Tak, hr.
formand.
Lovforslaget her er nu ikke helt så enkelt, som det kunne lyde, når man lytter til ordførerne.
Jeg taler af erfaring og er belastet af viden, idet jeg selv var borgmester i en lille kommune med under 20.000 indbyggere, da kommunalreformen skulle gennemføres.
Og hjemme i Vamdrup Kommune havde vi ikke noget som helst ønske om at blive en del af en større kommune, og vi kæmpede – borgmesteren stod i spidsen – alt, hvad vi kunne, for at gå imod det.
Men til sidst var kriterierne for at bestå det forpligtende samarbejde, der blev udstukket her fra Christiansborg, så vanskelige for så lille en kommune som Vamdrup – selv med kattelemmen – at vi måtte sige:
Nej, vi kapitulerer; vi er nødt til at indgå i et samarbejde med en anden kommune.
Og i dag er vi så med i Kolding Kommune.
Men der er det vigtigt, at vi fastholder linjen og ikke nu begynder at udvide rammerne for, hvad man kan gøre i et forpligtende samarbejde, for så angriber man jo sådan set dem, som traf nogle beslutninger på det grundlag dengang, og siger til befolkningen:
Hvis I havde holdt stand, kunne I have fået flere beføjelser, og så kunne I have fået udvidet jeres muligheder, og så kunne I måske have bestået.
For nu slækkes der pludselig på de vilkår, der var gældende.
Der må vi aldrig havne, og derfor har vi og jeg som ordfører været i tæt dialog med ministeren.
Jeg synes, vi er landet på en o.k.
løsning, hvor der gives dispensation, fordi dem, der har valgt det forpligtende samarbejde, altså har en anden større kommune som samarbejdspartner og på den måde løfter de krav, der var, kan risikere, at den kommune, de samarbejder med, udnytter den afhængighed, de har, til, at priserne bliver meget høje.
Og der synes vi, at det under helt særlige vilkår kan være o.k., at man går ud og finder en anden kommune at lave et samarbejde med, som er mere villig til at levere til den pris, der er fair og ordentlig.
Men det kan meget nemt blive sådan, at det kan betale sig at shoppe rundt, og at vi får sådan et helt nyt marked for, at man kan handle med kommunale ydelser.
Så det helt afgørende for os er, at det er tre dispensationer, der gives, og som kun kan gives af ministeren.
Det er ikke sådan en generel ændring af lovforslaget og af muligheden til kommuner.
Så der er ikke nogen kommunalbestyrelsesmedlemmer, som dengang traf beslutningen om, at man var nødt til at lægge sig sammen i en større enhed, der nu kan se, at det skulle de ikke gjort, fordi det faktisk var muligt at bestå, for nu får man pludselig en masse beføjelser, og at dem, der modstod hensigten – fornuften, vil nogle herfra sige – taber på det.
Men det synes jeg vi har fået løftet i den debat og den dialog, vi har haft med ministeren, så vi er havnet med et o.k.
lovforslag, og derfor støtter vi det.