Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 25.04.2012. 1. behandling 08.05.2012. Betænkning 11.06.2012. 2. behandling 12.06.2012. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-3 af 12.06.2012 til 3. behandling af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3 af skatteministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Investeringsskat er med rette, hvad man kan kalde dette lovforslag fra skatteministeren.

I dagens udgave af dagbladet Børsen tager en række centrale danske erhvervsfolk skarp afstand fra forslaget. De skatteindtægter, man vil få, er så beskedne i forhold til den skade, man laver, lyder det fra Jørgen Mads Clausen, der bl.a. er formand for Højteknologifonden.

Der er en diametral modsætning mellem, at politikere siger, at de vil flere iværksættere inden for højteknologi, når de så samtidig skaber rammevilkår, der er dårligere, end hvad udlandet tilbyder, og så er det klart, at vi må overveje, om Danmark er det rigtige sted at være, siger Kirsten Drejer, der er administrerende direktør i biotekvirksomheden Symphogen og med en fortid i Novo Nordisk. Og hun fortsætter: Jeg ved virkelig ikke, hvad de tænker på, når de laver sådan noget, så derfor må man bare sige, at der kommer ikke noget nyt Novo Nordisk, Lundbeck eller Carlsberg i Danmark, fordi vilkårene ikke er til det.

Fra Lundbeckfonden lyder der følgende: Over de senere år har vi investeret 460 mio. kr. i dansk biotek. I øjeblikket har vi en investeringsramme på 1,4 mia. kr. frem til udgangen af 2014. Så stort et beløb kommer vi ikke til at investere fremadrettet, hvis det her forslag kommer igennem.

I dagens udgave af Berlingske skriver selv samme Jørgen Mads Clausen sammen med Niels Duedahl og Anders Stouge bl.a.: Efter vores opfattelse er forslaget i klar modstrid med regeringens erklærede mål om at skabe gode vækstvilkår. Forslaget vil bremse virksomhedernes vækstmuligheder. Det vil også få stor betydning for udenlandske virksomheders lyst til at placere sig i Danmark og vil ramme danske virksomheders konkurrenceevne.

En del af regeringen har i kampagner slået på, at partiet lytter, og det er derfor stærkt bekymrende, at Det Radikale Venstre støtter dette forslag. De Radikale lytter. Tja, men i det her tilfælde i hvert fald ikke til relevant kritik fra det erhvervsliv, som vil blive ramt af investeringsskatten. Man kan forstå, at den radikale skatteordfører muligvis, hvis det viser sig at blive så slemt, alligevel måske en dag kunne finde på at overveje, om det nu var klogt.

Det er særlig biotek-, medico- og telebranchen, der rammes hårdt med tab af arbejdspladser til følge, med færre investeringer inden for brancherne. Færre investeringer i teleinfrastrukturen vil bl.a. betyde dårligere udbygning af mobildækningen i Danmark.

I Venstre kan vi kun opfordre regeringen til at indrømme, at den tog fejl med dette forslag. Det er ikke nogen skam at komme på bedre tanker – at regeringen fortryder, at den vil indføre en investeringsskat, som i den grad kun vil føre til færre arbejdspladser og færre investeringer i Danmark. Selv skatteministeren har tidligere brystet sig af, at han lytter til kritik, senest omkring aldersdiskriminationen i forhold til regeringens skatteudspil, og derfor anbefaler jeg, at skatteministeren nu går på talerstolen og forklarer, om han vil lytte til den fremførte kritik i denne sag, eller hvorfor han i denne sag vælger at overhøre en kritik fra førende dele af dansk erhvervsliv, som så kraftigt advarer imod dette forslag.

For Venstre er det afgørende, at vi skaber betingelser, som gør, at det er attraktivt at investere i Danmark. Det er attraktivt at skabe arbejdspladser. Det her lovforslag trækker entydigt i den forkerte retning, og det vender vi os skarpt imod.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det er efter min mening en fuldstændig vanvittig argumentation, vi har at gøre med her. Vi taler om, at vi beder nogle selskaber om at begynde at betale skat i Danmark, om at begynde at følge dansk lovgivning. Vi taler om, at vi har haft en situation de sidste mange år, hvor en stribe virksomheder ikke har betalt skat i Danmark. Det kan ikke være rigtigt, det er jo decideret konkurrenceforvridende i forhold til andre virksomheder, at der er nogle, der følger lovgivningen, og at der er andre, der ikke gør. Og nu får Venstres ordfører det til at lyde, som om der bliver drevet en eller anden form for, jeg ved ikke, hvad man skal kalde det, mod de her virksomheder.

Vi har et ønske om, at der bliver investeret og skabt arbejdspladser, og derfor har vi lavet et investeringsvindue. Det er rigtig vigtigt at få skabt nye arbejdspladser i Danmark. En af måderne at bevare danske arbejdspladser på er jo også at undgå, at de bliver udkonkurreret, fordi nogle andre virksomheder får lov til at skalte og valte med lovgivningen, som det passer dem. Så jeg forstår ærlig talt ikke, hvad Venstres ærinde er. Er det at underminere de danske virksomheder, som har hårde nok konkurrencebetingelser, som det er i dag?

Ordføreren.

Nu gentager fru Pernille Rosenkrantz-Theil den argumentation, som skatteministeren også kom for skade at bruge tidligere. Det her drejer sig jo ikke om, at nogle, som ikke følger dansk lovgivning i dag, skal betale skat. Det her forslag drejer sig om, at betingelserne bliver skærpet. Det drejer sig om, at virksomheder, der fuldt ud inden for gældende skatteregler ikke betaler skat, nu skal merbeskattes. Og det er fair nok, at man ønsker det, men det har jo ikke noget at gøre med, at det er nogle, der snyder, som nu kommer til at betale skat. For så ville jeg da formode, at skatteministeren selvfølgelig havde sat kontrol ind med hensyn til de pågældende virksomheder, altså at de virksomheder, hvis de notorisk og lige så skråsikkert, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil siger, ikke overholdt skattelovgivningen, selvfølgelig blev kontrolleret.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jamen det kan jo ikke være rigtigt, at danske virksomheder for de flestes vedkommende bidrager til at betale for, at folk bliver uddannet, sådan at der også er uddannet arbejdskraft i fremtiden; at danske virksomheder bidrager til, at vi har en infrastruktur i Danmark; at danske virksomheder bidrager til, at vi har et sundhedsvæsen, der også kan lappe deres medarbejdere sammen, når noget går galt, og at vi så har en gruppe af selskaber, som er nulskatteselskaber. Come on, det er vel et spørgsmål om at skabe en situation, hvor man har en eller anden ligelig fordeling af de byrder, der også er i et samfund.

Jeg mener simpelt hen, at Venstre med sin attitude bidrager til at underminere det skattegrundlag, som gør det muligt for os at opretholde en ordentlig konkurrenceevne i Danmark. Og jeg mener sådan set, det er til skade for en lang række danske virksomheder, som yder deres til det fællesskab, der skal til for også at have ordentlige rammer omkring virksomhederne.

Ordføreren.

Det er en meget, meget besynderlig argumentation, for selvfølgelig skal virksomhederne betale den skat, de skal; det kan der overhovedet ikke herske nogen tvivl om. Men jeg står og refererer fra en stribe velrenommerede virksomhedsledere fra hæderkronede danske virksomheder – fra Novo Nordisk, fra Danfoss, fra Lundbeckfonden – som siger, at den stramning, som det her forslag medfører, gør, at det er mindre attraktivt at investere i Danmark.

Det er det, der er konsekvensen af det her forslag; det er en stramning. Det står selv i lovforslaget, jeg tror, det er i bemærkningerne på side 30, hvor regeringen kun kan svinge sig op til at sige, at det her i begrænset omfang vil svække investeringer i Danmark. Det er det, det her lovforslag handler om. Det er det, som gør, at en række erhvervsfolk siger, at nogle af de erhvervssucceser, vi har i dag, ikke ville vælge at placere sig i Danmark fremover, havde de her regler været gældende tidligere.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu er det ikke første gang, jeg har hørt virksomhedsledere sige, at de ikke skal betale så meget i skat, så derfor går mit spørgsmål ikke til virksomhedsledere og om, hvad de angiveligt har sagt i pressen. Mit spørgsmål går til partiet Venstre. Er partiet Venstre enig i, at der er en stribe multinationale selskaber, der i årevis, i 20-25 år, har betalt 0 kr. i skat, og at der er multinationale selskaber med en milliardomsætning, som betaler 50 mio. kr. i skat i Danmark? De holder sig givetvis inden for lovgivningen, men må det ikke være sådan, at hvis lovgivningen er sådan indrettet, at nogle kan undgå at betale skat selv i 20-25 år, så er det måske lovgivningen, der er noget galt med, og så må man lave lovgivningen om, så alle kommer til at betale skat af deres overskud?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Frank Aaen siger, at det givetvis er inden for lovgivningens rammer. Så er det jo også en tilståelsessag, og så er det ikke et spørgsmål om, om der er nogle, der ikke overholder skattelovgivningen. Så er det her, og det er jeg helt sikker på at hr. Frank Aaen gerne vil bekræfte, en stramning af beskatningen. Det er fair nok. Det er velkendt, at hr. Frank Aaen har det synspunkt, men så skal man ikke forsøge at pakke det ind på samme måde, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde, og sige, at det her bare skulle rette op på nogle fejl og mangler. Det her vil øge beskatningen, det vil være med til at trække Danmark i den forkerte retning, det vil koste danske arbejdspladser, og det vender vi os imod fra Venstres side.

Hr. Frank Aaen.

For det første bliver der ikke svaret på mit spørgsmål: Hvis lovgivningen på en eller anden måde viser sig at være så slap, at folk kan undgå at betale skat i årtier, og at firmaer med en milliardomsætning og meget store overskud kan nøjes med at betale 50 mio. kr. om året til det danske fællesskab, er der så ikke noget galt med lovgivningen? Det har jeg brug for at få et svar på.

For det andet: Hvem var det egentlig, der satte fart i den proces, der førte frem til den her lovgivning? Jeg ved ikke, om Venstres skatteordfører kender en tidligere skatteminister, der til fornavn hed Troels. Det var jo ham, der satte det her arbejde i gang, som først bliver gennemført nu, fordi den gamle regering mistede modet. Så det er vel ikke den rene socialisme eller hvad? Det er vist bare at lukke nogle huller i skattelovgivningen, som gør, at store selskaber, multinationale selskaber, kommer til at bidrage rimeligt til det danske samfund.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Frank Aaen får gjort op med en af de myter, som hr. Frank Aaens parti, Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre gerne underholder med, nemlig at der ikke skete noget under VK-regeringen i forhold til det her. Det er nemlig fuldstændig korrekt, at der blev taget masser af initiativer for at sikre, at der var en effektiv kontrol, at der blev grebet ind, så dem, der ikke overholder reglerne, selvfølgelig kom til det.

Det, jeg kan konstatere, og det, der meldes ud i medierne i dag, er, at nu kommer vi til at stå med et regelsæt, som er mindre attraktivt end det, man har i eksempelvis Norge og Sverige, når det gælder præcis det her element omkring muligheden for at gøre brug af sine underskud. Jeg synes bare, at det bør være lysende klart, at man vælger at skærpe reglerne, så det er mindre attraktivt at investere i Danmark. Det koster arbejdspladser, og det er så fair nok, at man mener, at det tjener et højere formål. Vi mener fra Venstres side, at vi har brug for flere arbejdspladser og ikke færre.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge, om det ikke er rigtigt, at der, mens hr. Troels Lund Poulsen var skatteminister, blev udarbejdet en lang, lang række konkrete forslag, som skulle sikre, at multinationale selskaber betalte skat i Danmark. De blev ikke gennemført af hans efterfølger, men bliver nu gennemført af den nye regering og det nye flertal. Så det er vel sådan set den rettidige omhu, Venstre overhovedet ikke var i stand til at vise, da man skiftede skatteministeren ud, som vi nu ser udført i praksis.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Per Clausen vil kunne finde talrige eksempler på initiativer, der har haft til formål at styrke kontrollen. Jeg tror, at vi er kendt for at have nogle af skrappeste – hvis ikke de skrappeste – regler i verden, særlig inden for transfer pricing, som jo ofte er et af de elementer, der er blevet diskuteret i forbindelse med beskatning af multinationale selskaber. Det er initiativer, der er taget under VK-regeringen.

Det, der er det afgørende, er, om man lytter til den bekymring, der bliver givet udtryk for fra medicoindustrien og biotek- og telebranchen, som siger, at det her betyder, at det ikke vil være lige så attraktivt at investere i Danmark i samme omfang som i dag. Det lytter vi til i Venstre, det synes vi er bekymrende. Vi synes ikke, det er nogen god idé at indføre sådan en investeringsskat, som det er tilfældet her. Det er så fair nok, at der er et andet syn på det, men vi har så åbenbart også en forskellig opfattelse af, hvad det er, der skaber beskæftigelse i Danmark.

Hr. Per Clausen.

Når man tænker på, hvor mange gange ordføreren som repræsentant for Venstre er i stand til at stille det samme spørgsmål til ministre og klage over ikke at få svar, er det, der sker her, helt utroligt.

Jeg spørger, om det ikke er korrekt, at hr. Troels Lund Poulsen som skatteminister for Venstre i samarbejde med Skatteministeriets dygtige embedsmænd udviklede en lang række konkrete initiativer, der kunne sikre, at multinatinale selskaber skulle betale skat. Hr. Troels Lund Poulsen forlod den post som skatteminister og blev erstattet af en anden Venstremand, og så skete der intet af det, hr. Troels Lund Poulsen havde foreslået.

Nu gør den nuværende Venstreordfører det til en meget stor sag, at vi forsøger at gøre en effektiv indsats for at sikre, at multinationale selskaber betaler skat i Danmark. Indtil valget var det faktisk sådan, at Venstre lod, som om de syntes, det var en vigtig problemstilling. Man gjorde ikke noget ved det, da hr. Troels Lund Poulsen fik andre ting at lave end at være skatteminister, men derfor kan man vel godt respektere, at der nu er partier, som gennemfører det, som den daværende Venstreskatteminister gerne ville.

Ordføreren.

Med hensyn til opfølgningen på de spor, der er blevet lagt, synes jeg, det er vigtigt at fremhæve – og det var også fremme under debatten i forbindelse med et tidligere lovforslag – et eksempel som afsløringen af, at 1.000 mia. kr. var blevet sendt via bankoverførsler til skattelylande. Det var noget, der blev sat i værk, mens hr. Troels Lund Poulsen var skatteminister, og det er jo et arbejde, der er blevet fulgt op på, og på baggrund af hvilket der er blevet iværksat bunker af initiativer. Det er bare for at tage et konkret eksempel på et af de initiativer, hr. Troels Lund Poulsen satte i søen, og som ikke bare blev sat i søen, men også blev efterlevet og fulgt op på.

Tak til Venstres ordfører. Er der andre, der vil udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 57 (S, RV, SF og EL), imod stemte 46 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.