L 173 - 2011-12 - Bilag 30: Henvendelse af 6/6-12 fra FSR

FSR – danske revisorer (FSR) tillader sig hermed at rette fornyet henvendelse tilFolketingets Skatteudvalg med supplerende kommentarer til ovennævnte lovforslag.FSR afgav d. 24. maj 2012 bemærkninger vedrørende L173 til Folketinget og vi hard. 29. maj 2012 modtaget svar fra skatteministeren. Svaret giver anledning tilfølgende kommentarer:

1. Solidarisk hæftelse i sambeskatningen1.1 Hæftelse for minoritetsaktionærerFSR finder fortsat, at det er urimeligt og unødvendigt, at lade uafhængigeminoritetsaktionærer betale for SKATs krav på manglende selskabs- og kildeskatmod selskaber som minoritetsaktionæren, hverken har andel eller indflydelse i. EfterFSRs opfattelse er forslaget i sin nuværende udformning ikke udtryk for en rimeligbalance mellem de byrder uafhængige skatteyderne belastes med og de værktøjer,som SKAT skal have for at kunne indkræve skatter. FSR finder det fortsat uacceptabelt,at uafhængige aktionærer skal bære risikoen for SKATs manglende evne/mulighed for atinddrive krav. Det bør være et grundlæggende princip, at uafhængige aktionærer holdesskadesfri i enhver henseende for de skattekrav, som de er helt uden andel i og udenviden om, men som de efter forslaget risikerer at blive medansvarlige for. Forslaget i denforeliggende form efterlever ikke dette princip.

også tages hensyn til størrelsen af egenkapitalen i minoritetsselskabet. Dette kanefter FSRs opfattelse ske ved at der indsættes en betingelse om, at kravet højst kanudgøre det mindste af enten 1) den del af kravet, der svarer til den andel afkapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimativemoderselskab eller 2) den del af den regnskabsmæssige egenkapital i det hæftendeselskab, der ejes direkte eller indirekte ejes af det ultimative moderselskab. Tagesder udgangspunkt i eksemplet på s. 13 - 14 i FSRs henvendelse af 24. maj 2012 vilforslaget alene få betydning, såfremt egenkapitalen i minoritetsselskabet er underrestkravet på 50. Er egenkapitalen i minoritetsselskabet eksempelvis 40, kan der kunrettes et krav på 51% af 40 eller 20,4% mod minoritetsselskabet.

Minoritetsaktionærerne risikerer fortsat at komme til at bære deres andel af et krav,der er opstået mod et selskab som de hverken har ejerandel eller indflydelse i.Begrænsningen vil dog normalt give mulighed for fortsat drift i minoritetsselskabet,idet SKATs krav ikke kan tømme minoritetsselskabet fuldstændigt for midler.

FSR nævnte i henvendelse af 24. maj 2012 (side 12 – 13), at en forlods udbytteretvia en vedtægtsændring i et vist omfang kunne ”reparere” på de økonomiskekonsekvenser for minoritetsaktionæren af ministerens lovforslag, men det børnaturligvis sikres, at en sådan vedtægtsændring ikke får skattemæssigekonsekvenser for aktionærerne.

FSRs forslag gik ud på, at aktionærerne i et minoritetsselskab – såfremt de var enigeherom – kunne indsætte en forlods udbytteret til minoritetsaktionærerne, der blevudløst, hvis minoritetsaktionærerne gennem deres ejerskab af minoritetsselskabethar måtte bære deres andel af krav, der hidrører fra sambeskattedekoncernselskaber, hvor minoritetsaktionærerne ingen ejerandel har. Forslaget fjernerikke det urimelige i ministerens lovforslag, men giver mulighed for en vis aftaleretligreparation (såfremt der er midler tilbage i minoritetsselskabet).

Ministeren svarede, at et eksisterende selskab, der indgår i en sambeskatning ikkeumiddelbart - med de nuværende regler - kan gennemføre en vedtægtsændring,som omtalt uden skattemæssige konsekvenser. FSR anmoder derfor ministeren omat etablere en hjemmel, således at beskatning ved en sådan vedtægtsændring kanundgås.

anses for udtrådt. Denne vurdering skal foretages efter de samme kriterier, som finderanvendelse ved vurderingen af, hvilke selskaber der skal foretage delårsopgørelser.Der er ikke med nærværende forslag tiltænkt ændringer i den gældende praksis omkringophør af koncernforbindelse og opgørelse af delårsindkomst. De gældende regler ogpraksis vil således også være styrende for, hvilke selskaber der anses for at forblivehenholdsvis udtræde af en sambeskatning.Skatteministeriet er opmærksom på, at det i høringsnotatet er anført, at den indbyrdeshæftelse fortsat vil bestå mellem selskaber i en subsambeskatning efter et frasalg af depågældende selskaber. Det har imidlertid ikke været hensigten, at hæftelsen skulle væreforskellig afhængig af, om selskaber, der også efter et frasalg indgår i en sambeskatning,f.eks. er solgt samlet eller hver for sig. Hæftelsen vil således også i disse situationer beropå ovennævnte kriterier for ophør af koncernforbindelse og opgørelse af delårsindkomst.”FSR forstår ministeriets kommentar således, at der ikke skal gælde fortsat hæftelse -heller ikke ved frasalg af en såkaldt subsambeskatning, idet der ikke skal være forskelpå, om der sker samlet eller enkeltvis salg af selskaber.

Efter FSRs opfattelse må det kunne afklares bedre, hvornår et selskab anses for udtrådtaf sambeskatningen og hvornår det er selve sambeskatningen, der bliver frasolgt. Detteer særligt relevant med nærværende lovforslag, da det er med til at fastlægge, hvor eneventuel hæftelse kan gøres gældende. Når der både er mulighed for, at en hæftelseenten kan føres med ud ved et frasalg af flere selskaber eller kan forblive hos derestende selskaber, er det efter FSRs opfattelse nødvendigt at få afklaret, hvilkenærmere konkrete forhold, der gør sig gældende for, at hæftelsen må anses forhenholdsvis at flytte med salget af selskaberne eller at blive hos de tilbageværendeselskaber.

Det bør vel i hvert fald være sådan, at såfremt der sker frasalg af koncernselskaber,således at der til sidst kun et det tidligere ultimative moderselskab tilbage, da vil detvære dette selskab som hæfter for skatterne fra den tidligere sambeskatning. Ministerietanmodes om at bekræfte dette.

Dette hensyn er prioriteret så højt, at skatteydernes retssikkerhed må vige i særlig grad,idet det både foreslås, at SKAT ikke skal udarbejde en sagsfremstilling i forbindelse medsåkaldt erklæringspålæg, og at skatteyderne afskæres fra at kunne påklage sammeerklæringspålæg.

Når hensynet til SKAT i den grad er tilgodeset, er det beskæmmende, at SKAT på ingenmåde selv skal holdes op på egne ønsker om en hurtig sagsbehandling. FSR foreslog i detlys, at der fastsættes en 3 eller 6 måneders frist for SKAT, således, at SKAT indenfordenne frist efter at have modtaget virksomhedens TP-dokumentation kan give eterklæringspålæg, og tilsvarende har samme frist efter modtagelsen af en indhentetrevisorerklæring om TP-forhold til at beslutte om en virksomheds indkomst skal forhøjes.

Det forekommer uforståeligt, at der ikke i forbindelse med et så indgribende ogomkostningskrævende skridt, som at give et erklæringspålæg kan stilles visse krav til atSKAT behandler sagen hurtigt, navnlig fordi de retssikkerhedsmæssige forringelser forskatteyderne er begrundet med hensynet til SKATs hurtige sagsbehandling!

Det er nævnt i ministerens meget korte svar vedr. ovennævnte spørgsmål, at en frist iforhold til an afgivet revisorerklæring kan komme i strid med skatteforvaltningslovens §26, stk. 5. Hertil bemærkes, at ministeriet vel udmærket er klar over, at dette let kanløses i forbindelse med, at der indsættes en konkret frist for bestemte tilfælde.

Supplerende henvendelse vedrørende L 173 - forslag til lov om ændring af

selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven

skatteforvaltningsloven og forskellige andre love