L 17 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til Lov omændring af lov om valg til menighedsråd (Nyt maksi-mum for antal kandidater, ny frist for indlevering afsærlig stedfortræderliste og frist for valgklage til mi-nisteren)Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (Nytmaksimum for antal af kandidater, ny frist for indlevering af særlig stedfor-træderliste og frist for valgklage til ministeren) har været sendt i høring fra 8.juli 2011 til den 29. august 2011, kl. 12.00.Der var ved høringsfristens udløb indkommet 11 høringssvar.8 høringsvarindeholder ikke kommentarer.Da lovforslaget består af få æn-dringer, der alene finjusterer valgprocessen, er det ikke overraskende, at an-tallet af høringssvar med kommentarer er begrænset. Disse høringssvar bely-ses nærmere i det følgende afsnit 1 med underafsnit.Svaret fra Landsforeningen af Menighedsråd adskiller sig fra de øvrige hø-ringssvar ved at komme med forslag til yderligere 3ændringer i lov om valgtil menighedsråd. Disse forslag belyses nærmere i afsnit 2 med underafsnit.

1.1.1 HøringssvareneBiskoppen over Helsingør Stift bemærker, athun tvivler på, at vedtagelsen afforslaget om, at der skal kunne opstilles dobbelt så mange kandidater, somder er valgte menighedsrådsmedlemmer,vil kunne løse den kendte udfordringmed at opstille kandidater.1.1.2 Ministeriets overvejelserMinisteriet er enig med biskoppen i, at reglen ikke i sig selv vil sikre, at derer tilstrækkeligt med kandidater til at opnå et fuldtalligt menighedsråd ogtilstrækkeligt med ekstra kandidater, som bliver til stedfortrædere, således atet menighedsråd kan være fuldtalligt funktionsperioden ud.Hensigten med bestemmelsen er at gøre, hvad ministeriet kan for at hjælpemenighedsrådene til at blive og forblive fuldtallige gennem funktionsperio-den. Bestemmelsen giver alene rammerne. Demokratiet må udfylde rammer-ne.Bemærkningen giver således ikke anledning til ændring af forslaget.

1.2.1 HøringssvareneBiskoppen over Roskilde Stift spørger, om det er muligt lovgivningsmæssigtat skelne mellem menighedsråd, hvor der er 5 valgte medlemmer, og menig-hedsråd, hvor der er 6 eller flere valgte medlemmer? Således at der til me-nighedsråd på 5 valgte medlemmer kan opstilles 6 flere, end der skal væl-ges,svarende til det nugældende maksimum.1.2.2 Ministeriets overvejelserLovforslaget lægger op til, at antallet af kandidater på en listekan være dob-belt så stort som det antal, der skal vælges til det pågældende menighedsråd.Lovforslaget betyder, at der på kandidatlister til menighedsråd med 5 valgtemedlemmer vil være mulighed for at angive op til 10 kandidater. Den nugæl-dende formuleringaf § 12, stk. 3, giver mulighed for, at der på en kandidatli-ste for et menighedsråd med 5 valgte menighedsrådsmedlemmer kan angivesop til 11 kandidater.Det vurderes, at forskellen mellem 5 og 6 stedfortrædere ikke generelt kanvære afgørende for, om et menighedsråd bestående af 5 valgte medlemmer-kan bevares fuldtalligt funktionsperioden ud. Det er ønskeligt at have en en-kel og klar bestemmelse om, hvor mange kandidater der maksimalt kan påfø-res kandidatlisten. En særregel for kandidatlister til menighedsråd beståendeaf 5 valgte medlemmer vil komplicere bestemmelsen. Ligeledes vil det værevanskeligt at begrunde en sådan forskelsbehandling af menighedsråd ud fraderes antal valgte medlemmer.Til sammenligning kan nævnes, at kandidatlister til kommunalt valg kan ha-ve anført fire ekstra kandidater, eller otte i tilfælde af listeforbund, jf. § 21,stk. 1 og 2, i lov om kommunale og regionale valg.På dennebaggrundfremsættes forslaget i uændret form.

Kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end enmåned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ersåledes ikke valgbare til valg til menighedsråd.Den begrænsning af kirkefunktionærers valgbarhed, som ligger i valglovens§ 3, stk. 3, blev indført ved en lovændring i 20072.Det fremgår af bemærkningerne til det lovforslag3, som indeholdt den æn-drede valgbarhed for kirkefunktionærerne,at det ud fra habilitetsbetragtningeranses for uheldigt, såfremt ansatte ved kirken i kraft af deres medlemskab afmenighedsrådet skal deltage i tilsynet med egne eller andre ansattes tjenstligeforhold.Ud fra disse habilitetsbetragtninger er valgbarheden for kirkefunktionærerblevet afgrænset.Høringssvarene til lovforslaget påpegede, at en begrænsning af valgbarhedforudsætter en præcis definition af kirkefunktionærsbegrebet.Disse bemærkninger blev imødekommet med referencen til ansættelsesbevis-loven.Med henvisningen til ansættelsesbevisloven bevarer kirkefunktionærer valg-barheden, når ansættelsen er kortvarig og af begrænset omfang.Landsforeningens forslag til justering af bestemmelsen om valgbarhedLM forslår, at henvisningen til ansættelsesbevisloven erstattes af en angivel-se af ”ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og som eransat med 8 løntimer pr. uge og derudover”.LM finder det betænkeligt, at Kirkeministeriets lovgivning er baseret på lov-givning, der er under et andet ressortområde og derfor som udgangspunktikke fortolkes af Kirkeministeriet. Loven er desuden undergivet EU-regulering. LM mener, at Kirkeministeriet dermed ikke har mulighed for selvat afgøre sager om valgbarhed endeligt.Beskæftigelsesministeriet fortolker ifølge LM bestemmelsen i ansættelsesbe-visloven således, at det er det faktiske erlagte timetal over en hvilken somhelst 4 ugers periode, der er afgørende for, om ansættelsesforholdet bliver12

omfattet af ansættelsesbevisloven. Denne fortolkning kan, mener LM, f.eks.ramme en vikar til en kirkefunktionær i sommerferien.LM foreslår, at valglovens § 3, stk. 3, i stedet skal henvise til en overens-komst på det folkekirkelige område. I overenskomsten for kirkefunktionæreropereres der med et begreb, hvorefter kirkefunktionærer bliver omfattet, hvisansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og som er ansatmed 8 løntimer eller derover pr. uge.LM mener desuden, at der er en kilde til usikker forvaltning af den nugæl-dende bestemmelse i, at adskillige, der er ansat som vikar for kirkefunktio-nær med et lille timetal, tillige lægger et stort antal timer som ulønnet frivil-lig i det kirkelige arbejde.LM mener, at den nugældende formulering alt i alt derfor giver en unødven-dig administrativ byrde for menighedsrådene.LM foreslår endvidere, atbegrebet ”tjenestested” i § 3, stk. 3, ændres til ”an-sættelsesmyndighed”. LM peger på, at menighedsråd i to eller flere sogne istigende omfang samarbejder om at få løst opgaver, bl.a. i form af aftaler om,at sognenes kirkefunktionærer gensidigt skal vikariere for hinanden. Det be-tyder i adskillige tilfælde, at kirkefunktionærer kommer til at gøre tjenesteved flere kirker. Anvendelsen af begrebet tjenestested medfører derfor enøget risiko for, at kirkefunktionærer mister parlamentariske rettigheder vedmenighedsrådsvalg. Den nugældende bestemmelse kan, mener LM, dermed inogle tilfælde komme til at savne proportionalitet.Ministeriets overvejelser vedrørende valgbarhedAfgrænsningen af, hvornår en kirkefunktionær mister valgbarhed, sker vedreference til en definition, der er fastsat i en lov, som hører under Beskæfti-gelsesministeriets ressort. Det betyder dog ikke, at Kirkeministeriet dermeder frataget afgørelseskompetence. Afgørelser skal dog træffes på grundlag afde objektive kriterier om, hvornår der skal udstedes et ansættelsesbevis.Menighedsrådene har pligt til at udstede ansættelsesbeviser efter de kriterier,som er fastsat i loven, og når der udstedes ansættelsesbevis til en kirkefunk-tionær, er vedkommende ikke længere valgbar til menighedsråd. Bestemmel-sen i lov om valg til menighedsråd ses derfor ikke at give menighedsrådeneen ekstra administrativ byrde.Ansættelsesbevisloven vedrører lønmodtagere og herunder løntimer. Hvilketimer, der er løntimer, skal være klart aftalt mellem menighedsrådet og denansatte. Den problemstilling, som LM rejser omkring frivilligt erlagte, uløn-nede timer, er derfor ikke relevant i forhold til kirkefunktionærers valgbar-hed.Det kan i øvrigt oplyses, at Kirkeministeriet har ikke modtaget klager frakirkefunktionærernes fagforeninger over, at henvisning til ansættelsesbevis-loven bliver anvendt som bagatelgrænse til at sikre mod generel inhabilitet iet valgt menighedsråd.

Ministeriet har modtaget enkelte henvendelser om fortolkningen af § 3, stk.3,og spørgsmål om, hvorvidt der er mulighed for at dispensere fra bestem-melsen. Ministeriet har ikke dispenseret fra valgbarhedsbestemmelsen.Bestemmelsen om begrænsning af kirkefunktionærers valgbarhed er indsat iloven for at forhindre, at der kommer til at foreligge inhabilitet, ved at kirke-funktionærer deltager i behandlingen af sager, som berører deres egne ellerandre ansattes arbejdsforhold.Ministeriet medgiver, at der i løbet af de seneste år i stigende omfang er ind-gået samarbejde mellem menighedsråd, som betyder, at en kirkefunktionær iet eller andet omfang kan komme til at gøre tjeneste ved flere kirker, der hø-rer under forskellige menighedsråd, selv om kirkefunktionærens ansættel-sesmyndighed kun er et af disse menighedsråd.Det er imidlertid ministeriets synspunkt, at det forhold, at en kirkefunktionærsom led i sin ansættelse er forpligtet til at gøre tjeneste ved en kirke, indebæ-rer risiko for, at den pågældende i vidt omfang vil være inhabil i tjenesteste-dets menighedsråd.Ministeriets konklusion vedrørende valgbarhedEfter Kirkeministeriets opfattelse bør den nugældende formulering af § 3,stk. 3, fastholdes.Der er tale om en forholdsvis ny ordning. Den foreslåede ændring af definiti-onen på ansættelsens omfang fra lovens nugældende formulering til overens-komstens 8 timers begreb vil have begrænset praktisk betydning. Ændringenvil imidlertid give anledning til en del fortolkningsproblemer, særligt fordimenighedsrådene og valgbestyrelserne må forvente, at ændringen er foreta-get med henblik på et ønske om reelt at ændre retstilstanden.Ministeriet finder det i øvrigt forkert at gøre definitioner i en lovtekst afhæn-gige af overenskomstparternes aftaler.En ændring af bestemmelsens reference til tjenestested vil ikke give admini-strativ besparelse for menighedsrådene i deres tilrettelæggelse af arbejdet.Den nuværende ordlyd har kun været anvendt i kort tid, og det er efter mini-steriets opfattelse for tidligt at konstatere, om der er behov for ændringer.Det er i øvrigt ministeriets opfattelse, at en imødekommelse af Landsfor-eningen af Menighedsråds forslag vil betyde en så markant ændring af lov-forslaget, at det vil være nødvendigt at gennemføre en ny høring over et revi-deret lovudkast.2.2 Valg af stedfortrædere ved udfyldningsvalgLandsforeningen af Menighedsråd (LM) ønsker en udvidet lovhjemmel til atvælge stedfortrædere ved udfyldningsvalg.Gældende lovgivning om udfyldningsvalg og stedfortrædereDer er to lovbestemmelser om udfyldningsvalg.

I henhold til § 23, stk. 2 og 3, i lov om valg til menighedsråd kan der holdesudfyldningsvalg i direkte forlængelse af det ordinære valg til menighedsråd,hvis det ordinære valg ikke fører til et fuldtalligt menighedsråd. Det er bi-skoppen, som beslutter, om der skal afholdes udfyldningsvalg, eller om me-nighedsrådet skal dannes af de medlemmer, der er valgt ved det ordinærevalg samt præsten/præsterne.Når menighedsrådsvalg gennemføres som afstemningsvalg, vil overskydendekandidater blive stedfortrædere for de kandidater, der er valgt på den sammeliste. Når menighedsrådsvalg gennemføres som aftalevalg, er der mulighedfor i en afgrænset periode efter opstillingsfristens udløb at indlevere en listeover stedfortrædere. I dette tilfælde kan stedfortræderne anføres som person-lige stedfortrædere for bestemte af dem, der er valgt ind i menighedsrådet.Denne mulighed tilgodeser det forhold, at den ene kandidatliste ved et aftale-valg godt kan afspejle en fordeling af mandaterne mellem forskellige kirkeli-ge grupperinger.I henhold til § 14 i lov om menighedsråd kan der holdes udfyldningsvalg iløbet af funktionsperioden, hvis der ved et eller flere medlemmers udtrædeneller forfald ikke er stedfortræder(e), som kan indtræde. Det er biskoppen,der bestemmer, om der skal holdes udfyldningsvalg. Dog skal der holdesudfyldningsvalg, hvis antallet af valgte medlemmer går ned under halvdelen,medmindre ministeren samtykker i, at det undlades.Der ikke fastsat en begrænsning i lovene på, hvor mange udfyldningsvalg derkan afholdes til det enkelte menighedsråd. Udfyldningsvalg kan således af-holdes hver gang, det er nødvendigt.Den eksisterende ordning medudfyldningsvalg indebærer, at der alene gen-nemføres valg til de tomme pladser i menighedsrådet, og at der alene kanvælges stedfortrædere for dem, der bliver valgt ind i rådet ved udfyldnings-valget. Der kan således ved et udfyldningsvalg ikke vælges stedfortræderefor de, der allerede er medlemmer af menighedsrådet.Landsforeningens forslagLandsforeningen foreslår, at bestemmelserne om udfyldningsvalg ændres, sådet ved et udfyldningsvalg bliver muligt også at vælge stedfortrædere for de,der allerede er medlemmer af rådet.Det vil mindske risikoen for, at det senere bliver relevant med et udfyld-ningsvalg, hvis et af de oprindeligt valgte medlemmer udtræder af rådet, ogder ikke er en stedfortræder for den pågældende.LM mener, at det vil være til gavn for demokratiet, at der også er stedfortræ-dere for dem, der oprindeligt er valgt som medlemmer af rådet, uanset omder er behov for stedfortræderne i forbindelse med, at et medlem udtræder afrådet, eller i forbindelse med, at et medlem er forhindret i at deltage i vigtigtenkeltbeslutninger. I menighedsrådslovens § 13 er opregnet nogle situationer,hvor en stedfortræder skal eller kan indkaldes, hvis et medlem har forfald.Det gælder bl.a. ved det konstituerende møde og det årlige valg af formand

og næstformand samt ved det møde, hvor den endelige behandling af rådetsregnskab og budget behandles.Ministeriets overvejelser om udvidet adgang til valg af stedfortrædere vedudfyldningsvalgKirkeministeriet medgiver, at det kan forekomme naturligt at benytte et ud-fyldningsvalg som anledning til at få suppleret med stedfortrædere for dem,der fortsat er medlemmer af menighedsrådet.Det kan bidrage til at mindske risikoen for, at der på et senere tidspunkt ivalgperioden bliver behov for nye, tids- og ressourcekrævende udfyldnings-valg, og det kan bidrage til at sikre, at der er stedfortrædere til de tidligereomtalte enkeltsituationer, hvor stedfortrædere kan eller skal indkaldes, hviset medlem har forfald.Der kan være flere grunde til, at de siddende valgte medlemmer ikke harstedfortrædere. F.eks. kan de siddende valgte medlemmer selv være indtrådtsom stedfortrædere, hvorefter der ikke er stedfortrædere for dem. Eller sted-fortræderne kan være bortfaldet, f.eks. på grund af fraflytning eller dødsfald.Der kan desuden fra valgperiodens start generelt have været for få stedfor-trædere i forhold til antallet af medlemmer i rådet.Den nugældende lovgivnings bestemmelser om udfyldningsvalgindebærer, atet potentielt problem med manglende stedfortrædere kan løses, når det eraktuelt. Ved mangel på stedfortrædere kan et menighedsråd med biskoppenssamtykke fortsætte uden at være fuldtalligt. Eller der kan udskrives et ud-fyldningsvalg, hvis antallet af medlemmer er blevet så lavt, at rådet ikkelængere kan anses for at være funktionsdygtigt.Ifølge oplysninger, som stifterne indsamlede i april 2011, har der siden me-nighedsrådsvalget i november 2008 været afholdt udfyldningsvalg til 48 me-nighedsråd, og ca. 65 menighedsråd har fået biskoppens tilladelse til at fun-gere uden at være fuldtallige. Der er ministeriet bekendt kun to menigheds-råd, hvortil der har været afholdt mere end et udfyldningsvalg i indeværendefunktionsperiode.Ministeriet skal endvidere påpege, at forslaget om at kunne benytte et ud-fyldningsvalg til at supplere med stedfortrædere for de fortsat siddende med-lemmer rejser et problem i forhold til de demokratiske principper, som valgtil menighedsråd er bygget op omkring.I den forbindelse bemærkes det særligt, at der ikke er et krav om, at stillerneved udfyldningsvalg er de samme, som har været stillere for kandidatlisten/-listerne ved de ordinære valg.Såvel ordinære valg som udfyldningsvalg kan foregå som afstemningsvalg,hvor der er opstillet to eller flere lister, eller som aftalevalg, hvor der kun eropstillet en enkelt liste. Det vil være problematisk, hvis stedfortrædere for desiddende medlemmer af rådet vælges på en anden måde end den, de oprinde-lige medlemmer, der fortsat sidder i rådet, er valgt på. F.eks. at siddendemedlemmer af rådet, der er valgt ved afstemningsvalg, får nye stedfortræde-

re, der er valgt ved aftalevalg. Eller at medlemmer, der er valgt ved aftale-valg, får stedfortrædere, der er valgt ved afstemningsvalg.Ministeriets konklusion vedrørende valg af stedfortrædere ved udfyldnings-valgMinisteriet kan ikke anbefale, at der indføres hjemmel til, at der ved udfyld-ningsvalg også kan vælges stedfortrædere for de allerede valgte medlemmeraf menighedsrådet, idet dette vil tilsidesætter de demokratiske principper,som valg til menighedsråd er bygget op omkring.En imødekommelse af Landsforeningens ønske om ændring på dette punktvil i øvrigt efter ministeriets vurdering indebære en så væsentlig ændring aflovforslaget, at et revideret lovudkast bør sendes til ny høring.