FSR – danske revisorer (FSR) tillader sig hermed at rette fornyet henvendelse til Folke-tingets Skatteudvalg med supplerende kommentarer til ovennævnte lovforslag. FSRafgav d. 24. maj 2012 bemærkninger vedrørende L173 til Folketinget og vi har d. 29.maj 2012 modtaget svar fra skatteministeren. Svaret giver anledning til følgendekommentarer:1. Solidarisk hæftelse i sambeskatningen1.1 Hæftelse for minoritetsaktionærerFSR finder fortsat, at det er urimeligt og unødvendigt, at lade uafhængige minoritets-aktionærer betale for SKATs krav på manglende selskabs- og kildeskat mod selskabersom minoritetsaktionæren, hverken har andel eller indflydelse i. Efter FSRs opfattelseer forslaget i sin nuværende udformning ikke udtryk for en rimelig balance mellem debyrder uafhængige skatteyderne belastes med og de værktøjer, som SKAT skal havefor at kunne indkræve skatter. FSR finder det fortsat uacceptabelt, at uafhængige akti-onærer skal bære risikoen for SKATs manglende evne/mulighed for at inddrive krav.Det bør være et grundlæggende princip, at uafhængige aktionærer holdes skadesfri ienhver henseende for de skattekrav, som de er helt uden andel i og uden viden om,men som de efter forslaget risikerer at blive medansvarlige for. Forslaget i den forelig-gende form efterlever ikke dette princip.Såfremt en subsidiær hæftelse for minoritetsselskaber fastholdes, foreslår FSR, at densubsidiære hæftelse, der er foreslået i SEL § 31, stk. 6, 11. pkt. justeres, så der ogsåtages hensyn til størrelsen af egenkapitalen i minoritetsselskabet. Dette kan efter FSRsopfattelse ske ved at der indsættes en betingelse om, at kravet højst kan udgøre detmindste af enten 1) den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæf-tende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab eller 2)den del af den regnskabsmæssige egenkapital i det hæftende selskab, der ejes direkteeller indirekte ejes af det ultimative moderselskab. Tages der udgangspunkt i eksem-plet på s. 13 - 14 i FSRs henvendelse af 24. maj 2012 vil forslaget alene få betydning,såfremt egenkapitalen i minoritetsselskabet er under restkravet på 50. Er egenkapita-len i minoritetsselskabet eksempelvis 40, kan der kun rettes et krav på 51% af 40 eller20,4% mod minoritetsselskabet.Minoritetsaktionærerne risikerer fortsat at komme til at bære deres andel af et krav,der er opstået mod et selskab som de hverken har ejerandel eller indflydelse i. Be-grænsningen vil dog normalt give mulighed for fortsat drift i minoritetsselskabet, idetSKATs krav ikke kan tømme minoritetsselskabet fuldstændigt for midler.

folketingsbehandlingen. Differentieringen af hæftelsen tager netop et særligt hensyn til selskaberi koncernen med minoritetsaktionærer, så de ikke hæfter i samme omfang som koncernens hele-jede selskaber.Som jeg tidligere har anført, er det min opfattelse, at der med forslaget – som det ligger nu – erfundet en fornuftig balance. Der er imidlertid tale om et nyt og ikke helt ukompliceret re-gelsæt. Regelsættet vil derfor blive overvåget med henblik på at sikre, at reglerne også fun-gerer hensigtsmæssigt i praksis.FSR nævnte i henvendelse af 24. maj 2012 (side 12 – 13), at en forlods udbytteret viaen vedtægtsændring i et vist omfang kunne ”reparere” på de økonomiske konsekven-ser for minoritetsaktionæren af ministerens lovforslag, men det bør naturligvis sikres,at en sådan vedtægtsændring ikke får skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.FSRs forslag gik ud på, at aktionærerne i et minoritetsselskab – såfremt de var enigeherom – kunne indsætte en forlods udbytteret til minoritetsaktionærerne, der blev ud-løst, hvis minoritetsaktionærerne gennem deres ejerskab af minoritetsselskabet harmåtte bære deres andel af krav, der hidrører fra sambeskattede koncernselskaber,hvor minoritetsaktionærerne ingen ejerandel har. Forslaget fjerner ikke det urimelige iministerens lovforslag, men giver mulighed for en vis aftaleretlig reparation (såfremtder er midler tilbage i minoritetsselskabet).Ministeren svarede, at et eksisterende selskab, der indgår i en sambeskatning ikkeumiddelbart - med de nuværende regler - kan gennemføre en vedtægtsændring, somomtalt uden skattemæssige konsekvenser. FSR anmoder derfor ministeren om at etab-lere en hjemmel, således at beskatning ved en sådan vedtægtsændring kan undgås.

Kommentar:

Som ligeledes anført i kommentaren til FSR’s henvendelse af 24. maj 2012 (L173 – bilag 19) vildet bero på en konkret vurdering, om ændring af vedtægterne vil udløse afståelsesbeskatning,idet det ifølge praksis tillægges betydning, om vedtægtsændringen fører til formueforskydningmellem aktionærerne.Denne praksis/disse kriterier bør fortsat gælde også for selskaber, der bliver omfattet af den fo-reslåede hæftelse for sambeskattede selskaber.1.2 Udtræden af sambeskatningenSkatteministeren anfører i svaret til FSRs henvendelse af 24. maj 2012, at ” Hvorvidthæftelsen i de angivne eksempler består, vil for det første afhænge af, om selskaberneanses for udtrådt. Denne vurdering skal foretages efter de samme kriterier, som finderanvendelse ved vurderingen af, hvilke selskaber der skal foretage delårsopgørelser.Der er ikke med nærværende forslag tiltænkt ændringer i den gældende praksis om-kring ophør af koncernforbindelse og opgørelse af delårsindkomst. De gældende reglerog praksis vil således også være styrende for, hvilke selskaber der anses for at forblivehenholdsvis udtræde af en sambeskatning.

Skatteministeriet er opmærksom på, at det i høringsnotatet er anført, at den indbyrdeshæftelse fortsat vil bestå mellem selskaber i en subsambeskatning efter et frasalg afde pågældende selskaber. Det har imidlertid ikke været hensigten, at hæftelsen skullevære forskellig afhængig af, om selskaber, der også efter et frasalg indgår i en sambe-skatning, f.eks. er solgt samlet eller hver for sig. Hæftelsen vil således også i disse si-tuationer bero på ovennævnte kriterier for ophør af koncernforbindelse og opgørelse afdelårsindkomst.”FSR forstår ministeriets kommentar således, at der ikke skal gælde fortsat hæftelse -heller ikke ved frasalg af en såkaldt subsambeskatning, idet der ikke skal være forskelpå, om der sker samlet eller enkeltvis salg af selskaber.Efter FSRs opfattelse må det kunne afklares bedre, hvornår et selskab anses for ud-trådt af sambeskatningen og hvornår det er selve sambeskatningen, der bliver fra-solgt. Dette er særligt relevant med nærværende lovforslag, da det er med til at fast-lægge, hvor en eventuel hæftelse kan gøres gældende. Når der både er mulighed for,at en hæftelse enten kan føres med ud ved et frasalg af flere selskaber eller kan forbli-ve hos de resterende selskaber, er det efter FSRs opfattelse nødvendigt at få afklaret,hvilke nærmere konkrete forhold, der gør sig gældende for, at hæftelsen må anses forhenholdsvis at flytte med salget af selskaberne eller at blive hos de tilbageværendeselskaber.FSR ser derfor gerne, at skatteministeren forholder sig konkret til de eksempler, somFSR har opstillet på s. 19 i henvendelsen af 24. maj 2012. Det bør vel i hvert fald væresådan, at såfremt der sker frasalg af koncernselskaber, således at der til sidst kun etdet tidligere ultimative moderselskab tilbage, da vil det være dette selskab som hæfterfor skatterne fra den tidligere sambeskatning. Ministeriet anmodes om at bekræftedette.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at det tidligere ultimative moderselskab vil hæfte for skatterne fra dentidligere sambeskatning, hvis der sker frasalg af koncernselskaber, således at der kun erdette selskab tilbage.I øvrigt bemærkes, at det, også for så vidt angår denne del af forslaget, gælder, at der er taleom nye og ikke helt ukomplicerede regler. Opmærksomheden vil således også fremadrettetvære på at sikre, at reglerne også fungerer hensigtsmæssigt i praksis, herunder at de fore-slåede regler om udtræden af hæftelsen og reglerne om delårsopgørelser spiller fornuftigtsammen.2. TP-erklæringenSom dokumenteret i FSR henvendelse af 19. maj 2012 er det flere steder i bemærk-ningerne anført, at det er et meget vigtigt hensyn, at give SKAT mulighed for at handlehurtigt i forhold til at pålægge virksomhederne at indhente revisorerklæring om TP do-kumentationen mv.Dette hensyn er prioriteret så højt, at skatteydernes retssikkerhed må vige i særliggrad, idet det både foreslås, at SKAT ikke skal udarbejde en sagsfremstilling i forbin-delse med såkaldt erklæringspålæg, og at skatteyderne afskæres fra at kunne påklageSide 4

samme erklæringspålæg. Når hensynet til SKAT i den grad er tilgodeset, er det be-skæmmende, at SKAT på ingen måde selv skal holdes op på egne ønsker om en hurtigsagsbehandling. FSR foreslog i det lys, at der fastsættes en 3 eller 6 måneders frist forSKAT, således, at SKAT indenfor denne frist efter at have modtaget virksomhedens TP-dokumentation kan give et erklæringspålæg, og tilsvarende har samme frist efter mod-tagelsen af en indhentet revisorerklæring om TP-forhold til at beslutte om en virksom-heds indkomst skal forhøjes.Det forekommer uforståeligt, at der ikke i forbindelse med et så indgribende og om-kostningskrævende skridt, som at give et erklæringspålæg kan stilles visse krav til atSKAT behandler sagen hurtigt, navnlig fordi de retssikkerhedsmæssige forringelser forskatteyderne er begrundet med hensynet til SKATs hurtige sagsbehandling! Det ernævnt i ministerens meget korte svar vedr. ovennævnte spørgsmål, at en frist i for-hold til an afgivet revisorerklæring kan komme i strid med skatteforvaltningslovens §26, stk. 5. Hertil bemærkes, at ministeriet vel udmærket er klar over, at dette let kanløses i forbindelse med, at der indsættes en konkret frist for bestemte tilfælde.

Kommentar:

Det er rigtigt, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kan ændres, men når det ef-ter Skatteministeriets opfattelse ikke er en option skyldes det, at en frist, som foreslået afFSR, vil begrænse SKATs kontrolmuligheder ikke alene i direkte modstrid med lovforsla-gets formål, men også med de almindelige hensyn, som ligger bag den nævnte fristbestem-melse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.SKAT vil i forbindelse med sin sagsbehandling – både før et pålæg gives og efter det mod-tages – have fokus på det forhold, at jo ældre indkomstår, der er tale om, jo mindre tilbøje-lige vil udenlandske skattemyndigheder være til at gennemføre korresponderende korrekti-oner af moderselskabets indkomst. Med dette i fokus er der ikke grund til at tro, at sagsbe-handlingen vil blive trukket ud i unødigt omfang, men sagsbehandlingen vil som i andre sa-ger blive fremmet mest muligt.

L 173 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatte-

loven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige an-

dre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af

indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebeta-

linger m.v.).

FSR – danske revisorer (FSR)

Kommentar:

Kommentar:

Kommentar:

Kommentar: