Hæftelse for sambeskattede selskaber

Vedrørende forslaget om hæftelse for sambeskattede selskaber bemærkes det, at det frem-satte forslag indebærer, at Novo A/S skal hæfte ubegrænset for selskabsskatter og kilde-skatter blandt andet i de to børsnoterede selskaber, Novo Nordisk A/S og Novozymes A/Smed hvilke Novo A/S er tvunget sambeskattet. Derudover skal de to børsnoterede selskaberhæfte (forholdsmæssigt i forhold til koncernens ejerandel) subsidiært for samtlige selskabs-og kildeskatter i koncernen.Det er opfattelsen, at sådanne hæftelsesregler er helt uacceptable set fra et corporate gover-nance-synspunkt, da det har indflydelse på de ledelsesmæssige forhold og – for at kunneopfylde de regnskabsmæssige regler – vil kræve indsigt i forhold, som man lovgivnings-mæssigt ikke har adgang til.Forslaget indebærer ifølge Novo A/S fare for, at der opstår en uhensigtsmæssig afhængig-hed, som strider mod det selskabsretlige ledelsesansvar. Der peges på, at det må forekom-me helt uforståeligt for aktionærer og långivere, at selskaberne kan komme til at hæfte forandre selskabers gæld, når der er tale om selskaber, hvorover de absolut ingen indflydelsehar. Det kan have en fordyrende effekt på eventuelle låneomkostninger og negativ effekt påprissætning af aktierne.Endvidere anføres det, at et medhæftende selskab kan blive bragt i en umulighedssituation iforhold til at opfylde regnskabslovgivningens krav, særligt hvis det sambeskattede selskaber et børsnoteret selskab og selskabets årsrapport ikke er offentliggjort på tidspunktet forselskabets egen offentliggørelse heraf.Det er opfattelsen, at der – hvis de selskabsretlige værnsregler i forhold til udlodning af ud-bytte ikke er tilstrækkelige – bør ske en opstramning af det ledelsesmæssige ansvar i for-bindelse med udbytte og tilskud i stedet for at pålægge alle sambeskattede selskaber enuhensigtsmæssig og i mange tilfælde direkte umulig pligt.

Kommentar:

Forslaget om udvidelse af hæftelsen for sambeskattede selskaber skal sikre, at SKAT ikkestår tilbage uden dækning for skattekrav, samtidig med at en koncern kan fortsætte sin akti-vitet i Danmark.Siden ændringerne af sambeskatningsreglerne og afskaffelsen af den solidariske hæftelse i2005 er adgangen til at flytte midler rundt i koncernen skattefrit via tilskud eller udbytteudvidet. Denne adgang til at flytte midler rundt i koncernen samtidig med, at selskaberne ikoncernen i dag kun hæfter for selskabets egne skatter, betyder, at SKAT risikerer at stå til-bage med et udækket krav, uanset at der andre steder i koncernen er midler til at betaleskatten.Forslaget er møntet på situationer, hvor eksempelvis et dansk selskab i en sambeskatningtømmes for værdier ved udlodning af midler til et skattely-land, samtidig med at koncernenfortsætter med at drive virksomhed i Danmark.

Som Novo A/S også anfører, vil hæftelsen for en række selskaber være af teoretisk karak-ter.Regeringen er imidlertid opmærksom på, at udvidelsen af hæftelsen i visse situationer kanhave en mindre negativ virkning på markedsværdien af sambeskattede virksomheder, hvil-ket også fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Det er selvfølgelig væsentligt, at tiltaget ikke går videre end nødvendigt. Derfor er der ogsåmed det fremsatte forslag – blandt andet på baggrund af tilkendegivelser fra høringsparter-ne under den eksterne høring – taget hensyn til selskaber med minoritetsaktionærer. Hæf-telsen er således differentieret, så SKAT først skal søge at få dækket kravet blandt koncer-nens helejede selskaber. Først herefter skal SKAT søge at få dækket kravet hos koncernensdelejede selskaber, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen idet hæftende selskab, der ejes af andre koncernselskaber.Samlet set er det min opfattelse, at der med forslaget så vidt muligt er fundet en balancemellem hensynet til, at SKAT har de fornødne midler til at sikre skattebetalingen og på denanden side hensynet til de selskaber, der bliver omfattet af hæftelsen.

Underskudsbegrænsning

Vedrørende forslaget om begrænsning i adgangen til at fremføre underskud bemærkes det,at konsekvensen af forslaget vil være, at selskaber inden for biotek og pharma vil kommetil at betale skat af en indkomst, som ikke er realiseret og samtidig efterlades med et værdi-løst underskud til fremførsel.Virksomheder inden for biotek og pharma er kendetegnet ved at have store udviklingsom-kostninger over en lang periode. Så hvad enten disse omkostninger fratrækkes løbende, el-ler afskrives over 5 år, som gælder i dag, vil denne type selskaber med sikkerhed have enårrække med skattemæssige underskud. Da denne type virksomheder også er karakteriseretved, at der kan komme store engangsindtægter, er der derfor stor sandsynlighed for, at denforeslåede underskudsbegrænsning vil få den beskrevne konsekvens.Den foreslåede underskudsbegrænsning vil betyde, at Danmark vil tabe væsentligt konkur-rencemæssigt terræn i forhold til lande, som søger at tilgodese virksomheder med store ud-viklingsomkostninger.

Kommentar:

Finanslovsaftalen for 2012 er udtryk for, at regeringen har ønsket at gennemføre et kurs-skifte og er parat til at øge indtægter fra skatter og afgifter for at skaffe midler til en rækkehøjt prioriterede initiativer. Forslaget om underskudsbegrænsning indgår som et af disse fi-nansieringselementer, idet opfattelsen er, at erhvervslivet skal yde et bidrag til det vel-færdssamfund, som også erhvervslivet har mange fordele af.Bortset fra bundgrænsen på 7,5 mio. kr., som er udtryk for et særligt hensyn til de mindrevirksomheder, så er underskudsbegrænsningen – henset til formålet med reglen – udformetsom en generel regel, der omfatter alle selskaber, uanset branche, valg af forretningsmodelm.m.Underskudsbegrænsningen betyder ikke, at underskud fortabes. Der er alene en likviditets-mæssig påvirkning, som følge af at underskud ikke vil kunne udnyttes helt så hurtigt, somefter de gældende regler.Der er opmærksomhed på, at der kan opstå situationer, hvor man ikke måske ikke reelt fårmulighed for at anvende et underskud. Opererer man f.eks. med en forretningsmodel, hvorSide 3

L 173 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatte-

loven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige an-

dre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af

indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebeta-

linger m.v.).

Novo A/S

Hæftelse for sambeskattede selskaber

Kommentar:

Underskudsbegrænsning

Kommentar: