføring, bliver godt integreret, og at der stilles klare og gennemskuelige krav, som er retfærdige og ikke unødvendige og ekskluderende. Denne lovændring sender et positivt signal til de udlændinge i Danmark, der gerne vil deltage i demokratiet og samfundsdebatten.

VK-regeringen gjorde grin med de udlændinge, der gjorde sig store anstrengelser for at blive integreret, og de havde mere fokus på at glæde Dansk Folkeparti end på at skabe rimelige betingelser for udlændinge i Danmark. Det var deres lovændring fra 2010, hvor de hævede ventetiden for at få stemmeret fra 3 til 4 år, et glimrende eksempel på. Det var nemlig en unødvendig forringelse af udlændinges muligheder for at deltage i vores demokrati.

Regeringen fører med dette forslag endnu en gang udlændingepolitikken tilbage på et konstruktivt spor, og på den baggrund støtter Socialdemokratiet forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Det er jo sjovt at høre, at hr. Jacob Bjerregaard siger, at Socialdemokratiet går ind for en stram udlændingepolitik. Hver evig eneste gang, hr. Jacob Bjerregaard har stået på Folketingets talerstol, har det jo været for at behandle et lovforslag fra regeringen, der lemper udlændingepolitikken. Så hvornår vi ser det der element af den stramme udlændingepolitik, ser vi frem til med spænding fra Dansk Folkepartis side.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det her med, hvornår man skal have stemmeret, for jeg kan forstå, at nu lægger regeringen op til, at man skal have det efter 3 år. Hvis man har været i Danmark i 3 år, skal man kunne stemme til lokale valg. I går sagde Det Radikale Venstres integrationsordfører, fru Liv Holm Andersen, til www.ekstrabladet.dk, at hun sådan set synes, at man godt allerede kunne have stemmeret efter 1 år. Så jeg vil høre, om Socialdemokratiet er enig med Det Radikale Venstre i, at man sådan set godt kunne have stemmeret allerede efter 1 år.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Socialdemokratiet står for en stram udlændingepolitik, og det mener jeg stadig væk vi har i kongeriget med det forslag, der kommer igennem her. Og at den så før har været tenderende det chikanerende for mennesker, er jo det, som vi så vil lave om på nu, altså fjerne nogle af de regler, som har været ikke bare stramme, men direkte generende for helt almindelige mennesker, som godt kunne tænke sig at få et liv i Danmark. Derfor får vi den tilbage på et niveau, hvor vi kan være tjent med at have den politik.

I forhold til at stemme er Socialdemokratiets og regeringens holdning, at det er efter 3 år, og at det selvfølgelig hverken er mere eller mindre end det.

Martin Henriksen.

Men jeg ser stadig væk frem til, at der kommer et lovforslag fra regeringens side, som så rent faktisk strammer udlændingepolitikken, når nu man går ind for en stram udlændingepolitik, i stedet for at der hele tiden kommer den ene lempelse efter den anden. Det er jo lidt pudsigt, at lige meget hvor meget man lemper udlændingepolitikken fra regeringens side, så bliver regeringen ved med at stå og sige: Vi står for en stram udlændingepolitik. På et eller andet tidspunkt lemper man vel så meget, at man selv må gå til bekendelse og indrømme, at så stram er den vist ikke alligevel.

Men jeg skal bare forstå det korrekt, altså at regeringspartierne er uenige. Socialdemokratiet mener, at man skal kunne stemme efter 3 år, hvilket er en lempelse i forhold til i dag. Og man er altså uenig med Det Radikale Venstre, som vil lempe endnu mere, for de mener, at man skal have lov til at stemme allerede efter 1 år.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er ikke for at gentage mig selv, men for at slå fast med syvtommersøm, hvad det er, jeg står og siger heroppe. Hensigten er, at vi fører det tilbage til før, det blev lavet om, altså at efter 3 års ophold i Danmark får man adgang til at stemme ved kommunalvalg og ved regionale valg. Det er regeringens politik, og det mener vi er den helt rigtige vej at gå for at sikre integration; for at sikre, at folk bliver en del af vores samfund og får lyst til at sætte sig ind i demokratiet, får lyst til at stemme og være en aktiv del af Danmark.

Så vil jeg bare sige, at ja, vi har stadig væk en stram udlændingepolitik. Vi har en robust udlændingepolitik, men det, der er forskellen på den, som den tidligere regering havde, og den, som vi har, er, at vi prøver på at undgå at genere mennesker, der godt kunne tænke sig at få et ophold på legitim vis i Danmark.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Henriksen, denne gang som led i ordførerrækken. Han taler for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan ikke støtte det lovforslag, som ligger her. I forhold til det nævn, som regeringen foreslår at oprette, og som – som en mulighed – skal være uafhængigt af regeringen og Folketinget, og hvor nævnets kompetencer skal omfatte klager over afgørelser vedrørende ophold i forbindelse med familiesammenføring, beskæftigelse eller studier og klager over afgørelser vedrørende tidsubegrænset opholdstilladelse, mener jeg, at det er en måde, hvorpå man skubber det politiske ansvar længere væk fra ministeren og ministeriet, og det synes jeg er ærgerligt at man forsøger at gøre. Så den del kan Dansk Folkeparti ikke støtte.

I forhold til at det skal være nemmere for udlændinge, der kommer til Danmark, at stemme ved lokale valg, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at man som udgangspunkt skal være dansk statsborger for at kunne stemme ved lokale valg i Danmark. Vi synes, det er rigtig godt, at vi har en regel, der siger, at man for at kunne stemme til folketingsvalg skal være dansk statsborger. Vi synes også, at den regel skal gøre sig gældende i forhold til kommunalvalg og i forhold til regionsvalg. Jeg synes, det er rimeligt, at man siger, at mennesker skal gennemgå en integrationsproces. De skal leve op til de krav, som Folketinget stiller, og som samfundet stiller, og når de så lever op til de krav, er der også nogle rettigheder og nogle pligter, der følger med. En af de rettigheder, der følger med, er, at man har mulighed for at stemme ved demokratiske valg i Danmark. Jeg synes, det er forkert, at man reducerer det at stemme til valg til en form for integrationsredskab. Jeg synes, det er noget, man skal have mulighed for, når man er nået helt til enden af integrationsprocessen. Og man må jo sige, at når man får statsborgerskab, skulle det jo gerne være sådan, at man er blevet velintegreret i det danske samfund.

Vi foreslår fra Dansk Folkepartis side, at man skal være dansk statsborger for at kunne stemme, og vi vil stille ændringsforslag om, at det kommer til at ske. I stedet for, at man siger 4 år eller 3 år eller 5 år, eller hvad det nu kan være, skal man være statsborger for at kunne stemme i Danmark. Hvis ikke der er opbakning til det, håber vi, at der er nogle partier her i Folketinget, der kan se det fornuftige i, at vi så i hvert fald stiller krav om, at man har bestået en danskprøve, sådan at man i hvert fald har en vis forudsætning for at kunne finde ud af, hvad det er, der foregår i det danske demokrati, når man skal ned at stemme til et valg. Så vi kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Radikale Venstres ordfører, fru Zenia Stampe.

Med det her lovforslag øger vi retssikkerheden for udlændinge i forbindelse med familiesammenføring, både for voksne og børn, og også i forbindelse med permanent ophold og arbejds- og uddannelsesrelaterede ophold her i landet. Det er meget glædeligt, især fordi det er et område, hvor afgørelsen jo har rigtig store konsekvenser for mennesker, og hvor afgørelsen samtidig i høj grad beror på et skøn. Det er et skøn, det kan være rigtig svært at foretage for myndighederne, og det kan være endnu sværere at navigere i og forstå for ansøgerne. Derfor er det sådan set glædeligt og til gavn for både ansøgere og myndigheder, at vi nu får et uafhængigt klageorgan, som kan give en anden og uafhængig vurdering af afgørelsen.

Lovforslaget fremrykker også stemmeretten til udlændinge. Det er meget glædeligt. Vi ser helt anderledes på det end Dansk Folkeparti. For os handler det netop om meget hurtigt at sende et signal til udlændinge, der bor i Danmark, om, at det her er et demokrati, og at det handler om, at man engagerer sig lokalt.

Jeg vil gerne komme med et eksempel fra mit eget bofællesskab, som holder rigtig mange møder, og det ville være lidt sjovt, hvis jeg fik lov til at holde orlov fra de mange møder i de første 3 år i bofællesskabet. Men det er tværtimod sådan, at når man flytter ind, er der en forventning om, at man møder op til smågruppemøder, fællesmøder, generalforsamling osv. osv., og det er jo, fordi der er en forventning om, at man engagerer sig og er en del af det lokale demokrati.

Det her er jo en fuldstændig parallel til det bare på et lidt højere niveau. Det er sådan, man integrerer folk. Det er sådan, at man lærer dem demokratiet. Og det er jo især vigtigt, hvis de kommer fra lande, der ikke har den samme tradition. Derfor synes vi, at det her er meget glædeligt, og vi er slet ikke i tvivl om, at det vil være med til at fremme integrationen og de værdier, som jeg tror at vi er ret enige om at bakke op om her i Folketinget.

Vi støtter derfor forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Jeg synes nu, at Danmark er lidt mere end bare et bofællesskab, så jeg synes, det var en underlig sammenligning, som fru Zenia Stampe dér kom med. Altså, hvis vi skulle bruge den argumentation og vi skulle føre den hele vejen igennem, så skulle vi jo også sige, at det at kunne stemme til folketingsvalget ikke længere skulle være noget, der var betinget af, at man havde dansk statsborgerskab. For hvis vi skulle følge den radikale logik, ville det også betyde, at alle, der kom hertil, ville kunne stemme til folketingsvalget stort set fra dag et; man ville blive ih og åh så integreret. Den radikale ordfører nikker, når jeg spørger, om det også er radikal politik, at man ikke skal være dansk statsborger for at kunne stemme til folketingsvalget. Det synes jeg også var en melding det kunne være interessant at få fra Folketingets talerstol.

Men jeg vil bare høre, om fru Zenia Stampe er enig med sin partikollega, fru Liv Holm Andersen, når denne i går til www.ekstrabladet.dk sagde, at man som udlænding allerede skal have stemmeret, efter at man har været i Danmark i 1 år.

Ordføreren.

Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Jeg vil sige, at det ikke er udtryk for noget, der er officiel radikal politik, men det ligger fuldstændig i tråd med den holdning, jeg har givet udtryk for. Men det giver mig jo også anledning til at kunne garantere, at Socialdemokraterne fører en stram udlændingepolitik; det skulle vi måske være de første til at garantere. For det er jo klart, at regeringens udlændingepolitik er en balancegang, hvor der er forskellige hensyn at tage, og hvor vi selvfølgelig ikke er enige hele vejen igennem. Det er rigtigt, at vi trækker i én retning, og at Socialdemokraterne trækker i en anden retning, så ordføreren kan være ganske, ganske rolig. Men det er jo netop betryggende, at vi har en anden linje, for det viser også, at udlændingepolitikken faktisk er strammere, end hvad Dansk Folkeparti måske vil give udtryk for at den er; den er i hvert fald stram nok til, at vi synes, at der er masser af rum til forbedring. Men vi drømmer om den perfekte verden, vi arbejder for en bedre verden, og det er det her et udtryk for.

Hr. Martin Henriksen.

Jamen det her er jo noget af en dag, altså en dag, hvor man fra Det Radikale Venstres side står på Folketingets talerstol og forsikrer om, at regeringen fører en stram udlændingepolitik. Det må jeg sige. Jeg er ikke sikker på, at man kan tage denne garanti særlig alvorligt, for nu at sige det mildt. Men jeg kan altså forstå, at der er tre forskellige holdninger, der er i spil, når fru Zenia Stampe er på talerstolen: Der er regeringens holdning, der er Det Radikale Venstres holdning, og så er der fru Zenia Stampes holdning. Men hvis fru Zenia Stampe på ægte radikal vis forsøger at rumme alle tre holdninger på en gang, er det jo lidt svært at diskutere det. Det er jo ærlig talt noget, der vanskeliggør, at man kan føre en debat her i Folketinget. Men lad mig så stille ordføreren et andet spørgsmål, nemlig det spørgsmål, om det er Det Radikale Venstres politik, eller om det er fru Zenia Stampes politik, at man heller ikke længere skal være dansk statsborger for at kunne stemme til folketingsvalget. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide.

Ordføreren.

Må jeg ikke lige indlede med at komme med et lille demokratikursus og sige, at vi er valgt som enkeltmedlemmer. Vi er kun forpligtede over for vores egen overbevisning, og det er derfor faktisk relevant, hvad vi hver især mener. Derudover er vi blevet valgt på baggrund af en indstilling fra et politisk parti. Vi er opdelte, vi sidder blandede i de politiske partier. Så er der nogle af os, der vælger at gå sammen og samarbejde i forskellige samarbejdskonstellationer. Vi er i regering, ja, det er vi, men det er jo ikke det samme, som at vi har nedlagt Det Radikale Venstre. Det, at jeg er medlem af Det Radikale Venstre, betyder heller ikke, at jeg har nedlagt Zenia Stampes holdninger. Det, som demokratiet handler om, er jo, at man navigerer mellem forskellige holdninger, at man går sammen, og at man laver kompromiser på tværs af holdningsforskelle.

I forhold til det sidste spørgsmål, altså det med, om man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalget, synes jeg, det er en udmærket balance. Men jeg synes, at integration jo netop er noget, der handler om, at det er en trappestigemodel, altså hvor man kommer tættere og tættere på det at være fuldt integreret og det at være fuldgyldige medlemmer af samfundet. Og der er kronen på værket jo et statsborgerskab og en stemmeret til Folketinget. Men det her er et trin på vejen. Vi synes, det er rigtig godt, at der er mange trin på vejen mod en integration, og at det ikke bare er enten-eller.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg bliver altid lidt nervøs, når politikere omtaler sig selv i tredje person, men det er da farverigt.

Jeg kan egentlig ikke forstå, hvorfor ordføreren er så glad, fordi vi taler om, at man har spolet udlændingepolitikken tilbage til 2010. Det her er Anders Fogh classic-udlændingepolitik, og det harcelerede De Radikale imod i mange, mange år. Så det her må da være et nederlag, det her må da være et nederlag specielt for fru Zenia Stampe.

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før: Vi drømmer om den perfekte verden, vi arbejder også for den, men vi stiller os også tilfreds med de små skridt, der trods alt gør den bedre end det, den kom fra. Det hedder pragmatisme.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Anne Baastrup.

Med det her lovforslag går regeringen i gang med at gennemføre to tiltag fra regeringsgrundlaget. Dels bliver den tidligere regering og Dansk Folkepartis forringelse af stemmeretten til lokale valg rullet tilbage, dels bliver der oprettet et uafhængigt udlændingenævn som klagenævn i bl.a. familiesammenføringssager. I SF er vi selvfølgelig glade for begge.

Først nogle bemærkninger om stemmeretten. Da det tidligere udlændingeflertal forringede udlændinges stemmeret til lokale valg, var vi helt uforstående. Der er gode grunde til at give udlændinge stemmeret efter 3 års lovligt ophold. Ved at få adgang til at deltage i demokratiet får man bedre indsigt i det og i det danske samfund. Det giver en forståelse af, hvordan det danske demokrati fungerer, det viser en klar vej til god integration gennem politisk deltagelse, og ikke mindst øger vi også udlændingenes mulighed for at blive en del af debatten om integrationen i den kommune, de bor i. Vi fik aldrig en god forklaring på, hvorfor stemmeretten skulle forringes med 1 år, så vi er kun glade for at være med til at rulle den forringelse tilbage.

Faktisk er jeg også lidt spændt på at høre, hvad især De Konservative mener om ændringen. Da vi behandlede forringelsen i sin tid, sagde den daværende ordfører for partiet nemlig, at ændringen ikke var helt optimal. Det må siges at være en noget halvhjertet tilslutning. Men nu er De Konservative jo fri for at være tvunget ind i aftaler med Dansk Folkeparti, som de jo ikke synes er optimale, og jeg glæder mig da til at høre, om partiet er kommet på bedre tanker. Jeg tror nemlig, at rigtig mange borgerlige vælgere var kede af at se, at deres partier med regeringsmagten i hånden svigtede de flotte ord om demokratisk medborgerskab og det demokratiske sindelag.

Den anden del af lovforslaget handler om at oprette et udlændingenævn som andeninstans i en række forskellige sager. Vi er kun glade for at styrke retssikkerheden i udlændingesager gennem et uafhængigt udlændingenævn. Vi styrker bl.a. sikkerheden, ved at formandskabet for udlændingenævnet skal bestå af dommere, og derudover kommer advokater til at deltage i nævnets arbejde. Jeg noterer mig også med stor begejstring, at en række høringsparter er glade for, at dette skridt bliver taget. Det er lang tid siden, de har fået lov til at være glade, så vi støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Synes fru Anne Baastrup ikke, at det kunne være gavnligt for demokratiet, hvis man havde en sikkerhed for, at de mennesker, der deltog i demokratiet, også havde en vis forudsætning for det, f.eks. havde nogle gode danskkundskaber, måske også havde bestået nogle prøver om, hvordan det danske samfund er indrettet osv.? Det har man jo en sikkerhed for, når der er tale om danske statsborgere. Kan fru Anne Baastrup slet ikke – bare en lille smule – følge tankegangen fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at jeg ikke sjældent opholder mig steder, hvor der er meget aktive borgere med anden etnisk baggrund, som ikke har dansk statsborgerskab, og jeg skulle hilse og sige til hr. Martin Henriksen, at de er fuldstændig klar over, hvad de forskellige partier mener, og at de er fuldstændig klar over, hvad den politiske dagsorden er i kommunen og i staten.

Hr. Martin Henriksen.

Jamen jeg benægter da ikke, at der er udlændinge, der følger med i dansk politik og i det danske samfundsliv, det benægter jeg ikke. Det, jeg bare beder om en lille smule forståelse for, er, at forudsætningen for, at man er i stand til at følge med i, hvad der foregår i det danske samfund, jo bliver højnet, jo flere krav man skal leve op til. Det er jo klart, at hvis man både har fået midlertidig opholdstilladelse, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab, så har man jo gennemgået en længere integrationsproces, og forudsætningerne for, at man er i stand til at orientere sig i det danske samfund, er alt andet lige højere, end hvis man kun har opholdt sig nu 3 år i Danmark. Kan fru Anne Baastrup slet ikke se, at der er en vis logik i den tankegang, eller er det fuldstændig fremmed for fru Anne Baastrup?

Ordføreren.

Men det er jo også derfor, vi har fastsat reglen til 3 år. Altså, jeg ved godt, hr. Martin Henriksen synes, det er en rigtig, rigtig dårlig idé, at folk, der ikke har dansk statsborgerskab, har stemmeret til kommunevalgene i Danmark, men jeg er ikke enig med hr. Martin Henriksen, og så er den ikke længere. Hr. Martin Henriksen vil selvfølgelig bruge al den taletid, han har, til at argumentere mod det her forslag. Vi synes, det er et godt forslag, vi støtter det, og vi ved, at de mennesker, der vælger at stemme, også sætter sig ind i sagerne.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper for Enhedslisten.

Tak for det. Vores ordfører på dette lovforslag, fru Johanne Schmidt-Nielsen, kunne desværre ikke være her i dag, så jeg vil læse en ordførertale op på hendes vegne.

Det her lovforslag indfører et nyt klagenævn, udlændingenævnet, som får kompetence til at behandle klager over afslag på familiesammenføring og en række andre afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen. Forbedret retssikkerhed på udlændingeområdet er mere end tiltrængt, så det nye udlændingenævn må hilses velkommen.

Når det er sagt, kan man naturligvis diskutere, hvor uafhængigt nævnet bliver. Nævnet skal bestå af en dommer, som er formand, og desuden et medlem indstillet af Advokatrådet og et medlem indstillet af enten Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet. De to nævnte ministerier er ressortministerier for de myndigheder, som har truffet de afgørelser, der klages over, så man kan med god ret, som Institut for Menneskerettigheder gør i sit høringssvar, spørge, om det ikke ville styrke nævnets uafhængighed, hvis man så bort fra de ministerielle repræsentanter ved sammensætningen af nævnet. Enhedslisten har i den forbindelse og i forbindelse med behandlingen af lovforslaget gennem Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik stillet nogle spørgsmål om nævnets sammensætning, og dem glæder vi os til at få justitsministerens svar på.

Det er glædeligt, at udlændingenævnet ikke blot, som det var bebudet i regeringsgrundlaget i oktober 2011, kan behandle klager over afslag på familiesammenføring, men også kan behandle klager i en række andre sager. Der er som nævnt i allerhøjeste grad brug for bedre klageadgang på udlændingeområdet, og det er ikke kun, når det gælder familiesammenføring. På den baggrund undrer det os, at lovforslaget ikke inddrager klager over afslag på humanitær opholdstilladelse i nævnets kompetencer. Humanitære organisationer som f.eks. Dansk Flygtningehjælp og dansk Røde Kors efterlyser i deres høringssvar en klageadgang i sager om humanitært ophold, og etableringen af udlændingenævnet kunne være en god anledning til at etablere en sådan.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formanden for udlændingenævnet i hvert fald på længere sigt alene og uden inddragelse af andre af nævnets medlemmer kan afgøre en betydelig del af den samlede sagsmængde, og at der kun, hvis der er særlige grunde, skal finde en mundtlig sagsbehandling sted, hvor sagens parter indkaldes til et nævnsmøde. Enhedslisten er helt med på, at man skal sikre en smidig og hurtig sagsbehandling, men vi vil godt rejse spørgsmålet, om ikke for megen udnyttelse af den såkaldte formandskompetence og for megen skriftlighed i behandlingen, uden at klageren bliver hørt mundtligt, kan gå ud over retssikkerheden eller ud over klagerens oplevelse af retssikkerheden. Det vil vi interessere os nærmere for i udvalgsbehandlingen.

Alt i alt mener vi, at det er godt med det nye klageorgan. Det er et skridt i den rigtige retning, og vi glæder os til under udvalgsbehandlingen at få belyst, om uafhængigheden og retssikkerheden i konstruktionen kan styrkes.

Det andet element, som lovforslaget indeholder, er, at udlændinge fremover skal have boet i 3 år i Danmark for at få valgret til regionsråd og kommunalbestyrelser frem for som i dag i 4 år. Højrefløjen indskrænkede valgretten for udlændinge i 2010 ved at forlænge perioden, og det har bestemt ikke efter Enhedslistens mening gavnet integrationen eller demokratiforståelsen i Danmark. Med den nye regel på 3 år lægger vi os på samme niveau som Norge og Sverige, hvilket illustrerer, at Danmark med det nye flertal i Folketinget også på det her punkt tager et lille skridt væk fra et internationalt ry som et lukket og ekskluderende samfund i forhold til flygtninge og indvandrere. Denne del af lovforslaget støtter Enhedslisten selvfølgelig helhjertet. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Vi går straks til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Liberal Alliance er som udgangspunkt positiv over for det her lovforslag. Vi har nogle spørgsmål om finansieringen, som vi vil stille ministeren, og som vi gerne vil have afklaret, da vi ikke helt kan se, hvordan det her lovforslag er finansieret.

Vi synes, det er fint, at man får stemmeret efter 3 år, hvis man har et opholdsgrundlag i Danmark. Jeg kender personligt selv flere, som arbejder i Danmark i velbetalte job. De betaler en urimelig høj skat, og derfor synes jeg egentlig også, at det er fint, at de kan få lov til at stemme til lokalvalg i Danmark efter 3 år.

Ligeledes synes vi også, at det er fint, at der kommer en uafhængig klageinstans. Det er en styrkelse af retssikkerheden, og det bakker vi op om.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Joachim B. Olsen har tal på, hvor mange gange Liberal Alliance siden valget har hjulpet den socialistiske regering med at lempe udlændingepolitikken.

Ordføreren.

Jeg kan ikke komme med noget konkret tal, men vi er et liberalt parti. Vi har det grundprincip, at der skal være åbne grænser, men lukkede kasser. De dele af regeringens politik på det her område, som trækker i retning af, at vi kan få velkvalificeret arbejdskraft til Danmark, som virksomheder efterspørger, vil vi gerne hjælpe med til at støtte.

Så vil vi også gerne hjælpe med til, at kasserne bliver lukket, og derfor har vi stillet spørgsmål til ministeren om, hvordan finansieringen er. Og det er det princip, vi fungerer efter. Det er et princip, vi er meget glade for, og som jeg også ved erhvervslivet er meget glad for, og som på sigt vil være med til at styrke Danmarks konkurrenceevne, Danmarks vækst, Danmarks mulighed for at være et rigt land.

Hr. Martin Henriksen.

Men den regering, som Liberal Alliance støtter i udlændingepolitikken, tror jeg ikke Liberal Alliance får med til at lukke de offentlige kasser. Man kunne godt påstå med en vis rimelighed, at den socialistiske regering fører en anden dagsorden, der handler om at åbne de offentlige kasser, også for udlændinge. Så når Liberal Alliance hjælper den socialistiske regering med at lempe udlændingepolitikken og lukke op for, at der er flere udlændinge, der kan komme til Danmark, samtidig med at den socialistiske regering jo f.eks. har sikret, at flygtninge fra dag et, hvis de får asyl, kan få den samme kontanthjælp som alle mulige andre, kan hr. Joachim B. Olsen så ikke se, at konsekvenserne af, at Liberal Alliance støtter den socialistiske regering i udlændinge- og integrationspolitikken rent faktisk er mere åbne grænser og mere åbne offentlige kasser?

Ordføreren.

Vi er altid kritiske, og derfor vil vi også stille spørgsmål. Der bliver heller ikke sagt nej til ting, hvor vi ikke har fået nogle helt klare svar på, hvordan de er finansieret.

Jeg har så bemærket, når jeg har gennemgået nogle af de lovforslag, der er kommet – også nogle af de lovforslag, vi har sat spørgsmålstegn ved, i forhold til hvad det er, der øger udgifterne – at det så er ting, som den tidligere regering indførte, altså f.eks. at man blev tvunget til at tage på kurser og andre ting, som er meget dyre. Det har man så ikke taget ud, men det er jo ting, som den tidligere regering indførte. Det er det, der koster penge; det er ikke nødvendigvis de mennesker, der kommer hertil, som koster penge. Og det er jo noget, som Dansk Folkeparti har været med til at indføre.

Men som sagt stiller vi altid spørgsmål til finansieringen, og vi er ikke som udgangspunkt – eller: det er vi aldrig – med til at finansiere ting med højere skatter og højere afgifter; så må pengene findes et andet sted.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så går vi til den sidste ordfører, og det er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det var så Liberal Alliances ordfører, der gik, og ikke Enhedslistens, men pyt nu med det. Det vil jeg ikke blande mig i.

Det Konservative Folkeparti kan af flere grunde ikke tilslutte sig regeringens lovforslag nr. L 178. For det første ser vi i sagens natur ingen grund til at foretage ændringer i den lov, som vi selv har været med til at indføre, og som vi synes fungerer godt. Vi ville naturligvis have været imødekommende over for ændringer af loven, såfremt der var tale om egentlige forbedringer i forhold til ting, der ikke fungerer eller ikke fungerer efter hensigten, men det er jo ikke tilfældet med det her lovforslag – tværtimod.

For det andet har vi i sagens natur kun meget lidt lyst til at tilslutte os noget, som vi ikke har haft nogen som helst mulighed for at få indflydelse på. Det her lovforslag er en udmøntning af en aftale fra februar om familiesammenføringsregler, som regeringen indgik med Enhedslisten og Liberal Alliance. Det har aldrig været et ønske fra regeringens side, at vi skulle være med i den her aftale, og regeringen benyttede altså et flertal uden om De Konservative til at indgå en politisk aftale. Vi fik stukket aftalen i hænderne. Den var forhandlet på plads af andre partier med det generøse tilbud fra regeringen, at vi kunne tilslutte os, dog uden at man var villig til at ændre så meget som et komma. Det er vi selvfølgelig imod, og det har vi valgt ikke at tage imod, fordi sådan bør demokratiet og folkestyret ikke fungere. Så der vil jeg gerne henstille til, at ministeren anvender en anden arbejdsmetode fremover, hvis han ønsker Det Konservative Folkeparti til at deltage.

I forhold til de rent konkrete ændringer, som forslaget lægger op til, vil jeg gerne kommentere lidt på, hvad det er, vi egentlig ikke bryder os om. Det fremhæves i forbindelse med oprettelsen af en uafhængig klageinstans, det, der skal hedde Udlændingenævnet, at det skal forbedre retssikkerheden. Jeg tvivler stærkt på, at det bliver tilfældet, idet størstedelen af sagerne, dem, der ikke er af principiel karakter, og det er størstedelen, uden videre kan blive behandlet af den ressortkyndige embedsmand fra enten Justits- eller Beskæftigelsesministeriet, der er beskikket til det nævn. Og det er jo ikke just, hvad jeg kalder uafhængighed. Derfor synes vi også, at det vil være et unødvendig spild af skattekroner at oprette sådan en særlig klageinstans. Den vil koste 27,5 mio. kr. det første år og 20 mio. kr. derefter.

Derudover kan vi heller ikke tilslutte os den del af lovforslaget, der omhandler tredjelandes statsborgeres valgret og valgbarhed ved kommunale valg og regionale valg. Ifølge internationale konventioner skal tredjelandes borgere gives stemmeret efter 5 år, og vi giver det efter 4 år, og det synes vi er passende.

Tak til den konservative ordfører, også for korrektionen. Så er det justitsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke for en god første behandling af regeringens forslag, som jo er et forslag om bl.a. oprettelse af det, vi har valgt at kalde Udlændingenævnet. Som det også er fremgået af debatten i dag, er regeringen i gang med et projekt, der handler om at skabe en ny balance i udlændingepolitikken ved at skabe ikke alene klare, men også rimelige regler for ophold i Danmark. I den forbindelse falder det selvfølgelig naturligt, at vi styrker retssikkerheden i forbindelse med klagebehandlingen af sager om meddelelse af opholdstilladelse i Danmark.

Hovedformålet med det her lovforslag er jo således at udmønte regeringens beslutning om at styrke retssikkerheden med oprettelse af – og jeg understreger – et uafhængigt klagenævn for sager om familiesammenføring. Som det også har været fremme, udmønter lovforslaget endvidere regeringens beslutning om at give udlændinge stemmeret til lokalvalg efter 3 år mod i dag 4 år, og årsagen til det er jo, at den her ændring giver muligheder for, at udlændinge hurtigere kan opnå politisk indflydelse og medbestemmelse til gavn for også deres egen integration.

Jeg vil gerne takke i særlig grad Liberal Alliance og også Enhedslisten for opbakningen til forslaget. Jeg er helt sikker på, at bl.a. de spørgsmål, som Liberal Alliance havde til finansieringen af forslaget, finder vi selvfølgelig også et svar på. Så endnu en gang tak til de partier, som er med til at sikre, at vi får udlændingepolitikken bragt ind på midten af dansk politik igen. Derfor selvfølgelig en tak til Liberal Alliance og Enhedslisten for at medvirke til det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jeg forstod det sådan på Liberal Alliance, at de endnu ikke havde afgjort, hvorvidt de kunne støtte lovforslaget, men jeg kan forstå, at justitsministeren er i besiddelse af viden, der går på, at justitsministeren ved, at Liberal Alliance ender med at støtte det her lovforslag. Det synes jeg da er interessant. Det er så, hvad det er.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ikke justitsministeren kan følge Dansk Folkepartis tankegang om, at man skal være statsborger for også at kunne stemme til lokalvalg, for det sikrer jo, at man har opnået en vis viden om det danske samfund, og at man også har bestået nogle prøver. Nu ved jeg godt, at regeringen lægger op til at lempe mange af dem, men kan ministeren ikke se, at det trods alt giver bedre forudsætninger for, at man kan orientere sig om, hvad der foregår i det danske samfund, også i det politiske liv?

Justitsministeren.

Tak for det, formand. Det, jeg tilkendegav i forhold til Liberal Alliance, var tak for støtten og deres positive indstilling til lovforslaget. Så derfor synes jeg, at det, jeg gav udtryk for, var en helt fair gengivelse af det, hr. Joachim B. Olsen var oppe på Folketingets talerstol at sige lige før.

Når det handler om, hvorfor vi gør, som vi gør, vil jeg sige, at det helt grundlæggende handler om, at vi vil give udlændinge bedre muligheder for at tage aktivt del i samfundsdebatten og dermed også give mulighed for, at man ad den vej, altså ved at man kan stemme, bliver hurtigere integreret i det danske samfund. Det tror jeg alt andet lige er bedre end at bruge udlændingelovgivningen til at sætte bomme op, således at man ikke i tilstrækkelig grad fremmer mulighederne for, at mennesker selv kan tage vare på deres egen integration. Regeringen tror, at det her er et af redskaberne til, at vi kan få forbedret integrationen, altså at man får lov til at stemme tidligere end i dag. Det vil betyde, at man begynder at interessere sig i samfundsforhold, at man måske begynder at engagere sig i sit lokalsamfund, når man skal hen at finde ud af, hvem man skal sætte krydset ved på stemmesedlen til kommunal- og regionalvalget i fremtiden.

Martin Henriksen.

Hvis argumentet er, at jo tidligere man kan stemme i Danmark, jo bedre bliver man integreret, så må jeg jo også forstå det sådan, at justitsministeren er enig med Det Radikale Venstre i, at man skal kunne stemme allerede efter 1 år. For det forstod jeg ad nogle omveje var det, Det Radikale Venstre mente. I hvert fald mente nogle i Det Radikale Venstres folketingsgruppe det. Så når nu argumentationen for at gøre det nemmere at stemme til valg er, at jo hurtigere man kan stemme, jo bedre bliver man integreret, så kan man vel også stemme efter 1 år, for så må det jo efter justitsministerens egen argumentation være ekstra godt i forhold til det, som regeringen lægger op til – eller hvordan?

Justitsministeren.

Det var sådan et svar på, hvorfor vi ikke skulle bevæge os i retning af det, hr. Martin Henriksen startede med at sige. Derfor er regeringens holdning den, at man selvfølgelig skal have et vist fodfæste i det danske samfund. Det er derfor, vi har lagt den 3-årige grænse ind, som vi nu lægger op til. Det er selvfølgelig vigtigt, at man er kommet til landet, at man er i landet, at man har et vist fodfæste. Det får man med opholdsgrundlag efter 3 år, og så kan man stemme. Det burde være et passende afsæt for at engagere sig i lokalsamfundets debatter og lokalsamfundets foreningsliv og finde ud af, hvem det er, der stiller op til kommunalbestyrelsen, hvem det er, der stiller op til regionsrådet, og så ad den vej få motivation og interesse for at finde ud af, hvad der sker i lokalsamfundet.

Dermed er det her jo endnu et instrument, som kan være med til at fremme integrationen i det danske samfund. Det synes vi i regeringen alt andet lige er bedre end at opstille bomme, som forhindrer integrationen i det danske samfund.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.