Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.)

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 25.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen.

At denne regering er god til at sige de rigtige ting om vækst, arbejdspladser, investeringer og tiltrækning af virksomheder er velkendt. Man siger det rigtige. Men desværre gør regeringen i handling det modsatte. Det har vi set gentagne gange. Man taler om øget arbejdsudbud, og så laver man en finanslov, som vi i dag har fået oplyst reducerer arbejdsudbuddet med 5.000 personer. Man laver en finanslov, der sender arbejdspladser ud af landet, og man laver en finanslov, der koster en gennemsnitlig LO-familie 3.400 kr. i stigende skatter og afgifter om året.

Det lovforslag, som vi nu behandler, er endnu et bevis på, at regeringen siger et og gør noget andet. Regeringens misforhold mellem ord og handling udstilles altså fuldstændig med dette forslag. Forslaget her begrænser nemlig virksomhedernes ret til at få fradrag for deres reelt afholdte udgifter. En virksomhed, der investerer store beløb i en startfase i udvikling af nye projekter, forskning, innovation og alt det, som vi har brug for i Danmark – alt det, vi efterspørger – skal nu ikke længere kunne få fradrag for alle deres afholdte udgifter i beregningen af skatten af fremtidige overskud. Der bliver altså ikke fuldt fradrag. Det kan tage mange, mange år, inden investeringer i biotek og medikoindustri fører frem til et produkt eller et patent – hvad ved jeg – som så kan generere et overskud. Virksomheder, der foretager de investeringer, skal ikke længere have sikkerhed for at kunne fratrække deres afholdte omkostninger.

Det forhold har naturligvis også været et gennemgående tema i en række meget klare høringssvar fra brede dele af dansk erhvervsliv, organisationer m.v. Forslaget vil koste investeringer i Danmark. Det vil gøre det mindre attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og som jeg omtalte, gælder det særlig for virksomheder, der kræver meget store investeringer i startfasen – biotek og medikoindustrien er helt oplagte områder. Men også når man ser høringssvarene fra Håndværksrådet og Dansk Byggeri, bare for at tage et par eksempler, ser man, at de er meget, meget skeptiske. Tal fra Dansk Byggeri viser øvrigt, at hvis reglerne havde været gældende fra 2008, ville det have kostet deres medlemsvirksomheder 100 mio. kr.

Men regeringen indrømmer selv de negative konsekvenser af lovforslaget. I bemærkningerne på side 30 står det sort på hvidt:

»Underskudsfremførslen vil føre til et mindre fald i det forventede afkast af investeringer i Danmark. Det skyldes, at der sker en fremrykning af tidspunktet for, hvornår selskaberne skal betale selskabsskat, samt at der vil være en øget risiko for, at underskuddene går endeligt tabt. Det skønnes, således at underskudsfremførsel vil medføre en begrænset reduktion i tilskyndelsen til at investere i Danmark.«

Tak for det. Det er klar tale. Regeringen er med på, at det her koster investeringer. Det her gør det mindre attraktivt at investere i Danmark. Der kommer mindre risikovillig kapital til Danmark. Det koster arbejdspladser. Det hverken kan eller vil vi være med til i Venstre. I stedet burde man faktisk gå den modsatte vej og sørge for, at det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark, at det er attraktivt at investere i Danmark, at det er attraktivt at skabe arbejdspladser, for vi har brug for, at der investeres og udvikles i vores virksomheder. En forudsætning for det velfærdssamfund, som vi alle taler så meget om, er og bliver, at der er produktion i Danmark, og der er virksomheder, der ansætter folk, og der er virksomheder, der tjener penge.

Forslagets øvrige elementer får i øvrigt også ganske, ganske hårde ord med på vejen i høringssvarene. Vi har i Danmark i forvejen vel verdens skrappeste regler for transferpricing, og nu vil regeringen så stille yderligere krav med administrative byrder for virksomhederne til følge. Jeg tror, det er Advokatrådet, der skriver i et høringssvar, at der reelt er tale om en privatisering af SKATs kontrol.

Forslaget indeholder også et element om, at virksomhedernes skattebetalinger skal offentliggøres. Dermed gøres der op med den fortrolighed, som normalt gælder i skattelovgivningen. Forslaget virker som rendyrket symbollovgivning, som kun har til formål at udstille og mistænkeliggøre virksomheder, der af den ene eller anden grund ikke betaler selskabsskat. Det virker som sagt, som om skatteministeren ønsker at mistænkeliggøre enhver virksomhed. Det sender bestemt heller ikke et positivt signal til virksomheder, der overvejer at investere i Danmark. Skatteministeren har tidligere sagt, at kravet om åbenhed har haft gavnlige effekter i andre lande. Men den påstand måtte ministeren så trække tilbage, for der kunne ikke fremlægges nogen som helst form for dokumentation for den påstand.

I Venstre synes vi, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Igennem 10 år under VK-regeringen sænkede vi bl.a. selskabsskatten fra 30 pct. til 25 pct., så det her lovforslag går i stik modsat retning af det, vi ønsker i Venstre. Det gør det mindre attraktivt at investere i Danmark, og det koster arbejdspladser. Det kan vi ikke støtte fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Det er jo sådan, at hver gang, man hører en Venstremand tale om at sende arbejdspladser ud af Danmark, ved man, at det er en person, der ved, hvad vedkommende taler om. For faktum er jo, at når hr. Lars Løkke Rasmussen stod op om morgenen i den periode, da han var statsminister, stod han op med udsigten til, at han og hans folketingsgruppe ikke gjorde noget for at holde på arbejdspladserne i Danmark, men sendte mere end 130 arbejdspladser ud af Danmark hver evig eneste dag.

Set i lyset af den 2020-plan, der er blevet lagt frem i dag, og i hvilken regeringen har fuld fokus på at skabe arbejdspladser, skabe arbejde til danskerne, skabe vækst, så vi har et holdbart velfærdssamfund i fremtiden, håber jeg også, at det er en dagsorden, som Venstre vil støtte og sammen med den nuværende regering prøve at være med til at skabe arbejdspladser til danskerne.

Angående det konkrete lovforslag, som er blevet lagt frem, vil jeg samtidig bare konstatere, at det er et forslag, som skal sikre, at almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere, som betaler deres skat, skal vide, at de større selskaber, som driver forretning i Danmark, sørger for at få betalt den skat, som de skal efter den danske skattelovgivning. Det er kun ret og rimeligt. Det er en del af oprydningen efter VK-regeringens år med ansvaret for Skatteministeriet.

Ordføreren.

Jeg ville ønske, at jeg havde mere end 1 minut til at svare. Der blev sagt rigtig, rigtig meget vås. Men lad mig bare starte med at slå fast, at det sidste, som hr. Thomas Jensen sagde, må være en fortalelse. Altså, det her lovforslag skal vel ikke sikre, at man skal betale det, man skal efter gældende lovgivning. Det her er en stramning af skattelovgivningen, det er en stramning af skattelovgivningen, så det er vel ikke noget med, at der er nogle, der ikke betaler det, de skal. Nej, man lægger op til, at der er nogle, der skal betale noget mere.

Jeg synes jo, det er ret interessant i dag – når hr. Thomas Jensen selv fremhæver regeringens 2020-plan – at det af regeringens 2020-plan fremgår, at effekten af den finanslovaftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten for i år, svækker arbejdsudbuddet med 5.000 personer, og den koster 1 mia. kr. i finanspolitisk holdbarhed. Så det med, at den her regering siger et og gør noget andet, som jeg sagde i min ordførertale, står fuldstændig til troende. Det er også kommet frem med regeringens 2020-plan i dag. Jeg kan forstå, at 0,8 pct. i offentlig vækst nu er fint. Da vi andre foreslog det, var det en velfærdsmassakre.

Hr. Thomas Jensen.

En Venstremand, som har været med til at sende mere end 130 arbejdspladser ud af landet hver evig eneste dag, mens hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister, vil selvfølgelig altid begynde at lede efter hår i suppen for at kunne skyde på sine modstandere, som prøver at gøre et rigtig, rigtig godt job. Jeg håber, at Venstre virkelig vågner op og vil være ansvarlige, for det, den nuværende regering er i gang med, er at rydde op efter den tidligere, højreorienterede regering og sørge for, at vi får skabt nogle arbejdspladser i Danmark.

Hvis man ser på den finanslov, der blev vedtaget for 2012, og sammenholder den med den kickstart, som vi laver af dansk økonomi, sammenholder med den pakke, som er blevet lavet – som nogle steder er blevet kaldt for bankpakke – og sammenholder det med energipakken, bliver der skabt en masse, masse arbejdspladser. Vi har fuld fokus på at skabe arbejdspladser til danskerne, for det er det, der skaber rigdommene i det her land. Det er det, der sikrer, vi kan have en god, veludviklet offentlig sektor på længere sigt, og det er det, der vil sikre, at der er tillid til dansk økonomi.

Det, vi gør med det her lovforslag, er at sikre, at de virksomheder, der driver forretning i Danmark, betaler skat, og at man kan holde øje med, at de betaler den skat, de skal. Det er selvfølgelig efter den lovgivning, som vi lægger frem i det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er helt fair, at man som politiker skal stå til ansvar for de beslutninger, man træffer. Jeg tror ikke, at hr. Thomas Jensen noget sted kan finde, at det var VK-regeringen, der syntes, at nu skal vi have en finanskrise. Altså, jeg tror alligevel, at selv hr. Thomas Jensen vil mene, at det er lige i overkanten at beskylde den tidligere regering for at være dem, der opfandt og indførte finanskrisen.

Det, der jo er afgørende, er at blive målt på den politik, man har ført. Der synes jeg det er noget af en beskyldning at sige, at den førte politik under den tidligere regering sendte arbejdspladser ud af landet. Det bliver også kun ved nogle vage formuleringer, for jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det var for nogle konkrete tiltag, som sendte arbejdspladser ud af landet.

Vi ved jo lige nu og her, hvad den nye regerings politik betyder med hensyn til at sende arbejdspladser ud af landet. Det er, hvad enten det gælder grænsehandelsfølsomme varer – hvor vi ved, at grænsehandelen eksploderer og detailhandelen mister arbejdspladser – eller NO x -afgiften, der har ført til, at der den ene dag efter den anden bringes nye historier om virksomheder, der enten flytter ud eller undlader at investere i Danmark. Det er direkte konsekvenser af lovgivning fra den her regering. Det er dybt problematisk. Det er det, man skal stå til ansvar for, og man skal ikke prøve at indikere, at der er nogle, der selv har opfundet en finanskrise.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører. Hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

I forhold til Venstres ordførers kommentarer om finanskrisen vil jeg sige, at den selvfølgelig ikke var opfundet af Venstre. Den kom udefra. Man handlede for sent, og man handlede forkert, da man skulle forholde sig til den.

Om det her lovforslag vil jeg sige, at det er vigtigt med et retfærdigt skattesystem, og et retfærdigt skattesystem bygger på tillid, altså tillid til, at selskaber beliggende i Danmark – store som små, nationale som multinationale – betaler deres skat, ligesom enhver dansker skal betale sin skat og betale sin del til det danske velfærdssamfund.

Derfor underminerer det også tilliden, når nogle selskaber spekulerer i kreative skattefiduser for at undgå at betale skat. Derved undlader selskaberne at bidrage til det velfærdssamfund med veluddannet arbejdskraft, god infrastruktur og ingen korruption, som de selv nyder godt af. Det er usolidarisk, hvis de prøver at snyde.

Det er derfor godt, at vi med det her lovforslag sikrer en mere robust og solidarisk beskatning af selskaber. Lovforslaget sikrer samtidig et merprovenu til fælleskassen på 685 mio. kr. i 2013 og derefter et varigt merprovenu på 70 mio. kr. årligt. Det er penge, der skal bruges til at forbedre det danske velfærdssamfund på sigt.

Lovforslaget rummer en begrænsning af selskabers mulighed for at modregne deres underskud i efterfølgende års overskud. Det betyder, at selskaber kan underskudsmodregne op til 7,5 mio. kr., mens et resterende underskud højst kan nedbringe selskabets overskud med 60 pct. Sagt med andre ord har selskaber ikke længere mulighed for at trække hele deres overskud ud af Danmark og dermed undgå at betale skat, fordi de kører med underskud her i landet.

Når der bliver sat en grænse på 7,5 mio. kr., er det i erkendelse af, at mange små og nystartede virksomheder og visse brancher oplever store udfordringer med svingende indtægter. De virksomheder holder vi hånden under med den her grænse, og det gør vi, fordi danske virksomheder og arbejdspladser har vores første prioritet.

Hermed sikrer vi, at alle selskaber uanset branchens særlige regler og reguleringer skal bidrage til det danske samfund.

Lovforslaget indeholder et nyt kontrolværktøj til SKAT. Fra den 1. januar 2013 kan SKAT kræve en særlig revisorerklæring af selskaber, der har påkaldt sig opmærksomhed, enten på grund af flere års underskud eller mange transaktioner med lavskattelande. Erklæringen tjener det formål at af- eller bekræfte SKATs formodning om, at dokumentationen for transaktionerne enten ikke er tilstrækkelig eller er mangelfuld. For at sikre, at håndhævelsen af denne mere robuste solidariske beskatning af selskaber indføres, er der nye bøderegler, hvis SKAT finder dokumentationen utilstrækkelig eller mangelfuld. Derfor vil der fremover være en fast bødestørrelse på 250.000 kr. i grundbeløb, hvor der oveni bliver lagt 10 pct. af den forhøjede indkomst. Det er min klare forventning, at dokumentationen for transaktioner hermed vil blive bedre, end den er i dag.

Det skal være slut med, at nogle koncerner udnytter reglerne om hæftelse for sambeskattede selskaber. Derfor udvider det her lovforslag reglerne og differentierer hæftelsen, så den fremadrettet bliver afhængig af, om det hæftende selskab er helt eller kun delvis ejet af andre selskaber i koncernen. På den måde sikrer vi bedre muligheder for, at en koncern reelt bliver beskattet af den samlede koncernindkomst, uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier i øvrigt er fordelt i koncernen.

Det er for rigtig mange danskere uigennemskueligt, hvad selskaber betaler i skat. I den offentlige debat skæres multinationale selskaber ofte over en kam som selskaber, der ikke bidrager til det danske velfærdssamfund. Det er ikke rimeligt over for de selskaber, der faktisk bidrager til fællesskabet. Derfor sikrer vi med det her lovforslag større åbenhed omkring selskabers skattebetaling. Fremover vil oplysninger om selskabers skattepligtige indkomst, anvendte gamle underskud og den beregnede skat for indkomståret fremgå af SKATs hjemmeside. Det er min overbevisning, at den større åbenhed også vil virke motiverende i forhold til selskabernes skattebetaling.

Som socialdemokrat tolererer jeg ikke spekulation i kreative skattefiduser på bekostning af det danske velfærdssamfund. Derfor er det godt, at vi med det her lovforslag sikrer en robust og solidarisk beskatning af selskaber. Det skaber tillid til vores skattesystem. Og dermed kan jeg sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig støtter lovforslaget.

Jeg skal huske at meddele – da SF's skatteordfører ikke kan være til stede i salen på grund af andre gøremål her på Christiansborg – at SF også støtter lovforslaget. Og hvis Radikale Venstres skatteordfører ikke når at dukke op i salen, inden det er Det Radikale Venstres tur til at træde op på talerstolen, så skal jeg meddele, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, værsgo.

Jeg synes, at det er en mærkelig form for omsorg, hr. Thomas Jensen udviser for danske virksomheder, nemlig, at det simpelt hen er for at beskytte de virksomheder, som betaler skat, at deres skatteoplysninger skal lægges frem. Kunne hr. Thomas Jensen bare forestille sig, at såfremt det var enormt gavnligt, kunne den enkelte virksomhed selv vælge at gøre det, men nu gør hr. Thomas Jensen det så med tvang? Jeg tror, at det er en hjælp med den argumentation, som der er mange, der ville være meget skeptiske for at skulle modtage.

Jeg skal høre hr. Thomas Jensen, om de meget, meget klare advarsler, der er imod det her lovforslag i høringssvarene, i forhold til hvad det betyder af mulighed for at tiltrække investeringer til Danmark, overhovedet ikke gør noget indtryk på hr. Thomas Jensen. Gør det ikke noget indtryk, at Medico, Biotek, Håndværksrådet osv. – ikke bare store virksomheder med milliardtunge forskningsinvesteringer, men også almindelige håndværksmæssige virksomheder – er stærkt, stærkt bekymret over det her lovforslag? Gør det overhovedet ikke noget indtryk, når skatteministeren selv skriver, at det vil gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark? Betyder det ikke noget for hr. Thomas Jensen i forhold til, hvad det kan koste af arbejdspladser i Danmark?

Ordføreren.

Socialdemokraterne har fokus på, at vi skal holde på de arbejdspladser, vi har i Danmark. Vi skal skabe nogle flere arbejdspladser. Vi skal sørge for, at der er arbejde til danskerne. Vi skal sørge for, at vi på den måde sikrer en robust finansiering af vores velfærdssamfund mange, mange år frem i tiden ikke bare til at opretholde det nuværende niveau, men til hele tiden at modernisere og sørge for, at der er penge til at have en offentlig sektor, der kan sikre den service, som danskerne – både borgere og virksomheder – har behov for.

Noget af det, som jeg tror at mange virksomheder, der overvejer at investere i Danmark – hvor der skal være ansat internationalt arbejdskraft og dansk arbejdskraft – har fokus på, er, at de gerne vil placere deres investeringer et sted, hvor der er en højtuddannet arbejdsstyrke, hvor der er et godt arbejdsmiljø, hvor der virkelig er nogle medarbejdere, der vil yde en ekstra indsats. Jeg har selvfølgelig også læst høringssvarene, og jeg er glad for og ser frem til, at vi forhåbentlig her senere i den her valgperiode får taget hul på at gennemføre en skattereform, som kan være med til at sikre, at de folk, der går på arbejde, får noget mere med hjem i lønningsposen, og at vi også får sikret, at vi har en robust finansiering af vores velfærdssamfund, sådan at vi kan skabe gode forhold for de virksomheder, som ønsker at etablere sig eller placere afdelinger her i Danmark.

Hr. Torsten Schack Pedersen for anden korte bemærkning.

Jamen igen en masse flotte ord, en masse gode hensigter, som jeg nægter at tro på at der er nogle her i Folketinget der er uenige med hr. Thomas Jensen i. Men nu kan virksomheder altså ikke leve af flotte hensigter, og de hårdtarbejdende danskere kan ikke gå ud på en arbejdsplads, som kun er der i form af pæne hensigter. Der er det altså virkeligheden, der er afgørende, og virkeligheden med det her forslag er, at virksomhederne ikke længere kan få fuldt fradrag for de helt rimelige, almindelige udgifter, de har. Man vil kunne opleve at skulle betale skat, selv om man over en periode har tabt penge.

Det er jo et nybrud i dansk skattepolitik, at man skal betale skat, selv om man ikke har tjent penge. Det er dog – må hr. Thomas Jensen vel indrømme – i høj grad nytænkning. En virksomhed, der har haft større udgifter end indtægter, skal nu til at betale skat. Synes hr. Thomas Jensen ikke, at det gør et stort indtryk, at forslaget bliver mødt med kommentarer og en melding fra skatteministeren selv om, at det bliver mindre attraktivt at investere i Danmark? Er det ikke bekymrende, at det her koster arbejdspladser?

Ordføreren.

I forhold til hvor attraktivt det er at investere i Danmark, skal man jo se det i sammenhæng med alle de gode ting, som regeringen gør på mange forskellige områder, og samlet set er jeg ret sikker på, at den nuværende regering kommer til at gøre det langt, langt bedre end den tidligere regering, som hver dag under Lars Løkke Rasmussens statsministertid sendte mere end 130 arbejdspladser ud af landet.

I forhold til at fremføre underskud, bliver det jo bare sådan, at det kan strækkes ud over flere år, vil jeg sige til hr. Torsten Schack Pedersen, så på den måde får man jo en mere ensartet beskatning over årene og får mulighed for at fratrække de her underskud. På den måde er det bare i de enkelte år, altså i de efterfølgende år, at man begrænser størrelsen.

I forhold til at hr. Torsten Schack Pedersen – og det er jo altid godt – har læst høringssvarene, håber jeg også, at hr. Torsten Schack Pedersen har lagt mærke til, at i forhold til det lovforslag, som blev sendt i høring, har regeringen lyttet til f.eks. alle de håndværksvirksomheder inden for bygge og anlæg, som har sagt, at en grænse på 1 mio. kr. var alt for lavt sat. Det har regeringen lyttet til og har sat grænsen ved omkring 1 mio. euro, nemlig på 7,5 mio. kr. Det er at lytte til virksomhederne i Danmark og tilpasse, når vi laver lovgivning på skatteområdet, sådan at det passer til de virksomheder, der skal leve under det.

Tak. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Ole Birk Olesen for Liberal Alliance, værsgo.

Socialdemokraternes ordfører siger fra talerstolen, at det er usolidarisk, når man forsøger at snyde. Kan vi ikke lige få slået fast, at der ikke er nogen her, der er under mistanke for at snyde? Alle de virksomheder, vi taler om her, som vil blive ramt af lovgivningen, har vi ikke anden forventning til, end at de blot følger lovgivningen, som den er. Der er ikke noget snyderi. Der er ikke mere snyderi forbundet med det her, end når hr. Thomas Jensens partiformand, statsministeren, leaser en bil i Tyskland og sparer dansk moms. Der er ikke mere snyderi i det her, end når hr. Thomas Jensens partiformand, statsministeren, i beregningen af sin families skat udnytter, at hendes mand opholder sig en del i Schweiz og derfor ikke behøver at betale skat i Danmark. Heller ikke det er snyderi. Det er blot at følge reglerne på skatteområdet, som de er.

Kan vi så ikke til sidst få hr. Thomas Jensen til at forholde sig til, at danske virksomheders konkurrenceevne bliver mindre som følge af dette forslag?

Ordføreren.

Jeg vil afholde mig fra at kommentere de langt ude-kommentarer, som hr. Ole Birk Olesen kom med i forhold til statsministerens private forhold, og så vil jeg godt slå fast, at man ikke skal være naiv, når det kommer til skattepolitikken. Der er nogle, der sørger for at overholde loven, og der er også nogle, der er lidt mere kreative, i forhold til hvordan man skal opføre sig i henhold til loven, og blandt de mere kreative vil man kunne finde nogle, som nok prøver at slippe billigst muligt i skat ved ikke at holde sig inden for lovens rammer.

Derfor gør vi med det her lovforslag flere ting: Bl.a. sikrer vi en større gennemsigtighed ved at lægge de her oplysninger om forskellige skatteforhold i virksomhederne frem. Det sikrer jo, at man ikke længere kan skære alle multinationale selskaber over en kam, hvad der måske har været en tendens til hos nogle. Det skal være sådan, at det kan ses, hvem der har fuldstændig rent mel i posen. Og jeg tror også, det vil smitte af på den politiske forbruger, som med større tryghed vil lægge sine penge hos de folk eller virksomheder, der har hundrede procent rent mel i posen. Og hos de virksomheder, som ikke har rent mel i posen, vil man nok komme frem til en større efterlevelse af den danske skattelovgivning.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg synes faktisk, det er ret grænseoverskridende, at vi har en ordfører for statsministerens parti i Danmark, som på Folketingets talerstol står og antyder, at virksomheder snyder, eller ligefrem beskylder virksomheder for at snyde med deres skattebetaling, når vi ingen som helst viden har om, at det skulle ske. Kan hr. Thomas Jensen nævne de utallige domme, hvor virksomheder er blevet dømt for lovbrud på det her område – lovbrud, som man med denne lovændring ønsker at forhindre? Det kan hr. Thomas Jensen jo ikke. Der er ikke nogen, der er dømt for at bryde loven her. Der er ikke nogen, der er dømt for at snyde. Alligevel står ordføreren på talerstolen og hævder det ud af den blå luft. Det er vitterlig et nybrud.

Mit andet spørgsmål var jo: Kan hr. Thomas Jensen bekræfte, at danske virksomheders konkurrenceevne bliver gjort dårligere af dette forslag?

Ordføreren.

Jeg vil godt slå fast, at jeg ikke står og beskylder nogen for noget som helst. Jeg vil bare tage afstand fra det, at Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen, sådan går lidt op i en spids og overfortolker, hvad andre siger her i salen – det skal han nok prøve at lade være med. Det er sådan, at når vi debatterer skattepolitik med hr. Ole Birk Olesen, skal det altid trækkes lidt mere ud i ekstremerne. Det synes jeg ikke er gunstigt for et godt debatniveau her i Folketinget.

Det, jeg siger, er, at man ikke skal være naiv. Der er nogle, der har rent mel i posen, og der er nogle, der måske vil være lidt mere kreative omkring skattelovgivningen. Og hvis hr. Ole Birk Olesen er den eneste, som ikke har opdaget det, kan han jo se på, hvad en af de tidligere skatteministre under den borgerlige regering, hr. Troels Lund Poulsen, på et tidspunkt sagde, nemlig at der var 1.000 mia. kr., som der ikke rigtig var styr på hvor var forsvundet hen. Det er jo et vidnesbyrd om, at hr. Troels Lund Poulsen i sin tid som skatteminister havde fået færten af, at der var noget, der ikke var, som skulle være.

Så det er bare for at sige, at man ikke skal være fuldstændig hamrende naiv. Man skal sørge for at lave en god lovgivning, og her sørger vi for noget gennemsigtighed for at sikre, at der bliver betalt den skat, der skal betales i Danmark.

I forhold til det med konkurrenceevnen vil jeg bare kort og afsluttende sige, at den her regering i dag med 2020-planen har fremlagt nogle tiltag, som jeg da håber at der vil blive bred tilslutning til i Folketinget, og som vil sikre, at Danmark igen får en god konkurrenceevne frem for den konkurrenceevne, som kun blev dårligere under den højreorienterede regering.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, hr. formand. Jeg synes egentlig ikke, det er fair at beskylde hr. Ole Birk Olesen for at køre op i en spids. Det var da et ganske fair spørgsmål at stille, altså om det overhovedet har nogen effekt, at man nu vil offentliggøre virksomhedernes skatteoplysninger. Så derfor vil jeg da gerne spørge hr. Thomas Jensen, om man har nogen erfaringer fra andre lande for, at det har nogen effekt. Man må gå ud fra, at det netop kan få virksomheden til at lade være med at snyde. Altså, det må være det, der er incitamentet til at sige, at hvis det offentliggøres, lader de være med det. Så det er jo en mistænkeliggørelse af virksomhederne. I Sverige har de – jeg mener, det er i 30 år – offentliggjort virksomhedernes skat, og det har ikke haft nogen som helst indflydelse på, at de af den grund betaler mere i skat.

Så det kunne da være meget sjovt at høre hr. Thomas Jensens forklaring på, hvilken effekt det her kunne have, når man i øvrigt i lovforslaget selv skriver, at man ikke kan påvise, at det har nogen provenumæssig effekt. Det må være, fordi man selv ved, at det her er ren symbollovgivning, som ikke rigtig flytter noget.

Ordføreren.

Det her er bestemt ikke symbollovgivning, vil jeg sige til hr. Dennis Flydtkjær. Hr. Dennis Flydtkjær skylder måske at komme herop på talerstolen og forklare, hvad udviklingen var i Sverige, hvis hr. Dennis Flydtkjær har så stor indsigt i de svenske skatteforhold. Man skal jo ikke se på det over årene. Man skal jo se på det ved indførelsen af et forslag, hvor man kan se en effekt på virksomhedernes skattebetaling.

Jeg tror, at vi med det her forslag, som jo er en samlet buket, får lavet en større gennemsigtighed, vi får lavet nogle regler, der gør, at de virksomheder, der er i Danmark og opererer i Danmark, kommer til at efterleve den danske skattelovgivning, og jeg tror også, at de, som måske ikke har gjort sig så meget umage med at efterleve den, i fremtiden vil gøre sig mere umage med at gøre det, sådan at vi kan få en sikkerhed for, at de lægger de penge i Danmark, som de skal.

Hr. Dennis Flydtkjær for den anden korte bemærkning.

Hr. Thomas Jensen glemmer jo helt at komme ind på, hvor det er, han har fundet de gode erfaringer. Hvad er behovet for pludselig at lave den her øvelse? Der er jo ikke noget, andet end at man vil lave en offentlig gabestok og hænge virksomhederne ud for ikke at betale skat. Der kan være gode grunde til det, det kan f.eks. være, fordi de har haft underskud i nogle år på grund af investeringsudgifter og andre ting. Hvad er det reelle behov for det? Man kommer heller ikke rigtig ind på det i lovforslaget. Hvad er det store behov for, at man pludselig skal have den her gennemsigtighed, så man kan se virksomhedernes skattebetalinger?

Ordføreren.

Kigger vi i forbindelse med det her lovforslag og de forskellige elementer, der bliver indført, på erfaringerne fra udlandet, vil vi se, at f.eks. delelementet omkring fremføring af underskud er noget, der er indført i Tyskland under en højreorienteret regering, og det er indført i Frankrig under en snart tidligere højreorienteret regering. På den måde er der selvfølgelig erfaringer fra udlandet, hvor man har indført nogle af de her instrumenter. Det fine i forhold til det, regeringen har gjort her under høringsfasen, er, at vi har lyttet til de høringssvar, der er kommet fra især bygge- og anlægsområdet, hvor man har sagt, at det var en lige lovlig lav grænse, vi satte for fremføringen af underskuddet, og derfor har vi lagt det på cirka det samme niveau, som der er i Tyskland, nemlig på omkring 7,5 mio. kr. svarende til ca. 1 mio. euro.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Ordføreren taler meget om, at Danmarks konkurrenceevne blev svækket op gennem 00'erne, og det er jo fuldstændig korrekt. Hvad skulle regeringen ifølge ordføreren have gjort, der kunne have forbedret den konkurrenceevne?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at i politik skal man somme tider passe på med at være mandagstræner, for når jeg står heroppe, ved jeg jo, hvordan det er gået. Man får det bedste svar, hvis man sidder med ved bordet, når der skal findes svar på udfordringer fremadrettet. Men når vi ser tilbage på det, kan vi se, at lønkonkurrenceevnen er svækket. Jeg synes også, at der er underinvesteret, især inden for industriområdet. Der har været nogle tiltag fremme tidligere – de er også brugt af Barack Obama i USA – hvor man har kunnet give nogle straksafskrivninger, så der kunne investeres i et bedre kapitalapparat i virksomhederne, sådan at de relativt hurtigt kunne få øget produktiviteten og dermed også konkurrenceevnen. Så der har været forskellige elementer, man har kunnet bruge.

Men nu handler det jo ikke om at stå og dømme den borgerlige regering. Vi må bare konstatere, at den ikke har leveret varen. Nu handler det om, at vi har en ny regering. Vi har en ny regering, som har fremlagt en 2020-plan her i dag, og som lægger op til, at der er nogle tiltag, vi kan gøre for at styrke konkurrenceevnen. Og der håber jeg da også, at Liberal Alliance vil bidrage positivt til at få skabt en god konkurrenceevne for Danmark.

Hr. Joachim B. Olsen for den anden korte bemærkning.

Jeg synes nu nok, at ordføreren bruger en del tid på at dømme den tidligere regering. Og jeg mindes, at når der blev talt om at lave reformer i 00'erne – reformer, som netop ville have styrket Danmarks konkurrenceevne gennem at øge arbejdsudbuddet ved f.eks. at afskaffe efterlønnen, forkorte dagpengeperioden og sænke skatterne på arbejde – så var det ikke begejstring, der kom fra Socialdemokratiet. Det var tværtimod det modsatte, og de tiltag ville jo netop – da økonomien var overophedet – have styrket Danmarks konkurrenceevne. De ville have sænket lønpresset. Men det var Socialdemokratiet ikke med på, så man skal måske være lidt forsigtig med at være så fordømmende.

I forhold til den 2020-plan, der er fremlagt i dag, siger ordføreren, at det er noget, som vil styrke dansk industri. Karsten Dybvad har i dag været ude og sige følgende:

»De høje danske skatter og afgifter hænger som en tung klods om benet på vores virksomheder. Og her mangler regeringen at komme med et bud på, hvordan vi sænker verdens højeste skattetryk.«

Det lyder ikke, som om industrien er synderlig begejstret over det, de har set i dag.

Ordføreren.

Det var da noget af en dejlig indrømmelse fra Liberal Alliance. Ja, man skal gøre alt, hvad man kan for at sænke lønpresset i Danmark. Man skal gøre alt, hvad man kan gøre for, at lønmodtagerne ikke skal have mere i løn. Det må siges at være noget af en indrømmelse fra Liberal Alliances side.

Men hvordan kan man ellers styrke en konkurrenceevne – hvis hr. Joachim B. Olsen ellers ville koncentrere sig om at lytte efter, hvad der bliver sagt fra talerstolen nu, i stedet for at sidde dernede og snakke? Man kan f.eks. investere i mennesker, man kan f.eks. investere i uddannelse. Man kan investere i, at mennesker kan blive mere produktive, og der synes jeg at der er blevet underinvesteret i Danmark i løbet af den borgerlige regeringsperiode.

Nu hvor hr. Joachim B. Olsen fokuserer på, at vi skal se på skatten, så synes jeg da bare, at hr. Joachim B. Olsen med glæde skal se frem til, at den her regering har en ambition om at gennemføre en skattereform, hvor man sænker skatten på lønindkomst, især for de lønindkomster, der er flest af, nemlig de hårdtarbejdende lønmodtagere med almindelige indkomster. Og det er en skattereform, som vi ser frem til skal være fuldt finansieret og have en god social balance. Det er noget, der vil sikre en god holdbarhed. Vi har et sigte, der hedder 3 mia. kr.'s langsigtet holdbarhed, og det er noget, der skal skabe et øget arbejdsudbud. Det er altså noget positivt, der skal være med til at bidrage til, at Danmark også i fremtiden er en robust økonomi.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Næste ordfører i talerækken er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at komme med en kort bemærkning, inden jeg begynder at forholde mig til det konkrete lovforslag, for jeg synes ærlig talt, det er lidt pinligt, at der kun er en repræsentant fra det ene af regeringspartierne, mens der er to regeringspartier, som slet ikke kan være til stede under behandlingen. Jeg synes, det er et ret vidtgående forslag, og jeg synes ærlig talt, det er en hån mod folkestyret, at man vælger en repræsentant til at sidde hernede i salen og forholde sig til landets lovgivning, mens de andre regeringspartier ikke engang kan stille med en repræsentant, selv om det er forholdsvis store partier. Jeg kunne forstå, hvis det var et parti med tre medlemmer, at det kunne være svært at finde tid til at stå hernede hele tiden, men når der er to store partier – regeringspartier oven i købet – som ikke kan være her, så synes jeg, det er en anelse ærgerligt, at man ikke lige kan få sendt om ikke andet så en suppleant herned for at kunne holde ordførertalen.

Til forslaget, som omhandler en række ting. Når man ser på den røde tråd i forslaget, er det tydeligt at se, at vi har fået en socialistisk regering, som mener, at de store virksomheder er roden til alt ondt. Det her er et forslag, som indeholder meget få positive ting, men til gengæld er der en lang række negative ting, hvoraf nogle er uden egentlig effekt, mens nogle andre er ren symbollovgivning for at hænge nogle selskaber ud.

Det første område, jeg vil nævne fra lovforslaget, er delen i forhold til virksomhedernes mulighed for overførelse af underskud, som omhandler en begrænsning af muligheden for at fremføre underskud til modregning i efterfølgende års positive skattepligtige indkomst. Forslaget betyder, at selskabers tidligere underskud kun kan modregnes fuldt ud i positiv indkomst op til 7,5 mio. kr., mens de resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Det synes jeg da er et utrolig negativt forslag, som vi i Dansk Folkeparti er store modstandere af. Hvis man kigger på den her underskudsbegrænsning, vil man se, at det jo reelt er en forhøjelse af selskabsskatten. Det vil reducere tilskyndelsen til at investere i Danmark, hvilket vil svække velstanden, og nogle af de selskaber, det reelt vil ramme, er de her forsknings- og udviklingsvirksomheder, som vi så gerne vil have i Danmark. Det kan være medicinalvirksomheder og it-virksomheder, som er kendetegnet ved, at de igennem en årrække har nogle store udviklingsomkostninger, indtil de får udviklet nogle produkter, som de så senere kan skabe noget velstand og en masse arbejdspladser med – alt sammen til gavn for Danmark. Det er de virksomheder, man nu er efter.

Noget af det, det også koster på, er den risikovillige kapital, fordi det gør det mindre attraktivt at investere i Danmark, fordi virksomhederne ikke kan få lov til at overføre deres underskud. Når man ser på de provenumæssige konsekvenser af forslaget, vil man se, at de også er til at føle på. Bare af det her ene delelement er påvirkningen efter et tilbageløb på 480 mio. kr., hvilket reelt betyder, at man påvirker likviditeten i selskaber med 480 mio. kr. på 1 år. Det er jo lidt kritisk i en tid, hvor virksomhederne skriger på kapital, men har svært ved at låne i bankerne for at foretage investeringer, som netop kunne skabe gang i væksten. Det er så det, man forringer nu, og dermed forringer man også konkurrenceevnen, og det synes jeg da er rigtig ærgerligt.

Den anden del, jeg vil nævne i min tale, er det om offentliggørelsen af skatteforhold, hvor man nu vil hænge virksomheder ud. Der kan man bare spørge, hvad det egentlig er, det skal hjælpe. Jeg synes ikke, det tydeligt fremgår af lovforslaget, hvad formålet egentlig er med det her, ud over at man siger, man vil skabe en større gennemsigtighed. Men man skriver ikke noget om, at man regner med at få et større provenu ud, hvilket vil sige, at man faktisk ikke har nogen fornemmelse af, om det overhovedet virker.

Konsekvenserne af det her forslag vil være, at virksomhederne bliver sat i en offentlig gabestok, og man prøver på at skræmme nogle internationale virksomheder væk. Bl.a. Sverige har haft en tilsvarende lov i 30 år, og svenskerne siger selv, at det ikke har virket. Det har i hvert fald ikke givet nogen mærkbare provenuforbedringer. Så det eneste, der står tilbage, er såmænd bare, at man nu skal køre en hetz mod de store virksomheder.

Derudover vil jeg sige, at det er vigtigt at slå fast, at alle selvfølgelig skal betale den skat, de ifølge reglerne skal. Vi går selvfølgelig ikke ind for skattesnyd, men vi vil ikke deltage i en ideologisk kamp, fordi der er rykket socialister ind i Skatteministeriet, som bare vil køre en hetz mod de udenlandske virksomheder, fordi det nu engang altid har været det, de er gået til valg på. Så den symbollovgivning vil vi ikke støtte fra Dansk Folkepartis side, så derfor stemmer vi nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og derfor springer vi videre til næste ordfører i talerrækken. Det er hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten, værsgo.

Jeg tror, at der er mange, der er klar over, at undertegnede og Enhedslisten i rigtig mange år har arbejdet med multinationale selskaber, som har været her i meget lang tid uden at have betalt skat. Jeg tror, at Q8 nåede op på 22 år uden at betale skat. Det vil faktisk sige alle de år, selskabet overhovedet har været her i landet. De indrømmer, at det kommer de nok heller ikke til lige med det samme, men regner med at komme til det engang. Jeg glæder mig til at se, hvor lang årrækken bliver, inden de overhovedet kommer til at betale en krone i skat, men det kan være, at det her forslag hjælper dem, for jeg tror, de har brug for lidt hjælp.

Det er selskaber som Kellog's, Nestlé og Kraft Foods, altså kæmpemæssige multinationale selskaber, som har fundet det ulejligheden værd at være i Danmark og sælge deres varer i mange år, men når dagen er omme, påstår de, at de ikke har tjent en krone, og derfor har de ikke skullet betale skat. Man kan jo godt undre sig over, at selskaber befinder sig mere end 20 år i Danmark uden at tjene penge og dermed ikke betaler skat. Jeg vil sige, at på handelshøjskolen vil man ret hurtigt få at vide, at selskaber, der ikke tjener penge i så lang tid i en afdeling, nok lukker den. Men her har man altså af en eller anden grund opretholdt afdelingen og salgsapparatet og reklameret for produkterne for at sælge nogle flere, selv om det tilsyneladende ikke giver overskud. Mon ikke det et eller andet sted i koncernen giver overskud? Jeg vil tro det. Men det er jo det, vi måske med den her lovgivning har nogle muligheder for at finde ud af.

Lovgivningen har nogle forbedringer, herunder krav om revisorerklæring. Det kunne godt være bredere, og der er nogle ting, vi godt kunne tænke os var stærkere i den her lov, men alligevel kan nogle af de ting være med til at hjælpe selskaberne til at blive beskattet der, hvor de faktisk også har en indtjening.

Jeg vil sige, at det i nogle tilfælde er lykkedes at få selskaber til at betale skat på grund af den kampagne, Enhedslisten har kørt. Et selskab som McDonald's, som ellers stod på listen i rigtig mange år, og som heller ikke havde betalt skat i Danmark i en snes år, fandt lige pludselig ud af, at det måske var en god idé at betale skat i Danmark. De lavede oven i købet en modregning flere år baglæns, sådan at det var et relativt stort millionbeløb. De gik altså fra 0 kr. til at betale et relativt stort millionbeløb. Der vil jeg sige at jeg da nok tror jeg har tjent min løn som folketingsmedlem ind alene i den ene sag.

Det viser måske også lidt om, at det med åbenhed måske ikke er så dårligt. Jeg tror, det har en god effekt på selskaber. Der var en debat før om, hvorvidt de snyder eller ikke snyder. Det har en effekt på, skal vi sige, selskabernes omhu med at følge reglerne og sørge for, at den indtægt, de har, kommer til beskatning i det land, hvor indtjeningen er.

Det er ikke kun udenlandske multinationale selskaber, vi taler om. Jeg vil sige, at jeg f.eks. har haft den fornøjelse et par gange eller måske endda flere gange at være til generalforsamling i A.P. Møller, hvor jeg har spurgt til, hvad de har betalt i skat. Faktisk fortalte de, at når vi ser bort fra olieindtægterne, betalte de forrige år 55 mio. kr. i skat i Danmark. Jeg spurgte igen i år, hvordan det var gået i 2011, og det var da gået fremad. Nu var de kommet op på 56 mio. kr. i betalt skat i Danmark. Men samtidig lovede de nærmest fra talerstolen, at der nok snart kommer nogle flere skattebetalinger fra det store selskab. Det synes jeg ærlig talt også de skylder os.

Så at man med det her forslag på en god måde tager hul på at indføre nogle regler – herunder altså nogle regler om f.eks. revisorerklæring – men også nogle begrænsninger i de metoder, man bruger til at undgå at betale skat, tror jeg har en meget gavnlig virkning. Det er da også anslået her i forslaget, at det har en meget gavnlig virkning på skatteindbetalingerne i Danmark.

Det ser vi selvfølgelig frem til, og derfor støtter vi også forslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, værsgo.

Jeg skal bare høre: Hvis nu en af de virksomheder, som hr. Frank Aaen omtaler, konstaterer, at skatteforholdene i Danmark – efter at den her lovgivning måtte blive gennemført – er blevet mere hårdhændede end skatteforholdene i udlandet, hvor meget ekstraskat bliver der så lagt i statskassen i Danmark, hvis Kellogg's f.eks. beslutter sig for at lægge den del af virksomheden, som i dag ligger i Danmark, i Tyskland? Hvor meget ekstraskat kommer der så i statskassen i Danmark?

Ordføreren.

Kellogg's har jo for længst nedlagt al produktion i Danmark, så det eneste, Kellogg's har af interesser i Danmark, er at sælge deres produkter, og det gør de formentlig for at tjene penge. De sælger deres produkter – som i øvrigt hører til blandt de allerdyreste og i mange tilfælde mest usunde morgenmadsprodukter – i Danmark, og jeg er sikker på, at de bliver ved med gerne at ville sælge deres produkter i Danmark. Skulle de finde på at stoppe med at sælge produkter i Danmark, er der nok en anden sælger af morgenmadsprodukter, som vil overtage markedet. Men der er altså ikke nogen arbejdspladser, der går tabt.

Hr. Ole Birk Olesen for den anden korte bemærkning.

Når man er en multinational virksomhed, kan man jo godt nedlægge et landekontor og beslutte at operere på markedet i f.eks. Danmark fra Sverige. Man kunne lave et fælles nordisk kontor i Sverige, eller man kunne lave et fælles nordeuropæisk kontor i Tyskland. Der er mange muligheder. Summa summarum er, at uanset om det er produktionsarbejdspladser eller ikke produktionsarbejdspladser, kan dette, at man strammer skatteforholdene for multinationale virksomheder i Danmark, medføre, at de vælger at lægge deres arbejdspladser i andre lande end Danmark. Og så er spørgsmålet til hr. Frank Aaen: Hvor meget ekstraskat kommer der i statskassen, hvis det sker?

Ordføreren.

Jamen der kommer mere skat i statskassen, selvfølgelig. Altså, hvis et multinationalt selskab vil sælge sine produkter i Danmark, er det nødt til at være til stede i Danmark. Men det er helt rigtigt, at man godt kan stramme det. F.eks. kunne man jo forlange, at selskaber, der opererer i Danmark, har en fast repræsentation i Danmark – det synes jeg faktisk ville være en rigtig god idé – for på den måde også at få bedre kontrol med, hvordan de finansielle transaktioner er inden for koncernen. Det er et forslag – det er ikke så revolutionært – og det gjaldt faktisk for nogle år siden. Det kunne man se at genindføre, og det ville modvirke det, som lige nu bliver sagt fra Liberal Alliances side.

Men altså, hvis man vil sælge produkter i Danmark – jeg plejer at sige, at hvis man vil sælge burgere som McDonald's i Danmark – så bliver man nødt til at være til stede i Danmark. Man kan jo ikke sende dem med luftpost. Derfor er jeg ikke så bange for, at dem, der ikke har nogen produktion, skulle flytte ud af landet. Og dem, der har produktion, er i landet – ikke fordi de betaler skat af det, de sælger – men fordi det er et godt sted at producere.

Der er en yderligere kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen, værsgo.

Nu nævnte ordføreren, at Kellogg's havde nedlagt sin produktion i Danmark. Hvad er ifølge ordføreren så sandsynligheden for, at virksomheder nedlægger deres produktion i Danmark, set i forhold til hvor dyrt det er at producere i Danmark?

Ordføreren.

Det sker jo i forvejen, at virksomheder flytter produktion til Danmark. Det sker faktisk ret ofte, at der sker også hjemtagning af produktion til Danmark, mens andre virksomheder flytter deres produktion ud af landet. Men jeg er helt sikker på, at det, at man skal betale skat af sit overskud – og i det her tilfælde betale skat af den del af overskuddet, man har i Danmark – ikke får nogen virksomhed til at ryste på hånden, i forhold til hvor de placerer deres produktion. For omkostningerne ved at have en produktion – og det gælder, ligegyldigt om det er i Danmark eller i Tyskland eller hvor – og omkostningerne ved at etablere eller nedlægge en produktion er meget større end det, at man også betaler skat af et overskud.

Hr. Joachim B. Olsen for den anden korte bemærkning. Husk, hr. Joachim B. Olsen, at man også skal trykke sig ind for den anden korte bemærkning.

Det skal jeg nok huske, formand.

Skal det forstås på den måde, at ordføreren er af den opfattelse, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor dyrt det er at producere i et givet land, og om man lægger sin produktion i det land? Og anerkender ordføreren, at jo højere skat, herunder selskabsskat, en virksomhed skal betale, jo højere bliver omkostningerne, og jo større sandsynlighed er der også for, at den flytter produktionen ud af landet? Det er bare sådan ret simpelt, altså: Mener ordføreren, at der er en sammenhæng mellem, hvor dyrt det er at producere – altså om skatten har indflydelse på, hvor dyrt det er at producere – og hvor man lægger sin virksomhed?

Ordføreren.

Ja, selvfølgelig er der en sammenhæng mellem, hvor dyrt det er at producere, og hvor virksomheden ligger – det giver sig selv. Og når der er nogle, der ligger i Danmark, er det, fordi det er godt at producere i Danmark af forskellige årsager. Men det, at man skal betale skat af sit overskud, betyder jo, at man har et overskud, og mon ikke man beholder produktionen, så længe man har et overskud?

Så er det jo korrekt, at man kan flytte produktionen til et land, hvor man helt slipper for at betale skat. Det synes jeg så bare at ordføreren skulle være med til at bekæmpe i stedet for – som jeg kan høre det – at være ligeglad med, at der er selskaber i Danmark, der tjener penge i Danmark, og som bruger Danmark som et skattelyland.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil starte med at læse op, hvad der står på www.dr.dk. Det er en udtalelse fra statsminister Helle Thorning Schmidt angående den 2020-plan, som regeringen netop har fremlagt. Hun fortæller derom, at formålet med regeringens plan for økonomien frem til år 2020 er at klare tre store udfordringer, og så siger hun:

»For det første vores konkurrenceevne. Vores konkurrenceevne er faldet med 20 procent over for udlandet. Den skal vi have genskabt.«

Således siger landets statsminister.

Siden regeringen er kommet til, har den ikke gjort andet end at forværre virksomhedernes konkurrenceevne. Den har vedtaget en NO x -afgift, som ikke vil gøre danskerne sundere, fordi den ikke vil reducere NO x 'en i dansk luft overhovedet eller i hvert fald kun meget marginalt. Den har vedtaget en strengere generationsskiftebeskatning af virksomheder. Den har planer om at fremlægge en sukkerafgift, som vil gøre det uattraktivt for bestemte virksomheder at have et hjemmemarked i Danmark, så det for dem bedre kan betale sig at flytte til udlandet og så bare sende til Danmark. Den har vedtaget nye forhøjede energiafgifter. Den har mindsket udbuddet af arbejdskraft i Danmark med 5.000 personer i sin første finanslov, således at vi kan se frem til større lønstigninger, end man ellers ville have haft.

Nu kommer så dette, hvor man vil dræne danske virksomheder for likviditet ved at forhindre dem i at fremføre underskud og fradrage det i næste års skattebetaling, hvis der da er et overskud. Likviditet for 700 mio. kr. vil blive opsuget fra virksomhederne og puttet ind i staten i første omgang, og den langsigtede effekt vil være, at der bliver afleveret 70 mio. kr. fra virksomheder – oven i alt det andet, vi har set her – til staten.

Det siger sig selv, at det, vi har med at gøre her, er en politik, der bevidst går ud og ødelægger danske virksomheders konkurrenceevne. Imens hævder landets statsminister i medierne, at hun gør det stik modsatte. Befolkningen føres bag lyset af den her regering. Befolkningen holdes for nar. Man kalder sig arbejderpartier, mens man bevidst arbejder på at sende danske arbejdspladser ud af landet. Det er en skændsel. Det er ikke så meget det, at man gør det, det er mere det, at man taler usandt om det. Det er det, at man – mens man gør konkurrenceevnen mindre i Danmark – hævder, at man vil det modsatte. Det er det, der en skændsel.

Kunne man dog bare stå ved sin politik, så kunne vi diskutere den heroppe ud fra den forudsætning, at regeringen vedkender sig at ville ødelægge danske virksomheders konkurrenceevne, og vi er så nogle andre, der mener noget andet. Men regeringen gør det ikke. Regeringen ødelægger konkurrenceevnen og siger, at den vil noget helt andet, nemlig forbedre konkurrenceevnen. Det er det, der er en skændsel.

Det her forslag rummer også en idé om, at virksomheder skal offentliggøre deres skattebetalinger. Vi har lige haft Enhedslistens ordfører på talerstolen, og det, der undrer, er, at han har detaljeret viden om, at en masse virksomheder ikke har betalt noget i selskabsskat, og dog hævder han, at der er lukkethed omkring, hvor meget de betaler i selskabsskat. Der er tilsyneladende en rimelig stor åbenhed om, hvad virksomheder betaler i selskabsskat, og jeg går ud fra, at Enhedslistens ordfører har det fra deres årsregnskaber, som offentliggøres.

Så hvad skal det her til for? Er det, fordi vi skal danne en ny præcedens, hvor også borgere, ligesom i Norge, på et tidspunkt, når glidebanen er blevet smurt godt til med brun sæbe, skal kunne risikere at finde sig selv på en offentlig liste, hvor de kan se, hvor meget de har betalt i skat, og hvor meget naboen har betalt i skat? Er det det, der er den ultimative målsætning, eller hvad er meningen med det her?

Summa summarum: Det vil ødelægge konkurrenceevnen for danske virksomheder, og det er Liberal Alliance imod. Derfor er vi imod dette forslag.

Der er en enkelt, der har bedt om korte bemærkninger. Det er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten, værsgo.

Hvis der nu var den åbenhed, var der jo ikke noget problem – vel? Men der er ikke den åbenhed. Nu har jeg studeret ganske mange regnskaber, og det er klart, at med dem, hvor man kan se, at der står nul – og de skriver, at de har betalt nul – er det ikke så svært. Men nogle selskaber skriver faktisk meget store tal for, hvad de betaler i skat. Og enten skal man have en revisor til at grave det igennem, eller også skal man spørge eller på anden måde kunne gennemskue, at det tal er forkert. For det kan godt være, at de betaler skat, men det er bare ikke i Danmark. Så derfor er der ingen tvivl om, at det giver større åbenhed at få dem til at lægge de der lister frem, og hvis ikke de snyder – og det går jeg da ikke ud fra de gør – hvad er så problemet med, at man kan se, hvad de faktisk betaler?

Ordføreren.

Sådan har man jo argumenteret for allehånde overvågning og registrering af borgerne. Hvis de ikke har noget at skjule, hvad har de så imod det? Hvad har hr. Frank Aaen og resten af venstrefløjen egentlig imod at stå i PET's registre, hvis ikke de har noget at skjule? Sådan kunne man også spørge. Men sådan er det jo altid. Vi ønsker ikke nødvendigvis, at alle mulige ting – som man kunne ønske var privat – skal fremgå offentligt, og i det her tilfælde fremgår det jo i store træk offentligt. Ellers ville hr. Frank Aaen ikke kunne stå heroppe på talerstolen og fortælle med stor ekspertviden, at han ved, hvor meget virksomheder betaler i skat. Det har hr. Frank Aaen vel fra offentligt tilgængeligt materiale.

Hr. Frank Aaen.

Jeg prøver igen. Når nogle skriver, at de betaler nul i skat, går jeg ud fra, at det nok passer, for ellers havde de nok skrevet noget andet. Men hos en lang række selskaber – der betaler nul i skat – ser det i deres regnskab tilsyneladende ud, som om de betaler rigtig meget. Nogle gange ved jeg, at de bare har nedskrevet deres såkaldte skatteaktiv, altså penge, de mener at have til gode hos skattevæsenet. Andre gør det sådan, at betalingerne er foregået til udenlandske datterselskaber eller moderselskaber eller på anden måde er ført ud af landet, men altså ikke er kommet i den danske statskasse. Så derfor er der ganske stor viden at få om den faktiske skattebetaling og ikke bare den ofte fiktive skattebetaling, der står i regnskaberne. Jeg synes i virkeligheden, at selv Liberal Alliance burde synes, at det ville være en god idé, for det giver mere åbenhed, på samme måde som vi vil have rigtige tal for deres omsætning og have rigtige tal for deres overskud og på andre måder har regnskabsregler og revisorer til at tjekke efter, for ellers snyder man jo aktionærerne. På samme måde er det en god idé at have åbenhed også om deres faktiske skattebetaling.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at hvis aktionærerne er bange for at blive snydt, så kan aktionærerne jo kræve, at der bliver offentliggjort tal til formål for aktionærerne. Det tror jeg ikke hr. Frank Aaen behøver at bekymre sig om. Der er trods alt en form for demokrati internt i aktieselskaber.

Men vi er jo imod det her af samme grund, som vi er imod, at borgere skal kunne tjekke hinandens skattebetaling på nettet. Vi er ikke tilhængere af den norske model, hvor hr. Jensen kan gå ind og se, hvad hr. Hansen har betalt i skat. Er hr. Frank Aaen tilhænger af den model? Hvis ikke, hvorfor så egentlig ikke? Hvis man ikke har noget at skjule, har man vel heller ikke noget at være bange for. Er det her i virkeligheden første skridt på vejen til, at danskerne også skal kunne overvåge hinandens skattebetalinger? Er det det, som vi skal til at danne præcedens for? Det er jo det store spørgsmål.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og derfor går vi videre til næste ordfører i talerrækken. Det er hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Vi lever i en global verden, hvor der konkurreres på konkurrenceevne, hvor der konkurreres på omkostninger, og hvor der også konkurreres på skat. Vi kan jo ikke i Danmark lukke os selv inde bag høje hegn for at holde konkurrencen ude af Danmark. Det gjorde man i det gamle Sovjetunionen, og det gjorde man i det gamle Østeuropa, hvor man forsøgte at holde konkurrenter ude, men det passer jo ikke helt til sådan en verden, vi lever i i dag. Vi er en handelsnation, som lever af at eksportere. Vi har et stort eksportoverskud, og hvis vi i Danmark lukkede os selv inde, ville det også få konsekvenser i forhold til andre lande. Derfor skal vi behandle selskaber ordentligt i Danmark, så de bliver i Danmark og investerer i arbejdspladser, i udvikling, i innovation.

Forslaget fra regeringen går den stik modsatte vej. Der er ikke nogen tvivl om, at det vil koste arbejdspladser i Danmark, og der er ikke nogen tvivl om, at det helt, helt sikker vil koste konkurrenceevne. Og det skriger jo lidt til himlen, når vi har en regering, som lige siden sin tiltræden primo oktober har talt om, at man vil skaffe arbejdspladser i Danmark, og at man vil forbedre vilkårene for, at der bliver investeret i arbejdspladser. De eneste tiltag, den her regering har gennemført indtil nu, er, at den har hævet skatter og afgifter for 5 mia. kr., gjort det mindre attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at arbejde ved at fjerne kontanthjælpsloftet og fjerne starthjælpen – så man dermed har taget 5.000 mennesker ud af arbejdsudbuddet – gjort det sværere for så godt som alle industrier, der har at gøre med grænsehandel, at operere i Danmark, fordi man har sat afgifterne op. Og man påtænker nye skatter og afgifter inden for forskellige områder.

Så bundlinjen er altså, at det er blevet sværere at være virksomhed i Danmark, og at det har kostet arbejdspladser i Danmark – stik imod alle de ønsker, som regeringen er kommet med.

Nu behandler vi så endnu et forslag, som på bundlinjen vil koste arbejdspladser og vil koste konkurrenceevne. Det er selvfølgelig et flot buzzword, som jeg egentlig troede, man kun havde i sin sådan endimensionelle tankegang hos Enhedslisten, altså at multinationale selskaber er af det onde, og at de nærmest skal kriminaliseres og have det hårdest muligt. For hvad er bundlinjen, når vi ser på de store internationale selskaber i Danmark? Det er, at de skaffer i hundredtusindvis af arbejdspladser i Danmark. De sikrer enorme eksportindtægter, og de sikrer, at vi kan finansiere vores velfærdssamfund i Danmark. Så det buzzword med, at nu skal vi være efter de multinationale selskaber, fordi de ikke betaler selskabsskat, får bare den konsekvens, at så er der ikke de investeringer i Danmark i produktion og innovation og udvikling, for de flytter selvfølgelig hen, hvor det bedst kan betale sig at flytte hen i den globale verden, vi lever i. Så det buzzword hjælper altså slet ikke.

Vi kunne tage alle elementerne i det her forslag: Så godt som ingen af dem er sympatiske. Med hensyn til underskudsfremførsel vil det betyde, at det er mindre attraktivt at investere i Danmark, og det vil koste investeringer i det danske samfund.

Vi kunne tage diskussionen om åbenhed i forhold til selskabers skattebetaling: Det er jo en mistænkeliggørelse af selskaber i Danmark, at man lige netop vil ramme de her selskaber, som man retter sig mod i det her forslag, frem for alle andre, og at man altså på forhånd siger: I skal åbne jeres skattebøger og fortælle, hvad det er, I betaler i skat i Danmark.

Det er jo et princip, vi har været meget imod i Danmark af integritetsmæssige årsager og af hensyn til, at man gerne vil have, at folk skal investere i Danmark. Og jeg har i hvert fald ikke hørt noget parti tale positivt for, at man skal åbne skattebøger i Danmark. Men her vil man så ramme nogle virksomheder, som skaffer arbejdspladser og indtægter hjem til det danske samfund.

Som man kan høre, er Det Konservative Folkeparti meget imod forslaget, som vil koste arbejdspladser, konkurrenceevne, investeringer, innovation og produktion i Danmark. Så derfor vil vi stemme imod forslaget fra regeringen.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til næste taler i rækkefølgen, og det er skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Tak for en god første behandling af det her vigtige lovforslag. Forslaget udmønter som bekendt den del af finansloven for 2012, som vedrører selskabsbeskatningen. Forslaget har som hovedformål at sikre, at også virksomhederne og særlig de store internationale virksomheder i højere grad løfter en del af den finansieringsopgave, der er for vores velfærdssamfund. Det har været vigtigt for regeringen at sikre, at alle bidrager i en svær økonomisk tid, og derfor har vi sammen med Enhedslisten fundet det naturligt at fremme de her forslag.

Samtidig indeholder lovforslaget også en række nye tiltag, som har til formål ikke kun at stramme reglerne, men faktisk også at påvirke selskabernes adfærd positivt, således at vi motiverer flere selskaber til at efterleve reglerne. Forslagets ene hovedelement, nemlig opstramningen i forhold til underskudsfremførsel, har den vigtige effekt, at der i de år, hvor en virksomhed har en positiv indkomst, skal ske en vis skattebetaling. Det betyder, at hvis en virksomhed rent faktisk har overskud, er det i udgangspunktet også naturligt, at der betales selskabsskat. Men vi har også lyttet til virksomhedernes bekymringer i høringsfasen og derfor også valgt at hæve bundgrænsen for, hvornår den her skærpelse af underskudsfremførslen træder i kraft, til 7,5 mio. kr. netop ud fra en målsætning om at tage hensyn til små virksomheder.

Så er der en stribe øvrige elementer i form af revisorerklæringer, bøder og hæftelse i sambeskatningsforhold. De har en lidt mere blød karakter og er alle sammen kendetegnet ved, at man ikke bliver berørt, hvis man ellers opfører sig ordentligt så at sige.

Til sidst vil jeg fremhæve forslaget om åbenhed om selskabers skattebetaling. Det er en ny vinkel på tingene. Det har også været fremhævet i debatten. Det, der sådan set er en helt grundlæggende hensigt, er at skabe åbenhed, sikre, at der er gennemskuelighed, bidrage til, at der er myter, der bliver aflivet, og i øvrigt give et positivt motiverende redskab til, at virksomheder betaler den skat, de skal. Det har været fremhævet, at der skulle være tale om en gabestok eller en udstilling af visse virksomheder. Det er ikke tilfældet. Det er vigtigt for mig at understrege, at der er tale om en generel model, som kommer til at gælde for alle selskaber.

Jeg ser frem til det fortsatte arbejde med forslaget her og vil igen understrege, at i en svær økonomisk tid er det kun rimeligt, at alle bidrager, og det er også det, som er hovedsigtet med forslaget her. Tak for det.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om korte bemærkninger. Det er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Det, der ville være interessant at høre fra skatteministeren, er, om skatteministeren kan komme det lidt nærmere end det, der står i bemærkningerne til forslaget, nemlig at det vil gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark. Har skatteministeren gjort sig nogle overvejelser om, hvor mange færre investeringer der vil komme til Danmark, hvor mange færre arbejdspladser det her lovforslag vil medføre? Man er god til at regne på nogle provenutal, og man konstaterer selv, at lovforslaget gør det mindre attraktivt at investere i Danmark. Derfor er det jo ret væsentligt at få belyst, hvor meget investeringerne vil falde, og hvor mange arbejdspladser det her lovforslag vil koste.

Ministeren.

Den effekt, der henvises til, vurderes, som der vist står, til at være begrænset, ligesom vi også i høringsfasen har taget behørigt hensyn til de indvendinger, der har været. Derfor er det også bare vigtigt at understrege, at regeringens samlede politik naturligvis sikrer flere arbejdspladser i Danmark og også har et skarpt fokus på at øge de udenlandske investeringer i Danmark.

Hr. Torsten Schack Pedersen for den anden korte bemærkning.

Nu er ordet begrænset jo ekstremt relativt. Er det begrænset i forhold til de samlede investeringer, eller er det begrænset i forhold til den forventede udvikling, eller hvad? Det er altså ret alvorligt, at vi står med et lovforslag, der, som regeringen selv skriver, gør det mindre attraktivt at investere i Danmark. Det er det, regeringen helt konkret foreslår. Så er vi bare nogle, der synes, at det er lidt påfaldende.

Vi har brugt en del af debattiden i dag på at slå fast, at regeringen sådan set er god nok til at sige de rigtige ting. Skatteministeren gjorde det lige nu. Han sagde, at vi skal have investeringer, og det skal være attraktivt, og virksomhederne skal være velkomne. Men når vi bliver konkrete og skal måles på handling, går det den gale vej.

Derfor må det da være rimeligt at aftvinge skatteministeren et svar på, hvor mange investeringer det her vil koste, hvor mange arbejdspladser det vil koste. Jeg ved godt, at skatteministerens tilgang til virksomhedernes vilkår er, at hvis man synes, at det er urimelige vilkår i Danmark, kan man jo bare forlade landet. Det er den tilgang, der også afspejles i det her. Så kan vi ikke komme det noget nærmere end bare at kalde det begrænset?

Ministeren.

Det er fuldkommen korrekt, at regeringen ikke mener, at det skal være sådan, at det skal være attraktivt at investere i Danmark, fordi der er bestemmelser, der gør det muligt at undgå at betale selskabsskat. Det skal være sådan, at alle selskaber i Danmark betaler den skat, de skal. Det er kun fornuftigt og rimeligt. Derfor har der også været brug for nogle skærpelser på det her område, således at vi sikrer, at alle betaler den skat, de bør. Det er kun ret og rimeligt, også over for de virksomheder, der faktisk betaler selskabsskat i Danmark med stolthed.

Hvad angår tiltrækning af udenlandske investeringer, er det som sagt vurderingen, at det her i meget, meget begrænset omfang vil have en påvirkning. Regeringens samlede økonomiske politik sigter faktisk mod at fremme investeringer. Det er også derfor, at regeringen er optaget af BRIK-landene og i det hele taget har en politik, der understøtter jobskabelse og dansk eksport.

Tak. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for ordet. Skatteministeren sagde i sin indledning, at man mener, at multinationale selskaber skal bidrage mere til samfundet, underforstået at man ikke mener, at de bidrager nok. Så vil jeg gerne lige henvise til en handlingsplan fra Skatteministeriet fra 2010, altså fra ministerens eget ministerium, nemlig »Handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber«, hvoraf det fremgår, at ud af den samlede andel af virksomheder i dag udgør de multinationale selskaber ca. 2,9 pct., men de bidrager med 52,7 pct. af skatteindtægterne. Altså, lidt under 3 pct. af selskaberne bidrager med over 52 pct. af skatteindtægterne. Hvor stor skal den procentdel være, før skatteministeren synes, at det er rimeligt?

Ministeren.

Hvis man begynder at overveje, hvorvidt det kun er regeringen og Enhedslisten, der har været optaget af, om internationale selskaber, der opererer i Danmark, betaler den skat, de skal, vil jeg stilfærdigt minde om, at også den tidligere regering og min forgænger som skatteminister i den grad markerede behovet for at øge indsatsen på det her område.

Det er rigtigt, at der – heldigvis da – er mange internationale virksomheder i Danmark, som sikrer arbejdspladser, og som også bidrager ved at betale skat. Det er jeg rigtig glad for, og sådan skal det blive ved med at være. Men det er da også sådan, at de brodne kar, der er, skal vi have et skarpt øje til også betaler den skat, de rettelig bør betale. Det mener jeg er en intention, der bredt bør samle Folketinget.

Hr. Dennis Flydtkjær for den anden korte bemærkning.

Jeg er fuldstændig enig med skatteministeren i, at selskaberne selvfølgelig skal betale den skat, de skal ifølge lovgivningen. Men hvis man ser på de ikkemultinationale selskaber, er det 47 pct. af dem, der ikke betaler skat i Danmark, mens der blandt de multinationale selskaber er 42 pct., der ikke betaler skat i Danmark, så der er muligvis et større problem blandt de selskaber, der ikke er multinationale, med, at de ikke betaler skat.

Det betyder ikke, at vi ikke skal sætte ind over for det og sørge for, at de betaler deres skat ifølge lovgivningen. Selvfølgelig skal de gøre det. Men er det ikke bare en ideologisk kamp, man har taget med ind i Skatteministeriet, når man nu lige pludselig vil til at offentliggøre virksomhedernes skatteoplysninger, uden at det har nogen begrundet effekt, og uden at man egentlig kan argumentere for det? Det er jo ikke nødvendigvis de multinationale selskaber, der alene er problemet; det kan lige så godt være de andre selskaber, vi skulle kigge på og se, om der skal være nogle kontrolinstanser eller andet.

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet, for jeg beklager meget, hvis der skulle have spredt sig den misforståelse, at regeringen kun er optaget af, at multinationale selskaber skal betale den skat, som multinationale selskaber bør betale. Regeringen er naturligvis optaget af, at alle selskaber i Danmark betaler den skat, de bør betale.

Det er helt korrekt, som hr. Dennis Flydtkjær påpeger, at SKAT har gennemført et stort complianceprojekt, der viser, at der desværre er i omegnen af 10 pct. af virksomhederne i Danmark, som man kan karakterisere som modspillere. Det er naturligvis også en del af baggrunden for, at vi har stort fokus på at sikre, at virksomhederne i højere grad betaler den skat, som de skal.

Hvad angår åbenhed om virksomhedernes skattebetaling, så mener jeg faktisk, at det da må være en fordel for alle de mange virksomheder, der betaler den skat, de skal, at de nu åbnet kan få syn for sagen, og at de helt åbent og ærligt viser, hvordan de bidrager, så det kun er de brodne kar, der har noget at frygte.

Tak. Den næste og foreløbig sidste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, værsgo.

Regeringen har en politik, der understøtter jobskabelse, siger skatteministeren, og det forventes vi andre så åbenbart bare at tro på, selv om alt, hvad vi ser, peger i den modsatte retning. Regeringens finanslov for 2012 mindsker beskæftigelsen i Danmark med 5.000 personer – det er i første omgang et arbejdsudbud, der mindskes med 5.000 personer, og det resulterer så i en mindre beskæftigelse på 5.000 personer. Siden hen har regeringen vedtaget et energiforlig, som fra 2020 og frem mindsker arbejdsudbuddet med først 1.200 og senere 1.300 personer, hvilket også vil resultere i et tab af arbejdspladser på 1.300 personer. Alt, hvad vi ser fra regeringen, går imod jobskabelse i Danmark – alt!

Hvorfor skal vi tro på, at der ude i fremtiden måske kommer et eller andet, som går i den modsatte retning?

Ministeren.

Regeringen har i dag fremlagt en 2020-plan, hvori vi opstiller et meget ambitiøst mål for Danmark, nemlig at vi vil gennemføre reformer og gennemføre en politik, der samlet øger beskæftigelsen med, hvad der svarer til 180.000 personer i Danmark. Det er et ambitiøst mål, men også et nødvendigt mål, fordi Danmark har brug for at komme i arbejde.

I forhold til den finanslov, som hr. Ole Birk Olesen hentyder til, er det vigtigt at understrege, at den finanslov, vi har vedtaget, faktisk skaber arbejdspladser på den korte bane. Både i 2012 og 2013 sikrer regeringen, at der holdes en hånd under beskæftigelsen.

I forhold til det mindre arbejdsudbud, der på den meget lange bane er resultatet af finansloven for 2012, har vi naturligvis også gjort det klart, at vi vil opveje det i form af de mange reformer, der er planlagt i 2012.

Hr. Ole Birk Olesen for anden korte bemærkning.

Vi ved jo fra økonomer, herunder de økonomer, som er ansat i regeringens ministerier – i Finansministeriet – at en primær forudsætning for øget beskæftigelse er øget arbejdsudbud. Går man den anden vej og skaber et lavere arbejdsudbud, får man også en lavere beskæftigelse. Alt, vi kan se fra regeringen, skaber et lavere arbejdsudbud. Derfor fører det også på sigt til lavere beskæftigelse.

Så siger skatteministeren: Nu har regeringen fremlagt en 2020-plan, og den har en målsætning om at øge beskæftigelsen, arbejdsudbuddet i Danmark med 180.000 personer. Ja tak, men der er jo ikke sat nogen redskaber af. Jeg kunne jo sige, at vi havde en målsætning om at øge arbejdsudbuddet i Danmark med en halv million personer, men hvis man ikke anviser nogen redskaber, er det jo bare tom snak, og det er tom snak fra regeringens side indtil videre, medmindre skatteministeren nu kan fortælle noget mere konkret.

Ministeren.

Det gør jeg gerne, for det er da korrekt, at man ofte fra Liberal Alliances side oplever en masse tom snak og flotte paroler. Den 2020-plan, der nu er fremlagt, anviser helt konkrete redskaber til, hvordan vi øger arbejdsudbuddet og derigennem øger beskæftigelsen i Danmark. Det drejer sig dels om en trepartsaftale, der skal bidrage med, hvad der svarer til 4 mia. kr. i arbejdsudbud; det drejer sig om en skattereform. Vi er allerede i gang med forhandlinger om førtidspension og fleksjob, og på den måde synes jeg faktisk ikke at der mangler konkrete reformer i regeringens politik.

Men det, der måske adskiller os lidt, er, at regeringen både er optaget af at øge arbejdsudbuddet for derigennem at øge beskæftigelsen og har blik for, at der skal en aktiv politik til for også at sikre, at der er job at få, ligesom vi både har blik for det lange stræk og det korte stræk i forhold til at bekæmpe arbejdsløsheden her og nu, og ikke kun at øge arbejdsudbuddet på den lange bane.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.