Skatteudvalget 2011-12
L 173
Offentligt
1120747_0001.png
1120747_0002.png
J.nr. 2011-411-0044Dato: 15-05-2012
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 173 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatte-

loven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige an-

dre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af

indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebeta-

linger m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 9. maj 2012. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Thor Möger Pedersen/ Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 5:

Hvis det fastholdes at indføre den foreslåede begrænsning af fremførelse af underskud tilsenere modregning i selskabsskatten, vil ministeren så være med til at lave en ændring, somfriholder forsknings- og udviklingsomkostninger fra modregningen?

Svar:

Regeringen har faktisk allerede gjort noget i forhold til de selskaber, der investerer i forsk-ning og udvikling. Der er således med virkning for indkomståret 2012 indført mulighed forat få udbetalt negativ skat (skattekreditter) for den del af selskabets underskud i indkomst-året, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Et selskab kan i et givet år få ud-betalt op til 1,25 mio. kr. svarende til 25 pct. af 5 mio. kr. Udbetalingen af negativ skat bi-drager til at styrke selskabets likviditet i den fase, hvor forsknings- og udviklingsaktivite-terne endnu ikke har resulteret i indtægter.I det omfang underskuddet er konverteret til udbetaling af negativ skat, vil der ikke længerevære et underskud af fremføre. Det vil således kun være et eventuelt resterende underskud,der kan fremføres til modregning i senere indkomstår.Forslaget om begrænsning i adgangen til at modregne underskud i positiv indkomst i senereindkomstår betyder ikke, at selskaberne mister fradragsretten for de afholdte udgifter. Un-derskuddet (fradragsretten) kan blot ikke udnyttes så hurtigt som i dag.Konsekvensen er, at selskaberne får forøget deres skattebetalinger i de år, hvor de har enpositiv skattepligtig indkomst over 7,5 mio. kr., og dermed har evnen til at betale. Det harselvfølgelig en likviditetsmæssig effekt at underskud – de tidligere fratrukne udgifter - ikkekan udnyttes helt så hurtigt. Dette skal dog ses i lyset af det bagvedliggende formål medden foreslåede begrænsning, nemlig at erhvervslivet skal yde et bidrag til det velfærdssam-fund, som også de har mange fordele af, når de har en positiv indkomst.Der er mange helt legitime grunde til, at et selskab får et underskud. Det anerkendes, at deopståede underskud kan henføres til reelle udgifter. Derfor går forslaget også på en udsky-delse af modregningen og ikke f.eks. et bortfald af underskud efter en vis periode.Jeg mener ikke, at man kan ophøje nogle former for omkostninger til at være mere reelleend andre. Alle typer af omkostninger, der kan fradrages ved indkomstopgørelsen, er beret-tigede og bør i denne sammenhæng behandles ens. Hertil kommer, at et underskud er et re-sultat af en samlet opgørelse. Det kan ikke blot konkluderes, at det fremførte underskud re-laterer sig til f.eks. forsknings- og udviklingsomkostninger.
Side 2