Skatteudvalget 2011-12
L 170
Offentligt
1132897_0001.png
1132897_0002.png
J.nr. 2011-711-0068Dato:7. juni 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 170 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige an-

dre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af vis-

se persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiati-

ver rettet mod sort arbejde m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 80 af 6. juni 2012. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Thor Möger Pedersen/ K.- H. Ludolph

Spørgsmål:

Af forarbejderne til L 170 fremgår det, at: ”Deter uden for enhver tvivl, at der ud-føres sort arbejde i villakvarterer rundt om i Danmark, men SKAT kan ikke, som reglerne er idag, foretage en effektiv kontrol og bekæmpelse af det sorte arbejde, der foregår på dette om-råde.”Mener ministeren, at disse forarbejder er retvisende, når han i en række ministersvar op-lyser, at SKAT bevidst fravælger kontrol på privat ejendom, fordi SKAT ikke vil spilde res-sourcer på at indhente en retskendelse?

Svar:

Ja, jeg mener forarbejderne er retvisende.Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 74, skal der foreligge en konkret og begrundet mis-tanke om strafbare forhold, for at SKAT gennem politiet kan indhente en retskendelse. Det ermisvisende, når spørgeren antager, at SKAT bevidst fravælger at indhente en retskendelse.Grunden til, at SKAT ikke indhenter retskendelser i disse situationer er, at den nævnte betingel-se ikke er opfyldt.Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 74.
Side 2