Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til menighedsråd. (Udvidelse af antallet af kandidater, ændring af frist for indlevering af en særlig stedfortræderliste og klagefrist for valgklage til ministeren).

Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen).

(Fremsættelse 16.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag har tre elementer i sig. For det første muligheden for at angive et større antal kandidater på kandidatlisten, for det andet en ændret frist ved aftalevalg for indlevering af den særlige stedfortræderliste og for det tredje en frist for klage over biskoppens afgørelse af valgklage. Venstre kan støtte alle tre elementer og således lovforslaget i sin helhed.

Venstre finder også, at det er på sin plads og giver god mening, at det maksimale antal stedfortrædere sættes i forhold til antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet, så det undgås – eller risikoen derfor i hvert fald minimeres – at menighedsrådet i løbet af valgperioden løber tør for stedfortrædere og må fortsætte med et reduceret antal valgte medlemmer.

Der er i indeværende funktionsperiode 100 menighedsråd, der ikke har haft det fornødne antal stedfortrædere til, at menighedsrådet i hele perioden har kunnet være fuldtalligt. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt og heller ikke befordrende for det kirkelige demokrati.

Forslaget om, at der ved aftalevalg skal indleveres en stedfortræderliste, ikke 2 dage efter valgdagen, som de nugældende regler siger, men 1 uge før valgdagen, sikrer, at der ved aftalevalg også er et endeligt valgt og funktionsdygtigt menighedsråd, når valgdagen er overstået, så alle menighedsråd i hele landet straks derefter kan konstituere sig, hvis der er behov for at indkalde stedfortrædere ved det konstituerende møde. Venstre synes også, at denne justering giver god mening.

At der med lovforslaget gives en bestemt frist, nemlig 1 måned, til at indbringe biskoppens afgørelse vedrørende klager til kirkeministeren, er bestemt en forbedring, sådan at ikke nogen sidder og putter med klager til langt ind i valgperioden. Der skal være en endelig og hurtig afklaring på valgklager, så det egentlige arbejde i menighedsrådet kan foregå i god ro og orden.

Som sagt: Venstre kan støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Jeg skal lige have pulten lidt ned.

Jeg vil starte med at sige, at det jo er rigtig godt, at vi endnu en gang lige gør opmærksom på, at der er menighedsrådsvalg til næste år. For det er jo et valg, som der ikke nødvendigvis er den store fokus på, men som ikke desto mindre er et meget vigtigt valg, fordi det handler om demokratiet i vores fælles folkekirke, og det kan vi ikke gøre nok reklame for. Lovforslaget her har jo også været under forberedelse i den tidligere regerings tid, og det har faktisk været sendt i høring, før valget blev udskrevet.

Vi støtter som parti lovforslaget, men jeg vil alligevel tillade mig at sige, at det måske er at gå i detaljen, at man lægger loft over, hvor mange navne der kan være på en kandidatliste til et menighedsrådsvalg. Det er i hvert fald ikke noget, vi skal gå ind og gøre for meget ud af i forhold til andre demokratiske valg; det var måske nok noget, man også kunne tage stilling til rent lokalt. Så det er jo også et godt bevis på, at lovforslaget ikke nødvendigvis har groet i vores have.

Men lad os tage lovforslaget, som det er, og lad os få et godt menighedsrådsvalg til næste år. Og så tror jeg jo også, vi generelt vil få en stor debat – og måske forhåbentlig også en langvarig debat – om folkekirkens struktur i al almindelighed, hvor vi også får nogle drøftelser om: Hvordan skal menighedsrådsvalget egentlig være i fremtiden? Hvilken demokratiproces skal der være? Hvordan skal valgprocedurerne være? Er det den rigtige måde, vi kører valget på, eller skal det, som nogle af biskopperne og andre har foreslået, være noget, der er mere repræsentantskabsagtigt, noget, der er mere generalforsamlingsagtigt? Det har vi som parti slet ikke lagt os fast på. Vi er meget åbne over for, at man skal have en fri og fordomsfri debat om folkekirkens struktur, og derfor kan vi også godt spise lovforslaget, der ligger her, som det ligger i dag.

Så vi siger o.k. til lovforslaget, men det er ikke det sidste punktum, der er sat i debatten om en tilrettelæggelse af menighedsrådsvalg.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg kan jo egentlig bare sige, at Dansk Folkeparti ikke har nogen væsentlige indvendinger mod forslaget. Som jeg forstår forslaget, går det ud på, at antallet af opstillede kandidater til menighedsrådsvalg kan fordobles, hvilket så også gør, at antallet af stedfortrædere eller suppleanter proportionalt øges.

Det er desværre blevet mere almindeligt, at menighedsrådsmedlemmer af forskellige grunde træder ud af rådet i utide. Det er en uskik, da det jo er meningen, at man som menighedsrådsmedlem selvfølgelig skal sidde valgperioden ud. Jeg vil så godt indskyde en bemærkning, og det er, at en af hovedgrundene til, at så relativt mange medlemmer forlader rådene i utide, jo er, at økonomi- og regnskabsdelen plus unødvendige bureaukratiske kontrolforanstaltninger er kommet til at fylde mere og mere. Den stadige strøm af nye regler og stadig nye ændrede regnskabssystemer har gjort det til en byrde at sidde i et menighedsråd. Al tiden går med administration og økonomi – omkring 80-90 pct. Alle de menighedsrådsmedlemmer, jeg har talt med, klager over det, for det kræver jo snart en højere eksamen i økonomi og administration at være menighedsrådsmedlem. Så min opfordring vil være, at der sker en forenkling. Det vil gøre, at færre menighedsrådsmedlemmer forlader rådet i utide, og det vil gøre det nemmere at rekruttere nye medlemmer.

Med de bemærkninger tilslutter jeg mig forslaget om, at antallet af stedfortrædere øges. Vi kan også tilslutte os, at stedfortræderlisten ved aftalevalg eller fredsvalg afleveres 1 uge før valget, sådan at menighedsrådet også ved aftalevalg er fuldt funktionsdygtigt på valgdagen eller efter valgdagen. Vi kan også tilslutte os, at der laves en klagefrist på 1 måned. Det er jo ganske almindelig sund fornuft. Med disse bemærkninger vil jeg afsluttende konstatere, at vi i Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Marlene B. Lorentzen som radikal ordfører. Undskyld, fru Karen J. Klint havde en kort bemærkning. Det nåede jeg ikke at registrere, så jeg må bede hr. Langballe om at tage en tur herop igen. Fru Karen J. Klint.

Tak for det, og undskyld, det går lidt stærkt i dag. Jeg vil bare gerne hilse hr. Christian Langballe velkommen til kirkedebatten herinde i huset. Så vil jeg tillade mig at spørge til det, der blev sagt fra ordførerens side, nemlig at Dansk Folkeparti også støtter op om, at vi skal have en bred debat om tilrettelæggelsen og begejstringen omkring folkekirken, sådan at vi kan give den noget mere demokratisk power i forhold til de ting, der sker – også til forenklingen. Der kan jo ikke ske en forenkling af folkekirkens område, uden at vi har en debat og en debat, der også sker uden for Folketingssalen her. Så jeg vil bare forhåbentlig konstatere, at jeg hørte rigtigt.

Ordføreren.

Altså, vi tager jo gerne en debat. Jeg vil forsvare den folkekirke, vi har med folkekirkeordningen, med næb og kløer. Men selvfølgelig skal vi have en åben debat om det. Jeg vil opfordre til, at der sker en forenkling af økonomi- og administrationsdelen, for den er altså kommet til at fylde uhyggelig meget.

Fru Karen J. Klint.

Jamen så hørte jeg delvis rigtigt, for man kan jo ikke både forsvare det eksisterende og så samtidig sige, at der skal ske nogle forenklinger, uden at man også er åben over for, at de forenklinger så også får nogle konsekvenser. Men lad os mødes i den åbne debat ude i det åbne landskab, hvor vi forhåbentlig også bruger valgåret til at mødes rigtig mange steder og drøfte folkekirkens fremtid.

Jamen så siger vi tak til ordføreren, og så er det fru Marlene B. Lorentzen som ordfører for SF – for De Radikale, undskyld. Det går ikke godt i dag. Fru Marlene B. Lorentzen som ordfører for Radikale Venstre.

Der skal være valg til menighedsrådene i Danmark til næste år. Det er måske ikke de valg, der har den største valgdeltagelse, men måske netop derfor er det vigtigt hele tiden at se på, om loven kan ændres, så den demokratiske handling smidiggøres, og det kan forhåbentlig føre til, at endnu flere borgere ønsker at gøre brug af den her demokratiske rettighed.

Det lovforslag, som vi nu har til førstebehandling, indeholder tre mindre ændringer af den nuværende lov, og selv om det er småændringer, der alene finjusterer valgprocessen, er det alle sammen nogle, som har til hensigt at smidiggøre den demokratiske handling samt muliggøre, at antallet af stedfortrædere kan svare til antallet af valgte, således at man forhåbentlig ikke kommer i den situation, at der ikke er stedfortrædere nok, hvis flere valgte medlemmer måtte udtræde.

Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

Jeg vil ikke bruge en masse tid på at redegøre for indholdet af forslaget, det er gjort så fint af de forrige ordførere, men jeg vil godt lige benytte lejligheden til at sige, at der jo er flere folkekirkemedlemmer og folkekirkepolitikere, der altså med en vis ængstelse ser frem til valget til menighedsråd næste efterår, i november 2012, netop fordi sporene skræmmer lidt. Vi har været inde på det her. Der var rigtig mange sogne, der havde svært ved at stille med menighedsrådsmedlemmer nok til at oprette et menighedsråd ved sidste valg, og der var mange sogne, der måtte lægge sig sammen med andre sogne for at få det til at køre. Derfor er det altså utrolig vigtigt, at vi løbende justerer de her ting, så vi sikrer, at der også fremadrettet er folk, der vil sidde i menighedsrådene.

Jeg synes også, det er rigtig fint, at Dansk Folkepartis ordfører peger på bureaukratiet og de mange regler og regulativer og cirkulærer, der flyder ud i en lind strøm, for det skal vi have kigget på. Og derfor vil jeg selvfølgelig også gerne bakke op om den socialdemokratiske ordførers holdning til, at vi nu skal have gang i udredningen – det glæder vi os rigtig meget til i SF – så vi kan få en dynamisk og energisk og måske også lidt mere synlig folkekirke.

Men SF kan selvfølgelig støtte det nærværende forslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen ordfører for Enhedslisten til stede, og der er heller ikke nogen ordfører for Liberal Alliance, så vidt jeg kan se. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Da vores ordfører, hr. Per Stig Møller, ikke kan være til stede i dag, er det mig, der på vegne af partiet tilkendegiver følgende:

Folkekirkens menighedsråd har de senere år været udsat for den ene lovændring efter den anden, og derfor har menighedsrådene mest af alt brug for ro til at fordøje alle de regelændringer, skiftende kirkeministre har leveret. De er selvfølgelig gennemført i den bedste mening, men hver gang skal menighedsrådsmedlemmerne sætte sig ind i dem og arbejde på en lidt anden måde med lidt andre skemaer. Arbejdet i menighedsrådene er jo et frivilligt fritidsarbejde i demokratiets navn, og vi risikerer på den måde, at endnu færre i fremtiden vil påtage sig opgaven, og det vil være skidt for folkekirken.

Vi så jo f.eks. i dette forår, hvor stor indflydelse et menighedsråd har, da alle præsterne i et bestemt sogn nægtede at vie to fraskilte. Mange bad biskoppen eller ministeren om at gribe ind, men Præsteforeningen sagde i den forbindelse det rigtige, nemlig at sådan kan det gå, og derfor bør folkekirkemedlemmerne selv være aktive og stille sig til rådighed for menighedsarbejdet, hvis de er uenige med det siddende råd.

Derfor kan der være god mening i at gøre valgene så smidige som muligt og sikre, at rådene fungerer i en embedsperiode. Det er hensigten med dette lovforslag, som vi dermed som udgangspunkt kan støtte, men da Landsforeningen af Menighedsråd har leveret en del indsigelser i deres høringssvar, vil vi gennemgå disse i udvalget og derefter tage endelig stilling til lovforslaget.

Men altså støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Ministeren for ligestilling og kirke.

Tak for det. Jeg skal kvittere for en god og sober debat. Det her var meget, meget ukontroversielt, og alle de ordførere, der var til stede, har jo været inde på det. Jeg vil også gerne lige kvittere for det, som fru Karen J. Klint nævnte, nemlig at menighedsrådsvalgene bliver afholdt i november 2012. Det er jo rigtig godt at gøre opmærksom på det heroppe fra talerstolen, for det er fuldstændig korrekt, som hr. Christian Langballe og fru Pernille Vigsø Bagge også var inde på, at det er et rigtig, rigtig vigtigt valg, vi står over for.

Jeg er også fuldstændig enig med hr. Christian Langballe i, at en af årsagerne til, at folk forlader menighedsrådene, er, at der er for meget administration. Det fortæller de til ordføreren, og det fortæller de i den grad også til ministeren. Det er stort set det eneste, jeg hører, så derfor kan jeg i hvert fald glæde de forskellige ordførere med, at noget af det, vi barsler med, netop er en regelforenkling for at smidiggøre det – og så også at sætte fokus på det kommende valg til næste år. Der håber jeg selvfølgelig også at de forskellige ordførere vil være med til at finde på nye måder, som man kan gøre opmærksom på valget på, så vi kan få nye mennesker med, men også fastholde dem, som allerede er medlemmer, så de har lyst til at tage en tørn til.

Men tak for en god debat.

En kort bemærkning fra fru Karen J. Klint.

Det skal bare lige være for rigtig at få slået fast, nu hvor vi hørte de betænkeligheder fra den konservative folketingsgruppe, at det sådan set var den konservative kirkeminister, der sendte lovforslaget i høring. Høringsfristen ophørte den 29. august kl. 12, så det var i hvert fald før, at den nuværende minister i det hele taget vidste, at han skulle være minister. Det var bare lige en bekræftelse på det historiske i det.

Ministeren.

Hvis spørgsmålet lyder på, om jeg vidste, at jeg skulle være minister den 29. august, kan jeg i hvert fald sige, at det gjorde jeg ikke.

Er der ikke flere korte bemærkninger? Så er der ikke flere, der har bedt om ordet til denne sag. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kirkeudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.