Jeg har lært, at det er en god idé at starte med det positive.
Derfor vil jeg gerne kvittere for, at skatteministeren har imødekommet et ønske fra bl.a.
Venstre om at dele dette lovforslag.
Det bliver så nok også alt, hvad jeg har af rosende ord om dette forslag.
Forslaget deles op i to:
Den ene del indeholder en række lempelser og forbedringer for danskerne.
Det er en del af lovforslaget, som har udspring i VK-regeringens arbejde, og det støtter vi naturligvis fra Venstres side.
Men jeg må sige, at den øvrige del af lovforslaget giver anledning til stærk bekymring.
Det giver anledning til særlig bekymring, at SKAT skal have udvidet adgangen til uden retskendelse at få adgang til privat grund.
Det har påkaldt sig enorm opmærksomhed, både i høringssvar, i deputationer i udvalget og i en lang række spørgsmål.
Det, der vel er allermest bekymrende, er den måde, som skatteministeren argumenterer for nødvendigheden af SKATs beføjelser på.
Hvis man ikke har noget at skjule, har man vel ikke noget imod at blive kigget efter i sømmene.
Jeg får næsten lyst til at sige:
Lad mig så gå ned at kigge i skatteministerens taske.
Hvis jeg finder noget, der er interessant, er der et problem, men hvis nu skatteministeren har ren samvittighed, hvad er problemet så, hvis ikke der er noget at skjule?
Det er altså bekymrende.
For blot 2 dage siden kunne vi alle stå og holde grundlovstale og glæde os over vores demokrati og vores folkestyre og den beskyttelse, som grundloven giver os.
Og nu skal så være vidne til et lovforslag, der voldsomt udfordrer de grundlæggende principper om boligens ukrænkelighed.
Selv politiet og PET skal i dag have en ransagningskendelse for at undersøge privat grund, mens SKAT nu skal fritages for det.
Det er grænseoverskridende.
Argumentationen er, at hvis man ikke har noget at skjule, hvad er problemet så?
Det burde ikke være nødvendigt at skulle referere sådanne ord blot 2 dage efter grundlovsdag.
En anden del, der også har påkaldt sig stor, stor opmærksomhed, er det hæftelsesansvar, man som borger kan blive mødt med, hvis man ikke betaler digitalt.
Der har været rejst en stribe af spørgsmål, og der har været foretrædere for Skatteudvalget.
Det er endnu ikke lykkedes os at få et håndfast svar på, om der findes lignende bestemmelser i anden lovgivning.
Hvis man nu har fået udtalt sin løn uden lønsedler og helt bevidst som sort løn, kunne man nok godt risikere at hæfte for det, men ellers har skatteministeren ikke været i stand til at finde lignende bestemmelser i anden lovgivning.
Det er bekymrende, at vi får et svar, der gør så lidt fyldest, men det kan jeg heldigvis råde bod på, ved at vi senere i dag får et samråd om netop den del af lovforslaget.
Det er med andre ord et lovforslag, som jeg glæder mig over bliver delt op.
Den ene del har udspring i arbejde, der er blevet lavet af VK-regeringen.
Denne del giver nogle bedre vilkår for borgerne og sikrer, at unge under 16 år kan tjene 10.000 kr.
uden at skulle bøvle med skatten.
Det er det samme for pensionisterne.
Der skulle heller ikke være nogen ændringer i retsstillingen om, hvordan man må hjælpe hinanden uden at blive beskattet.
Det har der været rejst tvivl om.
Men jeg satser stærkt på, at de tilsagn, der er givet i en række svar til skatteministeren, står ved magt.
Det er i hvert fald det, der gør sig gældende i det betænkningsbidrag, der ligger fra bl.a.
Venstres side.
Men det er et voldsomt lovforslag.
Jeg glæder mig over, at det deles op, for så kan vi gøre vores stilling til lovforslagets enkelte dele klar.