L 173 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til:Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningslo-ven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkom-sten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetaling m.v.).OrganisationAdvokatrådetBemærkningerRevisorerklæringerAnser revisorerklæringsforslaget forunødvendigt og uproportionalt byrde-fuldt. Der er reelt tale om privatise-ring af SKATs kontrol.KommentarerMed forslaget ønskes, atder i højere grad bliversikret en korrekt skattebe-talingfraTP-virksomheder. Der er taleom et ekstra kontrolværk-tøj, som SKAT kan an-vende i særlige tilfælde,når en række betingelserer opfyldt.Det følger af forslagetsbemærkninger, at betin-gelsen om et hensigts-mæssigt og relevant kon-trolskridt skal ses i lysetaf, at det grundlæggendeforvaltningsretlige principom saglighed og proporti-onalitet skal være iagtta-get og vurderet ved afgi-velsen af pålægget. Medgennemførelsen af forsla-get tilkendegiver lovgiver,at en anvendelse af kon-trolværktøjet – i det om-fang det sker i overens-stemmelse med loven ogdens formål – anses fornødvendigt for SKATskontrol. Skatteministerietdeler således ikke Advo-katrådets opfattelse af, atde fleste erklæringspålægkan mødes med ugyldig-hedsindsigelse.Skatteministeriet deler ik-ke rådets opfattelse. Detvil i hvert enkelt tilfældeblive overvejet ganske nø-je, om det er på sin pladsat anvende kontrolværktø-jet. Et hvilket som helst”uforskyldt underskud”gennem 4 år, som rådeteksempelvis nævner, ud-løser ikke et erklærings-Side 2

I betænkning nr. 1531 fraStraffelovsrådet, offent-liggjort den 23. februar2012 behandles spørgs-målet om samspillet mel-lem lovgiver og domstoleved strafudmåling. Detfremgår af betænkningen,at Straffelovsrådet anbe-faler, at lovgivningsmag-ten giver anvisninger omstrafniveauet i typesitua-tioner og normaltilfældefor en bestemt forbrydelsei lovens forarbejder.Dertil kommer, at strafni-veauet altid er underlagtdomstolenes kontrol, idetdet står den sigtede frit forat kræve sagen indbragtfor retten i stedet for atvedtage et bødeforelæg.

BemærkningerDer savnes en nærmere redegørelsefor, hvordan kriteriet ”den økonomi-ske fordel af overtrædelsen” spillerind på bødens størrelse, og om det bå-de kan give anledning til en nedsæt-telse og forhøjelse af bødeniveauet.Det findes retssikkerhedsmæssigt be-tænkeligt, hvis den økonomiske fordelikke kan give grundlag for en markantnedsættelse af bødeniveauet. Eksem-pelvis kan man forestille sig, at denøkonomiske fordel er meget begræn-set eller at der ikke er nogen fordel,således at en bøde inden for de ud-stukne retningslinjer vil være åbenbaruproportional.

KommentarerVed udmåling af bøde forovertrædelse af skattekon-trollovens § 17, stk. 3, ommanglende rettidig frem-sendelseafTP-dokumentation, så vil derblive tillagt grundbeløbetpå enten 250.000 kr. eller125.000 kr. en forhøjelsepå 10 pct. af den ind-komstforhøjelse,derfremgår af ansættelses-ændringen. Den økonomi-ske fordel er således for-skellen på virksomhedensselvangivne indkomst ogden endelige indkomstan-sættelse.Hvis der er udarbejdetdokumentationsmaterialekan virksomheden frem-lægge dokumentation foromkostningerne. Det kanindgå i overvejelserne ombødefastsættelsen. Hvisder ikke er udarbejdet do-kumentation vil grundbø-den blive 250.000 kr.

I forhold til skattekontrollovens § 17,stk. 3 anføres, at en ordensbøde på250.000 kr. må anses for at væreuproportional i den situation, hvor detligger klart, at de faktiske udgifter tiludarbejdelse af dokumentationsmate-rialet måtte være væsentligt under250.000 kr. Dette kan være tilfældet iden situation, hvor virksomheden haren meget begrænset koncerninternomsætning.Der savnes en beskrivelse af, om og igivet fald, hvordan bøder efter skatte-kontrollovens § 14, stk. 1 og § 17, stk.1 og 2, skal indpasses i de angivnebøderammer for overtrædelse af skat-tekontrollovens § 14, stk. 4 og § 17,stk. 3.

KommentarerSkatteministeriet er op-mærksomt på, at samspil-let mellem de forskelligelove, der regulerer indbe-retningspligter skal gen-nemgås med henblik påregelsanering.Lovforslaget er nu æn-dret, så hæftelsen diffe-rentieres, således at hæf-telsen er afhængig af, omdet hæftende selskab erhelt eller kun delvist ejetaf andre selskaber i kon-cernen. Administrations-selskabet og selskaber,der ejes fuldt ud af et ellerflerekoncernselskaberskal herefter hæfte solida-risk for selskabsskatter ogkildeskatter m.v., mensselskaber i sambeskatnin-gen med minoritetsaktio-nærer alene skal hæftesubsidiært og maksimaltfor den del af kravet, dersvarer til den andel af ka-pitalen i det hæftende sel-skab, der ejes af andrekoncernselskaber.Der har gennem lang tidværet et særligt fokus påde multinationale selska-ber. Dette hænger natur-ligt sammen med, at desom internationale virk-somheder med en udbyg-get koncernstruktur ogvirke i flere lande harmange flere mulighederfor at udnytte nationaleregler i et samspil medregler i andre lande. Hertilkommer, at disse selska-ber ikke har vist sig somde store skattebetaleretrods en mangeårig tilste-deværelse i Danmark.

Hæftelse i sambeskatningAnser det af bl.a. retssikkerhedsmæs-sige årsager for uacceptabelt, at aktio-nærer, der er uden faktisk indflydelsepå et selskabs drift og ledelse (typiskminoritetsaktionærer) skal hæfte medderes formue for alle de sambeskatte-de selskabers forpligtelser overforSKAT.Hvis der indføres solidarisk hæftelse,må der nødvendigvis samtidig vedta-ges regler, som indebærer, at statenskadesløsholder sådanne minoritets-aktionærer for ethvert formuetab, derkan henføres til den udvidede solida-riske hæftelse.

Samtidig bemærkes, at retorikkenoverfor de multinationale selskaber er(unødig) skarp, selvom de dybest setblot udgør én koncernstruktur blandtflere, der alle skal behandles eftersamme kriterier, regler og retssikker-hedsmæssige principper. Når det omvisse elementer anføres, at de især errettet mod multinationale selskaber, Lovforslaget er udformetrejser det principielt spørgsmålet, om således, at alle, der befin-dét indebærer lighed for loven.der sig i de samme om-stændigheder behandlesens. Det må derfor afvi-

UnderskudsbegrænsningI og med at forslaget ikke mindst skalses lyset af den megen offentlige kri-tik af, at multinationale selskaber ikkebetaler skat i Danmark, kunne manønske, at regeringen i højere gradadresserede denne kritik ved at afkla-re, om de manglende skattebetalingerskyldes reel skatteunddragelse, i ste-det for at sigte i blinde og ramme ogsåreelle og lovlydige virksomhed ved atudsætte dem for en likviditetsforrin-gelse.Underskudsbegrænsningen vil virkesom en forhøjelse af den effektive sel-skabsskat og det vil reducere tilskyn-delsen til at investere i Danmark,hvilket vil svække velstanden. Derforog i respekt for virksomheders for-skellighed, skal staten ikke fratage(ekspropriere) et selskab sit skatte-mæssige underskud eller begrænsedets anvendelse for egen vindingskyld. Det afgørende må være at sikregode rammevilkår for erhvervslivet,herunder varetage den kollektive rets-sikkerhed, så ingen virksomhederuberettiget kører på skattemæssigt fri-hjul.

Kommentarerses, at de multinationaleselskaber med lovforsla-get risikerer at blive udsatfor en forskelsbehandling.Der er med forslaget omunderskudsbegrænsningtale om udmøntning af endel af finansloven for2012. Motivet bag forsla-get er ikke som det anty-des en opfattelse af, atunderskud er lig medskatteunddragelse. Der eren klar anerkendelse af, atder kan være mange godegrunde til, at der opstårunderskud. Der er der-imod tale om et forslagmed det formål at sikre, aterhvervslivet kommer tilat yde et bidrag til det vel-færdssamfund, som ogsåerhvervslivet har mangefordele af. Dette ligger i,at forslaget er udformetmed den bagvedliggendehensigt, at der skal betalesskat i år med en positivindkomst. Det vil have enlikviditetsmæssig effekt,at et underskud dermedikke vil kunne anvendeshelt så hurtigt, og at dervil skulle falde en skatte-betaling tidligere, men derer ikke tale om, at selska-berne får frataget deresunderskud.

Kommentarergang, men udskyder mu-ligheden for klage til dettidspunkt, SKAT træfferafgørelse i den materiellesag eller henlægger den-ne.En godtgørelsesordningligger uden for forslagetsøkonomiske rammer. I detilfælde, hvor en klagekonkret viser, at SKAThar været uberettiget til atindhente en revisorerklæ-ring, vil der i det konkretetilfælde eventuelt kunneydes godtgørelse ud fraerstatningsretlige princip-per.Forslaget er nu ændret,således at hæftelsen ermodificeret i forhold tilselskaber med minoritets-aktionærer. Der henvisestil kommentaren til hø-ringssvaret fra Advokat-rådet.Endvidere bemærkes, atbaggrunden for forslagetom en udvidelse af hæf-telsen for sambeskattedeselskaber er, at sambe-skatningsreglerne medfø-rer, at en koncern reeltbliver beskattet af densamledekoncernind-komst, uanset hvordan deskattepligtige indkomsterog værdier i øvrigt er for-delt i koncernen. Dettesammenholdt med, atkoncernens midler kanflyttes skattefrit rundt ikoncernen, tilsiger, at ud-gangspunktet er, at kon-cernen som helhed ogsåhæfter for skatter m.v. afhensyn til at mindske risi-koen for, at SKAT stårtilbage med et udækketkrav, selvom der i andredele af koncernen villevære dækning herfor.

Hæftelse i sambeskatningUmiddelbart forekommer det fornuf-tigt, at hvis ét selskab opnår en skat-tebesparelse, fordi det har mulighedfor at udnytte et andet selskabs under-skud, så må det også hæfte solidariskfor det andet selskabs ubetalte skat.På den anden side er der tale om selv-stændige retssubjekter, og at pålæggedem en tvungen solidarisk hæftelseudgør et grundlæggende retssikker-hedsmæssigt problem. Der henvisestil professor Søren Friis Hansen der iforbindelse med et tilsvarende lov-forslag fra 2004 formulerede det såle-des:”Den foreslåede regel om solida-risk hæftelse for koncernens samledeskattegæld indebærer et grundlæg-gende brud med princippet om, at enaktionær alene hæfter over for sel-skabets kreditorer for selskabets for-pligtelser med sit kapitalindskud.”Det vurderes at denne kritik fortsatgør sig gældende, idet det ikke erunormalt, at selskaber, der indgår i entvungen sambeskatning, kan have fle-re eksterne mindretalsaktionærer.

Udover det retssikkerhedsmæssigtproblematiske i, at man pålægger for-skellige og uafhængige retssubjektertvungen solidarisk hæftelse, rejser densolidariske hæftelse også problemer irelation til:- At opnå skattekvittance ved likvida- Den foreslåede ændring aftion af et selskab i en koncern.hæftelsen vil ikke i sigselv ændre på, i hvilketomfang der kan opnåsskattekvitance i forbindel-se med en likvidation.Et selskab, der udtræderaf sambeskatningen somfølge af likvidation, vilifølge forslaget som ho-vedregel kun hæfte forden del af skatten m.v.,der vedrører det udtræ-dende selskab. Hæftelsenvil i disse tilfælde svare tilden, der gælder i dag. Erdet selskab, der likvide-res, det eneste tilbagevæ-rende selskab, vil hæftel-sen fortsat bestå for detteselskab, da selskabet ikkeanses for at ”udtræde” afsambeskatningen. Hellerikke i disse tilfælde viludvidelsen af hæftelsenændre på muligheden forat opnå skattekvittance.- Salg af et datterselskab, som omfat-tes af sambeskatningen. En due dili-gence vil ikke længere kunne begræn-ses til datterselskabet, men skal måskeEt selskab, der træder udaf sambeskatningen somfølge af salg ud af kon-cernen vil kun hæfte forSide 9

Bemærkningeromfatte hele koncernen.Den solidariske hæftelse synes såle-des at være for vidtgående i forhold tildet misbrug man ønsker at forhindre, iog med at man risikerer at tilsidesætteaktionærernes grundlæggende rettig-heder og økonomiske interesser ogidet koncernforbundne selskaber risi-kerer at blive ringere stillet end ”uaf-hængige” selskaber.ÅbenhedForslaget om åbenhed om selskabersm.v. skattebetalinger tenderer unød-vendig symbollovgivning. Grundlæg-gende må man forholde sig skeptisktil, hvorvidt forslaget overhovedet vilhave nogen effekt på selskabernesskattebetaling. Det vil ikke medføreen ændret adfærd eller yderligere af-sløringer af skattehuller i lovgivnin-gen. Det er derfor betænkeligt, at denvelbegrundede tavshedspligt, som harydet selskaberne en vis beskyttelsemod offentliggørelse af oplysningerog usaglig justits fra folkedomstolen,nu skal ophæves. Risikoen er, at derbliver et implicit carte blanche til athænge alle selskaber ud, som ikke be-taler selskabsskat.

Det skal yderligere be-mærkes, at åbenhed i rela-tion til selskabers økono-miske forhold alleredegælder i dag, for så angårI respekt for, at også selskaber har ret deres regnskabsoplysnin-til fortrolighed omkring deres skatte- ger, der er offentligt til-forhold anbefales det derfor, at denne gængelige.del af lovforslaget helt bortfalder.RevisorerklæringerFinder, at det som alternativ til revi- Der henvises til kommen-sorerklæringsforslaget vil være mere taren til høringssvaret frahensigtsmæssigt at lade SKATs egne Advokatrådet.TP-specialister foretage kontrollenfrem for, at den foretages af en eks-tern revisor, med byrder og omkost-ninger for virksomhederne til følge.Finder, at det kan være svært for destore internationale virksomheder atfinde en revisor med den fornødnekompetence, som ikke har rådgiveteller revideret virksomheden i forve-jen.Finder, at den udvidelse af virksom-hedernes dokumentationsforpligtelsesom revisorerklæringsforslaget er ud-tryk for nødvendiggør en sagsfrem-Revisorlovens uafhæng-ighedsregler er ikke tilhinder for, at en revisor,som tidligere har rådgiveteller revideret virksomhe-den, udarbejder revisorer-klæringen. Det gælderdog ikke, hvis revisorsamtidig har medvirketved udarbejdelsen af TP-dokumentationen,lige-Side 10

Kommentarersom revisor ud fra enkonkret vurdering kanvære afskåret fra at afgiveerklæringen, hvis revisorinden for de seneste to århar rådgivet virksomhe-den om TP-forhold. Detgælder i hvert fald, for såvidt angår virksomhederaf offentlig interesse. Harrevisor alene været indeoverarmslængde-spørgsmålet under revisi-onen, men ikke medvirketved udarbejdelse af TP-dokumentationen, vil re-visor i nogle tilfælde kun-ne afgive en revisorerklæ-ring uden at komme ikonflikt med revisorlo-vens uafhængighedsreg-ler. Om der er en sådankonflikt beror på en kon-kret vurdering, som i før-ste omgang må foretagesaf revisor selv.Der henvises i øvrigt tilkommentaren til hørings-svaret fra CEPOS.

Bestemmelsen om åben-hed vil omfatte udenland-ske selskabers faste drifts-steder. Danske selskabersfaste driftssteder belig-gende i udlandet vil kunvære omfattet, hvis der ervalgt international sambe-skatning.Forslaget om underskuds-begrænsning er generelt.Det omfatter alle selska-ber m.v., uanset brancheog valg af forretningsmo-del. Dette skal ses i lysetaf, at hensigten med for-slaget er at sikre en skat-tebetaling i år med positivindkomst. Erhvervslivetskal bidrage til finansie-ringen af velfærdssam-fundet.

Bemærkningergemiddel eller anden form for exit afvirksomheden. Ændres retten til atoverføre akkumulerede underskudsom foreslået, vil det medføre likvidi-tetsproblemer i et omfang, der gør detumuligt at drive innovativ biotekno-logisk virksomhed i Danmark, idetkapitalen ifølge forslaget fremoverskal anvendes til skattebetaling i ste-det for til geninvestering i forskningog udvikling.DANSK BIOTEK har i flere år arbej-det for at få ændret den danske skatte-lovgivning, så den svarer til, hvad derer gældende i de lande, vi konkurrerermed. Den foreslåede ændring i mulig-hederne for at fremføre et akkumule-ret skatteunderskud vil få en megetnegativ indvirkning på biotekselska-bernes likviditet og svække deres mu-lighed for at geninvestere midlerne iny innovation og jobskabelse. Dan-mark mister derved konkurrenceevnei forhold til andre lande, som tilbyderskattegodtgørelse og andre tiltag til atunderstøtte vækst og innovation. Det-te vil medføre tab af arbejdspladser,samt at investeringer flyttes ud afDanmark. En ond cirkel der har denhelt modsatte virkning end Regerin-gens fremførte ønske om at skabevækst i Danmark inden for de vi-denstunge erhverv.DANSK BIOTEK anmoder om, atman i forbindelse med forslag omændringer af det danske skattesystemtager hensyn til erfaringen fra andrelande og leverer et system, som hjæl-per til at fremme innovative virksom-heder og langsigtet vækst.DANSK BIOTEK foreslårprimært,atlovforslaget trækkes tilbage,sekun-dærtat bundgrænsen fastsættes tilover 50 mio. kroner i stedet for de fo-reslåede 1 mio. kr.

Kommentarersieringselementet.Lovforslaget indeholder en uheldig Der henvises til kommen-signalværdi i forhold til udenlandske taren til høringssvaret frainvesteringer i Danmark. Modsat bud- CEPOS.skabet i regeringsgrundlaget om atDanmark skal være bedre til at til-trække udenlandske investeringer, villovforslaget meget vel kunne få denmodsatte effekt og skræmme uden-landske investeringer væk.UnderskudsbegrænsningDet vurderes, at begrænsningen er til Der henvises til kommen-skade for virksomheder i byggebran- taren til høringssvaret frachen, der ofte oplever store skatte- CEPOS.mæssige udsving fra år til år i taktmed, at byggeopgaver færdiggøres.Mange byggevirksomheder oparbej-der i øjeblikket underskud. Hvis deikke får mulighed for at modregne de-res underskud, rammer man bygge-branchen hårdt.Derudover er en beløbsgrænse på 1mio. kr. ikke meget. Regeringen børoverveje, om beløbet ikke skal værevæsentligt højere.ÅbenhedDansk Byggeri tager afstand fra detteforslag. Man går ikke ind for at intro-ducere en ordning, der kan virke somen gabestoksmodel, der unødigt mis-tænkeliggør virksomheder, der betalerden skat, de skal i henhold til regler-ne.Der henvises til kommen-taren til høringssvaret fraDansk Biotek.Formålet med åbenhedener ikke at hænge enkelteselskaber ud. Formålet erderimod at skabe en gene-relt større åbenhed omselskabers skattebetaling.Forslaget omfatter såledesalle skattepligtige selska-ber m.v.

GenereltDet er opfattelsen, at forslaget om un- Der henvises til kommen-derskudsbegrænsning er for vidtgåen- taren til høringssvaret frade. Samtidig tages der klart afstand CEPOS.fra den underliggende dagsorden om,at det især er de multinationale virk-somheder, det er nødvendigt atstramme op over for og som ikkemindst offentliggørelse af skatteop-lysninger må ses som et resultat af.De internationale virksomheder skalnaturligvis betale skat og følge sam-me regler som resten af erhvervslivet.Derfor bør man heller ikke gå danskenegang med særlig lovgivning ellerinitiativer rettet specifikt mod multi-nationale virksomheder. Det er i densammenhæng også afgørende at an-skue de multinationale virksomhedersSide 13

BemærkningerKommentarersamlede bidrag til finansiering af vel-færdssamfundet, herunder eksportind-tægter, beskæftigelse, indkomstskat,moms, punktafgifter osv.UnderskudsbegrænsningDansk Erhverv finder det rimeligt atevaluere og justere reglerne. Den in-ternationale tendens i EU – f.eks. iTyskland og Sydeuropa – går i retningaf begrænset underskudsfremførsel.Så når man bevæger sig i den retning,går man i det mindste på det punktikke enegang – og her er regelsættetvel at mærke generelt. Hvis man somDansk Erhverv har en målsætning omsænket selskabsskattesats, er det hel-ler ikke nødvendigvis en ulempe meden lidt lavere procentandel af nulskat-teselskaber. Dog er det under alle om-stændigheder vigtigt at anlægge ensamlet vurdering af den samlede pak-ke af vores virksomhedsbeskatningset med internationale briller.Imidlertid findes det konkrete forslagfor vidtgående. Det foreslås, at græn-sen hæves til 5 mio. kr. i stedet. End-videre foreslås det, at der i stedet bli-ver mulighed for at nedbringe den re-sterende indkomst med 75 pct.Det er besluttet at ændreforslaget,såledesatbundgrænsen i stedet fast-sættes til 7,5 mio. kr. Deter vurderingen, at der meddenne forhøjelse af bund-grænsen i kombinationmed 60 pct. grænsen ersikret en fornuftig afvej-ning mellem hensynet tilpå den ene side nystartedeog små virksomhedersamt likviditetsbelastnin-gen og på den anden sidehensynet til finansierings-elementet.I og med at underskuds-begrænsningen er en delaf finansloven for 2012,vil provenuet medgå til enfinansiering af statens ud-gifter.RevisorerklæringerFinder ikke, at den danske regeringbør vælge at gå enegang med revisor-erklæringsforslaget. Ændringer påTP-området kan med fordel indføresfælles i EU.Afhængig af erfaringernemedrevisorerklærings-ordningen kan det være etelement, man eventueltvil anbefale, herunder iEU-regi, at også andrelande implementerer i de-Side 14

Finder, at en 4-årig underskudsperio- En periode på mere end 4de er en unødig kort tidshorisont.år vil vanskeliggøre be-handlingen af ældre ind-komstår. Hertil kommer,at jo ældre indkomstår,der er tale om, jo mindretilbøjelige vil udenland-skeskattemyndighedervære til at gennemførekorresponderende korrek-tioner af moderselskabetsindkomst.BøderDansk Erhverv har ikke bemærknin- Det fremgår klart af skat-ger til selve bødeudmålingen, men tekontrollovens § 3 B, stk.hvis det er usikkert og uigennemskue- 6, hvilke betingelser, derligt, hvad man forbryder sig mod, er skal være opfyldt for atdet klart, at de retssikkerhedsmæssige kunne slippe med en be-bekymringer for TP-dokumentationen grænset dokumentations-videreføres til bødetildelingen også.pligt. Angående pligten tilat udarbejde dokumenta-tion efter skattekontrollo-vens § 3 B, stk. 5, så skalder være tale om enten, atder ikke fremsendes no-gen dokumentation inden-for den fastsatte frist ellerat den er klart mangelfuld.Hæftelse i sambeskatningDet fremgår ikke, hvorfor konkurslo- Forslaget om en udvidelsevens omstødelsesregler og reglerne af hæftelsen skal ses i ly-om ledelsesansvar ikke sikrer SKAT set af, at sambeskatnings-mod misbrug i administrationsselska- reglerne medfører, at enbet. Dansk Erhverv mener, at der bør koncern reelt bliver be-overvejes en stramning af disse regler skattet af den samlede– især under hensyntagen til at det ik- koncernindkomst, uansetke kun er SKAT, men også andre kre- hvordan de skattepligtigeditorer,der vil blive ramt at den fore- indkomster og værdier iSide 15

Kommentarerøvrigt er fordelt i koncer-nen. Det er med det afsæt,at det foreslås, at koncer-nen også er rammen forhæftelsen for alle de sam-beskattede selskabers kil-de- og selskabsskatter,også i tilfælde hvor derikke foreligger decideretmisbrug.Forslaget er nu ændret,således at hæftelsen ermodificeret i forhold tilselskaber med minoritets-aktionærer. Der henvisestil kommentaren til hø-ringssvaret fra Advokat-rådet.Det er vurderingen, at ud-videlsen af hæftelsen forsambeskattede selskaber ivisse situationer kan haveen mindre negativ virk-ning på markedsværdienaf sambeskattede selska-ber og dermed også forfinansieringen heraf, jf.herved også afsnit 6 i dealmindelige bemærknin-ger til lovforslaget om deerhvervsøkonomiske kon-sekvenser af udvidelsen afhæftelsen for sambeskat-tede selskaber.

Forslaget tager ikke hensyn til, at mi-noritetsaktionærer kommer til at hæftemed hele deres indskud i et selskabfor et skattekrav mod koncernfor-bundne selskaber, som de ikke har ak-tier i. Minoritetsaktionærerne er heltuden indflydelse på beslutninger fore-taget i selskaber, de ikke ejer aktier i.Dansk Erhverv finder, at lovforslagetvil have en betydelig negativ effekt påf.eks. biotech-selskaber samt små ogmellemstore virksomheders mulighedfor at fremskaffe kapital i form afegenkapitalfinansiering.Der opfordres til, at risiciene afdæk-kes via anden lovgivning, alternativtat der alene indføres solidarisk hæf-telse i en sambeskatning mellem kon-cernforbundne selskaber, hvor der fo-religger 100 pct. ejerskab.

ÅbenhedDansk Erhverv finder dette forslag Der henvises til kommen-kritisabelt. Offentliggørelse af skatte- taren til høringssvaret frabetalingerne bærer præg af udeluk- Dansk Byggeri.kende at være rettet mod de firmaer,der allerede udøver virksomhed iDanmark. Det risikerer at få betydelignegativ effekt på muligheden for attiltrække nye investeringer og place-ring af datterselskaber og eller hoved-sæder, idet en sådan offentlig ”gabe-stok” indeholder et betydeligt elementaf mistænkeliggørelse, selv om noglenaturligvis vil se offentliggørelsensom en mulighed for at undgå myte-dannelse.Der ønskes sikkerhed for, at det alene Der indføres med forsla-er den oprindelige og ikke den ændre- get en hjemmel til at op-Side 16

Fast driftsstedHar ingen bemærkninger til denne delaf lovforslaget.UnderskudsbegrænsningVarmeprisen fastsættes med udgangs-punkt i hvile-i-sig-selv-princippet,hvilket betyder, at kollektive varme-forsyninger m.fl. kun må opkrævenødvendige udgifter til virksomhe-dens drift og afskrivninger på anlægs-investeringer.Med den nuværende skattemæssigebehandling af over-/underdækning vilden foreslåede underskudsbegræns-ning forøge risikoen for at udløse be-talbar skat. Dette er i klar modstridmed hvile-i-sig-selv princippet.Reelt er en over- eller underdækningudtryk for et skyldigt beløb til eller ettilgodehavende hos varmeforbruger-ne. Overdækning er efter gældendeskatteregler skattepligtig, mens un-derdækning medfører en reduktion afden skattepligtige indkomst. Under-skudsbegrænsningen vil betyde enbegrænsning af tidligere års under-skud til modregning i utilsigtedeoverdækninger. Da indtjeningen erstramt reguleret efter non-profit prin-cippet, virker det ikke hensigtsmæs-sigt, at varmeforbrugerne skal pålæg-ges en yderligere udgift i form af enskattebetaling af en overdækning, derefter varmeforsyningsloven ikke er et

Forslaget om underskuds-begrænsning er generelt.Det omfatter alle selska-ber m.v., uanset brancheog hvilke særlige reglerog reguleringer de i øvrigtmåtte være undergivet.Dette skal ses i lyset af, athensigten med forslageter, at sikre en skattebeta-ling i år med positiv ind-komst. Erhvervslivet skalbidrage til finansieringenaf velfærdssamfundet.Det er på den baggrundopfattelsen, at det forhold,at varmeforsyninger erundergivet et hvile-i-sig-selv-princip, ikke kan be-grunde, at disse forsynin-ger bør undtages fra reg-lerne om underskudsbe-grænsning.Det skal bemærkes, at deter besluttet at ændre for-slaget således at bund-grænsen forhøjes til 7,5mio. kr. Dette bør være tilfordel for varmeforsynin-gerne. I år med en positivSide 17

BemærkningerKommentareroverskud, men en gæld til forbruger- indkomst over bundgræn-ne.sen på 7,5 mio. kr. mådisse forsyninger på ligefod med andre selskaberm.v. acceptere, at gamleunderskud alene kan ned-bringe den resterendeindkomst med 60 pct.I forhold til en række kraftvarmevær-ker, herunder mange barmarksværkermed stor gældsbyrde blev der i for-bindelse med indførelse af skattepligti elsektoren, vedtaget særlige be-stemmelser, der skulle sikre, at de nyeskatteregler ikke fik skattemæssigekonsekvenser for de decentrale kraft-varmeværker. Forslaget vil imidlertidbetyde, at de pågældende kraftvarme-værker kan blive ramt af skattepligt,hvis de ikke kan udnytte fradragsmu-lighederne fuldt ud de enkelte år.Dansk Fjernvarme foreslår på denbaggrund en eller flere at følgendeændringer:- En undtagelse fra underskudsbe-grænsningen for skattepligtige varme-forsyningsvirksomheder og kraftvar-meværker.- Fjernvarmeværker får skattemæssigtmulighed for at behandle over- ellerunderdækning som enten et skyldigtbeløb eller et tilgodehavende.- de decentrale kraftvarmeværker und-tages fra underskudsbegrænsningen.Overdækning giver sigudslag i, at varmeforsy-ningen i det givne år haren positiv indkomst. Om-vendt giver underdækningsig udslag i, at varmefor-syningen i det givne århar en negativ indkomst(underskud). Skattemæs-sigt indebærer dette, atder er en positiv ind-komst, der skal beskattes,eller et underskud, derkan fremføres til senereår. Det er konsekvensenaf, at varmeforsyninger erundergivet skattepligt. Dader skattemæssigt hver-ken er tale en gæld eller ettilgodehavende, er der ik-ke grundlag for at be-handle over- eller under-dækning på den ønskedemåde.

Kommentarerog på den måde gøre til-gangen lettere.Forslaget til et nyt 3. pkt.i fusionsskattelovens § 8,stk. 6, skal ses i sammen-hæng med forslaget til etnyt stk. 4 i selskabsskatte-lovens § 31. Et modta-gende selskab kan ikkemodregne andre sambe-skattede selskabers under-skud fra indkomstår føromstruktureringen. Detvil gælde uanset om un-derskudsselskabet er etmoder-, et søster-, eller etdatterselskab. Forslagethindrer altså, at et modta-gende datterselskab efterfusionen kan modregnemoderselskabets under-skud. Et modtagende sel-skab kan dog modregneandre selskabers under-skud, hvis det indskyden-de selskab indgik i sam-beskatning med det mod-tagende selskab i de ind-komstår, hvori under-skuddet opstod, og detindskydende selskab ikkedirekte eller indirekte hardeltaget i en skattefri om-strukturering med et ikkesambeskattet selskab i el-ler efter underskudsåret.

I forhold til begrænsning i adgangentil at modregne underskud inden foren eksisterende sambeskatning vedskattefri omstrukturering, anføres, atforslaget ikke ses at udelukke mod-regning af et moderselskabs under-skud i positiv indkomst i det sambe-skattede datterselskab i en tilsvarendesituation. Kan eventuelt klargøres ibemærkningerne, hvor det tillige kun-ne nævnes, at der efter en skattefriomstrukturering fortsat ikke sker be-grænsning i adgangen til under-skudsmodregning i det indskydendeselskab, og i den koncern, som detindgår i.

RevisorerklæringerFinder det betænkeligt, at skattekon- Der henvises til kommen-trollen flyttes fra SKAT til revisor. taren til høringssvaret fraDer er tale om delvis privatisering af Advokatrådet.skatteligningen.Der savnes en nærmere beskrivelse af Der henvises til kommen-formålet og baggrunden med forsla- taren til høringssvaret fraget.Advokatrådet.Anbefaler, at der ikke fremsættes etlovforslag, som alene har politisk sig-nalværdi. Der opnås ikke andet end atpålægge virksomhederne økonomiskebyrder.Forslaget om et ekstrakontrolelement skønnes atkunne medvirke til, at TP-dokumentationen bliverbedre. Forslaget har der-for ikke kun politisk sig-nalværdi, som hævdet.

BemærkningerKommentarerForeslår, at forslaget undergives lov- Der henvises til kommen-overvågning.taren til høringssvaret fraDansk Erhverv.Efterlyser en beskrivelse af situatio- Det er ikke muligt at be-ner, hvor SKAT kan tænkes at tilside- skrive sådanne situatio-sætte en uafhængig revisorerklæring.ner.Foreslår, at der i lovteksten indsætteset forbehold om, at transaktionernemed skattelylande skal have et om-fang og hyppighed, der er væsentlige.Som det fremgår af be-mærkningerne vil dernormalt blive lagt vægt påtransaktionernes betyd-ning set i forhold til virk-somhedens samlede øko-nomi. Det kan omvendtikke udelukkes, at der kanvære behov for at få ind-hentet en revisorerklæringi andre situationer, f.eks.hvor der er tale om en en-keltstående transaktion.Erklæringspålæggetvilsom udgangspunkt omfat-teallekontrolleredetransaktioner, idet dissekan have betydning forvurderingen af, om trans-aktionen med skattelylan-det er foregået på arms-længdevilkår.De nævnte forhold vil na-turligt indgå i SKATsvurdering af, hvorvidt deter hensigtsmæssigt og re-levant at pålægge en virk-somhed at indhente en re-visorerklæring. Selv omvirksomhedens kontrolle-rede transaktioner eksem-pelvis ikke er hyppige,eller underskuddet ikke ervæsentligt set i forhold tilvirksomhedens samledeøkonomi, kan det ikkeudelukkes, at det kan væ-re hensigtsmæssigt og re-levant at pålægge virk-somheden at indhente enrevisorerklæring.

Bioteknologiske virksomheder bør Det er ikke muligt påfritages for erklæringspålæg ud fra et baggrund af et objektivtobjektivt kriterium i lovteksten.kriterium at undtage vissevirksomheder, som kanhave underskud i en læn-gere årrække end 4 år, fraerklæringspålæg. Ved an-vendelsen af hensigts-mæssighedskriterietvilSKAT tage højde for, atsådanne virksomheder ik-ke bliver pålagt en revi-sorerklæring, når dette ik-ke i øvrigt er kontrolmæs-sigt begrundet.Minimumsfristen på 90 dage for tilve-jebringelsen af revisorerklæringen,som kan forlænges i en bekendtgørel-se, findes fornuftig.Om fristen skal forlængesi bekendtgørelsen berorpå fastlæggelse af - ogdermed omfanget af - re-ferencerammen i be-kendtgørelsen.Erklæringspålægget harkarakter af en forvalt-ningsafgørelse og skalderfor efter forvaltnings-lovens § 24 indeholde enbegrundelse med angivel-se af de hovedhensyn,som har været bestem-mende for beslutningenom pålægget samt omfornødent indeholde enkort redegørelse for deoplysninger vedrørendesagens faktiske omstæn-digheder, som er tillagtbetydning for pålægget.

Bemærkningeri sager, hvor SKAT henlægger sagenuden at gennemføre en ændring af denselvangivne skattepligtige indkomst,og hvor ændringen af indkomsten ik-ke kan henføres til de kontrolleredetransaktioner, eller der gennemføresen nedsættelse af den skattepligtigeindkomst.Finder det retssikkerhedsmæssigt be-tænkeligt, at der ikke er adgang til atklage over et erklæringspålæg, hvilketi visse situationer kan gøre det nød-vendigt at anlægge en civil sag veddomstolene for at få kompensation foret uretmæssigt erklæringspålæg.Det er utopisk at tro, at det skulle væ-re muligt at få udført erklæringsarbej-de, som er fuldstændigt uafhængigt afden private rådgivning, som revisi-onsfirmaerne udfører inden for TP-området. Hvis Skatteministeriet me-ner, at fordelene ved den foreslåedeordning er tilstrækkeligt store til, atman kan leve med den usikkerhed,bør der som et mindstemål være etabsolut forbud mod, at en virksom-heds revisor afgiver en erklæring omTP-dokumentationen, hvis revisor el-ler en anden person i revisionsvirk-somheden eller dennes netværk harmedvirket til at tilvejebringe TP-dokumentationen eller på anden mådehar virket som rådgiver for den på-gældende virksomhed.

Kommentarerlovforslagets økonomiskeramme. Det bemærkes, atbl.a. skattepligtige efterselskabsskattelovens §§ 1eller 2 i forvejen ikke ergodtgørelsesberettigedeifølge skatteforvaltnings-lovens § 53, stk. 2.Forslaget afskærer ikkefor klageadgang, men ud-skyder muligheden forklage til det tidspunkt,SKAT træffer afgørelse iden materielle sag ellerhenlægger denne.Spørgsmålet om revisorsuafhængighed bør efterSkatteministeriets opfat-telse afgøres efter uaf-hængighedsreglerne i re-visorlovgivningen, somrevisor er fortrolig med,og ikke efter et særskiltregelsæt i skattelovgiv-ningen. Hensynet til atsikre en ensartet praksis ibedømmelsen af situatio-ner, hvor spørgsmålet an-går revisors uafhængig-hed, taler også herfor.Der henvises i øvrigt tilkommentaren til hørings-svaret fra Danmarks Re-deriforening.

BøderDet er grundlæggende opfattelsen, at Der henvises til kommen-alt for detaljerede anvisninger i forar- taren til høringssvaret frabejder, for så vidt angår bødestørrel- Advokatrådet.ser, er en dårlig ide. Domstolene erlangt bedre til at fastlægge bødestør-relser, som både er afpasset den kon-krete situation, og som står i et rime-ligt forhold til bødeniveauet for sam-menlignelige overtrædelser på andreretsområder.Finder det bekymrende, at man i for-hold til bøder for overtrædelse af ind-beretningspligter, der har sammen-hæng med skatteyderens egen ind-komstopgørelse, søger at opstille kri-terier for bødestørrelser, som er udenI sager, der drejer sig omunddragen skat, vil sank-tionen fortsat blive udmåltefterunddragelsen.Forslaget omhandler ale-ne sager, hvor det er over-Side 22

BemærkningerKommentarersammenhæng med den unddragne trædelser vedrørende ind-skat.beretningspligter,somvanskeliggør en korrektskatteansættelse.Man har ikke principielle indvendin-ger mod, at bøde for manglende TP-dokumentation i princippet gøres af-hængig af en evt. efterfølgende ind-komstforhøjelse. Der bør dog væremulighed for, at den betydelige usik-kerhed som knytter sig til fastsættelseaf en armslængdepris også inddrages iovervejelserne om, hvorvidt der fore-ligger grov uagtsomhed og i bekræf-tende fald bødens størrelse.Bøden kan nedsættes,hvis der foreligger for-mildende omstændighe-der.

Det er uklart, om hensigten er frem- Der henvises til kommen-over at anvende skattekontrollovens § taren til høringssvaret fra14, stk. 2 for alle de forhold, som den Advokatrådetomfatter og dermed opgive brugen afstrafbestemmelserne i kildeskattelo-ven og opkrævningsloven. Det er afretssikkerhedsmæssige grunde at fore-trække, at der kun findes og benyttesen og samme hjemmel til pådømmel-se af en indberetningsovertrædelse.Det foreslås derfor, at forslaget følgesaf en regelsanering.Er af den opfattelse, at det er nyt, atvirksomhedens størrelse bringes i an-vendelse ved udmåling af bøder forindberetningspligter. Endvidere fore-kommer der at være tale om en væ-sentlig forøgelse af bødeniveauet.Det er rigtigt, at forslagetindeholder en ny sankti-onspraksis for overtrædel-se af indberetningspligter,hvorindberetningerneindgår i årsopgørelsen.Skadevirkningenafmanglende indberetningvokser med antallet afpligtige indberetninger.Det er kun ganske få virk-somheder, der har en stør-relse, hvor en bøde på80.000 kr. kan blive aktu-el.Udgangspunktet for bø-deudmålingen vil entenvære antal medarbejdereeller omsætning, som detfremgår af bemærknin-gerne. Bøden vil kunnenedsættes, hvis der fore-ligger formildende om-stændigheder.Side 23

BemærkningerKommentarerder rent faktisk foreligger koncernin-terne transaktioner af væsentlig be-tydning for skatteansættelsen.Mener, at gerningsindholdet alene er,at man har afgivet urigtige oplysnin-ger om de relevante omsætningsgræn-ser m.v. og ikke som det anføres ibemærkningerne, at virksomheden harforsøgt at undgå udarbejdelse af TP-dokumentation ved at afgive forkerteoplysninger om sine økonomiske for-hold. Hvis tanken er, at formålet skalvære at undgå omkostninger til udar-bejdelse af dokumentation, bør detfremgå af lovteksten.Der indlægges ikke etformål om at undgå om-kostninger til TP- doku-mentation i fortolkningenaf gerningsindholdet iskattekontrollovens § 14,stk. 4. Gerningsindholdeter, at man giver urigtigeeller vildledende oplys-ninger, der betyder, atman bliver omfattet afmere lempelige dokumen-tationskrav.Det er et spørgsmål, derkun kan stages stilling til iforbindelse med en kon-kret situation.

De formelle oplysnings-pligter har stor betydningfor, at de fleste skatteyde-re kan modtage en korrektårsopgørelse. Der er såle-des tale en betragteligskadevirkning, hvis der ermange fejl i indberetnin-gerne. Dette er begrundel-sen for at indføre bøder,hvis størrelse kan have enpræventiv virkning.Der har igennem flere årværet fokus på lave ellermanglende skatteindtæg-ter fra internationale kon-cerner og større åbenhedog gennemsigtighed i deinterne prisfastsættelser. Iden forbindelse er TP-dokumentationen et vig-tigt redskab, og det kanikke anses for en mindrevæsentlig formalitet, atder ikke bliver udarbejdetfyldestgørende dokumen-tation.

KommentarerForslaget er nu ændret,således at hæftelsen ermodificeret i forhold tilselskaber med minoritets-aktionærer. Der henvisestil kommentaren til hø-ringssvaret fra Advokat-En overordnet løsning på dette pro- rådet og Dansk Erhverv.blem kunne være at gøre sambeskat-ning valgfri.Alternative muligheder kunne være:- Selskaber med reelle minoritetsakti-onærer skal kun hæfte for egen skat.- Kravene til hvornår der foreligger enkoncern ændres, således at det kun eri 100 pct. ejede selskaber, der er obli-gatorisk sambeskatning.- Der indføres en regel med inspirati-on i selskabsskattelovens §§ 33 og 33A om, at det selskab, der modtager”fordelen” fortsat er det selskab, derhæfter solidarisk.- Minoritetsselskaber kan betale di-rekte til SKAT med frigørende virk-ning.- Der indføres en ordning, der kan af- Der henvises til bemærk-klare om et selskab rent faktisk har en ningerne nedenfor til for-hæftelse.slaget om bindende svarom hæftelsesspørgsmål.Konkret bemærkes:Hæftelsens omfang kan justeres, så-dan at det alene er administrationssel-skabet og det enkelte selskab, derhæfte sammen og solidarisk.Gøres hæftelsen gældende som følgeaf en indkomstforhøjelse i et tidligeresambeskattet selskab, må det forud-sættes, at alle selskaber under et ogikke kun administrationsselskabet fårpartsstatus og underretning om ind-komstforhøjelsen. Gives denne med-delelse ikke fra SKAT, bør hæftelsenikke kunne gøres gældende.Det bør præciseres, at det er en hvil-ken som helst udtræden af sambe-skatningen, der medfører, at hæftelsenforsvinder.Udvidelsen af hæftelsenfor sambeskattede selska-ber findes ikke i sig selvat have betydning forSKAT’s pligt til i forbin-delse med en forhøjelse afet selskab at foretage hø-ring m.v. af andre selska-ber i sambeskatningen.Det er i lovforslaget angi-vet, jf. forslaget til sel-skabsskattelovens § 31,stk. 4, at”Træder et sel-skab ud af sambeskatnin-gen, hæfter det udtræden-de selskab fra tidspunktetfor udtrædelsen kun forden del af indkomstskat-Side 25

Kommentarerten, acontoskatten ogrestskatten samt tillæg ogrenter, der vedrører dendel af indkomsten, somfordeles til selskabet, …”.Det fremgår således alle-rede af ordlyden, at (en-hver) udtræden vil væreomfattet af undtagelsenfra hæftelsen, hvilket ogsåer uddybet i bemærknin-gerne til lovforslaget.Forslaget er nu ændret,således at bestemmelsenom hæftelse ved genind-træden er afløst af en be-stemmelse om, at ophøretaf hæftelsen ved udtrædenaf sambeskatningen ikkegælder, hvis den sammeaktionærkreds, jf. kursge-vinstlovens § 4, stk. 2,fortsat direkte eller indi-rekte råder over mere endhalvdelen af stemmeret-tighederne efter selska-bets udtræden.

Finder at der enten bør lovgives om- Der henvises til kommen-kring indhentelse af skattekvittance taren til høringssvaret fraeller at der i bemærkningerne anføres, CEPOS.at man også i de situationer, hvor derkun er et selskab tilbage, skal kunneindhente en kvittance.Der bør indføres mulighed for, at der Udvidelsen af hæftelsenkan indhentes bindende svar om hæf- tager afsæt i, at selskabertelsen.omfattet af sambeskatnin-gen som udgangspunktskal hæfte for selskabetsskatter. I det omfang tviv-len om hæftelsen såledesberor på tvivl om af-grænsningen af sambe-skatningskredsen, vil derkunne indhentes bindendesvar herom. Der vurderesikke herudover at værebehov for adgang til bin-dende svar specifikt i re-lation til hæftelsen. Hertilkommer, at formålet medinstituttet om bindendesvar er at fremrykke enSide 26

Kommentarerligningsmæssigvurde-ring. Spørgsmål i relationtil hæftelsen falder uden-for denne ramme.Virkningstidspunktet forforslagene om hæftelsefor selskabs- og kildeskat-ter er netop fastlagt såle-des, at forslaget kun fårvirkningfremadrettet.Forslaget om hæftelse irelation til selskabsskatterskal have virkning forindkomstår, der påbegyn-des på fremsættelsesdato-en eller senere. Hæftelsenfor kildeskat på udbytte,rente og royalties skal ha-ve virkning for skattebeta-linger, der forfalder til be-taling på fremsættelsesda-toen eller senere. Udbyt-teskat forfalder til beta-ling, så snart vedtagelseeller beslutning om udbe-taling eller godskrivningaf udbyttet er truffet, jf.KSL § 66, stk. 1, 2. pkt.Rente- og royaltyskat for-falder til betaling ved ud-betaling eller godskriv-ning af rente henholdsvisroyalty, jf. KSL §§ 66 A,stk. 1, 2. pkt., og 66 B,stk. 1, 2. pkt. I relation tiludbytteskat vil hæftelsensåledes have virkning forskat på udbytte, hvor sel-skabet træffer beslutningom udlodning af udbyttetpåfremsættelsesdatoeneller senere. I relation tilrente- og royaltyskat vilforslaget have virkningfor rente og royalty, derudbetales eller godskrivespåfremsættelsesdatoeneller senere.Hæftelsen for kildeskatterskal netop gælde for sel-skaber, der er sambeskat-tede på indeholdelsestids-punktet.Side 27

Det bemærkes at lovtekstens formule- Der henvises til kommen-ring ikke forhindre, at der kan ske en taren til høringssvaret fraoffentliggørelse for udvalgte selska- Dansk Byggeri.ber.Mener at ikrafttrædelsesbestemmelsenbør formuleres således, at der alenekan offentliggøres oplysninger omskattepligtig indkomst m.v. for ind-komstår, der påbegyndes efter lovensikrafttræden.Det er hensigten at indfø-re åbenheden hurtigt. Detvil sige at offentliggøreoplysninger, der indgår iårsopgørelser, der udsen-des efteråret 2012. Medden ikrafttræden, somDanske Advokater øn-sker, ville offentliggørel-sen af oplysninger førstkunne ske i efteråret2014.

Fast driftsstedHar ikke bemærkninger til denne delaf lovforslaget.UnderskudsbegrænsningDANVA har stort besvær med at se Der henvises til kommen-rationalet i, at vandselskabernes mu- taren til høringssvaret fraligheder for underskudsfremførsel Dansk Fjernvarme.skal begrænses. Lovforslaget rammerefter DANVA’s opfattelse de mange– selv om det burde være skræddersy-et til de få. Det er tilmed helt urime-ligt, at lovforslaget også skal rammeselskaber, som er en del af en hvile-i-sig-selv-sektor.Underskud skyldes primært, at manhar haft historiske udgifter, lige somman i fremtiden vil få udgifter til in-vesteringer. Med forslaget skal vand-selskaberne og kunderne dermed ogsåfinansiere skattebetalinger, uden atder nødvendigvis er indtjent et egent-lig overskud – set over den givne pe-riode.

BemærkningerDANVA vil kraftigt opfordre til, atder tages højde for de særlige vilkår,som vandsektoren arbejder under, ogderved friholder selskaber omfattet afvandsektorloven fra at blive ramt afunderskudsbegrænsningen.Indledningsvist fremhæves, at der ik-ke skal herske tvivl om, at enhver skalbetale den skat reglerne tilsiger –hverken mere eller mindre. Det eruheldigt at debatten omkring især in-ternationale selskaber ofte er prægetaf en negativ retorik, der gør det min-dre attraktivt at drive virksomhed iDanmark. Lovforslaget er udtryk foren mistænkeliggørelse af især interna-tionale selskaber. Generelt er lovfors-laget endnu en stramning, som skaberusikkerhed for virksomhederne, hvil-ket DI tager afstand fra. I stedet børfokus være på, at Danmark skal væreverdens mest attraktive land for virk-somheder at arbejde i og ud fra.UnderskudsbegrænsningForslaget kan vise sig at få betydeligeøkonomiske konsekvenser for enrække virksomheder. Erfaringerne fraTyskland tyder på, at reglen er byrde-fuld for erhvervslivet. Den må forven-tes at ramme en række virksomheder,som det formentlig ikke er ønsket atramme, f.eks. forsknings- og udvik-lingsvirksomheder, der typisk vil haveunderskud i en række år. Forslagetmedfører desuden en skattemæssigforvridning mellem virksomheder, derbortset fra fordelingen af over- ellerunderskud er ens, idet forslaget kan fåbetydning for, hvornår en virksomhedvælger at investere.Reelt lovgives der med tilbagevirken-de kraft, idet en række virksomhederkan have benyttet en afskrivningspro-fil i tillid til, at den fulde underskuds-fremførselsadgang ville fortsætteuhindret. Lovforslaget bør tage hen-syn til dette og kun indføre en be-grænsning af fradragsretten for under-skud, der opstår i indkomståret 2013eller senere.

Kommentarervirkning for fremtidigeEndelig beklages, at ”den første milli- underskud.on” ikke er i euro, men i danske kro-ner. Særligt for en række mindre virk- Der henvises til kommen-somheder vil det have stor økonomisk taren til høringssvaret frabetydning, hvor grænsen ligger.Dansk Biotek.RevisorerklæringerFinder ikke, at Danmark bør gå ene- Der henvises til kommen-gang med revisorerklæringsforslaget, taren til høringssvaret framen at der i stedet bør arbejdes for at Dansk Erhverv.sikre et reguleringsmæssigt ”levelplaying field”.Finder, at der bør være mulighed for Der henvises til kommen-påklage af revisorerklæringspålægget. taren til høringssvaret fraDanske Advokater.BøderSkærpelsen af de generelle bøderegler Der henvises til kommen-og bødereglerne for mangelfuld trans- taren til høringssvar frafer pricing dokumentation beklages, Advokatrådet og Danskeogså henset til at der ikke har været Advokater.sager, der har kunnet afspejle, om degældende bestemmelser i praksis erutilstrækkelige.Hæftelse i sambeskatningForslaget er nu ændret,DI beklager, at problemer i enkelte således at hæftelsen erkonkrete sager generelt bevirker ind- modificeret i forhold tilførelse af solidarisk hæftelse. Et for- selskaber med minoritets-slag om solidarisk hæftelse skaber aktionærer. Der henvisesdesuden et helt særligt problem i for- til kommentaren til hø-hold til de selskaber i sambeskatnin- ringssvaret fra Advokat-gen, som ikke er 100 pct. ejet. Disse rådet.selskaber – og dermed minoritetsakti-onærerne – risikerer at skulle hæftefor resten af koncernens skattebeta-ling. Derfor bør ikke 100 pct. ejededatterselskaber friholdes fra den soli-dariske hæftelse.ÅbenhedDa forslaget tager udgangspunkt i, at Der henvises til kommen-selskaberne ikke betaler den skat, de taren til høringssvaret fraskal i henhold til reglerne – uden do- Dansk Byggeri.kumentation for dette synspunkt –kommer forslaget særligt i lyset afden negative retorik om selskabersskattebetaling til at fremtræde som enoffentlig gabestok. DI beklager dennegative signalværdi – i stedet bør derfokuseres på den samfundsmæssigenytteværdi, selskaber bibringer sam-fundet.En øget åbenhed bør i det mindste Der henvises til kommen-kun får fremadrettet virkning.taren til høringssvaret fraDanske Advokater.Side 30

BemærkningerFast driftsstedGiver ikke anledning til bemærknin-ger.Indledningsvist bemærkes, at forenin-gen er glad for, at Skatteministeriethar tilrettelagt lovprocessen således,at foreningen har fået tid til at forfatteet høringssvar.UnderskudsbegrænsningDet er opfattelsen, forslaget vil have enså væsentlig negativ indvirkning på for-rentning og dermed investering af risi-kovillig kapital i Danmark, at det ikkebør gennemføres. Der er mindst to årsa-ger hertil.For det første er forslaget en alvorlighæmsko på den risikovillige kapitalsmuligheder for at finansiere nye vækst-virksomheder i Danmark. Risikovilligkapital investeres netop i mange tilfældei virksomheder, som ikke (endnu) har enindtjening, og som derfor ikke selv kanfinansiere deres opbygning og vækst.Denne type af selskaber (typisk indenforbiotek og IT) er blandt andet kendeteg-net ved at have betydelige skattemæssi-ge underskud i en årrække, mens udgif-terne afholdes og virksomheden byggesop. Hvis disse virksomheders underskudikke kan modregnes direkte i de efter-følgende overskud, vil det medføre, aten del af den investerede kapital skalfinansiere en skattebetaling i stedet foryderligere forskning og udvikling. Dettevil betyde færre penge til værdiskabelse,hvilket vil reducere afkastet af den inve-sterede kapital væsentligt.

For det andet rammer lovforslaget også Der henvises til kommen-specifikt udviklingen af nye lægemidler taren til høringssvaret frai Danmark. En biotek virksomhed, der Dansk Biotek.forsker og udvikler for at skabe viden afbåde samfundsmæssig og økonomiskværdi, vil typisk afholde udgifterne overen årrække. Når/hvis der opnås succesvil der typisk komme store éngangsind-tægter, når resultaterne kommercialise-res enten ved frasalg eller indgåelse aflicensaftaler. Sådanne éngangsindtægterer ofte for store til, at de kan rummesindenfor et enkelt års udgifter og skalogså være det, for at virksomheden overen årrække tjener penge og dermed haren økonomisk eksistensberettigelse. DetSide 31

BemærkningerKommentarerer derfor helt urimeligt, at en virksom-hed, der samlet set ikke tjener penge ogdermed totalt set har et negativt cashflow, også skal betale skat.Såfremt regeringen ikke ønsker at træk-ke forslaget, har DVCA to forslag tilændringer.For det første forekommer det mærk-værdigt, at udkastets § 8, nr. 1 samtidiglægger op til at indføre en regel om, atvurderingen af rentabilitet ud fra ettransfer pricing synspunkt skal vurderesi gennemsnit over en 4-årig periode. Viopfordrer regeringen til at være konse-kvente og anlægge samme betragtning irelation til underskudsfremførsel, fx. så-ledes at et selskab altid skulle kunnebruge de sidste tre års underskud 100 %og at en evt. begrænsning derfor kunskulle finde anvendelse for ældre under-skud.I forhold til underskuds-begrænsningen er detvalgt at anvende en andenmodel. Dette skal ses i ly-set af, at der er tale om etfinansieringselement,hvor der dog samtidig ta-ges hensyn til små og ny-startedevirksomheder.Finansieringselementetindebærer, at der bør væreen skattebetaling i år meden positiv indkomst.

For det andet skaber forslaget en bety- Der henvises til kommen-delig grobund for, at den risikovillige taren til høringssvaret frakapital flygter fra Danmark til udlandet. Dansk Biotek.Kigger man i stedet mod syd, så harTyskland en ordning som den, regerin-gen foreslår i lovforslaget. Her er bund-grænsen på 1 mio. euro og ikke 1 mio.kr., som regeringen foreslår. Mon ikkedet vil betyde, at en del jyske businessangels og ventureselskaber vil flytte de-res virksomheder til Tyskland? DVCAvurderer, at det er sandsynligt. Som mi-nimum opfordrer DVCA derfor rege-ringen til at antage den tyske bundgræn-se.Overordnet er foreningens holdningklar. DVCA vil på baggrund af ovenstå-ende opfordre regeringen til at skrotteforslaget for den del af dansk erhvervs-liv, der finansierer fremtidens arbejds-pladser. Og vi bidrager gerne til at ud-forme en sådan løsning.UnderskudsbegrænsningForslaget er temmelig kompliceret og Der henvises til kommen-vil givetvis give anledning til et stort taren til høringssvaret fraadministrativt arbejde, medmindre der Danske Advokater.er tale om selskaber, som enten ikkeer sambeskattede, eller som kun ersambeskattet med ganske få selska-ber.Side 32

BemærkningerAf det på side 71 anførte eksempel,hvor sambeskatningen kun består aftre selskaber, fremgår det med al ty-delighed, at et fremført underskud isambeskattede koncerner med mangeenheder vil give store administrativeudfordringer. Dette både i relation tilfordeling, men også den regnskabs-mæssige behandling af udskudt skataf underskuddene.Administration af reglerne vil bliveyderligere kompliceret, såfremt der ervalgt international sambeskatning, el-ler hvis der har været behov for at an-vende reglerne om bortseelse fra un-derskud (eller en kombination af beg-ge dele).Det må derfor anbefales, at der udar-bejdes detaljerede eksempler vedrø-rende de forskellige situationer.RevisorerklæringerForeslår, at det bliver præciseret,hvorvidt betingelsen om et gennem-snitligt underskud skal anvendes påenkeltselskabsbasis eller ud fra sam-beskatningskredsens samlede driftsre-sultat.

Ved siden af muligheden for at anmo- Der henvises til kommen-de virksomheden om supplerende TP- taren til høringssvaret fradokumentation, for at pålægge bøder Advokatrådet.samt foretage en skønsmæssig skatte-ansættelse, vurderes et erklæringspå-læg ikke at have megen værdi. Udgif-ten til ligning flyttes fra SKAT tilvirksomhederne.Som minimum bør det være muligt at Der henvises til kommen-påklage erklæringspålægget.taren til høringssvaret fraDanske Advokater.Hæftelse i sambeskatningI bemærkningerne henvises til, at hæf- Forslaget er nu ændret,telsesreglerne blev ændret i 2005, for- således at hæftelsen erdi det blev vurderet, at solidarisk hæf- modificeret i forhold tiltelse ikke længere var nødvendig.selskaber med minoritets-aktionærer. Der henvisesI det oprindelige lovudkast vedrøren- til kommentaren til hø-de indførelse af obligatorisk sambe- ringssvaret fra Advokat-skatning blev den solidariske hæftelse rådet og Dansk Erhverv.videreført, men dette blev ændret efterkritik fra virksomheder og brancheor-ganisationer. Det var reelt problema-Side 33

BemærkningerKommentarertisk at videreføre solidarisk hæftelsefor skatter, når sambeskatningskred-sen ikke længere skulle bestå af 100pct. ejede selskaber. Såfremt der ind-føres solidarisk hæftelse, vil der isærblive et problem i delejede sambe-skatningskredse.Der vil således kunne opstå betydeli-ge eventualforpligtelser, som eksem-pelvis vil kunne påvirke bankerneskreditvurdering af virksomhederne.ÅbenhedIfølge lovudkastets bemærkninger viloffentliggørelse af skatteoplysningerom selskaberne ikke medføre øgedeadministrative byrder eller omkost-ninger for de omfattede selskaber.

I dag er situationen den,at offentligheden, f.eks.journalister, har svært vedat forstå, at der måske ik-ke er en skattebetaling tilDanmark, når der står etDette er imidlertid ikke korrekt, når skattebeløb i årsrapporten.der henses til erhvervsjournalisters ogpolitikeres interesse for eksempelvis Som det anføres, hængerde større koncerner. De offentliggjor- dette sammen med, at dente beløb vedrørende den danske skat- skat, som præsenteres itebetaling er kun et element blandt årsrapporten er opgjortandre i den samlede skatteudgift, når efter reglerne i årsregn-der sammenlignes med de skattebe- skabsloven og internatio-regnskabspraksis,løb, som fremgår af virksomhedernes naleårsrapporter. Den skat, som præsente- mens opgørelsen af denres i årsrapporten, er sammensat af skattepligtige indkomst tilbåde betalbar og udskudt skat og op- Danmark og dermed skat-gjort efter reglerne i årsregnskabslo- tebeløbet hviler på andreven og international regnskabspraksis. regler.Det er også muligt, at et selskab beta-Denne forskel har givetler skat i flere lande.anledningtilmangeDet vil derfor ikke være muligt at se spørgsmål til Skattemini-en sammenhæng mellem det skattebe- steriet for en nærmereløb, som SKAT offentliggør, og det forklaring. Forslaget omskattebeløb, som virksomheden præ- åbenhed skal bl.a. ses isenterer, hvilket kan medføre misfor- lyset heraf, idet åbenhedom selskabernes skattebe-tolkninger i offentligheden.taling generelt vil givemeregennemsigtighed.Hertil kommer, at selska-berne selv – i det omfangde måtte ønske det - kanimødekomme en stigendeinteresse fra medier m.v.om skattebetaling eller ejved at henvise til de of-fentligt tilgængelige op-lysninger herom.Fast driftsstedFinansrådet finder det positivt, atSide 34

BemærkningerKommentarerSKATs praksis i forbindelse med an-vendelse af dobbeltbeskatningsover-enskomster kodificeres.Det er korrekt, at fortjene-På side 57 i lovforslaget henvises til, ste fra fast driftssted be-at fortjeneste fra fast driftssted kun liggende i udlandet med-medregnes til dansk beskatning, hvis regnes til dansk beskat-den er omfattet af CFC-beskatning - ning, såfremt der er valgtdet samme må vel være tilfældet, så- international sambeskat-fremt der er valgt international sam- ning. Lovforslagets be-beskatning?mærkninger vil blive ret-tet.Det anføres i lovforslaget, at dobbelt-beskatningsoverenskomsternes for- Generelt svarer dobbelt-mulering har forrang for lovteksten, beskatningsoverenskom-hvis der ikke er overensstemmelse sternes formulering ikkemellem disse to. Ordvalget i lovudka- helt til formuleringen istet svarer imidlertid ikke helt til intern dansk skatteret, idetoverenskomsterne er for-OECD-modellerne.muleret på grundlag afI § 2, nr. 4 samt § 5, nr. 2 og 4 er det OECD-modellen, som eranført, at "indkomsten i et fast drifts- et resultat af mange lan-sted … opgøres som denindkomst,des synspunkter. Hvissom driftsstedet kunne have opnået man i dansk skatteret ge-…", hvor der i dobbeltbeskatnings- nerelt skulle bruges ud-overenskomsterne anvendes begrebet trykket ”fortjeneste” ifortjeneste.Begrebetindkomstan- forbindelse med fastvendes også i paragraffernes sidste driftssted, skulle der fore-tages ændringer i andrepunktum.nuværende bestemmelserSelv om det muligvis har karakter af om fast driftssted. Der eren detalje, bør der efter Finansrådets ikke tilsigtet nogen for-opfattelse for en god ordens skyld til- skel mellem et fast drifts-stræbes overensstemmelse mellem steds ”fortjeneste” efterdobbeltbeskatningsover-begreberne.enskomsterne og et fastdriftssteds ”indkomst” ef-ter intern dansk skatteret.Ingen bemærkninger.UnderskudsbegrænsningForslaget vil efter FSR's opfattelse Der henvises til kommen-forringe erhvervslivets rammevilkår, taren til høringssvaret fraligesom det vil hæmme danske og CEPOS.udenlandske virksomheders lyst ogevne til at investere i Danmark. I sinnuværende udformning vil forslagetramme meget bredt, og herunder bl.a.ramme virksomheder, der investerer iinnovation og forskning. Endelig erforslaget teknisk kompliceret, og vilderfor yderligere forøge erhvervsli-vets byrder med administration afkompliceret skattelovgivning.Efter FSRs opfattelse bør beløbs- Der henvises til kommen-Side 35

BemærkningerKommentarergrænsen sættes betydeligt højere end taren til høringssvaret fraen mio. kr., således at færre mindre Dansk Biotek.virksomheder skal underlægges dekomplicerede regler og dertil tilknyt-tede administrative byrder, som detteforslag medfører. Beløbsgrænsen børikke sættes lavere end 7,5 mio. kr.,hvilket svarer til den beløbsgrænse,der er gældende i Tyskland, hvorfrainspirationen til nærværende forslagangiveligt skulle komme.Såfremt det er Skatteministeriets op- Der henvises til kommen-fattelse, at visse koncerner opbygger taren til høringssvaret frauberettigede underskud i Danmark, Dansk Biotek.bør en fokuseret indsats koncentreresherom, og ikke ved generelt at be-grænse alle selskabers adgang til atbruge skattemæssige underskud.Et eksempel, hvor forslaget rammerurimeligt, er virksomheder, der ud-øver entreprisevirksomhed i Dan-mark, ofte i form af et fast driftssted.Disse virksomheder kendetegnes ved ien periode at have store udgifter. Ind-tægten erhverves derimod først i etsenere indkomstår, hvor projektet af-leveres, idet mange virksomheder an-vender faktureringsprincippet.Det er FSRs opfattelse, at ovennævntefølgevirkninger er særdeles uhen-sigtsmæssige i relation til at tiltrækkeinvesteringer til Danmark, og såfremtforslaget fastholdes, bør der som mi-nimum indføres særlige bestemmelserom mulighed for ”carry back”, særligti tilfælde af ophør af skattepligt.Et andet eksempel på at de foreslåederegler rammer særdeles uhensigts-mæssigt er, hvor selskaber er under-lagt et tvunget lagerprincip som det ertilfældet ved opgørelsen af tab/gevinstpå fordringer og finansielle kontrakterog på børsnoterede porteføljeaktier.I kommentarerne til forslagets enkeltebestemmelser anføres:FSR skal advare mod at indføre en Se ovenstående kommen-sådan bestemmelse. Hvis Skattemini- tarer.steriet desuagtet er af den opfattelse,at det er nødvendigt at indføre be-Side 36

BemærkningerKommentarergrænsninger i adgangen til under-skudsfremførsel, er det FSR's opfat-telse, at bestemmelsen bør udformessåledes, at dens skadesvirkninger mi-nimeres. Det bør i denne forbindelseovervejes:- At hæve bundgrænsen fra 1 mio.kr.til 7,5 mio.kr.- At udforme bestemmelsen således,at den ikke rammer underskud opståetsom følge af lagerbeskatning af finan-sielle aktiver og forpligtelser.- At indføre mulighed for carry-back iforbindelse med virksomheds- ellerskattepligtsophør.- At den foreslåede regel ikke finderanvendelse i det år, hvor et selskabafhænder sin virksomhed eller ophø-rer med at være skattepligtigt.I bemærkningerne til § 12 fremgår ty-deligt, at i tilfælde, hvor der sker un-derskudsbegrænsning reduceres deyngste underskud først. Dette fremgårdog ikke af ordlyden af den foreslåede§ 12, og FSR skal derfor foreslå, atdette anføres i selve bestemmelsen.Det er opfattelsen, at detallerede fremgår af lov-teksten, i og med at detfremgår af stk. 3 i § 12, atunderskud kun kan frem-føres til fradrag i et senereindkomstår, i det omfangdet ikke efter reglerne istk. 2 kan rummes i tidli-gere års indkomst.

Skatteministeriet bedes oplyse, hvor- Grundbeløbet skal ikkevidt grundbeløbet i den foreslåede § reduceres/nedsættes i de12, stk. 2 skal reduceres/forøges for- nævnte situationer.holdsmæssigt i tilfælde, hvor selska-bets indkomstår udgør mindre/mereend 12 mdr., herunder i tilfælde, hvorder ikke er sambeskatning i hele ind-komståret?Skatteministeriet bedes for god ordens Det kan bekræftes.skyld bekræfte, at reglerne om frem-førsel af underskud i den foreslåede §12 tilsvarende finder anvendelse forfonde, der ifølge fondsbeskatningslo-vens § 3, stk. 1, skal opgøre den skat-tepligtige indkomst efter de for indre-gistrerede selskaber gældende regler.Til selskabsskattelovens §§ 12 A – D.FSR skal foreslå, at man benytter lej-ligheden til at omskrive bestemmel-serne i en klarere og mere læsbarform. Det foreslås, at reglen om un-derskudsbegrænsning ved ejerskifte

Er det tanken at selskaber omfattet af Nej, det er ikke tanken.selskabsskattelovens § 2 C skal om-fattes?I relation til selskaber omfattet af sel- Ja.skabsskattelovens § 2 A, er det daejerskifter i dets moderselskab, som joer det selskab, som det danske selskabses som en filial af, der er afgørendefor, om det er sket ejerskifte?Til selskabsskattelovens § 31, stk. 2.Skatteministeriet anmodes om at op-lyse, hvor i rækkefølgen et subsam-beskatningsunderskud skal modreg-nes. FSR skal endvidere opfordre til,at dette præciseres i bestemmelsen.

I selskabsskattelovens § 31, stk. 3,pkt. 8 anvendes følgende ordlyd: ”… Lovteksten vil blive æn-det selskab, der har ydet underskud-dret.det,…”.Det er FSRs opfattelse at or-det ”ydet” er misvisende, da der ikkeer tale om, at det underskudsgivendeselskab yder det andet selskab noget.Bestemmelsen kunne efter FSRs op-fattelse blot anvende ordlyden ”detselskab, der har underskuddet,..”Til selskabsskattelovens § 31, stk. 3.I en sambeskatning vil en begræns-ning derfor ikke medføre, at de yngsteunderskud reduceres først. Tilsvaren-de vil de ældste underskud ikke blivebrugt først, hvilket bryder med ho-vedprincipper. Bemærkningerne ne-derst s. 70 og øverst s 71 i lovforsla-get synes derfor ikke at hænge sam-men med systematikken i begræns-ningen.Underskudsrækkefølgen ien sambeskatning ændresikke ved de foreslåedeunderskudsbegrænsnings-regler. Dette gælder tilligedet nugældende principom, at de ældste under-skud modregnes først.Begrænsningen af adgan-gen til at fremføre under-skud fordeles forholds-Bestemmelserne synes således ind- mæssigt på de fremførtebyrdes at stride mod hinanden, og der underskud, og ændrer der-for ikke på underskuds-Side 38

OpgørelsenEksemplet s. 71 ff. viser hvorledesbegrænsningen i anvendelse af under-skud skal fordeles ud på selskaberneA, B og C. FSR forudsætter dog, atsambeskatningsindkomsten skal endepå 5,6 mio. kr. som vist i skemaet s.71. Men hvordan skal begrænsningenpå 1,6 mio. kr. fordeles? Betyder ek-semplet, at begrænsningen af anven-delsen af de enkelte selskabers under-skud skal forøge hvert enkelt selskabsskattepligtige indkomst svarende tilden begrænsning, der allokeres tilhvert enkelt selskab, eller skal helesambeskatningsopgørelsen med forde-ling og fremførsel af underskud om-beregnes?FSR skal anmode Skatteministerietom at opstille et eksempel, hvor sel-skabernes skattepligtige indkomstfremgår. Eksemplet bedes udarbejdetsåledes, at der ud over selskab A er étyderligere selskab, der efter anvendel-sen af underskud har positiv ind-komst.Endvidere bør eksemplet udbyggesmed et tilfælde, hvor der fremføresunderskud fra en subsambeskatning.

Bemærkningerpligtige indkomst således, at dennekan matches med indkomsten frafremmede stater. Den skattepligtigeindkomst kendes først, når sambe-skatningsindkomsten er regnet igen-nem herunder ved brug af fremførteunderskud og efter begrænsningen afunderskud efter den foreslåede regel.Det er FSRs forståelse af reglen, atdet beløb der skal stå i nævneren (dvs.de underskud der ville kunne brugesved opgørelsen af sambeskatnings-indkomsten uden begrænsning) skalreduceres med de underskud, derbortses fra, da disse ikke bør begræn-ses.Brug af den foreslåede begrænsnings-regel afhænger altså af, hvor store un-derskud der ses bort fra, hvilket igenforudsætter kendskab til den skatte-pligtige indkomst.Beregningen forekommer derfor cir-kulær og Skatteministeriet anmodesderfor om at uddybe, hvorledes de fo-reslåede begrænsningsregler anvendessammen med reglen om bortseelse fraunderskud.FSR skal venligt anmode Skattemini-steriet om at belyse sammenhængenud fra et taleksempel, hvor der er treeller flere selskaber i sambeskatnin-gen, og hvor mindst et af selskabernehar særunderskud, som selskabet kanbruge ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst, men som der ikkevil kunne bortses fra.

Da underskudsbegræns-ningsreglerne i sig selvkan have samme effektsom ligningslovens § 33H, eftersom den skatte-pligtige indkomst forhøjesqua anvendelsen af reg-lerne, er det nødvendigt atopgøre sambeskatnings-indkomsten inkl. under-skudsbegrænsning, indendet vurderes, om lignings-lovens § 33 H skal anven-des.De foreslåede under-skudsbegrænsningsreglersætter den nedre grænsefor den skattepligtige ind-komst. Brugen af lig-ningslovens § 33 H kanikke medføre, at den skat-tepligtige indkomst ned-bringes til et lavere beløbend anvendelsen af de fo-reslåede underskudsbe-grænsningsregler.Det vil blive præciseret ilovforslaget, at såfremtligningslovens § 33 H an-vendes for at optimereden skattepligtige ind-komst til et højere beløbend de foreslåede under-skudsbegrænsningsreglerville have medført, vilkun ligningslovens § 33 Hfinde anvendelse og ikkede foreslåede under-skudsbegrænsningsregler.De nugældende regler iselskabsskattelovens § 11B, stk. 5, medfører, at detfremførselsberettigedeunderskud ultimo ind-komståret medregnes tilaktivmassen. Det fremfør-selsberettigedeunder-skud, der indgår i aktiv-massen, beregnes udenSide 40

Efter den foreslåede § 12,FSR skal venligt anmode Skattemini- stk. 2 i selskabsskattelo-steriet om at belyse sammenhængen ven, vil anvendte under-skud fra tidligere ind-ud fra et taleksempel.komstår i nogle tilfældeskulle begrænses.Det er opfattelsen, at deunderskud, der indgår iaktivmassen efter sel-skabsskattelovens § 11 B,stk. 5, er de underskud,der ville være fremfør-selsberettigedeultimoindkomståret, efter at un-derskudsbegrænsnings-reglerne i den foreslåede§ 12, stk. 2, i selskabs-skatteloven har fundet an-vendelse.

BemærkningerKommentarerskab C. Ifølge praksis og princippet iSkatteministerens svar til spørgsmål117 til L 121 FT 2004/2005 vil under-skuddet fra C dog stadig kunne an-vendes af B. Skatteministeriet bedesbekræfte denne opfattelse.Formuleringen af be-Det foreslås, at formuleringen "blevet stemmelsen vil blive æn-tilført aktiver" ændres til "overtaget dret for at gøre den klare-aktiver", idet FSR går ud fra, at det er re.Skatteministeriets hensigt, at reglenskal gælde i forhold til både fusioner,spaltninger og tilførsel af aktiver.IkrafttrædenDa hensynet til et retvisende regnskabvejer tungt, bør ikrafttrædelsesbe-stemmelsen efter FSRs opfattelse gøreen undtagelse for allerede realiseredeunderskud.RevisorerklæringerFinder, at de danske regler på TP-området allerede er fuldt tilstrækkeli-ge og forslaget er unødvendigt.Der henvises til kommen-taren til høringssvaret fraDI.

Det gennemsnitlige underskud bør Der henvises til kommen-vurderes over en 8-10 årig periode i taren til høringssvaret frastedet for en 4 årig periode.Dansk Erhverv.Der bør udarbejdes detaljerede reglerom efter hvilke retningslinjer en vur-dering af, om det er hensigtsmæssigtog relevant at kræve en erklæring,skal foretages, og der bør sikres mu-lighed for, at det kan efterprøves iklagesystemet om disse retningslinjerer overholdt.Det er ikke muligt at ud-arbejde sådanne detalje-rede regler. I forbindelsemed en prøvelse af revi-sorerklæringspålæggetved påklage vil det kunnevurderes, om betingelser-ne for erklæringspålæg-get, herunder om hen-sigtsmæssighed og rele-vans, har været opfyldt.

Mener, at erklæringspålægget bør be- Der henvises til kommen-grundes.taren til høringssvaret fraDanske Advokater.En karensperioden på 7 dage bør værelængere, da en seriøs vurdering i detilfælde, hvor der indsendes et omfat-tende materiale, ofte vil tage længeretid end 7 dage.Det følger af forslaget, atpålægget tidligst kan gi-ves 7 dage efter modta-gelsenafTP-dokumentationen. Modta-ger SKAT et omfattendemateriale, kan det - hvisressourcemæssige hensyntilsiger dette - være nød-vendigt at bruge mere endSide 42

Beder ministeriet bekræfte, at der ikke HvisLandsskatterettenkan opnås erstatning ved Landsskatte- kommer frem til, at revi-retten.sorerklæringspålægget ik-ke har været berettiget, vilLandsskatterettens afgø-relse eventuelt kunne føretil en efterfølgende godt-gørelse af virksomhedensudgifter til revisor, hvisder ud fra erstatningsretli-ge betragtninger findesgrundlag herfor.Finder, at der ubetinget bør sikres ad- Der henvises til kommen-gang til at efterprøve et pålæg i det taren til høringssvaret fraalmindelige klagesystem.CEPOS.Beder under kommentarerne til for-slagets enkelte bestemmelser ministe-riet bekræfte, at det kun er i helt eks-traordinære tilfælde, at SKAT kanvælge at se bort fra erklæringens ind-hold.Hvis en virksomhed vælger at få ud-arbejdet en revisorerklæring uden på-læg herom fra SKAT, vil SKAT såevt. kunne kræve en yderligere revi-sorerklæring? Det forudsættes, at denpågældende erklæring bekræfter deforhold, som SKAT ifølge bemærk-ningerne til lovforslaget kan kræve afMinisteriet kan ikke be-kræfte dette, eftersomSKAT og revisor kan ha-ve forskellige vurderin-ger.

BemærkningerKommentareren revisorerklæring, og at revisorenopfylder uafhængighedsreglerne.I forhold til ikrafttrædelsesbestem-melsen, hvorefter SKAT kan give er-klæringspålæg fra og med den 1. ja-nuar 2013, bedes ministeriet bekræfte,at pålægget alene angår indkomstår,der påbegyndes den 1. januar 2013eller senere, idet forslaget i modsatfald vil få tilbagevirkende kraft.Ministeriet kan ikke be-kræfte denne antagelse.Ikrafttrædelsestidspunktetbetyder, at SKAT fra den1. januar 2013 har mulig-hed for at pålægge virk-somheder at indhente enrevisorerklæring. Der fin-des ikke at foreligge sær-lige hensyn, som bør til-godeses, og som derforkunne tale for at udskydeSKATs mulighed for atanvende kontrolværktøjetmed revisorerklæringer.

BøderI kommentarerne til forslagets enkeltebestemmelser anføres:FSR anerkender, at der kan være be-hov for at klarlægge bødestørrelserne,både for bøder omfattet af skattekon-trollovens § 14, stk.2 og stk. 4, samt §17, stk. 3. Der er behov for klare lov-givningsbestemte bødestørrelser ogretningslinjer, og disse bør efter FSRsopfattelse anføres i selve lovbestem-melsen og ikke i lovbemærkningerne.Indberetningspligter efter skattekon-trolloven:Efter FSRs opfattelse, må det væreklart, at forudsætningen i skattekon-trollovens § 14, stk. 2 om, at bøde-straf alene kan pålægges ved en for-sætlig eller groft uagtsom handling,forudsætter, at den indberetningsplig-tige er eller burde være opmærksompå sin indberetningspligt før der kanvære tale om bødestraf. Det er såledesefter FSRs vurdering ikke nok, at denindberetningspligtige har overtrådt sinindberetningspligt, hvis den pågæl-dende ikke var eller burde være op-mærksom herpå og at overtrædelsendermed ikke er begået forsætligt ellergroft uagtsomt. Ministeriet anmodesom at bekræfte dette.Der henvises til den ind-ledende kommentar til hø-ringssvaret fra Advokat-rådet.

Kommentarerlovens kapitel II og i ind-beretningsbekendtgørel-sen. Indberetningspligtener overtrådt, når fristenfor den pågældende ind-beretning eller genindbe-retning ikke er overholdtefter der er givet klar vej-ledning om, hvordan ind-beretningen skal foregå.Det er ikke alle indberet-ningspligterne i skatte-kontrollovens § 14, stk. 2,hvor bøden udmåles efterantal ansatte. Det fremgåraf bemærkningerne, at derer tale om oplysninger,der dels skal anvendesvedskatteansættelsen,dels indgår i myndighe-dernes samarbejde. Det ersåledes oplysninger, derskal indberettes til ind-komstregisteret af ar-bejdsgiverne vedrørendede ansattes indkomstfor-hold.Der er endnu ikke tagetstilling til bødeniveau forovertrædelse af andreindberetningspligteriskattekontrollovens § 14,stk. 2, hvor der er tale omindberetning vedrørendekundeforhold o.lign., mengradueringen af bøden vilblive knyttet til antallet afindberetninger.

Det forekommer derfor ikke logiskalene at opgøre bøden efter antal an-satte, hvis den groft uagtsomme over-trædelse af indberetningspligten skerfor indberetninger for andre end deansatte, såsom kunder mv. Det bedesderfor klargjort i hvilke situationerbøder tænkes gjort afhængige af antalansatte henholdsvis antal indberetnin-ger.Bøde for urigtige eller vildledendeoplysninger efter SKL § 14, stk. 4:Det bør anføres, at der med omsæt-ning menes den faktiske omsætning idet indkomstår, hvor beløbsgrænsenanses for overskredet.Hæftelse i sambeskatningFSR har naturligvis ingen sympati forde enkeltsager som er omtalt i be-mærkningerne til lovudkastet, hvor etadministrationsselskab tømmes forværdier og efterlades ”på et sidespor”ude af stand til at opfylde sine forplig-telser i relation til indeholdelse af kil-deskatter eller betaling af selskabs-

Bemærkningerskatter.Det er FSRs opfattelse, at den i lov-udkastet foreslåede løsning på pro-blemet rammer forkert på to måder.For det første er det helt uacceptabeltog ude af proportioner, at minoritets-aktionærer kan komme til at hæfte forbåde selskabsskatter og kildeskatterpå udbytter, royalty og renter, somandre selskaber, hvori de ingen ind-flydelse har, skulle have indeholdt,alene fordi det selskab, hvori de ejeraktier ved lov er tvunget ind i en sam-beskatning.Efter FSRs opfattelse kunne en pas-sende løsning være at begrænse hæf-telsen til sambeskattede selskaber, derejes 100 pct.Skulle ovennævnte løsning ikke væreacceptabel, er en anden mulighed atbegrænse den obligatoriske, nationalesambeskatning til alene at gælde ved100 pct. ejerskab.For det andet forekommer et indgrebsom medfører solidarisk hæftelse forandre selskabers selskabsskatter ogkildeskatter på udbytter, royalty ogrenter, selv for 100 pct. ejede selska-ber at være et meget vidtgående ind-greb.Efter FSRs opfattelse er det vigtigt atvære opmærksom på, at et tilskud fraét selskab i en koncern til et andet sel-skab i samme koncern selskabsretligtskal behandles som udbytte. Det be-tyder, at beslutningen om at yde til-skuddet (dvs. udlodningen) er under-lagt de selskabsretlige regler om le-delsesansvar.Skulle Skatteministeriet finde, at detselskabsretlige ledelsesansvar ikke itilstrækkelig grad forhindrer misbrug,finder FSR, at der i stedet for den fo-reslåede løsning bør udarbejdes enmodel, hvor ledelsens og eventuelttilskuds-/udbyttemodtagerens ansvarskærpes yderligere.FSR finder det i øvrigt beklageligt, at

BemærkningerKommentarermange selskaber vil blive ramt uberet-tiget af den foreslåede værnsregel,fordi selskaberne i kraft af øget hæf-telse må se deres kreditværdighed re-vurderet med højere finansieringsom-kostninger til følge for selskaberne.I kommentarerne til forslagets enkeltebestemmelser anføres:Til eksisterende selskabsskattelovens§ 31, stk. 4.Såfremt det fastholdes at indføre be- Der henvises til kommen-stemmelser om fælles hæftelse, bør taren til høringssvaret frader generelt fastsættes bestemmelser Danske Advokater.som sikrer, at hæftende selskaberpartshøres, således at ledelsen i hvertenkelt hæftende selskab har adgang tilat påklage en skatteansættelse og fårmulighed for at bedømme den reellerisiko, som hæftelsen kan medføre.Skatteministeriet bedes bekræfte, atden solidariske hæftelse er begrænset,sådan at den alene kan gøres gælden-de overfor sambeskattede selskaber,hvis det selskab, som skatten vedrø-rer, ikke kan udrede den.Ifølge forslaget skal ad-ministrationsselskabet ogselskaber, der ejes fuldtud af et eller flere kon-cernselskaber, hæfte soli-darisk sammen med detselskab skatterne vedrø-rer. Det er herved ikke enbetingelse for, at et kravkan gøres gældende modde selskaber, der hæftersolidarisk med skyldner-selskabet, at kravet ikkekan udredes af selskabetselv.Udgangspunktet er, athæftelsen består, uansetom selskaberne senere ud-træder af sambeskatnin-gen. Der er imidlertid fo-reslået den væsentligeundtagelse, at selskaber,der udtræder af sambe-skatningen, ikke ”bærerhæftelsen med sig”. Be-grundelsen for denne und-tagelse er, at hæftelsenikke i urimelig grad skaludgøre en barriere i for-hold til salg af selskaberud af koncernen. Dettehensyn gælder ikke i for-Side 47

Det angives, at den solidariske hæftel- Det kan bekræftes.se ophører for det udtrådte selskab,selvom udtrædelsen sker som følge afomstrukturering. Det bedes bekræftet,at det også gælder omstruktureringer,der gennemføres som skattefrie efterfusionsskatteloven, der hviler på etsuccessionsprincip. FSR foreslår der-for, at det tilføjes i fusionsskattelo-vens § 7, stk. 2, at det modtagendeselskab ikke overtager hæftelser somdet indskydende selskab har pådragetsig ved at være deltager i en sambe-skatning.Skatteministeriet bedes oplyse, hvor-ledes den foreslåede hæftelsesregelfungerer i tilfælde af frasalg af sel-skaber i en "subsambeskatning".Hvis en gren af en kon-cern frasælges og udgøren subsambeskatning, vilder stadig bestå en sam-beskatning for de frasolg-te selskaber. Der vil der-for stadig være hæftelseblandt selskaberne i denfrasolgte subsambeskat-ning.Forslaget er nu ændret,således at bestemmelsenom hæftelse ved genind-træden er afløst af en be-stemmelse om, at ophøretaf hæftelsen ved udtrædenaf sambeskatningen ikkegælder, hvis den sammeaktionærkreds, jf. kursge-vinstlovens § 4, stk. 2,fortsat direkte eller indi-rekte råder over mere endhalvdelen af stemmeret-tighederne efter selska-bets udtræden.

Det angives, at hvis et udtrådt selskabigen indtræder i en sambeskatning, daaktualiseres den tidligere hæftelseigen, som om at den hele tiden havdeværet der. Hvad definerer, at det erden "samme sambeskatning", det ud-trædende selskab indtræder i?FSR ønsker i den forbindelse oplyst,hvor lang en periode ovenståendegælder for? Er det tanken, at et sel-skab, der genindtræder i ”sammesambeskatning” ti år efter udtrædenskal hæfte for dispositioner, som deandre selskaber har foretaget i denmellemliggende periode?Herudover ønsker FSR oplyst, hvor-når hæftelsen indtræder når et selskabindtræder i en ny sambeskatning?FSR formoder, at hæftelsen alene kangøres gældende overfor dispositioner,

”Hæftelsen” i 6. pkt. refe-rer i den gældende be-stemmelse til pkt. 5, altsådet ultimative modersel-skabs solidariske hæftelsemed det danske admini-strationsselskab. Der sesikke at være uoverens-stemmelse mellem denneformulering og forslagettil § 31, stk. 6, 10. pkt.Det ultimative modersel-skab hæfter (allerede) idag solidarisk med detdanske administrations-selskab for de udenland-ske selskabers skattersamt eventuel genbeskat-ningsforpligtelse. De fo-reslåede ændringer afhæftelsesreglerne i relati-on til international sambe-skatning svarer herved tilde gældende regler medde ændringer, udvidelsenaf hæftelsen under natio-nal sambeskatning giveranledning til.

Til kildeskattelovens § 69, stk. 3.Der foreslås indført solidarisk hæftel- Der henvises til bemærk-se for kildeskatter på udbytter, royalty ningerne ovenfor vedr.og renter. FSR finder også i relation SEL § 31, stk. 4.til denne hæftelse, at det kan væreurimeligt, at de selskaber, som forbli-ver i en sambeskatning skal vedblivemed at hæfte for det udtrådte selskab.Skatteministeriet bedes ligesom oven- Der henvises til bemærk-for vedrørende den foreslåede hæftel- ningerne ovenfor vedr.se for indkomstskat m.v. definere SEL § 31, stk. 4.hvad det er for en sambeskatning,som det tidligere udtrådte selskab på-tager sig hæftelsen ved at genindtrædei.IkrafttrædenFSR antager, at hæftelsen alene vil Det kan bekræftes.kunne gøres gældende for selskabs-skatter vedrørende det indkomstår,som påbegyndes ved fremsættelsesda-Side 49

BemærkningerKommentarertoen eller senere. Ministeriet bedesbekræfte dette.Det foreslås, at hæftelsen for kilde-skatter skal have virkning for skatte-betalinger, der forfalder til betalingfra fremsættelsesdagen. Er det Skat-teministeriets opfattelse, at det ikkeændrer på forfaldstidspunktet, at ud-bytter/royalty/renter ikke er blevet be-talt, men er blevet tilskrevet en mel-lemregning?ÅbenhedFSR stiller sig tvivlende over for detsynspunkt, at en offentliggørelse afselskabers skattebetaling vil føre tilændring af selskabers skattebetaling.Ja.

Forslaget om at offentliggøre selska- Der henvises til kommen-bers skattebetalinger giver anledning taren til høringssvaret fratil retssikkerhedsmæssige overvejelser Dansk Erhverv.i relation til at sikre, at den ønskedeoffentliggørelse ikke giver offentlig-heden indsigt i verserende skattesa-ger. Såfremt det er tanken, at offent-liggørelsen af selskabers skattebeta-ling skal omfatte oplysninger om æn-dringer i skatteansættelsen for tidlige-re år, forudser FSR en særlig risiko irelation til, hvorledes sådanne oplys-ninger præsenteres for offentligheden.I øvrigt bemærkes, at der allerede i Der henvises til kommen-henhold til gældende regnskabslov- taren til høringssvaret fragivning skal gives en række oplysnin- SRF.ger af skattemæssig karakter i selska-bers årsregnskaber. Hvis disse oplys-ninger ikke findes tilstrækkelige, vardet umiddelbart mere nærliggende atændre årsregnskabslovens oplys-ningskrav i stedet for at etablere ethelt nyt system på SKATs hjemme-side.I kommentarerne til forslagets enkeltebestemmelser anføres:Det angives, at det er sambeskat-ningskredsen ved indkomstårets slut-ning, der indgår i de offentliggjorteoplysninger. Skatteministeriet bedesbekræfte, at det betyder, at selskaber,der frasælges i løbet af indkomståreteller går konkurs ikke medtages i op-lysningerne.Det kan bekræftes, at sel-skaber der ikke indgår isambeskatningskredsenved indkomstårets ud-gang, ikke vil indgå i deoffentliggjorte oplysnin-ger vedrørende sambe-skatningsforhold. DetteSide 50

FSR anmoder ministeriet om at be-kræfte, at de oplysninger der evt. of- Der henvises til kommen-fentliggøres ikke får virkning for taren til høringssvaret fragamle indkomstår, der begynder før 1. Danske Advokater.januar 2013.Fast driftstedI kommentarerne til forslagets enkeltebestemmelser anføres:FSR henviser til en dom i TfS 1993.7,hvor Højesteret afviste fradrag for va-lutakurstab, da tab i forbindelse medpengeoverførsler mellem hovedkontorog filial ikke er en følge af et gælds-forhold. FSR mener ikke, at de fore-slåede ændringer medfører en æn-dring af virkningen af denne dom.Sagen angik et fast drifts-sted her i landet af etudenlandsk selskab, hvordriftsstedet i et vist om-fang var finansieret vedkapitaloverførsler, der varbetegnet som lån, fra sel-skabets hovedkontor.Lovforslaget medfører ik-ke ændringer i forhold tildenne dom.Et selskab kan kort sagtvære finansieret af egen-kapital, som er indbetaltm.v. af aktionærerne ellerbestår af opsparet ikke-udloddet overskud, samtaf lån. Et selskab kan ale-ne få fradrag for renteud-gifter mv. vedr. lån, hvisbetingelserne herfor eropfyldt, men det kan ikkefå fradrag for udbyttebeta-linger vedr. egenkapital.Når et selskab i et landhar et fast driftssted i etandet land, skal en del afdriftsstedets finansieringpå tilsvarende måde beståaf ”fri kapital”, så drifts-stedet ikke har fradrag forvederlaget til selskabetshovedkontor vedr. dennefinansiering.I OECD-rapporten omhenførelse af indkomst tilet fast driftssted er detSide 51

Kommentarernævnt, at ”fri kapital” de-fineres som den investe-ring, som ikke giver et in-vesteringsafkast i form afrente, som er skattemæs-sigt fradragsberettiget ef-ter reglerne i driftsstedetsværtsland.Størrelsen af ”fri kapital”beror på omstændighe-derne i de enkelte tilfæl-de, som hvilke aktiver derer henført til driftsstedet,hvilke funktioner drifts-stedet udøver og hvilkerisici driftsstedet har på-taget.Hvis et hovedkontor stil-ler kapital til rådighed fordet faste driftssted – ud-over den fri kapital – fårdriftsstedet som udgangs-punkt ikke fradrag forrenter af denne kapital.Hvis hovedkontoret haroptaget lån fra tredjemandfor at finansiere driftsste-dets virksomhed, kandriftsstedet dog som ud-gangspunkt få fradrag fordets andel af renteudgif-terne på dette lån.OECD-modellen fra 2010medfører, at hvis hoved-kontoret udøver funktio-ner som internt pengein-stitut, kan driftsstedet dogogså få fradrag for de ren-teudgifter, som ville bliveberegnet ved tilsvarendelåneforhold mellem uaf-hængige parter i tilsva-rende tilfælde.

Kommentarerstk. 2, herom ikke har entilsvarende regel som ar-tikel 7, stk. 3, i OECD-modellen fra 2008 ellertidligere om de udgifter,som kan fradrages vedopgørelsen af skatteplig-tig indkomst i et fastdriftssted.I tilfælde med danske fo-retagenders faste drifts-steder i Frankrig og Spa-nien, henholdsvis franskeog spanske foretagendersfaste driftssteder i Dan-mark, skal driftsstedetsskattepligtige indkomstderfor fremover opgøres ioverensstemmelsemedartiklen om henførelse afindkomst til et fast drifts-sted i OECD-modellen fra2010.Danmark har endnu ikkeindgået nye dobbeltbe-skatningsoverenskomstermed den nye formuleringaf allokeringsmetoden.Hvis et foretagende fra etandet land udøver virk-somhed i forbindelse medkulbrintevirksomhed påden danske del af konti-nentalsoklen, og der er endobbeltbeskatningsover-enskomst mellem Dan-mark og det andet land,skal indkomsten ved den-ne virksomhed opgøres ioverensstemmelsemedoverenskomsten.Lovforslaget ændrer ikkepå voldgiftskonventionensanvendelsesområde.

Samlet set vil forslaget forringe sel-skabers muligheder for – og ønske om– at etablere sig i og investere i nyearbejdspladser i Danmark. Det er ikkedet, der er brug for i en krisetid.RevisorerklæringerForslaget er båret af politisk skepsis Der henvises til kommen-og mistænkeliggørelse overfor sel- taren til høringssvaret fraskaber med grænseoverskridende ak- Advokatrådet.tiviteter. Forslaget om revisorerklæ-ringer er administrativt og økonomiskbyrdefuldt for virksomhederne.Finder, at flerårige underskud kan ha- Underskudsbetingelsenve andre og legitime årsager end fejl- står ikke alene. Det er til-agtige TP-priser.lige en betingelse, at revi-sorerklæringen er hen-sigtsmæssigt og relevantat indhente for SKATskontrol af virksomhedensskattemæssigeforhold.Herved søges i videst mu-ligt omfang sikret, at derikke indhentes en revisor-erklæring fra en virksom-hed, hvor underskuddet erforretningsmæssigtbe-grundet.ÅbenhedForslaget lugter langt væk af mistæn- Der henvises til kommen-keliggørelse og ”gabestok” og det er taren til høringssvaret frasvært at se, hvilket formål dette for- Dansk Byggeri.slag skal tjene udover et rent politiskformål.UnderskudsbegrænsningI Håndværksrådet finder vi det stærk Der henvises til kommen-problematisk, at regeringen i en tid taren til høringssvaret framed et generelt kraftigt pres på virk- CEPOS.somhederne fremsætter et lovforslag,som i den grad øger likviditetsbelast-ningen for selskaber. Det nye forslagSide 54

BemærkningerKommentarerom underskudsfremførsel må ses somet brud på en fasttømret linje i beskat-ningen af selskaber.Og ikke nok med at de nye beskat- Der henvises til kommen-ningsregler i sig selv afføder en øko- taren til høringssvaret franomisk bet for erhvervslivet, så er Danske Advokater.reglerne med til at øge de administra-tive byrder, hvilket der på ingen mådeer brug for. Der er brug for regelfor-enkling i skattelovgivningen, og netopforslaget om, at underskud kan mod-regnes fuldt ud i den første million,mens et resterende underskud højstkan nedbringe den resterende ind-komst med 60 pct., er et typisk ek-sempel på, at der er alt for mangeindbyggede grænser i skatte- og af-giftsreglerne.Substantielt finder Håndværksrådet Der henvises til kommen-grænsen på 1 mio. kroner som ikke taren til høringssvaret frasærlig høj. Og når det gælder hvor Dansk Erhverv.meget et resterende underskud (ud-over 1 mio. kr.) maksimalt kan sænkeden resterende indkomst, så må ’60pct.’ betegnes som forholdsvist lavtsat.Vi deler imidlertid regeringens ønskeom at sikre et robust skattegrundlag iforhold til selskaber, men lovforslageter ikke den rigtige vej at gå. Hvis lov-forslaget bliver til virkelighed vil detvære et særdeles barsk regelsæt somen lang række af helt almindeligedanske selskaber, der fra år til år harmeget varierende resultater, vil væreomfattet af.I Håndværksrådet mener vi, at detsimpelthen ikke er rimeligt overforden type virksomheder – særligt ikke ikrisetider.Ingen bemærkninger.KPMG finder det hensigtsmæssigt, at Den pågældende tilpas-der i nærværende lovforslag medtages ning af fusionsskattelovenen tilpasning af fusionsskatteloven til er medtaget i lovforslaget.de muligheder, der planlægges indførti den finansielle lovgivning, for atgensidige forsikringsselskaber kanindgå i en fusion med forsikringsak-tieselskaber.UnderskudsbegrænsningSide 55

Det kunne være ønskeligt at få svar på Der er tale om en generelhvilke og hvor mange selskaber, der regel, som vil påvirke alleforventes ramt af lovændringen.selskaber, der har under-skud eller senere måtteoparbejde et underskud,og som også har år medpositiv indkomst.Forslaget vil betyde en likviditets-mæssig belastning – noget der i dissetider ikke vil gøre det lettere for dan-ske selskaber at overleve krisen, ogdet vil heller ikke øge interessen for atnye udenlandske selskaber vil etableresig i Danmark.RevisorerklæringerFinder, at der er tale om en helt unød-vendig kontrolforanstaltning. Virk-somhederne har allerede under straf-ansvar aflagt årsrapport med revisor-påtegning uden forbehold, herunderom handel med interesseforbundneparter på armslængdevilkår. Forslagetfremstår som et ønske om at kunnepålægge visse virksomheder selv atafholde ikke ubetydelige omkostnin-ger til kontrol af egen TP-dokumentation.Finder, at almindelige garantier forrigtige og lovlige afgørelser i form afhøring og klageadgang også bør gæl-de på TP-området. Hensynet til enadministrativ hurtig afgørelse kan ik-ke stå over hensynet til retssikkerhe-den.Hæftelse i sambeskatningsforholdMan finder det ikke rimeligt, at etsambeskattet datterselskab hæfter so-lidarisk for den samlede skattebeta-ling i koncernen, herunder manglendeindbetaling af kildeskat andre steder ikoncernen i den situation, hvor datter-selskabet ikke er 100 pct. ejet.ÅbenhedMan tager afstand fra denne del afforslaget, da der er tale om en heltunødig mistænkeliggørelse af selska-bers skatteforhold.UnderskudsbegrænsningDer henvises til kommen-taren til høringssvaret fraCEPOS.

Endvidere har Rådet en række renttekniske bemærkninger til eksempler-ne, bl.a. i forhold til forståelsen heraf.RevisorerklæringerFinder, at lovtekst og bemærkningerbør tage højde for, at samtlige finan-sielle virksomheder, herunder real-kreditinstitutter, er omfattet af under-skudsbetingelsen og ikke kun penge-institutter og forsikringsselskaber.Hæftelse i sambeskatningRådet har forståelse for, at man øn-sker at imødegå risikoen for mang-lende betaling af skyldige skatter,men udformningen giver problemer ide koncerner, hvor der er mindretals-aktionærer i datterselskaber, og hvordisse selskaber hæfter for den samle-de skattebetaling.UnderskudsbegrænsningUnderskudsreglerne i sambeskat-ningsforhold er i dag noget komplice-rede og bliver med lovforslaget væ-sentligt mere komplicerede. Dervedopstår risiko for fejl i selvangivelsen.SRF hilser det velkomment, at derplanlægges etableret et digitalt under-skudsregister. Det vil være helt afgø-rende for administrationen af de nyeunderskudsbegrænsningsregler, at etdigitalt register sikkert kan styre un-derskuddene for de enkelte selskabersamt styre, hvorledes underskud (her-under særunderskud) skal fordelesmellem selskaberne i sambeskatnin-gen. Etablering af underskudsregistretvil bl.a. kræve, at der i modsætning tili dag, indberettes skattepligtig ind-komst for hvert enkelt selskab, som eromfattet af sambeskatningen. Ved op-start af registret kræves også indbe-

BemærkningerKommentarerretning af underskud forud for ind-komståret 2013.Justering af fusionsskattelovens § 8,stk. 6, med henblik på at sikre, at reg-lerne om bortfald af underskud ved enskattefri omstrukturering ikke kanomgås, må ligeledes hilses velkom-ment, da der – således som praksis harudviklet sig – forekommer mulighedfor misbrug af reglerne.De foreslåede regler (ny § 12 og æn-dring af § 31, stk. 2, 3.-8. pkt. i sel-sakbsskatteloven) kan let virke retkomplicerede for sambeskatningermed en række selskaber, eksempelvisi tilfælde, hvor der sker ændring afsambeskatningskredsen, og hvor ud-trådte selskaber medtager ikke benyt-tet underskud. Efter SRFs opfattelsebør det overvejes at ændre selvangi-velsesproceduren, så der foruden in-dividuelle selvangivelser for de enkel-te selvangivelser udarbejdes en særligegentlig selvangivelsesblanket forsambeskatningsindkomsten, hvor deropgøres sambeskatningsindkomstenog angives brug af underskud fra tid-ligere år for de enkelte selskaber, ogherefter resterende underskud tilfremførsel for de enkelte selvangivel-ser.SRF hilser med tilfredshed, at denusikkerhed, der hidtil har været gæl-dende om retten til fremførsel af un-derskud under sambeskatning efter enskattefri omstrukturering nu afklaresved forslaget om en nyt stk. 4 i sel-skabsskattelovens § 31.RevisorerklæringerForeslår, at bestemmelsen om revi-sorerklæringer opdeles i to regelsæt;ét vedrørende underskudsbetingelsenog ét vedrørende betingelsen omtransaktioner med skattelylande, da deadministrative procedurer ikke nød-vendigvis bør være de samme.Foreslår, at det også bliver muligt atlade en revisorerklæring omfatte tidli-gere år end foreslået, hvis underskud-det de pågældende tidligere år nu ud-nyttes.

BøderSRF mener, det er en meget god idé,at reglerne for bøder dels udvides tilat omfatte tilfælde, hvor betingelsenom at overholde kravene til en rækkeoplysninger af betydningen for skatte-ligningen ikke overholdes, dels kon-kretiseres.Hæftelse i sambeskatningSRF vil påpege, at det svækker effek-ten af forslaget om solidarisk hæftel-se, når et selskab frigøres for solida-risk hæftelse for tidligere års skatter isambeskatningen, fra det tidspunkt etselskab udtræder af sambeskatningen.Det vil således være relativt let at fri-gøre sig fra den solidariske hæftelse,f.eks. ved salg af et selskab til denpersonlige aktionærkreds i admini-strationsselskabet.

Forslaget er nu ændret,således at bestemmelsenom hæftelse ved genind-træden er afløst af en be-stemmelse om, at ophøretaf hæftelsen ved udtrædenaf sambeskatningen ikkegælder, hvis den sammeaktionærkreds, jf. kursge-vinstlovens § 4, stk. 2,fortsat direkte eller indi-rekte råder over mere endDet bør derfor overvejes at udvide halvdelen af stemmeret-den solidariske hæftelse i det omfang tighederne efter selska-et selskab udtræder af sambeskatnin- bets udtræden.gen, men fortsat kontrolleres af ejer-kredsen bag administrationsselskabet.ÅbenhedSRF hilser forslaget om større åben-hed for selskabers skattebetaling vel-komment. SRF har siden 2005 anbe-falet åbne skattebøger ud fra den lo-gik, at når man af andre hensyn væl-ger et lettere fundament til at bæreskattekontrollen er man nødsaget til atsætte noget andet i stedet og dettekunne være de åbne skattebøger. Der-Side 59

BemærkningerKommentarerved kan man alt andet lige bevare denpræventive effekt (øget opdagelsesri-siko) som det altid er, når skatterevi-sor med jævne mellemrum banker pådøren. Med de åbne skattebøger trorSRF på, at der i samfundet vil kunneopnås en slagsselvkontrollerende ef-fekt,således at alle i større grad vilvære med til at sikre en retfærdig ogeffektiv finansiering af fremtidensvelfærdssamfund.Konkret er det dog SRFs opfattelse, atder allerede i dag er delvis åbenhedom selskabers skattebetaling, idet sel-skabernes årsrapporter er offentligttilgængelige, men der er en rækkenærmere forhold omkring skattebeta-lingen som ikke i dag fremgår af års-rapporten, fx skattepligtsbestemmelse,sambeskatningsforhold samt lempel-ser m.m.SRF ønsker overordnet at fremhæve,at det er et meget vigtigt led i forhol-det mellem SKAT og de enkelte skat-teydere, at disse kan være sikre på, atSKAT overholder sit fortroligheds-krav og hvor lovgivningen ophæverdenne fortrolighed skal der være enklar og tydelig anvisning på række-vidden og omfanget af denne undta-gelse af fortroligheden. Der henviseshertil den debat der stedse har væretom fx skattekontrollovens rækkevid-de, se fx senest Ole Bjørn ”De evigekrydsfelter” i Festskrift til professorJan Pedersen. 2011.Efter SRFs opfattelse bør der derforikke efter de foreslåede regler væremulighed for offentliggørelse af op-lysninger, der ikke allerede bør of-fentliggøres i årsrapporten. Der børderfor ske en tilpasning til lovforsla-gets forslag, således at det klart frem-går af årsregnskabsloven, at de på-gældende oplysninger skal fremgå afårsrapporterne. Der synes her særligtat være behov for opstramning af års-regnskabslovens regler (lovgivnings-mæssigt og praksis) vedrørende speci-fikation af, hvad der er skat til Dan-mark, og til udlandet, og hvordansambeskatningsforhold har påvirketIndholdet af selskabersårsrapporter er reguleretaf den finansielle lovgiv-ning herom og internatio-nal regnskabspraksis. Derer tale om forhold som imeget høj grad er baseretpå internationale regn-skabsstandarder. Et landsnationale skattereglerne ernoget andet. Det er andrehensyn der ligger bag. Detbetyder, at den skat, sompræsenteres i et selskabsårsrapport er opgjort på etandet grundlag end denSide 60

Kommentarerskat, der betales i ind-komstskat.I og med at årsregnskabs-lovens regler i vid ud-strækning er baseret påinternationale standarder– dette bl.a. med det for-mål at sikre ensartethedverden over – ses det ikkeat være formålstjenligt el-ler hensigtsmæssige at ar-bejde i retning af en æn-dring af årsregnskabslo-ven for sikre en øgetåbenhed.Som det fremgår af be-mærkningerne vil der skeen opdatering af de of-fentliggjorte oplysningerom selskabernes m.v.skatteforhold i takt medopdateringen af de syste-mer, hvorfra oplysninger-ne hentes.Det er den beregnedeslutskat der vil fremgå afde offentliggjorte oplys-ninger. Der vil ikke direk-te fremgå oplysninger omlempelse for udenlandskskat, men i det omfangslutskatten ikke svarer til25 pct. (selskabsskatte-procenten) af den selvan-givne indkomst efter an-vendelse af underskud fortidligere år, vil dette væretypisk være udtryk forlempelse for udenlandskeskatter. Det er ikke hen-sigten at offentliggøre op-lysninger om internationalsambeskatning, herunderangivelse af eventuellegenbeskatningssaldo.

Det bør ligeledes klargøres, hvad dermenes med den beregnede skat forindkomståret, herunder hvorledeslempelse for udenlandsk skat indgår.Der bør således offentliggøres pålig-net skat til Danmark før lempelse forudenlandsk skat, lempelse for uden-landsk skat, og efterfølgende pålagtfaktisk skattebetaling. Der bør desu-den for selskaber, der deltager i inter-national sambeskatning anføres, hvil-ke genbeskatningssaldo efter sel-skabsskattelovens § 31 A, og eftergamle sambeskatningsregler, der er iåret med angivelse af saldo primo ogultimo.

Kommentareren udførlig gennemgangaf metoden til opgørelseaf indkomst i et fastdriftssted, idet den af-hænger af enkelthederne ide forskellige tilfælde, jf.OECD-rapporten om hen-SRF efterlyser også en mere udførlig førelse af indkomst til fastgennemgang af lovforslagets konse- driftssted.kvenser for allokering af finansielleomkostninger og brug af immaterielle I givet fald skulle gen-rettigheder i det fast driftssted, når en nemgangen også redegøre”modervirksomhed” ”udlåner” beløb for, hvorledes prisfastsæt-til filialen ud over det bogførte egen- telsen skal foretages imedkapital i filialen, og når en ”moder- overensstemmelsevirksomhed” selv har udviklet og ejer OECD’s Transfer PricingGuidelines for Internatio-immaterielle rettigheder.nal Enterprises and TaxSRF efterlyser også en gennemgang Administrations.af, hvorledes det skattemæssige resul-tat i et fast driftssted adskiller sig fraopgørelsen, hvis virksomhed undersamme økonomiske konditioner vardrevet i et datterselskab. Herunder børder selvfølgelig særligt fremhæves,hvor lovforslaget vil have konkretekonsekvenser for denne forskel.