Skatteudvalget 2011-12
L 171 Bilag 1
Offentligt
J.nr. 2009-231-0027Dato: 25. april 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-dring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægningaf afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgiftdifferentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenk-ling af afgiften på biocider m.v.).
Thor Möger Pedersen/Lene Skov Henningsen
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lovom ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægning af afgiften på plantebeskyttelses-midler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften påbiocider).
Organisation
AdvokatrådetBASFThe Chemical Company
Bemærkninger i høringssvar
Advokatrådet har ingen be-mærkninger.Lovforslaget bør først træde ikraft i januar 2013, så der ertid til grundig bearbejdning.Faren for resistensudviklingøges voldsomt.
Kommentar til be-
mærkninger
Lovforslagets ikrafttræ-delse vil afhænge af EU’sgodkendelse.Dette forebygges ved råd-givning og information.Afgiften bliver suppleretmed andre initiativer bl.a.rådgivning i integreretplantebeskyttelse, hjælpe-værktøj til at vælge demindst belastende pestici-der og udvikling af nyemetoder til varsling afskadevoldere.For de produkter, hvor deter tilfældet, vil det væreudtryk for en reelt størrebelastning (kombinations-effekter m.m.) Det vil imange tilfælde modvirkesaf en lavere miljøafgift,fordi der kan anvendesmindre mængde af de en-kelte aktivstoffer.Teksten præciseres i be-mærkningerne, men detfastholdes, at væske ogpulver får en faktor 1,5,mens granulater får en fak-tor 1.
Højere afgifter af blandingerpå grund af forskellen i R-sætninger.
Formuleringsfaktoren på 1,5 isundhedsdelen for flydendeprodukter bør ændres.
Afgiftsmodellen mangler ba-lance i betydningen af vandor-ganismer.
Der er ved udvikling af be-regningerne og fastsættelseaf de forskellige belast-ningsfaktorer taget ud-gangspunkt i, at de tre ho-vedparametre, ”sundhed”,”miljøeffekt” og ”miljøad-færd” skulle have sammevægt. Derudover er vægt-Side 2
ningen for de forskelligeparametre indenfor miljø-effekt fastsat for at tilgode-se alle grupper. Der er ikketale om, at vandorganismerforfordeles, fordi der er fle-re parametre. Bier harf.eks. en meget højerevægtningsfaktor. Der givesi lovforslaget regneeksem-pler, der belyser dette.
Center for Kvalitet i Er-hvervsRegulering (CKR)
Erhvervsstyrelsens Center forCKRs bemærkninger erKvalitet i ErhvervsReguleringindarbejdet i lovforslaget.(CKR) har modtaget ovennævnteforslag i høring. CKR har følgen-de bemærkninger for så vidt angårde administrative konsekvenser.Administrative konsekvenserForslaget indebærer, at afgiften afplantebeskyttelsesmidler omlæg-ges, så den differentieres efter detenkelte produkts karakteristika.Afgiftsberegningen vil tage ud-gangspunkt i 4 elementer: Basis-afgift, sundhedsrisiko, miljøbe-lastning og miljøadfærd.Afgiftsgrundlaget omlægges her-med fra at være værdibaseret til atvære mængdebaseret. Omlægnin-gen medfører, at beregningen afafgiftsgrundlaget vil blive merekompliceret, fordi den, jf. forsla-gets § 1 nr. 9, vil skulle opgøres iliter eller kilogram. Hermed vilvirksomheden skulle vægte deenkelte stoffer i forhold til detskoncentration i det pågældendemiddel.Hvor stor en administrativ byrdeden ændrede beregningsmetodevil udgøre for virksomhederne,kan ikke afgøres på nuværendetidspunkt, da det afhænger af an-tallet af afgiftsbelagte midler, deenkelte producenter eller importø-rer har i sit sortiment, fordi denspecifikke sammensætning af deenkelte produkter danner grundlagfor beregningen af afgiften.CKR vurderer dog, at der vil være
Der kommer en afgift pådet færdige middel. Virk-somheden skal opgøresalget af det pågældendemiddel i kg eller liter ogindberette dette til SKAT.Der udarbejdes en elek-tronisk blanket til dette.
Miljøstyrelsen vurderer, attidsforbruget til at kontrol-lere oplysningerne for etenkelt middel ikke viloverstige 1 time, og dafirmaerne allerede har gjortdet i forbindelse med for-beredelse af lovforslagetog beregning af belast-ningsindikatoren, bliverder kun tale om tjek af nyemidler fremover. DetSide 3
tale om en væsentlig omstillings-byrde for virksomhederne, navn-lig for de mindre virksomheder.Det forventes at omstillingsbyr-den for en række af importører ogproducenter, vil være at skulleomstille deres IT-systemer, så dekan håndtere de nye beregninger.
samme gælder tjek af op-lysninger om aktivstoffer,som der kommer meget fånye af om året (max 10 ihele landet). Gennemgangaf afgiftsgrundlag for etnyt aktivstof – så vel somfor et nyt middel - vil faldesammen med firmaets gen-Ift. biocider og mikrobiologiskenemgang af godkendelses-bekæmpelsesmidler ændres afgif- skrivelsen og de dertil hø-ten således, at den udregnes efterrende bilag, og det kanengrosprisen i stedet for detail-med en rationel arbejds-salgsprisen. Hermed bortfalder det gang begrænses til højst 1nuværende krav om prismærk-timer for hvert nyt middelning. CKR har tidligere målt den- eller aktivstof.ne oplysningspligt til at medføreDer vil være udgifter tilårlige administrative byrder for1,7 mio. kr. Denne byrde vil såle- omlægning af firmaernesIT systemer for de midler,des bortfalde med lovforslaget.Det skal bemærkes, at lettelsen på der fortsat skal betale vær-diafgift, men dette vil værevirksomhedsniveau udgør ca.320.000 kr. For den enkelte virk- en engangsudgift, menslettelsen på prismærkernesomhed vil der således være talevil være varig.om en mærkbar lettelse af de ad-ministrative byrder.KommunikationDen ændrede afgiftsstruktur vil fåkonsekvenser for en række virk-somheder og personer, der i daganvender et af de 600 afgiftsplig-tige bekæmpelsesmidler. CKRanbefaler derfor, at man så hurtigtsom muligt offentliggør beregnin-gerne af disse afgifter efter de nyeregler, så virksomhederne kanindstille sig på de nye afgifter,herunder får mulighed for atoverveje evt. substitutionsmulig-heder.
Miljøstyrelsen vil læggebelastningsdata og af-giftspriser for alle midlerud på nettet, når loventræder i kraft.
Desuden anbefaler CKR, atman efter en eventuel vedta-gelse af lovforslaget laver envejledning for, hvordan denye afgiftsstrukturer skal be-regnes. Bedre vejledning ogrådgivning kan være med til,at afgiftsopgørelsen hurtigerebliver implementeret effektivti virksomhederne, og kan po-tentielt nedsætte den tid det
Miljøstyrelsen vil udar-bejde informationsmateri-ale til vælg af alternativemidler, som kan brugesved substitutionsoverve-jelser.
Miljøstyrelsen vil lave envejledning i form af etregneark, der vil blive lagtpå nettet til firmaerne (ogandre interesserede).
Side 4
tager at udarbejde opgørelsen.CO-industriBrancheudvalget for frøDanish Seed CouncilCO-industri har ingen be-mærkninger.Forslaget har negative effekterfor produktionen af frø. Isærfor hvidkløverfrø produktioneni Danmark.Forslaget medfører udflagningaf en miljømæssig fornuftigproduktion, store tab på eks-portindtægter, forringelse afafgrødediversiteten og stærktforringede levevilkår for hon-ningbier og vilde bier.Hvis omkostningerne stiger,vil frøavlerne holde op med atproducere hvidkløverfrø. Dettemedfører, at produktionen afengrapgræs og havefrø er i fa-re.Danmarks RederiforeningDansk ArbejdsgiverforeningDansk FjernvarmeDansk GartneriDanmarks Rederiforening haringen bemærkninger.Dansk Arbejdsgiverforeninghar ingen bemærkninger.Dansk Fjernvarme har ingenbemærkninger.Samlet set virker lovforslagetmeget komplekst og dermeduigennemskueligt. Afgiftsmo-dellen er for dynamisk eller forprogressiv. Kun få mulighederfor at kunne substituere til an-dre midler vedrørende special-afgrøder. Specialafgrøderrammes hårdt. For midler tilanvendelse i væksthuse og an-dre steder, giver det særligeudfordringer, idet midler ivæksthuse ikke skal være på-lagt miljøafgiftskomponent.Der er givet en lang hø-ringsfrist på 5 uger for, athøringsberettigede kan fåtid til at gennemgå lov-forslaget.Miljøstyrelsen har modta-get sprøjteplaner og anfø-rer konsekvenser i lov-forslaget, så det fremgårhvordan omkostningerneændres.
Specifikke kommentarervedrørende beregninger afde erhvervsøkonomiskekonsekvenser vurderes afMiljøstyrelsen, og konse-kvenser for hvidkløver ogengrapgræs tilføjes i lov-forslaget.
Der er ikke grundlag foren godtgørelse for vækst-huse. For tre ud af firevæksthuse falder omkost-ningerne i forbindelsemed afgiftsomlægningen.Specifikke kommentarervedrørende beregninger afde erhvervsøkonomiskekonsekvenser er vurderetaf Miljøstyrelsen og Insti-tut for Agroøkologi, ogSide 5
lovforslaget rettes for ba-byleaf salat, iceberg salat,gulerødder og løg.Forslag om anvendelse af re-ceptordning for afgrøder ogmidler, der kommer til at lidesærligt under de nye afgifter.
En receptordning vil væreoverordentlig dyr at ad-ministrere og vil næppekunne statsstøttegodken-des.Kortlægning af pesticidan-vendelsen på golfbaner ernetop gennemført i andensammenhæng. Denne vi-ser, at pesticidforbruget va-rierer betydeligt mellem deenkelte golfbaner, og om-kostninger vil derfor varie-re efter de enkelte klubbersforbrug, hvor nogle drivesstort set uden pesticider.
Dansk Golf Union
DGU finder, at der manglerkonsekvensberegninger forgolfsporten med henblik på atkortlægge et eventuelt tab forerhvervet.Det fremgår, at det blev beslut-tet i 2010, at merprovenuet fraen omlægning af pesticidafgif-ten skulle tilbageføres til deerhverv, der bliver berørt afafgiften.Der nævnes erhverv som f.eks.planteskoler, frugtplantager,gartneri m.m., mens golfanlægikke er nævnt. DGU finder detrimeligt, at også golfbranchenfår andel af merprovenuet fraomlægningen, da initiativetogså berører dette erhverv.Samme vilkår for danskelandmænd som gælder forlandmænd i øvrige EU.Bevar værdiafgiften og hævafgiften med tilbageføring afen del af provenuet til tiltag,som har til formål at reducereden reelle belastning.
Golfsporten har mulighedfor at søge om tilskud tilforskning vedrørende pe-sticidanvendelsen pågolfbaner og til fremme afgodkendelse af alternativepesticider.
Dansk Planteværn
Den afgiftsforhøjelse om-lægningen af pesticidaf-giften medfører, er tilba-geført til landbruget viaen lempelse i jordskatter-ne. Den nuværende afgifttager ikke højde for sund-heds- og miljøbelastningved brug af midlet.Dette skal afhjælpes vedinformation og rådgivning.I konsekvensberegningerneer der beregnet et gennem-snitligt forbrug. Dermed erder taget hensyn til om-kostningerne til forebyg-Side 6
Risiko for resistens.
I konsekvensberegninger erder taget udgangspunkt i, atbrugeren vil anvende dyrere
midler ind imellem for atmodvirke resistens.
gelse af resistens, hvislandmændene nogle gangevælger en dyrere løsning.
Risiko for de facto monopol,idet producenterne næppe vilfortsætte med at markedsføreprodukter, som kun lejligheds-vis bliver brugt.
Denne risiko er til stede ogvil blive nærmere uddybeti lovforslaget.
Kompliceret og vanskeligtgennemskuelig beregningsme-tode, hvor det må konstateres,at effekter på vandmiljøetvægter uforholdsmæssigt me-get (6 ud af 11 parametre).
Der er ved udvikling af be-regningerne og fastsættelseaf de forskellige belast-ningsfaktorer taget ud-gangspunkt i, at de tre ho-vedparametre, ”sundhed”,”miljøeffekt” og ”miljøad-færd” skulle have sammevægt. Derudover er vægt-ningen for de forskelligeparametre indenfor miljø-effekt fastsat for at tilgode-se alle grupper. Der er ikketale om, at vandorganismerforfordeles, fordi der er fle-re parametre. Bier harf.eks. en meget højerevægtningsfaktor. Tidligereberegning ved fastsættelseaf vægtningen har vist, atmed salget i 2007 udgjordevandmiljøet 14 pct., mensde øvrige miljøeffektpara-metre udgjorde 20 pct. afdet samlede provenu. Detteer præciseret i lovforslaget.Det præciseres, at der iDanmark som udgangs-punkt medtages alle kendtemetabolitter i forbindelsemed risikovurdering oggodkendelse af pesticideraf hensyn til beskyttelse afgrundvandet. (I EU delesstofferne i relevante og ik-ke relevante metabolitter).Kun i ganske få tilfældehar Miljøstyrelsen vurde-ret, at en metabolit ikke errelevant (det er sket forganske få stoffer), og dissemetabolitter vil dermed ik-Side 7
Selv om de fleste af de indgå-ende parametre er fastlagt pågrundlag af data modtaget fraproducenten eller fastsat gen-nem klassifikation af produk-terne i henhold til EU-regler,så foretager Miljøstyrelsen be-slutningen om, hvor mange oghvilke metabolitter, som skalindgå i beregningerne, og ersåledes ikke fast defineret i lo-ven.
Endvidere vil en del af de an-vendte parametre være angivetsom ”større end”, altså ikke enabsolut værdi, f.eks. somfølge af at stoffet ikke er mu-ligt at teste i større koncentra-tioner. Hermed pålægges må-ske et afgiftsbidrag, som ikkeer reelt begrundet i stoffetsegenskaber.En anden konsekvens af speci-elt den sundhedsmæssige delaf afgiftsberegningerne er, atkombinationsprodukter somerstatter f.eks. to enkeltproduk-ter i flere tilfælde får påligneten højere afgift pr. ha, end detvil være tilfældet, hvis enkelt-produkterne bliver anvendt ien tankblanding. Dette medfø-rer større risiko for brugerneved håndtering og større for-brug af emballage. Et af for-målene med flere aktivstofferkombineret i et produkt er atforebygge resistens hos skade-gørerne jf. ovennævnte pro-blemer i forhold til reduceredemuligheder for resistensfore-byggelse.
ke indgå i datagrundlaget(som firmaerne gennem-går) og afgiftsberegninger-ne.
Beregningerne af de enkel-te værdier er relative i for-hold til det værst godkend-te stof. Derfor er betydnin-gen af dette for en enkeltparameter relativt lille.
For de produkter, hvor deter tilfældet, vil det væreudtryk for en reelt størrebelastning (kombinations-effekter m.m.) Dette vil imange tilfælde modvirkesaf en lavere miljøafgift,fordi der kan anvendesmindre mængde af de en-kelte aktivstoffer.
Endelig mener Dansk Plante-værn, at det er stærkt betænke-ligt, at der ikke er mulighed forat klage over afgiftsfastsættel-sen i tilfælde af uenighed medmyndigheden.Indførelse af en klagemu-lighed vil i princippet åbnefor en klageadgang til sel-ve afgørelsen om godken-delse. EU-regler forhindrerdette. Fastsættelse af afgif-ten og godkendelse af mid-let sker i en og samme ar-bejdsgang. Det præciseresnærmere i lovbemærknin-gerne, hvordan de enkelteDansk Planteværn finder, atværdier fastlægges.formuleringsfaktoren 1,5 forflydende og pulverformigeTeksten præciseres i be-produkter er arbitrær og ikkemærkningerne, men detbegrundet i reel sundhedsrisi-fastholdes, at væske ogSide 8
ko/belastning.
pulver får en faktor 1,5,mens granulater får en fak-tor 1.
I ny § 12, stk. 1 og stk. 2 refe-reres til afgiftsperioden, somimidlertid ikke er defineret.Der er derfor behov for at an-give, om der opereres medmånedsvise, kvartalsvise ellerårlige afgiftsperioder.I ny § 27, stk. 10 anføres, atder ved transport af produkter-ne skal medbringes dokumen-tation for, at disse er godkendtefter kapitel 7 i lov om kemi-kalier eller forordning1107/2009, og i bemærknin-gerne til bestemmelsen anfø-res, at dokumentationen i prak-sis opfyldes ved at medbringemidlernes godkendelsesskri-velse. Det er ikke særligt prak-tisk anvendeligt, hvis transpor-tøren skal medbringe kopier afdette dokument.Dernæst fungerer Danmark of-te af flere firmaer som transit-land for transport og oplagringaf produkter bestemt for mar-keder i de øvrige lande i zoneNord.
Ændringer i afgiftsperio-den er ikke en del af lov-forslaget. Der foreslås in-gen ændringer i forhold tilden eksisterende lov. Af-giftsperioden er uændretmåneden.
Miljøstyrelsen præciserer,at det er selve godkendel-sesskrivelsen uden bilag,der skal medbringes.
Lovforslaget nævner i § 2 fjer-nelse af påsatte prismærker påprodukter, som ikke er afgifts-berigtiget, men ikke hvordanprismærkede og afgiftsberigti-gede produkter hos forhandlereskal håndteres i forbindelseDet fremgår af lovforsla-med salg til slutbrugere.get, at prismærker skalfjernes, og afgiften berig-Er prismærkepriserne stadigtiges efter den nye afgift.maksimalpriser, eller er der fri Alle registrerede virk-prisdannelse for sådanne pro-somheder skal i forbindel-Side 9
Med hjemmel i kemika-lieloven har kontrolmyn-digheder ret til at krævedokumentation for at va-ren er under transport, så-ledes at Danmark alene ertransitland for varen. I pe-sticidforordningen er derkommet strammere kravom dokumentation hosforhandlerne, hvor detskal fremgå om produk-terne sælges til eksport.
dukter, når loven er trådt ikraft?
se med lovens ikrafttræ-den makulere prismærkerpå alle varer, hvor der ik-ke er betalt afgift og i ste-det beskatte varerne i for-bindelse med udleveringefter de nye afgifter.Varer, der allerede er af-giftsbelagte på ikrafttræ-delsestidspunktet, må ikkesælges til en højere prisend prismærkeværdien.Der er ikke fri prisdannel-se for disse varer og pris-mærker må ikke fjernes.Lovforslaget vil blivepræciseret.
Det anføres, at miljøscoren ud-regnes ved at dividere den en-kelte miljøindikators referen-ceværdi med effektværdien.Dette er ikke dækkende forproceduren, idet der senere(side 13-14) opereres med kor-rektioner for nedbrydning iforbindelse med langtidsef-fektværdier.Samme betragtning gælder påside 8 nederst, hvor procedu-ren for bejdsemidler beskrives.
Princippet gælder for heleberegningen, idet referen-ceværdien for langtidsef-fekten også korrigeres fornedbrydning, før densammenholdes med værdi-en for det aktuelle stof.
I betragtning af de mange fejlog unøjagtigheder i lovteksten,finder Dansk Planteværn, atder er behov for en fornyet hø-ring af lovforslaget i en revide-ret form, for at give hørings-parterne mulighed for at tagestilling til konsekvenserne pådet korrekte grundlag.Danske Revisorer - FSROmlægningen er administrativtung og medfører grundlovs-og retssikkerhedsmæssige pro-blemer. Virksomhederne kanikke beregne fremtidige afgif-ter på produkter, når PPDB-databasen kun offentliggøresen gang om året.
Lovforslaget vil ikke bli-ve sendt i fornyet høring.Indvendinger mv. vil bli-ve behandlet i forbindelsemed lovprocessen.
Afgiftsomlægningen med-fører ikke problemer i for-hold til grundloven. I en ogsamme arbejdsgang bereg-nes afgiftens størrelse, ogdet afgøres, om midlet kangodkendes til brug i Dan-mark. EU-regler forhindrerklageadgang over midletsSide 10
godkendelse. Miljøstyrel-sen hører ansøgeren, førder træffes afgørelse. I bi-lag til loven er der fastsatklare og objektive kriteriertil beregning af afgiften.
Miljøstyrelsens afgørelser erikke offentlige. Dermed kanvirksomhederne ikke tjekkeom oplysningerne er korrekte.
Et regneark til beregning afafgiften vil blive udarbej-det til brug for virksomhe-dernes kontrol af beregnin-gerne.
Rent administrativt kan Miljø-styrelsen ændre på en afgift,f.eks. hvis produktet er farlige-re for mariehøns end først an-taget.
Oplysningerne om afgifts-satserne for de enkelteprodukter vil være at findepå Miljøstyrelsens hjem-meside.
Alle oplysninger vedrøren-de Miljøstyrelsens god-kendelse har to gange væ-ret i høring hos godkendel-sesindehavere via Miljø-styrelsens hjemmeside. Ef-ter første gang er rettelserindarbejdet, og der er til-ført de nyeste midler.Fremadrettet vil godken-delsesindehaverne få op-lysningerne i høring nårafgiften ændres.Ændringer i afgiften vilkun ske, hvis der træffesnye afgørelser om godken-delsen af midlet, f.eks. veden revurdering. Der kanikke ændres administrativti afgiften, medmindre god-kendelsen ændres.
DANVA
Pesticider udgør en grund-vandsrisiko.
Beregningen tager udgangs-punkt i midlernes iboendeegenskaber i stedet for midler-nes opførelse i praksis. Resul-tater fra Varslingssystemet for
En reduktion i forbrug ogbelastning vil også reduce-re risikoen for grundvan-det, selvom miljøadfærdkun udgør en del af densamlede afgift.Det er ikke muligt at an-vende overvågningsdata iSide 11
pesticider, grundvandsover-vågningen og vandværkernesboringskontrol inddrages ikke.Mere fokus for ulovlig importog bedre kontrolmuligheder tilat kunne afsløre dette. Sprøjte-journalen bør angive, hvormidlerne er indkøbt for at øgemuligheden for krydsrevision.
afgiftsberegninger, da deikke findes for alle stoffer.Oplysninger fra varslings-systemet m.m. bruges i dekonkrete godkendelser.Ifølge lovforslaget beskat-tes belastning. Dette præci-seres i lovforslaget.Fokus på ulovlig import vilvære en del af en kom-mende pesticidstrategi.For at imødegå en stigningi den ulovlige import styr-kes kontrolindsatsen i Na-turErhvervstyrelsen, Miljø-styrelsen og SKAT. Dettegøres ved et øget samar-bejde mellem de involve-rede myndigheder. Samar-bejdet skal blandt andetsikre, at det ikke skal kun-ne betale sig at importere,besidde og anvende ulovli-ge produkter.
DatatilsynetDCA – Nationalt Center forFødevarer og Jordbrug
Datatilsynet har ingen be-mærkninger.I forbindelse med det fremlag-te lovforslag pågår der en dis-kussion om, hvorvidt de nyeog i nogle tilfælde betydeligthøjere afgifter vil øge risikoenfor udvikling af pesticidresi-stens. Priserne på nogle pesti-cider vil stige betydeligt, ogdermed er der risiko for, at an-vendelsen af middeltyper, somer mindre afgiftsbelagte, viløges. Dette øger risikoen forudvikling af resistens. Især hø-jere priser på såkaldte resi-stensbrydere, som ofte har fle-re og uspecifikke virkemeka-nismer, vil øge risikoen for re-sistens.Det Natur- og Biovidenskabe-lige Fakultet har ingen be-mærkninger.Det Økologiske Råd ønsker ensærlig resistensafgift på de bil-Det vil være i strid medhensigten med lovforsla-Side 12
Dette forebygges ved råd-givning og information.Afgiften bliver suppleretmed andre initiativer bl.a.rådgivning i integreretplantebeskyttelse, hjælpe-værktøj til at vælge demindst belastende pestici-der og udvikling af nyemetoder til varsling afskadevoldere.
Det Natur- og Biovidenska-belige Fakultet, KøbenhavnsUniversitetDet Økologiske Råd
lige sprøjtemidler, hvis jord-brugerne ikke anvender sprøj-testrategier, der hæmmer resi-stensdannelse.
get, at de mindst bela-stende midler skal betaleen højere afgift.Afgiften bliver suppleretmed andre initiativer bl.a.rådgivning i integreretplantebeskyttelse, hjælpe-værktøj til at vælge demindst belastende pestici-der og udvikling af nyemetoder til varsling afskadevoldere.De administrative konse-kvenser for erhvervene aflovforslaget vurderes afErhvervsstyrelsen og vilfremgå af det endelige lov-forslag.
DI
Betænkelig ved at pålæggedansk erhvervsliv øgede ensi-dige danske afgifter, der vilfordyre produktion og varer ogdermed forringe den danskekonkurrenceevne.Den foreslåede beregningsme-tode er uigennemskuelig ogbureaukratisk. De administra-tive konsekvenser for er-hvervslivet er heller ikke be-lyst endnu i bemærkningernetil lovforslaget.Dertil kommer, at det er stærktbetænkeligt, at der ikke er mu-lighed for at klage over afgifts-fastsættelsen i tilfælde afuenighed med myndigheden.En sådan klagemulighed findesfor andre skatter og afgifter, ogdet der derfor urimeligt, atman i givet fald skal gå tildomstolene, hvis man finder,at den tildelte afgift ikke erkorrekt. Tilslutter sig i øvrigthøringssvaret fra Dansk Plan-teværn.
Indførelse af en klagemu-lighed vil i princippet åbnefor en klageadgang til sel-ve afgørelsen om godken-delse af midlet. EU-reglerforhindrer dette. I en ogsamme arbejdsgang fast-sættes dels afgiftens stør-relse og dels midlets god-kendelse til brug i Dan-mark. Det præciseres nær-mere i lovbemærkningerne,hvordan de enkelte værdierfastlægges.Der er ikke andre afgifter,hvor afgiftens størrelsefastsættes for hvert enkeltprodukt på samme mådesom i dette forslag. Ensammenligning som fore-taget af DI med hensyn tilklage over afgiftsfastsæt-telsen (afgiftens størrelse)Side 13
kan således ikke foretages.
EnergistyrelsenEnergitilsynetFagligt Fælles Forbund 3F
Energistyrelsen har ingen be-mærkninger.Energitilsynet har ingen be-mærkninger.3F mener, at der i beregningenaf afgiften også bør indgå denegative effekter, tilsætnings-stofferne kan have både påmennesker og miljøet. Det vilsige, at der foretages en vurde-ring af de færdigformuleredeprodukter i stedet for kun at sepå aktivstofferne.Ligeledes finder 3F, at de ne-gative påvirkninger af menne-sker, der arbejder i de behand-lede kulturer, også skal indgå,de såkaldte re-entry effekter,idet der ofte i bl.a. væksthus-gartnerierne vil være en hvisrisiko forbundet med arbejde ide behandlede kulturer.3F finder også, at der i afgifts-beregningerne bør medregnesde akutte påvirkninger, der erpå mennesker.Forbrugerrådet har af ressour-cemæssige årsager ikke mulig-hed for at forholde os til ud-kast til forslag til lov om æn-dring af lov om afgift af be-kæmpelsesmidler. Forbruger-rådet kan således ikke tages tilindtægt for at støtte forslageteller for at gøre det modsatte.For sundhedsdelen vurde-res afgiften af det færdigeprodukt. Hvis et hjælpestofhar farlige egenskaber,medregnes det i forhold tilproduktets klassificering(risikosætninger). Det be-tyder, at to produkter medsamme mængde aktivstofkan få hver sin afgift, hvisdet ene indeholder et pro-blematisk hjælpestof.Det er ikke muligt at opde-le produkterne efter hvor-dan de bruges. Sammeprodukt kan anvendes iforskellige kulturer, så derkan ikke opkræves forskel-lig afgift ved salg
Akut giftighed, irritation afhuden og allergi medreg-nes allerede i afgiften.
Forbrugerrådet
Lovforslaget blev sendt ihøring den 26. januar2012. Høringsfristen erden 1. marts 2012. Denlange høringsfrist på 5uger er givet for at hø-ringsparter kan få tid til atgennemgå lovforslaget ogudarbejde høringssvar forderigennem at sikre enhøj lovkvalitet.
KonkurrencerådetKystdirektoratetLandbrug og Fødevarer
Konkurrencerådet har ingenbemærkninger.Kystdirektoratet har ingen be-mærkninger.Omlægningen vurderes at villefremme produkter, der gennemformulering, emballering m.v.vil gavne arbejdsmiljøet. SkalSide 14
stå i bemærkningerne til for-slaget, at afgiftens størrelse erDette vil blive præciseretudtryk for bekæmpelsesmid-i lovforslagets bemærk-lernes potentielle belastning ogninger.ikke et udtryk for skadevirk-ningen på sundhed eller i mil-jøet.Høj risiko for udvikling af pe-sticidresistens, bl.a. fordi afgif-tens progressivitet skaberuhensigtsmæssige konkurren-ceforhold midlerne imellem ogdermed kan kun få midler ven-tes søgt godkendt i fremtiden.Resistens forebygges vedrådgivning og information.Afgiften bliver suppleretmed andre initiativer bl.a.rådgivning i integreretplantebeskyttelse, hjælpe-værktøj til at vælge demindst belastende pestici-der og udvikling af nyemetoder til varsling afskadevoldere.Kommentaren er taget tilefterretning. Som kompen-sation overføres en andelaf merprovenuet fra pesti-cidafgiften til Kartoffelaf-giftsfonden, der i en over-gangsperiode vil kunnestyrke avlernes omstillingtil et lavere pesticidfor-brug.
Kartoffelproduktion bliverurimeligt belastet af den nyepesticidafgift. De øgede afgif-ter vil føre til udflagning af enstor del af produktionen.
Hvidkløver, visse andre frøar-ter samt andre specialproduk-tioner vil blive uacceptabelthårdt ramt med udflagning afstore dele af produktionen.Konsekvensanalyserne i for-slaget er uigennemskuelige, ogprocessen i forbindelse medudarbejdelse af lovforslagethar været utilfredsstillende.
I forhold til de specifikkekommentarer vedrørendeberegninger af de er-hvervsøkonomiske kon-sekvenser præciseres be-regningerne for kartofler,hvidkløver og engrap-græs. Der er desuden æn-dret på vægtningen forbier på bejdsemidler tilkartofler, løg og knolde.Dette betyder en mindreøkonomisk belastning forsærligt industrikartofler.
Dokumentation under trans-port. Dette bør ikke gælde forintern transport.
Det vil blive præciseret iforslaget, at krav om, atdokumentationen skalmedbringes, ikke gælderfor interne transporter, nårder er påsat dansk etiketteSide 15
på midlet
Naturstyrelsen
Naturstyrelsen mener, at hen-visningen til øvrige initiativerom kontrol af restkoncentrati-oner i fødevarer, varslingssy-stem for udvaskning til grund-vandet og etablering af 25 me-ters beskyttelseszoner omkringvandindvindingsanlæg, derforventes yderligere at reduce-re den samlede pesticidbelast-ning, bør suppleres med enhenvisning til støtten på fi-nansloven for 2012 til kom-munernes gennemførelse afboringsnære beskyttelsesom-råder.Roskilde Universitet har igenbemærkninger.SFR Skattefaglig Forening haringen bemærkninger.Syddansk Universitet har in-gen bemærkninger.Plantebeskyttelsesmidler kanvære klassificeret med kombi-nationer af risikosætninger, såsom R48/20. Det fremgår ikketydeligt i lovforslaget, hvordankombinationsklassificering be-handles i forhold til tildeling afen score. I denne forbindelsekan det nævnes, at plantebe-skyttelsesmidler kan væreklassificeret med en risikosæt-ning, hvor denne både står ale-ne og i kombination med enanden risikosætning; et ek-sempel er R20 og R48/20.Idet data til fastsættelse af ef-fektværdier kan komme frabåde PPDB-databasen og dedanske godkendelser, er detSyngentas synspunkt, at en ty-deliggørelse af oprindelsen afdata er ønskelig for lettere atkunne gennemgå de beregnedeeffektværdier foretaget af Mil-jøstyrelsen.Oprindelsen af aktivstoffernes
En sådan henvisning vilblive tilføjet.
Roskilde UniversitetSFR Skattefaglig ForeningSyddansk UniversitetSyngenta
Det vil blive præciseret,hvordan kombinationer afR-sætninger indgår i be-regningerne i lovforslaget.Kombinationen af R48/23-25 og R48/20-22 er præci-seret i tabel 2.
Alle oplysninger har togange været i høring hosgodkendelsesindehaverevia Miljøstyrelsens hjem-meside. Efter første ganger rettelser indarbejdet, ogder er tilført de nyeste mid-ler. Oplysningerne findespå Miljøstyrelsens hjem-Side 16
iboende egenskaber skal præ-ciseres i forhold til den nuvæ-rende ordlyd, idet data til be-regning af afgifter kan kommefra både PPDB-databasen ogde danske godkendelser.PPDB-databasen skal væreopdateret eftersom effektvær-dier fastsættes på baggrund afdata herfra. I lovforslaget erden ansvarlige instans for atholde databasen opdateret ikkebenævnt, hvilket er ønskeligt iforhold til ansvarsspørgsmål.
meside.Fremadrettet vil godken-delsesindehaverne få op-lysningerne i høring, nårafgiften ændres.Firmaerne bliver hørt i for-bindelse med fastsættelseaf de enkelte værdier, førafgiften beregnes. SCI-grow beregnes ud fra DT50og Koc, samt dannelses-procent (formation frac-tion) for metabolitter ogsummeres for aktivstof ogmetabolitter (værdierne iPPDB er for metabolitterneikke specifikke for dannel-se ud fra de forskellige ak-tivstoffer, dvs. inddragerikke dannelsesprocent).PPDB er udgangspunkt fordata for aktivstoffernes ogmetabolitternes miljømæs-sige egenskaber. Der erganske få undtagelser somknytter sig til specifikkedanske vurderinger. Und-tagelser vil blive præcisereti lovforslaget samt i de hø-ringsskrivelser, der frem-sendes til godkendelsesin-dehaverne ved ændring afafgifterne
Tolley, Bente
Videncentret for Landbrug
Biodiversiteten er bragt i kriseaf bl.a. vores brug af bekæm-pelsesmidler. Omlægning afafgiften på giftstoffer tilførerikke producenterne oplysningog uddannelse og ændrer ikkeproduktionssystemerne, så dearbejder med – ikke mod - na-turen og dermed beskytter, be-varer og genopretter økosy-stemets oprindeligt gratis ga-ver som bl.a. mad, rent vand,ren luft og opfyldelse af rekre-ative behov.Videncentret for Landbrugmener, at omlægningen vilfremme produkter, der gennemformulering, emballering m.v.
Omlægningen af afgiftenindebærer, at midler medhøj belastning af miljøog/eller sundhed får højafgift. Alene heri liggerder en oplysning til land-bruget. Derudover vil be-lastningsberegningerneblive anvendt direkte til atrådgive landbruget.
I forhold til de specifikkekommentarer vedrørendeberegninger af de er-Side 17
vil gavne arbejdsmiljøet. Af-giftens størrelse er et udtrykfor bekæmpelsesmidlernes po-tentielle belastning, og er ikkeet udtryk for midlernes skade-virkning på sundhed eller imiljøet.
hvervsøkonomiske kon-sekvenser præciseres be-regningerne for kartofler,hvidkløver og engrap-græs. Der er desuden æn-dret på vægtningen forbier på bejdsemidler tilkartofler, løg og knolde.Dette betyder en mindreøkonomisk belastning forsærligt industrikartofler.
Kartoffelproduktionen blivervæsentligt belastet af den nyepesticidafgift. Da kartofler ofteudgør 50 pct. af arealet på enspecialiseret kartoffelejendom,vil øgede afgifter føre til ud-flagning af den del af produk-tionen.
Kommentaren er taget tilefterretning. Som kompen-sation overføres en andelaf merprovenuet fra pesti-cidafgiften til Kartoffelaf-giftsfonden, der i en over-gangsperiode vil kunnestyrke avlernes omstillingtil et lavere pesticidfor-brug.Resistens forebygges vedrådgivning og information.Afgiften bliver suppleretmed andre initiativer bl.a.rådgivning i integreretplantebeskyttelse, hjælpe-værktøj til at vælge demindst belastende pestici-der og udvikling af nyemetoder til varsling afskadevoldere.
Afgiften vil medføre en uac-ceptabel høj risiko for udvik-ling af pesticidresistens, speci-elt herbicidresistens. Afgiftener særdeles progressiv. Det vilbetyde så store prisforskelle, atder kan forventes uhensigts-mæssige konkurrenceforholdog risiko for, at kun få midlerpå lang sigt vil blive søgt god-kendt i Danmark. Konse-kvensanalyserne i lovforslageter uigennemskuelige, og pro-cessen omkring udarbejdelseaf lovforslaget har været util-fredsstillende.Der savnes en analyse af pris-elasticitet i lovbemærkninger-ne.For få oplysninger om bejdse-midler til at kunne vurderekonsekvenserne for produktio-nen af bejdset udsæd.
Der tilføjes en tekst i be-mærkningerne om dette.
Der vil blive givet et be-regningseksempel i lovbe-mærkningerne. Genereltfalder afgiften for bejdse-midler i forhold til i dag.
Side 18