Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende for-slag til lov om frikommunerModtagne høringssvarØkonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget i alt 79 høringssvar.Følgende myndigheder og organisationer (i alt 59) har meddelt, at de har bemærk-ninger:Advokatrådet, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS), Arkitektskolen Aar-hus, Blå Kors Danmark, BUPL, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Idrætsforbund,Danmarks Lærerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Privatsko-leforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskFirmaidrætsforbund, Dansk Friskoleforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysiote-rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Patienter,Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DATS – Landsforeningen fordramatisk virksomhed, De Offentlige Tandlæger, De Samvirkende Købmænd, Detkongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,Efterskoleforeningen, Ergoterapeutforeningen, FOA – Fag og Arbejde, FolkeligtOplysnings Forbund, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie SkolersLærerforening, Fritid og Samfund, Fritidshusejernes Landsforening, Fritidssamrå-det i Danmark, FTF, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, GymnasieskolernesRektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,KL, KMD, Kulturelle Samråd i Danmark, Landsforeningen af ungdomsskoleledere,Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred kommune, Offentligt AnsattesOrganisationer (OAO), Rådet for Socialt Udsatte, Skolelederforeningen, Uddannel-sesforbundet, Ungdomsskoleforeningen, Vejle Kommune, Viborg Kommune, ÆldreSagen, Ældremobiliseringen.Følgende myndigheder og organisationer (i alt 20) har meddelt, at de ikke har be-mærkninger:Akademikernes Centralorganisation, Banedanmark, Byggeskadefonden, Central-foreningen af Autoreparatører i Danmark (CAD), CO-industri, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Fjernvarme, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Er-hvervsskoler – Lederne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerom-budsmanden, Forbrugerrådet, Frederiksberg Kommune, FSR – Danske Revisorer,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Landsforeningen af10. klasseskoler i Danmark, Lilleskolerne, Realdania, SikkerhedsBranchen, Syd-dansk Universitet.Det bemærkes, at Dansk Arbejdsgiverforening har tilkendegivet, at lovforslagetfalder uden for Dansk Arbejdsgiverforenings virkefelt, og at foreningen derfor ikkeønsker at afgive bemærkninger til lovforslaget. Forbrugerrådet har meddelt, at lov-forslaget ligger uden for rådets interesseområde, hvorfor rådet vil undlade at for-

holde sig hertil. KTO oplyser, at organisationen ikke har bemærkninger, idet forsla-get ikke skønnes at have konsekvenser for ansatte i kommuner og regioner.Bemærkningerne fra Gentofte Kommune er afgivet med forbehold for kommunal-bestyrelsens endelige godkendelse på møde den 30. april 2012. Høringssvarenefra Odense og Viborg Kommuner er endelig godkendt på møder den 25. april2012. Høringssvaret fra Danske Regioner er foreløbigt og afgivet med forbehold forden politiske behandling i Danske Regioners bestyrelse.Følgende myndigheder og organisationer (i alt 381) har ikke afgivet høringssvar:112-sekretariatet, 3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Affald danmark, Aka-demiet for de tekniske videnskaber, Akademisk Arkitektforening, AlkoholpolitiskLandsråd, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,Antenne-, sattelit- og kabel-tv-branchens fællesorganisation (ASK), Anvendt Kom-munal Forskning (AKF), AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arki-tektforbundet, Arkitektskolen i Århus, Asfaltindustrien, BAT-Kartellet, BatteriFor-eningen, Bedre Psykiatri, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhand-lernes Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesrådet, Bips, BoligselskabernesLandsforening, Boverket, Sverige, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Bran-cheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, BrancheforeningenSPT, Brunamal, Island, Bryggeriforeningen, By og Havn, Byfo, Byggecentrum,Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets Evaluerings Center,Byggesocietetet, Byggeteknisk Etat, Norge, Bygherreforeningen i Danmark, Byg-ningskultur Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomsorgani-sationernes Samråd, Børnerådet, Campingrådet, Center for Indeklima og Sundhedi Boliger, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, COWI,DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Almene Boliger, Dan-marks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Evalueringsinstitut,Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Lejerfore-ning, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks Nationalbank, DanmarksRederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, DanmarksTekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Ama-tør Teater Samvirke, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Amatør-Musik Union,Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Blinde Sam-fund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplan-laboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Ejendoms-mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomolo-gisk Forening, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Folkeoplysnings Samråd, DanskFritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistfor-bund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano og KajakForbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landboungdom, Dansk MarketingForum, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Op-lysnings Forbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening,Dansk Planteværn, Dansk Postordre Handel, Dansk Producentansvarssystem(DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Selskab forPatientsikkerhed, Dansk Skovforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sol-varme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Standard, Dansk Tandlæge-forening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Total Distribution,Dansk Transport og Logistik, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Vand- og Spilde-

vandsforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Varmeservice, DVS, Dansk Ventilation,Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Dan-ske Busvognmænd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymna-stik- og Idrætsforeninger, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, DanskeMaritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mediers Forum, Dan-ske Orkesterdirigenter, Danske Overfladebehandlere, Danske Råstoffer, DanskeSkoleelever, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere,DANVA, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Invalideorganisationer, DeSamvirkende Menighedsplejer, DELTA, Den Danske Dommerforening, Den Dan-ske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske National-komité for Geologi, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Cen-trale Handicapråd, Det Danske Fjerkræraad, Det Storkøbenhavnske Vejnavne-samarbejde, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Deutscher Schul- undSprachverein für Nordschleswig, DHI, DI - Organisation for Erhvervslivet, Doku-mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DONG Energy, DSHåndværk og Industri, Dyrenes Beskyttelse, Ejendomsforeningen Danmark, Ejen-domsforsikringen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Ellen MargretheBasse, Aarhus Universitet, Elretur, Elsparefonden, Emballageindustrien, Energi- ogolieforum, Energiforum Danmark (Foreningen for energi og miljø), Energiklage-nævnet, Energinet.dk, Energitilsynet, Energitjenesten, EnviNa, ErhvervslejernesLandsorganisation, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorga-nisation, ETA-Danmark A/S, Falcks Redningskorps, Feriehusudlejernes Branche-forening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Folia, Folkeuniversitetet, Fol-kevirke, , Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F), FORCE Technology, For-eningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Byplanlæggere(FAB), Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, For-eningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarme-værker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker iDanmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses supplean-ter, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kommunale Bered-skabschefer, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Lystbådehavne iDanmark, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i kommunerne (Envi-Na), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Socialchefer i Danmark,Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen af Varmepumpefabrikanter iDanmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen for DanmarksFiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring ogPension, Friluftsrådet, Genvindingsindustrien, Geoforum Danmark, Godkendt tek-nologisk Service (GTS), Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Network, GreenpeaceDanmark, Grønne Familier, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskoler-nes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Hedeselskabet, Helle TegnerAnker, Københavns Universitet, HE-sekretariatet, HK Handel, HK Kommunal, HO-RESTA, HMN Naturgas I/S, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Håndværks-rådet, ICC Danmark, IKA - Foreningen af Offentlige Indkøbere, IngeniørforeningenIDA, International Transport Danmark (ITD), Journalisthøjskolen, Jydske Grund-ejerforeninger, Kalk- og Teglværksforeningen, KFUMs Sociale Arbejde i Danmark,, Klagenævnet for Udbud, Kolonihaveforbundet, Komiteen for Sundhedsoplysning,Kommunal- og regionaldepartementet, Norge, Kommunalteknisk Chefforening,Kommunekemi A/S, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Konstruktør-foreningen, KREVI, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kyst, Land & Fjord, KøbenhavnsBrandvæsen, Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet, LandBoUng-

dom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsbyrådet, Landsfor-eningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen af Danske Mælkepro-ducenter, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for Gylle-ramte, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Landsby-samfund, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud(LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforenin-gen Levende Hav, Landsforeningen Lænken, Landsforeningen Praktisk Økologi,Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskole-elever, Lejeorganisationen BOSAM, Lejernes Landsorganisation, Let Byrder, Libe-rale Erhvers Råd, Liberalt Oplysnings Forbund, Lægemiddelindustriforeningen(LIF), Medicoindustrien, Mejeriforeningen, Miljøministeriet, Finland, Musisk Oplys-ningsforbund, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Thy, sekretari-atet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur- og miljøklagenævnet, Natur ogUngdom, NCC, NETOP - Netværk for Oplysning, NOAH, Novo Nordisk A/S, Op-lysningsforbundenes Fællesråd, Organisationen af Selvejende Organisationer,OSI, Parcelhusejernes Landsforening, Patientforeningen i Danmark, PET, PeterPagh, København Universitet, Plan Energi, Plastindustrien, Politiforbundet i Dan-mark, Post Danmark A/S, Praktiserende Landinspektørers Forening, Psykiatrifor-eningernes Fællesråd i Region Hovedstaden, Pårørendegruppen for svage ældre,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, RenoSam, ReturBat, Rigsarkivet, Rigspoliti-chefen, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rockwoll International A/S, RUC (RoskildeUniversitetscenter), Rådet for Danske Campister, Rådet for de grundlæggendeErhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet forEtniske Minoriteter, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet for Større Badesikker-hed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS Byfornyelsesselskabet, Schnei-der Electric Buildings Denmark A/S, Skole og Samfund, Skorstensfejerlauget, Skov& Landskab (KVL), SIND, Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark,Socialistisk Oplysningsforbund, Socialpædagogernes Landsforbund, Spildevands-teknisk Forening, Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI), StatensByggeforskningsinstitut, Statens Lufthavnsvæsen, Statistikanerkendelsesudvalget,Tekniq installatørernes organisation, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark, Træinfo, TUN – Trælasthandlerunionen,Ungdomsringen, UNHCR, Uniscrap, Vejdirektoratet, VELTEK, Velux, VerdensSkove, Vesthimmerlands Kommune, Videncentret for Landbrug, Vinduesindustrien,Visit Denmark, VKR-holding, WWF - Verdensnaturfonden, Økologisk Landsfor-ening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus UniversitetBemærkninger til lovforslagetI det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale bemærknin-ger, som er fremkommet i høringssvarene.Der er udover de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministerietsegen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet en række mere tekniske, herunderlovtekniske, ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.Generelle bemærkningerFlere foreninger, organisationer mv. tager positivt imod frikommuneforsøget.Dansk Byggeri hilser ideen om frikommuneforsøg velkommen og håber, det kanpræsentere nye og bedre veje til den kommunale opgaveløsning, der kan bidrage

til udviklingen af en mere effektiv offentlig sektor. Dansk friskoleforening og DanskSygeplejeråd møder forsøget med positive forhåbninger, mens Frie Skolers Lærer-forening, Danmarks Privatskoleforening og Danmarks Idrætsforbund anerkenderønsket om gennem forsøgene at kunne skabe grobund for at iværksætte en reformaf den offentlige sektor med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratise-ring. DIF håber, at forsøget kan være med til at styrke villigheden til at yde en frivil-lig indsats ved at bane vej for et opgør med unødigt offentligt bureaukrati og admi-nistration. Blå Kors Danmark anser det for en klar fordel, at ændringer i det danskevelfærdssamfund kan testes i forskellige geografiske områder.Efter KMDs opfattelse stiller forslaget meget spændende nytænkning i udsigt ogKMD ser frem til at følge forsøgets resultater. KMD anfører bl.a. videre, at evt. æn-drede beregnings- eller registreringsformer for frikommunerne i forhold til fælles-kommunale løsninger kan have tidsmæssige og økonomiske implikationer.Visse foreninger, organisationer mv. giver udtryk for, at der er behov for at gå læn-gere med forsøgsvirksomheden, end lovforslaget lægger op til, mens enkelte for-eninger, organisationer mv. er kritiske i forhold til forsøget i dets nuværende form.KL havde gerne set, at regeringen var gået endnu længere og havde godkendtflere forsøg. KL anfører bl.a., at i lyset af, at frikommuneforsøget handler om atafprøve helt nye måder at løfte opgaverne på, er der flere forsøg, hvor det virkerulogisk, at der er givet afslag. KL savner endvidere bl.a., at det fremgår af lovfors-laget, at regeringen og Folketinget har et ansvar for at omsætte dokumenteredegode forsøgserfaringer til generel lovgivning til gavn for alle kommuner. Gentofteog Gladsaxe Kommuner opfordrer ligeledes hertil.FTF støtter overordnet intentionerne bag frikommuneloven, men finder, at der erbehov for, at der igangsættes flere og mere ambitiøse tiltag, hvis styringen i denoffentlige sektor for alvor skal moderniseres – uden at det går ud over kvaliteten.BUPL tilslutter sig FTFs bemærkninger. BUPL bemærker endvidere bl.a., at fri-kommunerne ikke i særligt stort omfang har ansøgt om forsøg på dagtilbudsområ-det, hvilket efter organisationens opfattelse indikerer, at det ikke er centrale regler,men kommunernes egne regler og rutiner, der opleves som snærende og begræn-sende på området.Daghøjskoleforeningen ser positivt på, at man via forsøgslovgivning giver mulighedfor at afprøve mulige regelændringer. Foreningen undrer sig over, at den voksendeinteresse for socialøkonomisk innovation ikke kommer til udtryk i loven.Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at forsøget, herunder udvælgelsen afde ni frikommuner mv., er igangsat af den tidligere regering. Foreningen har sværtved at se det offensive i forsøgene i forhold til det foreliggende regeringsgrundlag –i hvert fald på miljøministerens område. De Samvirkende Købmænd mener ikke, atdet er hensigtsmæssigt, at så stor en del af forsøgsvirksomheden efter loven skerpå miljøministeriets område. Forsøgene burde efter foreningens opfattelse væremere ligeligt fordelt.Flere organisationer mv. er positive overfor det overordnede formål med lovforsla-get, men peger på, at der er behov for en bred lokal forankring af de enkelte for-søg, herunder navnlig ved en øget grad af inddragelse af berørte medarbejdere.

FOA – Fag og Arbejde ser det som udgangspunkt som et positivt initiativ, at kom-munerne får mulighed for at blive fritaget fra statslige regler, og at det kommunaleselvstyre styrkes med henblik på en mere optimal ressourceudnyttelse. Organisati-onen fremhæver videre bl.a., at forsøg, der har betydning for medarbejdernes løn-og ansættelsesvilkår, skal forhandles med de relevante organisationer, ligesommedarbejderne skal inddrages i de enkelte forsøg, som kommunerne iværksætter.Dette bør efter organisationens opfattelse fremgå af loven. FTF, Dansk Sygepleje-råd og OAO anbefaler ligeledes, at behovet for inddragelse af medarbejderne un-derstreges.Danmarks Lærerforening kan tilslutte sig det overordnede formål med loven, menfinder, at det er nødvendigt, at der i langt højere grad stilles krav til de forsøg, deriværksættes. Foreningen peger bl.a. på, at den forskningsmæssige viden, der fin-des, skal inddrages, og at der skal være bred forankring blandt alle involverede tilforsøgene. Foreningen foreslår, at der stilles krav om, at såvel ledelse som medar-bejdere inddrages, og at det skal tilkendegives, om der er bred opbakning til forsø-get. FTF peger ligeledes på, at der skal være en bred forankring blandt alle invol-verede, herunder medarbejderne.Blandt de udvalgte frikommuner modtages lovforslaget overordnet både med til-fredshed og utilfredshed.Fredensborg Kommune er generelt tilfreds med kommunens aftryk på lovforslaget,ligesom kommunen bifalder lovforslagets overordnede formål. Kommunen meneroverordnet, at lovforslaget giver kommunen mulighed for at udføre de ansøgteforsøg på en hensigtsmæssig måde.Fredericia Kommune tilslutter sig det foreliggende lovforslag.Odense Kommune angiver, at det ikke er tilfredsstillende, at 17 af kommunensforsøgsansøgninger – svarende til 40 pct. – ikke er imødekommet i hverken forsø-gets 1. eller 2. fase.Odsherred Kommune noterer med tilfredshed, at frikommuneforsøgets indledendeambitioner er i behold og omtalt i lovforslaget. Kommunens indtryk er, at den harfået godkendelser til ganske afgrænsede forhold, mens kommunen generelt harfået afslag på de mest overordnede, strukturelt nødvendige og visionære tiltag.Kommunen opfordrer på den baggrund på det kraftigste til, at mulighederne for atnytænke velfærdssamfundet på en bredere og mere afgørende måde tages i be-tragtning i de kommende faser af forsøget ved at hæve ambitionerne samlet set ogslippe tøjlerne endnu mere.Vejle Kommune vurderer overordnet, at lovforslaget harmonerer med de tidligereudmeldinger om frikommuneforsøget.Viborg Kommune udtrykker generel tilfredshed med omfanget af statslig risikovil-lighed og den anerkendelse af kommunal iderigdom, lovforslaget er udtryk for.De udvalgte forsøgstemaer, som regeringen og frikommunerne skal samarbejdeom i den kommende tid, imødeses med interesse i enkelte høringssvar.

Fredensborg, Odsherred og Vejle Kommuner ser frem til de kommende samarbej-der om de seks udvalgte forsøgstemaer. Efter Vejle Kommunes opfattelse giversamarbejderne en fin balance mellem fælles tiltag på tværs af kommuner og mini-sterier samt lokale tiltag i den enkelte frikommune.KL ser positivt på samarbejdstemaerne, og er enig i relevansen af de udvalgtetemaer.Ældresagen finder særligt temaerne om digitalisering, øget inddragelse af civilsam-fundet og en mere sammenhængende og effektiv sundheds- og forebyggelsesind-sats interessante, og vil meget gerne bidrage og inddrages.Herudover berører høringssvarene flere andre forhold af overordnet karakter vedog i lovforslaget.Advokatrådet og Danske Medier udtrykker utilfredshed med, at lovudkastet ersendt i høring med en frist på 16 dage. Danske Medier anfører, at foreningen reeltmodtog høringen den 10. april, idet foreningen modtog høringen onsdag før Påske,hvor mange var taget på ferie. Efter Advokatrådets opfattelse udelukker fristenstillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet. Advokatrådet henvi-ser til, at det i regeringsgrundlaget er anført, at regeringen vil sikre rimelige hø-ringsfrister, der sikrer, at høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag.Advokatrådet har foretaget en summarisk gennemgang af forslaget og har ikkeumiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringssagen.Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at man i de kommende forsøg ser nærmere på,hvordan forsøgene kan være med til at nedbryde grænser, som hæmmer en effek-tiv og smidig udførelse af arbejdet. Rådet peger i den forbindelse specifikt på ram-merne for, hvad en sygeplejerske må foretage sig uden aftale med en læge.Danske Regioner forbeholder sig ret til at rejse sagen over for staten, hvis der vedudformningen af de konkrete forsøg viser sig at være økonomiske mv. konsekven-ser for regionerne.Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konserve-ring anfører bl.a., at det efter skolens erfaring på miljøområdet er afgørende, at derstilles krav om, at fravigelserne fra gældende lovgivning sker med henblik på atopfylde en klar vision eller målsætning inden for et klart afgrænset område. Skolenanbefaler bl.a. på den baggrund, at det så vidt muligt gøres til et generelt krav, atkommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse med en samlet forsøgsbe-skrivelse, da dette efter skolens opfattelse vil give det bedste og mest perspektivri-ge udbytte af forsøgene.Institut for Menneskerettigheder finder, at det bør præciseres i lovforslaget, at fri-kommunerne stadig er underlagt den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Insti-tuttet peger på, at grundsætningen bl.a. kan være relevant i forhold til forsøgsbe-stemmelsen på kulturministerens område.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår længden af høringsperioden blev udkastet til lovforslag forsøgtudsendt i høring torsdag den 29. marts 2012.Udkastet til lovforslag blev endvidere den 30. marts 2012 lagt påwww.høringsportalen.dk.På grund af en teknisk fejl i Økonomi- og Indenrigsministeriets mailsystem komhøringen imidlertid ikke frem til høringsparterne. Dette blev konstateret den 4. april2012, hvorefter udkastet til lovforslag umiddelbart herefter på ny blev udsendt tilalle høringsparter.For så vidt angår medarbejderinddragelse er det efter Økonomi- og Indenrigsmini-steriets opfattelse naturligt, at bl.a. medarbejderne inddrages i frikommuneforsø-get, herunder f.eks. ved udarbejdelsen og implementeringen af forsøg. Inddragelseaf medarbejderne kan efter ministeriets opfattelse være medvirkende til at under-støtte det lokale ejerskab til et givent forsøg, hvilket må antages at være af storbetydning for udfoldelsen af forsøget, ligesom forsøg i vidt omgang må antages atkunne udspringe fra medarbejdernes viden og idérigdom.Økonomi- og Indenrigsministeriet finder ikke, at disse forhold bør reguleres i loven,men i stedet aftales eller sikres lokalt i den enkelte frikommune ud fra de lokaleforhold og ønsker.For så vidt angår den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning giver lovforslagetifølge bemærkningerne adgang til at fravige den normale forudsætning om lighedved forvaltningen af landets kommuner og borgere.Det anførte vedrører alene det forhold, at lovgivning normalt er gældende for allekommuner, og behandler kommunerne ensartet ved f.eks. at give alle landetskommuner visse muligheder. Bemærkningerne skal ikke forstås således, at denenkelte frikommune som led i frikommuneforsøg generelt er undtaget fra den nor-male forudsætning om lighed i forhold til behandlingen af kommunens borgere veddens opgavevaretagelse.Det er tilføjet i de almindelige bemærkninger, at frikommuneforsøg bl.a. kan ud-springe af den viden og idérigdom, som ledere og medarbejdere i kommunernebærer rundt på. Herudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer.Konkrete bemærkningerBehandlingen af allerede indsendte ansøgninger, som hjemles ved dette lov-forslagKL går ud fra, at der i forhold til de allerede indsendte frikommuneansøgninger,som loven indeholder hjemmel til at imødekomme, alene er tale om en formel god-kendelse, som kan foreligge meget kort tid efter lovens ikrafttræden.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Det er i bemærkningerne præciseret, at indsendte forsøgsansøgninger, som hjem-les ved lovforslaget, vil blive behandlet af den relevante ressortminister i umiddel-bar forlængelse af frikommunelovens ikrafttræden med henblik på udstedelse afkonkrete forsøgsgodkendelser til de ansøgende frikommuner.Det bemærkes, at der - som det fremgår af bemærkningerne - er enkelte undtagel-ser til dette udgangspunkt i forhold til forsøg, hvor der er behov for, at kommunal-bestyrelsen indsender en uddybet ansøgning i lyset af f.eks. særlige forudsætnin-ger for en forsøgsgodkendelse.Tidsrammen for forsøgetFredensborg Kommune henstiller til, at der gives mulighed for at indsende for-søgsansøgninger i hele forsøgsperioden. Kommunen henviser i den forbindelse tilVejledning om ansøgning om frikommunestatus af 28. januar 2011 fra det davæ-rende Indenrigs- og Sundhedsministerium.Gentofte og Gladsaxe Kommuner anerkender behovet for at sætte en deadline forhvornår, der kan indsendes nye ansøgninger. Kommunerne foretrækker, at der ermulighed for at indsende nye ansøgninger i hele forsøgsperioden eller at forsøgs-ansøgningsperioden alternativt som minimum udvides til den 1. maj 2013. Kom-munerne fremhæver i den forbindelse bl.a., at processen med nye innovative løs-ninger med tilknyttede forsøg vil blive uhensigtsmæssigt bremset med frist for nyeansøgninger den 1. november 2012, ligesom kommunerne henviser til den oven-nævnte Vejledning til ansøgning om frikommunestatus af 28. januar 2011. Frederi-cia, Odsherred og Viborg Kommuner bakker op om forslaget.Odense Kommune anfører, at den planlagte frist for indsendelse af nye ansøgnin-ger ligger meget tidligt i betragtning af, at forsøget løber til den 31. december 2015.Kommunen peger i den forbindelse bl.a. på, at organisations- og kulturændringertager tid. Kommunen opfordrer til, at der som minimum kan indsendes forsøg i2013.Efter Vejle Kommunes opfattelse kan det blive vanskeligt at overholde fristen forigangsættelse af kopiforsøg, hvis sidste fase og ansøgningsrunde ligger for tæt påden 31. december 2013.KL finder det unødvendigt at sætte en så tidlig deadline for, hvornår de sidste an-søgninger skal indsendes. KL anerkender, at der skal være tid til at behandle an-søgningerne og efterfølgende sætte forsøg i gang, men fremhæver, at der er overet år fra den 1. november 2012 til den 31. december 2013, hvor forsøg senest skaliværksættes. KL peger endvidere på, at der skal være rum til processen for deudvalgte samarbejdstemaer.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Der er på nuværende tidspunkt planlagt to yderligere ansøgningsrunder i frikom-muneforsøget. Ansøgningsrunderne har frist hhv. den 1. maj 2012 og den 1. no-vember 2012.

Den sidste ansøgningsrunde den 1. november 2012 vil blive udmøntet i ny lovgiv-ning ved revision af frikommuneloven i foråret 2013 med ikrafttræden den 1. juli2013 i det omfang, imødekommelsen af ansøgningerne rejser behov for nye hjem-ler.Dette giver efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse frikommunerne dennødvendige tid til at overveje, hvorvidt forsøg skal iværksættes inden den 31. de-cember 2013, som ifølge forslaget er sidste frist for iværksættelse af forsøg efterloven.Fristerne for indsendelse af nye ansøgninger og iværksættelse af forsøg efter lo-ven skal ses i lyset af, at frikommuneforsøget løber frem til den 31. december2015. Fristen for iværksættelse af forsøg vil således give mulighed for, at forsøgkan løbe i mindst 2 år, hvilket efter ministeriets opfattelse er af stor betydning iforhold til at sikre et tilstrækkeligt grundlag for evalueringen af forsøgene.Hvis der f.eks. gives mulighed for at indsende forsøg frem til maj 2013, vil dette – idet omfang imødekommelse af ansøgninger aktualiserer behov for vedtagelse afnye lovhjemler – medføre fremsættelse af lovforslag herom i efteråret 2013. Det vildermed være vanskeligt at opretholde den fastsatte frist for iværksættelse af for-søg.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Godkendelse af forsøg, som hjemles i lovforslagetOdense Kommune havde forventet, at forsøg efter frikommuneloven kunne iværk-sættes ved en kommunalbestyrelsesbeslutning, dvs. uden krav om forudgåendeministergodkendelse. Kommunen foreslår alternativt, at der indsættes en tidsfristfor ministeriernes behandling af forsøgsansøgninger, hvor den fornødne hjemmeler etableret. Gentofte og Gladsaxe Kommuner foreslår ligeledes, at der fastsættesen frist for behandlingen af forsøg, der er hjemlede i lovforslaget. Kommunernehenviser til, at ministerierne hidtil har været længe om at behandle de indgivneansøgninger, ligesom kravet om nye ansøgninger kan give en række unødige ar-bejdsgange og kræve et ekstra ressourcetræk i kommunerne.Vejle Kommune foreslår, at kommunalbestyrelserne i frikommunerne gives mulig-hed for at iværksætte identiske kopiforsøg umiddelbart efter de er godkendt i fri-kommuneregi ved at underrette Økonomi- og Indenrigsministeren herom. Alterna-tivt foreslår kommunen, at ansøgningsprocedure og godkendelse af kopiforsøggøres så smidigt og ubureaukratisk som muligt.Viborg Kommune understreger vigtigheden af, at den endelige godkendelse ogiværksættelse af forsøg, bliver så ubureaukratisk som muligt. Kommunen udtrykkerbekymring i forhold til, at processen med forsøgsbestemmelser med krav om for-udgående godkendelse risikerer at blive unødig tung og langtrukken.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Ansøgninger om kopiforsøg kan behandles løbende. Det vil ikke være nødvendigtfor kommunalbestyrelsen i en frikommune at afvente en ansøgningsrunde.

Ved kopi af forsøg, der kræver ministergodkendelse, vil kommunalbestyrelsenskulle træffe beslutning om at indsende ansøgning til Økonomi- og Indenrigsmini-steriet. Det vil være tilstrækkeligt i ansøgningen blot at henvise til det forsøg/denansøgning, frikommunen ønsker at kopiere.Idet ikke alle ansøgninger er beskrevet lige detaljeret, beror nogle forsøgsgodken-delser bl.a. på dialog mellem fagministeriet og ansøgerkommunen om det nærme-re indhold i forsøget. Der kan således i nogle tilfælde være præciseringer af ind-holdet i et forsøg, der ligger til grund for en godkendelse, men som ikke fremgår afden oprindelige ansøgning. Dette kan nødvendiggøre yderligere dialog mellemfrikommunen og det relevante ressortministerium.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil lægge kopier af de administrative godkendel-ser på ministeriets hjemmeside, således af frikommunerne hurtigt kan få et samletoverblik over godkendelserne, herunder evt. præciseringer og forudsætninger iforhold til den oprindelige ansøgning mv.Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse understøtter denne fremgangs-måde en hurtig og smidig behandling af ansøgninger om kopiforsøg. Det er mini-steriets forventning, at ansøgninger om kopiforsøg som udgangspunkt vil blivegodkendt inden 1 måned fra modtagelsen i det relevante ressortministerium.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Evaluering af frikommuneforsøgFredensborg Kommune understreger vigtigheden af, at de administrative krav tiloffentliggørelse, evaluering og indberetning ikke kommer til at overskygge lovensformål. Kommunen anerkender behovet for minimumskrav, men henstiller til, atreguleringen ikke medfører unødig mange administrative krav og procedurer, derefter kommunens opfattelse kan komme til at spænde ben for kommunernes iverefter at nytænke og forbedre den offentlige opgaveløsning.Odense Kommune henstiller ligeledes til, at evalueringen ikke medfører unødigtmange administrative krav og procedurer for kommunerne.KL er enige i behovet for at evaluere de enkelte forsøg, så erfaringerne kan bliveafdækket, og man kan træffe beslutning om generelle lovændringer, hvor erfarin-gerne er positive. KL peger dog samtidig på, at kravene ikke må blive så omfatten-de, at det kan hindre igangsættelse af ellers spændende forsøg.Gentofte, Gladsaxe og Odense Kommuner opfordrer til et fagligt og finansielt sam-arbejde mellem ministerierne og kommunerne om evaluering af forsøg.KL opfordrer til en dialog mellem regeringen, frikommunerne og KL om evalue-ringsopgaven, så evalueringerne bliver anvendelige og har et rimeligt omfang. KLopfordrer videre til, at de udvalgte samarbejdstemaer undergives fælles evaluerin-ger, så erfaringerne kan opsamles på tværs af forsøg.Gentofte og Gladsaxe Kommuner finder det ikke hensigtsmæssigt, at den relevan-te ressortminister kan fastsætte supplerende krav til evalueringen, men ser hellere,

at kravene til evaluering samstemmes. KL er ligeledes kritiske overfor, at ressort-ministeren har mulighed for at stille supplerende krav. Dette må efter KLs opfattel-se alene ske i helt særlige tilfælde og efter drøftelse med Økonomi- og Indenrigs-ministeriet, KL og den berørte frikommune.Efter Vejle Kommunes opfattelse forekommer det uhensigtsmæssigt, at rammernefor evaluering ikke i udgangspunktet er kendte, da dette hindrer en sammentænk-ning af forsøgets implementering og efterfølgende evaluering. Kommunen opfor-drer derfor til, at der snarest findes en model for bl.a. evaluering.Dansk Byggeri ser frem til god og systematisk evaluering af enkelt frikommunefor-søg, så beslutningen om eventuelt at udbrede forsøg til alle landets kommunerberor på et veloplyst grundlag.Danmarks Lærerforening peger på, at det af hensyn til efterfølgende drøftelser omgenerelle ændringer af lovgivningen som følge af frikommuneforsøg bl.a. er nød-vendigt at stille krav om præcise målformuleringer for alle forsøg, og krav om eva-lueringsplan for forsøgene, inden de iværksættes, så det vil være muligt at foretageen uafhængig evaluering og vidensopsamling på tværs af kommunerne.FTF støtter behovet for evaluering mv. af frikommuneforsøgene, og at kravenehertil afstemmes således, at det ikke påfører kommunerne en ny stor administrativbyrde. Organisationen henstiller dog, at der også foretages uafhængig følgeforsk-ning på tværs af frikommunerne, så erfaringerne bedst muligt kan anvendes i sty-ringen af hele den offentlige sektor.Danske Patienter fremhæver, at det er helt afgørende, at der stilles klare og til-strækkelige krav til evalueringen, da der er tale om forsøg, som vil kunne dannebasis for større udbredelse. Foreningen anbefaler, at der som minimum stilles kravom, at borgernes oplevelser inddrages.FOA – Fag og Arbejde og OAO ønsker, at det kommer til at fremgå af kravene tilevaluering, at der både skal være en medarbejdervinkel og en borgervinkel i deenkelte evalueringer.Datatilsynet forudsætter, at persondataloven iagttages ved udnyttelse af bemyndi-gelsen. Tilsynet henleder i den forbindelse opmærksomheden på persondatalo-vens § 57, hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelsemed udfærdigelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelse afprivatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Det er i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. beskrevet, hvorledes bemyndigelsentil økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. evalue-ring påtænkes udmøntet.Det fremgår heraf, at der ved fastlæggelsen af de nærmere regler om frikommu-nernes evaluering vil blive lagt vægt på både hensynet til, at reguleringen ikkekommer til at udgøre en barriere for nye forsøg og hensynet til, at evalueringerneskal udgøre grundlaget for overvejelser om, hvorvidt et givent forsøg skal udbredestil alle landets kommuner.

Det fremgår videre bl.a. af bemærkningerne, at de påtænkte minimumskrav vilindeholde visse overordnede krav til indholdet af evalueringen. Dette vil f.eks. kun-ne omfatte en beskrivelse af forsøget, herunder formål, baggrund, forventede ef-fekter mv., en beskrivelse af evalueringsmetoden, samt forsøgets resultater, her-under i forhold til opstillede resultatmål, effekter for forsøgets målgruppe, forsøgetsøkonomiske konsekvenser samt forsøgets øvrige positive eller negative virkninger.Inden for rammerne af de påtænkte fastsatte minimumskrav kan frikommunerneselv beslutte den nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse af evalueringerne.Udgiften hertil vil skulle afholdes af frikommunen.Det er i bemærkningerne endvidere understreget, at det forudsættes, at en ministeralene anvender adgangen til at fastsætte yderligere supplerende krav til evaluerin-gen, hvor særlige forhold gør sig gældende. Dette kan f.eks. være forsøg, hvor dervurderes at være behov for en midtvejsevaluering.Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer ikke, at udmøntningen af bemyndigel-sen vil indebære regler, der har indflydelse på beskyttelsen af privatlivet i forbin-delse med behandling af personoplysninger. Ministeriet vil være opmærksomt her-på i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil snarest udsende et udkast til bekendtgørelseom bl.a. evalueringen af frikommuneforsøg i høring til bl.a. frikommunerne. Ministe-riet vil i forbindelse med overvejelserne herom inddrage de fremkomne bemærk-ninger.I forhold til forsøg inden for de seks udvalgte forsøgstemaer vil Økonomi- og Inden-rigsministeriet tage initiativ til, at der gennemføres en sammenhængende og tvær-gående evaluering af de udvalgte forsøgstemaer. Som følge heraf stilles der ikkekrav om, at frikommunerne selv foretager en evaluering af disse forsøg.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil drøfte dette nærmere med frikommunerne ogKL.Endelig vil der på baggrund af bl.a. evalueringerne, der gennemføres af de enkeltefrikommuner, og evalueringen af de udvalgte forsøgstemaer, blive gennemført ensamlet, tværministeriel opfølgning på frikommuneforsøget ved forsøgets afslutning.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bestemmelsen.Offentliggørelse af frikommuneforsøgGentofte og Gladsaxe Kommuner opfordrer til, at det overlades til den enkeltekommune at finde form og metode for offentliggørelse af de forsøg, der iværksæt-tes i kommunen. Kommunerne mener ikke, at der er behov for en skabelon herfor iform af en frikommunevedtægt.Odense Kommune henstiller til, at reguleringen ikke medfører unødigt administrati-on og bureaukrati for kommunerne.

Vejle Kommune ser gerne, at der snarest muligt findes en model for bl.a. offentlig-gørelse.Viborg Kommune er enig i bestræbelserne på at sikre maksimal offentlighed om-kring de forsøg, der iværksættes. Kommunen udtrykker bekymring i forhold til an-vendelse af ensrettede frikommunevedtægter, da udarbejdelsen heraf efter kom-munens opfattelse kan udvikle sig til en administrativ byrde.Datatilsynet forudsætter, at persondataloven iagttages ved udnyttelse af bemyndi-gelsen. Tilsynet henleder i den forbindelse opmærksomheden på persondatalo-vens § 57, hvorefter der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelsemed udfærdigelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelse afprivatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger.Dansk Friskoleforening fremhæver behovet for oplysninger om de forsøg, deriværksættes, eller foreslås iværksat i frikommunerne. Foreningen peger på, at deministerielle minimumskrav til oplysningsvirksomhed må indeholde bestemmelserom såvel tydelighed som almen forståelighed, så borgerne i forsøgskommunerneikke føler sig anbragt i en uoverskuelig retstilstand.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at der ved udmøntningen afbemyndigelsen vil blive lagt vægt på hensynet til, at reglerne giver borgerne m.fl.lettilgængelige og sikre oplysninger om de forsøg, som er eller har været iværksat ifrikommunen. Det er samtidig et hensyn, at reguleringen ikke bliver uforholdsmæs-sig administrativ tung for de udvalgte frikommuner.Det er efter bemærkningerne på denne baggrund bl.a. hensigten at anvende be-myndigelsen til at fastsætte visse minimumskrav til frikommunernes offentliggørel-se af beslutninger om at iværksætte, ændre eller afbryde forsøg, herunder indhol-det heraf.Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer ikke, at udmøntningen af bemyndigel-sen vil indebære regler, der har indflydelse på beskyttelsen af privatlivet i forbin-delse med behandling af personoplysninger. Ministeriet vil være opmærksomt her-på i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil snarest udsende et udkast til bekendtgørelseom bl.a. offentliggørelsen af frikommuneforsøg i høring til bl.a. frikommunerne.Ministeriet vil i forbindelse med overvejelserne herom inddrage de fremkomne be-mærkninger.Med henblik på at give yderligere fleksibilitet ved udmøntningen af bemyndigelsenfor så vidt angår fastsættelse af regler om offentliggørelse, er det i bemærkninger-ne anførte om anvendelsen af en såkaldt frikommunevedtægt ved offentliggørelsenaf forsøg udgået.

FTF, Jobrådgivernes Brancheforening og Uddannelsesforbundet tilkendegiver ideres høringssvar, at de støtter forsøgene på Beskæftigelsesministeriets område.

Forsøg med udvidet adgang til bevilling af mentor til personer på ordinær

uddannelse – lovforslagets § 6

FOA – Fag og Arbejde og Rådet for Social Udsatte finder indholdet af forsøgetpositivt i forhold til at fastholde en potentielt skrøbelig ung i uddannelse eller påarbejdsmarkedet.Odense Kommune anser overordnet forsøget en rigtig god idé. Kommunen rejseren række spørgsmål til forsøgsområdet, herunder hvem der bevilliger mentorstøt-ten, hvem der følger op på den bevilligede støtte, hvad der sker, hvis den unge,som modtager mentorstøtte, dropper ud af uddannelsen, refusionen i ordningen,hvem der i praksis vil være omfattet mv.Danmarks Vejlederforening bemærker, at mentorstøtte allerede anvendes flittigt ikommunerne. Dette kan efter foreningens opfattelse anses for positivt, hvis brugenaf mentorer sker som et valg af flere forskellige, kvalificerede muligheder og ikkekun af økonomiske grunde. Foreningen spørger på den baggrund, hvem der kon-trollerer kvaliteten af mentorskaberne.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Ifølge lovgivningen er det kommunen, der bevilger støtte til en mentorfunktion, nårkommunen vurderer, at det kan fremme, at en person kan opnå eller fastholdeaktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Det afgørendeer, at mentorfunktionen er en del af en beskæftigelsesrettet indsats, hvor det ende-lige mål er et ordinært job, herunder fleksjob.Det er kommunen, der vurderer og følger op på, om betingelserne for at bevilgementorstøtte fortsat er opfyldt, herunder om behovet for mentorstøtte har ændretsig over tid, fx behovet for antal mentortimer. Det er endvidere kommunen selv, derfastsætter retningslinjer for, hvorledes kommunen får besked, hvis en person op-hører i en ordinær uddannelse, som den pågældende har fået bevilget mentorstøt-te til.Det er i lovforslaget forudsat, at det er frikommunerne selv, der afholder den fuldeudgift til mentorstøtte.Det er kommunen, der i det enkelte tilfælde vurderer, om betingelserne for at bevil-ge støtte til en mentorfunktion er opfyldt, herunder hvilke krav der kan stilles til denperson, der skal varetage mentorfunktionen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Forsøg med fravigelse af reglerne for revurdering af fleksjob – lovforslagets

§7

Odense Kommune foreslår, at berettigelsen til refusion harmoniseres.

FOA – Fag og Arbejde støtter forsøget under forudsætning af, at den ledige fleks-jobber får ret til et aktivt tilbud, såfremt det vil give mening i forhold til den ledigesjobmuligheder.BUPL har i deres høringssvar anført, at de er bekymrede for konsekvenserne af, atkommunerne nu skal vurdere, om en person på ledighedsydelse opfylder betingel-serne for fleksjob i forbindelse med det individuelle kontaktforløb. BUPL mener, atdet kan medføre et uhensigtsmæssigt og unødigt pres på en i forvejen udsat grup-pe. Kommunerne bør i stedet bruge ressourcerne på at hjælpe ledige fleksjobbere ijob.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Efter den nye bestemmelse i frikommunelovens § 7, er der ikke fastsat nogen pro-cesregler, når frikommunerne skal vurdere, om en borger fortsat opfylder betingel-serne for fleksjob og dermed ledighedsydelse. Det fremgår alene, at det kan skesom led i det individuelle kontaktforløb. Frikommunerne får således mulighed forselv at tilrettelægge, hvad der skal indgå i vurderingen af, om en borger fortsatopfylder betingelserne for fleksjob, og frikommunerne er ikke længere bundet af deprocesregler, som fremgår af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Efter disse reglerskal kommunerne påbegynde en revurdering senest, når en person har modtagetledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Revurderingen skal væreafsluttet, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Vedvurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Herudover skal kommunen udarbejde en redegørelse for,at der er anvendt tilbud, jf. ovenstående, en redegørelse for den pågældendesressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes isamarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forhol-dene. Derudover skal kommunen udarbejde en redegørelse for, hvorfor den på-gældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og en redegørelse for, atdet er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspen-sion.Med bestemmelsen i § 7, er der tale om, at frikommunerne alene skal følge be-stemte procesregler, når frikommunerne ved den løbende vurdering mener, at enborgerikkelængere opfylder betingelserne for fleksjob. I denne situation skal fri-kommunerne, før de træffer afgørelse om, at en borger ikke længere er berettigettil fleksjob og dermed til ledighedsydelse, anvende tilbud efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats kapitel 10 og 11. Derudover skal kommunen udarbejde enredegørelse for, at der er anvendt tilbud, en redegørelse for den pågældendesressourcer med inddragelse af borgeren, en redegørelse for, om den pågældendesarbejdsevne fortsat er varigt nedsat samt en redegørelse for, at det har været vur-deret, om der er grundlag for at indlede en sag om førtidspension.Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er det vigtigt, at frikommunerne, når deskal træffe afgørelse om, at en borger ikke længere er berettiget til ledighedsydel-se, følger reglerne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.Baggrunden for dette er hensynet til borgernes retssikkerhed i en situation, hvorfrikommunen vurderer, at betingelserne for fleksjob og dermed for fortsat udbeta-ling af ledighedsydelse ikke længere er opfyldt. Dette er endvidere også baggrun-den for, at frikommunerne mister retten til refusion i 36 måneder af udbetalt kon-

tanthjælp, når de frakender en person retten til fleksjob og dermed retten til detforsørgelsesgrundlag, som borgeren hidtil har været omfattet af.Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er det vigtigt, at frikommunernes sags-behandling i netop denne situation sker på et ensartet grundlag, og dermed eftersamme regler, som i dag gælder for alle kommuner, når de skal vurdere, om enborger fortsat er berettiget til fleksjob.Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at frikommunerne formo-dentligt sjældent vil komme i en situation, hvor de skal træffe afgørelse om, at enborger ikke længere er berettiget til fleksjob, og hvor de derfor skal anvende reg-lerne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. Baggrunden for dette er, at talfra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at afgangen fra fleksjob langt overvejende skertil førtidspension og andre tilbagetrækningsydelser. I lovforslagets § 7 fremgår det,at stk. 2 og 3 ikke finder anvendelse, hvis der indledes en sag om førtidspension.Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at kommunerne i dag har mulighed for attilbyde en ledig fleksjobvisiteret tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §32, stk. 1, nr. 2, og kapitel 11 for derigennem at fremme den ledige fleksjobvisite-redes muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.Det er Beskæftigelsesministeriet opfattelse, at der ikke ved ændringen vil ske etuhensigtsmæssigt og unødigt pres på borgerne, idet frikommunerne ikke er bundetaf procesregler. Det er således kommunerne, der på baggrund af deres løbendekontakt med og kendskab til borgerne, i forbindelse med det individuelle kontaktfor-løb, planlægger de aktiviteter, der bedst muligt sikrer, at borgeren kommer i fleks-job. I denne sammenhæng vurderer kommunen samtidig, om der er sket ændrin-ger i borgerens tilstand på baggrund af fx udtalelse fra et aktiveringssted eller enarbejdsgiver, hvor borgeren har været i virksomhedspraktik. Der er således ikketale om, at kommunerne skal bruge flere ressourcer i forbindelse med vurderingenaf, om en borger fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, men derimod om, atkommunerne via en løbende vurdering af borgerens arbejdsevne, får frigjort res-sourcer til at fokusere på at få borgerne i fleksjob.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Øvrige bemærkninger

OAO anfører, at den generelle dispensation til at give tilbud om virksomhedspraktiki op til 13 uger i lovforslagets § 8 vil kunne betyde et pres på nogle af de kommuna-le stillingsområder med risiko for udstødning af ordinært ansatte.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Forsøg, hvorefter frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik efter lovom en aktiv beskæftigelsesindsats i op til 13 uger til dagpengemodtagere, som ikkehar erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnåbeskæftigelse med løntilskud, kan gennemføres med hjemmel i § 10 i bekendtgø-relse nr. 215 af 1. marts 2012 om forsøgsordninger med frikommuner.I forsøgsbekendtgørelses § 10 er der ikke ændret ved det forhold, at virksomheds-praktik alene kan gives til personer, som enten har behov for en afklaring af be-

skæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller socialekompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejds-vilkår eller med løntilskud.Det bemærkes yderligere, at forsøgsbekendtgørelsens § 10 sidestiller dagpenge-modtagere med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der henvises iøvrigt til, at der fortsat skal være tale om en individuel indsats, og at kommunenfortsat vil kunne give dagpengemodtagere virksomhedspraktik i forløb på under 13uger.§ 8 i det udsendte forslag til frikommunelov vedrører Ministeriet for Børn og Under-visnings område. I lovforslaget stilles der derfor ikke forslag om, at tilbud om virk-somhedspraktik kan gives til dagpengemodtagere i ud over 4 uger.Daghøjskoleforeningen anfører, at der er behov for at fjerne rimelighedskravet forsocialøkonomiske virksomheder.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:Frikommuneloven og bekendtgørelse nr. 215 af 1. marts 2012 giver ikke mulighedfor at gennemføre forsøg med rimelighedskravet.Bemærkningerne ovenfor giver ikke anledning til ændringer.

Forsøg på børne- og undervisningsministerens område

Ungdomsskolen organiseret som del af folkeskolen

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere og Ungdomsskoleforeningen er beggefremkommet med bemærkninger til, at der gives mulighed for at organisere ung-domsskolen som en del af folkeskolen. Ungdomsskoleforeningen fremhæver bl.a.,at de indholdsmæssige tilbud, og ikke strukturen, er det afgørende for tilbuddet.Landsforeningen af Ungdomsskoleledere fremkommer med flere grunde til, at ensådan organisering efter foreningens opfattelse vil være uhensigtsmæssig.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Forsøget er ved en beklagelig fejl i bemærkningerne til lovforslaget angivet som eteksempel på forsøg, som lovforslaget giver mulighed for.Forsøget med organisering af ungdomsskolen som del af folkeskolen forventesimidlertid imødekommet ved en generel lovændring. Lovændringen gennemføresaf Ministeriet for Børn og Undervisning.Beskrivelsen af forsøget er udgået af bemærkningerne.

Forsøg med øget adgang til at dispensere fra bestemmelser om uddannel-

seskvalifikationer, herunder om at undervisning skal varetages af lærerud-

dannede - lovforslagets § 8

BUPL finder det godt, at der kan laves forsøg med at lade pædagoger deltage medderes faglige kompetencer i forsøg på fx udskolingsområdet og henviser til godeerfaringer med dette i forsøg med skolestart.

Danmarks Idrætsforbund finder forslaget meget positivt og opfordrer til, at initiativerpå dette område skal omfatte formelle partnerskab mellem kommuner, skoler oglokale idrætsforeninger om benyttelsen af idrættens instruktører som supplement iidrætsundervisningen.Danmarks Lærerforening advarer på det kraftigste mod forsøget. Foreningen hen-viser bl.a. til, at forskning viser, at dygtige lærere er helt afgørende for elevernesresultater, at alene folkeskolelæreren har den særlige integrerede kompetencemålrettet folkeskolen, og at regeringen har iværksat andre initiativer på området,der går i den modsatte retning.Danmarks Privatskoleforening vil med interesse følge forsøget med andre fag-gruppers inddragelse i det pædagogiske arbejde.Dansk Erhverv er enige i forslaget.Efterskoleforeningen bemærker, at landets efterskoler og øvrige frie skoler igen-nem mange år har haft gode erfaringer med at inddrage medarbejdere i undervis-ning, der ikke har en formel læreruddannelse.FOA – Fag og Arbejde bifalder forsøget under henvisning til, at lærere, pædagogerog andre faggrupper supplerer hinanden med deres forskellige fagligheder.FTF er modstander af at fravige de nuværende kvalifikationskrav til undervisere ifolkeskolen. Ifølge FTF er det afgørende med undervisere i folkeskolen, der besid-der de rette faglige og pædagogiske kompetencer.Skolelederforeningen tror ikke på ideen med at lade f.eks. håndværksuddannedeundervise i folkeskolens praktisk/musisk fag, da timetallet i disse fag er for lille til attilbyde fuld arbejdstid. Foreningen håber endvidere, at forsøg vil leve op til deguidelines for formålsbeskrivelse og metodisk design, som er opstillet af Rådgiv-ningsgruppen for guidelines for Ministeriet for Børn og Undervisnings forsøgs- ogudviklingsmidler.Uddannelsesforbundet har generelt ingen indvendinger mod forsøgsvirksomhedblot undervisernes pædagogiske kompetencer fastholdes, og kvaliteten i tilbuddetikke undermineres.Ungdomsskoleforeningen ser frem til resultaterne af forsøget med friere rammer forformelle uddannelseskrav til lærere i folkeskolen. Foreningen anbefaler i den for-bindelse, at evalueringen af forsøget gennemføres i overensstemmelse med inten-tionerne i både folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.Ministeriet for Børn- og Undervisnings bemærkninger:Der er ikke anført indvendinger, der i afgørende grad taler mod forslaget om påforsøgsbasis at gennemføre forsøg i frikommunerne med i højere grad, end folke-skolelovens kapitel 4 hjemler, at lade personer med andre kvalifikationer end læ-reruddannelsen undervise i folkeskolen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bestemmelsen.

Forsøg med mulighed for at drive 10. klasse i gymnasieregi – lovforslagets §

9

Danmarks Lærerforening anfører, at samarbejde med andre uddannelsesinstitutio-ner kan være udmærket, men at forsøg hermed højst kan være et supplement ogikke en erstatning for den kommunale 10. klasse i folkeskolen.Danmarks Privatskoleforening foreslår, at der peges på muligheden for, at kom-munalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en privat grundskole om vareta-gelsen af et bestemt klassetrin og/eller f.eks. varetagelsen af socialpædagogiskeopgaver for folkeskolen.Dansk Erhverv finder forslaget hensigtsmæssigt.Efterskoleforeningen håber, at erfaringerne fra efterskolernes 10. klasseundervis-ning vil blive inddraget i en fremtidig evaluering af placering af 10. klasseundervis-ning på en institution for almengymnasial uddannelse.Frie Skolers Lærerforening er grundlæggende uenig i opfattelsen af, at 10. klasseskal udvikle sig til at blive et ekstra år på en given ungdomsuddannelse bl.a. ud fraden betragtning, at en af begrundelserne for at vælge 10. klasse netop er, at ele-ven er uafklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Foreningen er betænkeligved, om man med 10. klasse placeret på en erhvervsskole eller et gymnasium ikkelængere understøtter dette.Gymnasieskolernes Rektorforening mener, at der generelt bør åbnes for, at dealmene gymnasier kan udbyde 10. klasse.Uddannelsesforbundet peger på, at der altid i en kommune bør være et reelt kom-munalt tilbud for 10. klasse-undervisning i kommunen.Ministeriet for Børn- og Undervisnings bemærkninger:Der er ikke anført forhold, der giver anledning til ændringer af forslaget, bortset fraen rent teknisk justering i form af en henvisning til folkeskolelovens § 22, stk. 4.Henvisning til folkeskolelovens § 22, stk. 4, er indarbejdet i lovforslaget.

Udvidelse af tilbud til børn og unge på frie skoler

Danmarks Privatskoleforening peger på behovet for, at de frie skoler uden for denegentlige skolevirksomhed får mulighed for at udvide tilbuddene til børn og unge.Foreningen peger specifikt på vuggestueområdet.Ministeriet for Børn- og Undervisnings bemærkninger:Det anførte giver ikke anledning til ændringer af frikommunelovforslaget.

Forsøg med dispensation fra tilbudslovens regler om annonceringspligt ved

offentlige kontrakter vedr. bilag II A

‐

tjenesteydelser og vareindkøb – lovfors-

lagets § 10

Dansk Byggeri kan ikke støtte lovforslagets §§ 10-11, da det er Dansk Byggerisgrundlæggende opfattelse, at offentlige opgaver så vidt muligt skal annonceres forat skabe bedst mulig gennemsigtighed og dermed konkurrence. Hvis en kommunefraviger annonceringspligten bør det efter organisationens opfattelse formidlestydeligt med oplysning om, hvad kommunen i stedet vil gøre for at udbrede kend-skab til dens udbud.Dansk Erhverv fremhæver, at lovforslaget indebærer, at tilbudslovens regler omannoncering suspenderes (på nær bilag II B tjenesteydelser over 1.5 mio. kr.),hvilket vil betyde, at kommuner og regioner kan indgå aftaler op til 1.5 mio. kr.uden at sikre en vis konkurrence og gennemsigtighed.FOA – Fag og Arbejde er som udgangspunkt positive overfor forsøget, da detmindsker bureaukratiet. Organisationen peger dog på, at kommunerne efter orga-nisationens opfattelse kan blive fristet af mulige kortsigtede økonomiske besparel-ser ved at overlade en opgave til private på bekostning af medarbejdernes løn- ogansættelsesvilkår, kvalitet og lignende. Organisationen mener derfor, at det skalvære et krav, at der skal være sikring af medarbejdernes løn- og ansættelsesfor-hold samt sikring mod kvalitetsforringelser i hele kontraktperioden ved overdragel-se af opgaver til private efter lovforslagets §§ 10 og 11.OAO ser som udgangspunkt positivt på frikommuneforsøget. OAO bemærker dog,at tilbudsloven er med til at sikre et minimum af åbenhed og gennemsigtighed ibeslutningerne, der i sig selv medvirker til bedre løsninger samlet set. En fritagelsefra reglerne i tilbudsloven kan indirekte medvirke til uhensigtsmæssige løsningerog en skæv og kortsigtet prioritering, der blandt andet kan medføre dårligere kvali-tet og forringelser i løn- og ansættelsesforhold.Daghøjskoleforeningen ser positivt på, at man via forsøgslovgivning giver mulighedfor at afprøve mulige regelændringer, da det kan bidrage til at give bedre lovkvali-tet. Foreningen påpeger, at der er behov for at ændre udbudsreglerne, så der gi-ves mulighed for, at socialøkonomiske virksomheder kan bruges i kommunensopgaveløsning uden for/parallelt med udbud/rammeaftaler, og/eller at der givessærligt lempelige vilkår for socialøkonomiske virksomheders deltagelse i udbud.Fredensborg Kommune bemærker, at det alene er tjenesteydelser, der er omfattetaf udbudsdirektivets bilag II A, hvorfor vareindkøb ikke er omfattet af forsøget.Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger:Ved at give frikommunerne adgang til at fravige annonceringsreglerne, er der mu-lighed for at få undersøgt, om håndteringen af EUF-traktatens regler og principper,herunder principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, kan ske gennemmindre administrative tunge procedurer.Selvom en frikommune undtages fra annonceringsreglerne i medfør af §§ 10 og11, skal frikommunen sikre en passende grad af offentlighed for kontrakter, der

vurderes at have en klar grænseoverskridende interesse. Det følger af EU-rettensregler og principper og kan derfor ikke fraviges ved lov.Det bemærkes, at udbudsreglerne, herunder reglerne i EU’s udbudsdirektiv ogtilbudsloven er procesregler, der alene regulerer, hvordan offentlige kontrakter kanindgås. Udbudsreglerne forholder sig ikke til, hvordan ordregivernes medarbejdereer stillet i forbindelse med en opgave sendes i udbud.Spørgsmålet om frikommunernes brug af socialøkonomiske virksomheder falderikke inden for det område, lovforslaget dækker, da frikommunerne, der deltager iforsøget, ikke har stillet forslag om lempelse af udbudsreglerne på dette områdeErhvervs- og Vækstministeriet har noteret sig, at der kan være tvivl om, hvordanforslagets § 10 skal forstås.For at forhindre usikkerhed om bestemmelsen, har Erhvervs- og Vækstministeriettilpasset bestemmelsen, så det tydeliggøres, at det alene er tjenesteydelser, der eromfattet af udbudsdirektivets bilag IIA.

Forsøg med hævelse af tærskelværdien for annoncering af bilag II B

‐

ydelser

fra 0,5 mio. kr. til 1,5 mio. kr. – lovforslagets § 11

Fredensborg Kommune henstiller til, at tærskelværdien i frikommuneforsøget sæt-tes til samme værdi som tjenesteydelser omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, såforsøget ikke karambolerer med direktivet.Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger:Erhvervs- og Vækstministeriet har noteret sig, at § 11 kan præciseres yderligereved, at henvisningen til tilbudslovens § 15 a, stk. 1, nr. 3, for læsevenlighedensskyld erstattes med en angivelse af, hvilken kontrakttype der er tale om samt enhenvisning til den aktuelle tærskelværdi i udbudsdirektivet.Lovteksten er ændret i overensstemmelse hermed.

Forsøg med mulighed for at indbyde den tilbudsgiver, der i en foregående

udbudsrunde har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud eller den

laveste pris ved udbud af bygge

‐

og anlægsopgaver – lovforslagets § 12

Dansk Byggeri mener, at det er en forudsætning for vedtagelsen og anvendelse afbestemmelsen, at frikommuner altid har pligt til at sikre, at de indbudte virksomhe-der forventes at kunne afgive det mest konkurrencedygtige tilbud. Organisationenfinder bl.a. ikke, at det i forhold til inddragelse i senere licitationer skal være afgø-rende, at en virksomhed tidligere har vundet en licitation.Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger:Det følger af tilbudslovens § 6, stk. 3, 3. pkt., at hvor ordregiver ved indhentning aftilbud på bygge- og anlægsopgaver anvender proceduren begrænset licitationuden forudgående prækvalifikation, kan ordregiver ikke ved hvert udbud indbydeden samme kreds af virksomheder.Ordregiver er dog ikke som følge af bestemmelsen forpligtet til at udskifte helekredsen af tilbudsgivere ved hvert udbud. Ordregiver skal blot sørge for, at der ved

vedvarende bygge- og anlægsaktiviteter løbende sker en udskiftning i kredsen afde bydende.Hvorvidt ordregiver kan indbyde den tilbudsgiver, som i en foregående udbudsrun-de har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud eller den laveste pris, berorpå en konkret vurdering i forhold til bestemmelsens formål om at sprede og skærpekonkurrencen mellem virksomhederne.At en frikommune i medfør af nærværende lovforslags § 12 kan gives tilladelse tilat indbyde en tilbudsgiver, som i en foregående udbudsrunde har afgivet det øko-nomisk mest fordelagtige tilbud eller den laveste pris, ændrer ikke ved, at de øvrigedeltagere skal udskiftes løbende ved vedvarende bygge- og anlægsaktiviteter.Dermed sikres der under alle omstændigheder en spredt konkurrence. Uden entilladelse i henhold til forslagets § 12, vil frikommunen desuden, ud fra en konkretvurdering i henhold til tilbudslovens § 6, stk. 3, også kunne komme frem til, at denomtalte tilbudsgiver kan indbydes.Med den foreslåede bestemmelse er det muligt at undersøge, om det vil indebæreen styrkelse af konkurrencen og en administrativ lettelse for frikommunerne, så-fremt frikommunerne har mulighed for altid at indbyde den tilbudsgiver, der i enforegående udbudsrunde har afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud ellerden laveste pris.Endelig bemærkes, at alle frikommuner har mulighed for at søge om tilladelse ihenhold til forslagets § 10-12.

Forsøg på klima-, energi-, og bygningsministerens område

Forsøg med ingen kommunal vurdering af de tekniske forhold (indretning,

brand, energi mv.) i komplicerede byggesager, forsøg med fravigelse af kra-

vet om ibrugtagningstilladelse samt forsøg med ændret gebyrstruktur – lov-

forslagets §§ 13-14

Fritidshusejernes Landsforening er ikke tilfredse med, at kommunen efter forsøgetkan kræve, at ansøgningen i byggesager er vedlagt dokumentation for visse for-hold fra en uvildig ekspert. Foreningen peger bl.a. på, at dette giver en relativ storomkostning ved ombygninger eller lignende af et sommerhus.Institut for Menneskerettigheder anfører, at de frikommuner, som gennemførerforsøg efter denne hjemmel, ikke vil foretage en vurdering af tilgængeligheden ogadgangsforholdene i de byggerier, der opføres i kommunen. Dette kan efterinstituttets meing medføre en risiko for, at regler om tilgængelighed ogadgangsforhold for personer med handicap ikke bliver overholdt. Instituttet foreslår,at frikommuner fortsat skal godkende tilgængelighed og adgangsforhold ibyggesager, der undtages for teknisk byggesagsbehandling. Instituttet henviser iden forbindelsetil, at det af byggelovens § 16, stk. 5, fremgår, atkomunalbestyrelsen stadig skal foretage en vurdering af, om lovgivningens krav tilbrandforhold er opfyldt og foreslår, at der samtidig med denne vurdering kan skeen vurdering af tilgængelighed og adgangsforhold.Byggeskadefonden finder muligheden for at fritage byggeri for teknisk byggesags-behandling og ibrugtagningstilladelse betænkeligt under henvisning til, at det efterByggeskadefondens opfattelse kan føre til svigt og skader, som ellers kunne have

været undgået og henviser i den forbindelse til, at der i bekendtgørelse om støtte tilalmene boliger m.v. stadig stilles krav om fremsendelse af statiske beregninger,som skal kontrolleres i kommunen.Herudover er det byggeskadefondens opfattelse, at forslaget vil medføre, at kom-munens kontrol af, om der er tegnet en byggeskadeforsikring for boligbyggeri, bort-falder.Dansk Byggeri ser positivt på forsøgene på dette område, men finder, at det ervigtigt at understrege, at forsøg med ændret gebyrstruktur ved f.eks. fremme afdigitale ansøgninger ikke må fordyre gebyrerne for de traditionelle gebyrer.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bemærkninger:Vedrørende den foreslåede hjemmel til forsøg med fritagelse fra teknisk bygge-sagsbehandling i kommunen, omfatter denne hjemmel alene det komplekse byg-geri, hvor der i dag skal ske byggesagsbehandling af de tekniske forhold. Parcel-huse og sommerhuse m.v. er allerede undtaget kravet om teknisk byggesagsbe-handling, og forsøg efter denne hjemmel vil således ikke omfatte sommerhuse m.v.Ønsket om at kunne fritage alt byggeri for teknisk byggesagsbehandling er blandtandet begrundet i et ønske om at smidiggøre byggesagsbehandlingen og reduceresagsbehandlingstiden for det komplekse byggeri.Henset til at der er tale om forsøg, som vil løbe i maksimalt 3 år, og efterfølgendeblive evalueret, vurderes det, at der vil kunne opnås den største effekt afeventuelle forsøg, hvis byggerierne undtages for al teknisk byggesagsbehandling,herunder også en vurdering af tilgængelighed og adgangsforhold.Det skal i den forbindelse understreges, at bygninger fortsat skal leve op til allekrav i byggelovgivningen, herunder kravene til tilgængelighed og adgangsforhold.Det er bygherrens ansvar at sikre, at dette sker. Hertil kommer, at der på enbyggesag skal foreligge den fornødne dokumentation for opfyldelse af alle tekniskekrav.Det skal endvidere oplyses, at den foreslåede forsøgshjemmel alene vedrørerfritagelse fra teknisk byggesagsbehandling i kommunen. Kommunen skal fortsatpåse, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser er overholdt, ligesomkommunen fortsat skal påse, at formelle og adminstrative krav i byggelovgivningener overholdt, herunder at der tegnes byggeskadeforsikring for boligbyggeri, som eromfattet af kravet herom. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forbindelsemed godkendelse af forsøg efter den foreslåede hjemmel om fritagelse fraibrugttagningstilladelse stille vilkår for en sådan godkendelse, når disse erbegrundet i saglige hensyn i byggeloven. Det kan f.eks. være, at kommunen skalredegøre for, hvordan kontrollen af, om der er tegnet byggeskadeforsikring,tilrettelægges i forbindelse med forsøget.Den foreslåede hjemmel ændrer ikke på det forhold, at kommunalbestyrelsen efteralmenboligloven er forpligtet til at stille krav om, at almene bygherrer fremsenderdokumentation for projektets overholdelse af gældende normer for bærende ogstabiliserende konstruktioner.

Forsøg på kulturministerens område

Forsøg med adgang til at afvise nye ansøgninger om lokaletilskud samt an-

søgninger om fortsættelse af hidtidigt lokaletilskud, hvis kommunen kan

anvise alternative egnede lokaler til foreningens brug – lovforslagets § 15

Folkeligt Oplysnings Forbund gør opmærksom på, at kommunerne efter de gæl-dende regler har mulighed for at undlade at imødekomme nye ansøgninger omlokaletilskud, hvis der kan anvises et egnet lokale.Kulturelle Samråd i Danmark finder forsøget positivt, idet det efter foreningensopfattelse skal give nyoprettede foreninger bedre mulighed for at modtage lokale-tilskud. Foreningen finder det endvidere positivt, at der er krav om forudgåendegodkendelse af kulturministeren, da denne dermed er garant for, at de økonomiskeog lokalemæssige vilkår for det frie folkeoplysende foreningsarbejde ikke forringes.Foreningen finder det videre bl.a. vigtigt, at kommunerne efter udløbet af forsøgetkan tilbyde såvel nytilkomne som eksisterende foreninger lokaletilskud. Foreningenanbefaler, at problemet løses ved bl.a. at inddrage flere skattefinansierede lokalite-ter.Vejle Kommune problematiserer, at kulturministeren kan beslutte at gøre godken-delsen betinget af, at de økonomiske vilkår for den folkeoplysende virksomhed ikommunen ikke forringes. Betingelsen er efter kommunens opfattelse uhensigts-mæssig, da en mere fleksibel anvendelse af lokaler, herunder mere og bedre an-vendelse af kommunale lokaler, som udgangspunkt vil medføre færre udgifter tillokaletilskud til lejemål i private bygninger.Vejle Kommune finder endvidere ikke, at det er rimeligt, at foreninger, der indengodkendelsen af frikommuneforsøget var berettiget til lokaletilskud efter folkeop-lysningslovens § 25, stk. 2, vil have en tilbagegangsret til efter ansøgning herom atmodtage lokaletilskud efter denne bestemmelse. Kommunen peger bl.a. på, atforeningerne dermed reelt får et retskrav på at opnå lokaletilskud til andre lokaler,selvom kommunen fortsat kan anvise egnede lokaler til foreningerne. Kommunenfremhæver videre, at bestemmelsen vil medføre, at kommunens samlede omkost-ninger på området vil stige efter forsøgets afslutning, da kulturministeren kan be-slutte at gøre godkendelsen betinget af, at de økonomiske vilkår for den folkeoply-sende virksomhed i kommunen ikke forringes.

Dansk Firmaidrætsforbund, Fritid og Samfund og Fritidssamrådet i Danmark be-mærker, at det er vigtigt, at der ikke sker en forringelse af de fysiske rammer omforeningsaktiviteterne, samt at foreningernes mulighed for langsigtet planlægningikke forringes mærkbart. Forbundet og foreningerne ser på den baggrund gerne, atkulturministeren gør brug af muligheden for at gøre en godkendelse betinget af, atde økonomiske vilkår for den folkeoplysende virksomhed i kommunen ikke forrin-ges.AKKS og DATS bemærker, at der er en risiko for, at kommunalbestyrelserne kantræffe beslutning om tildeling af lokaletilskud på et ”smagsbaseret” grundlag. For-eningerne er positive over for muligheden for også at yde lokaletilskud til nyopret-tede foreninger, men vil opfordre til, at lovforslaget skal sikre inddragelsen af for-eninger, der mister lokaletilskud, ved anvisning af andre egnede lokaler.DIF bemærker, at bestemmelsen ikke må resultere i en praksis, hvor en kommuneførst pålægger en forening at opsige et privat lejemål og derefter forvente, at for-eningen kan genindtræde i lejemålet ved frikommuneforsøgets afslutning den 31.december 2015. Endvidere fremhæves stk. 3 om, at de økonomiske vilkår for denfolkeoplysende virksomhed i kommunen ikke forringes.Kulturministeriets bemærkninger:Efter de gældende regler i folkeoplysningslovens § 25, stk. 2, kan kommunalbesty-relsen undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, mens ansøg-ninger om fortsættelse af hidtidigt lokaletilskud skal imødekommes.Kulturministeriet bemærker, at det er bestemmelsens intention at sikre fleksibilitet ifrikommunernes lokaleudnyttelse og samtidig ikke forringe de økonomiske vilkår forfolkeoplysningsvirksomheden og for de enkelte foreninger, der vil være omfattet afforsøget. De lokalemæssige vilkår er sikret i kraft af de gældende krav i folkeoplys-ningsloven om anvisning af egnede lokaler til foreninger omfattet af loven, mensmuligheden for en langsigtet planlægning dækkes af bestemmelsen om tilbage-gangsret.Endvidere bemærkes det, at frikommunerne i forsøgsperioden fortsat er omfattet affolkeoplysningslovens eksisterende bestemmelser om kommunernes pligt til atsikre, at der ikke gives tilskud til konkurrenceforvridende aktiviteter.Kulturministeriet finder på grundlag, at de indkomne høringssvar ikke giver anled-ning til at ændre bestemmelsens formulering.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bestemmelsen.

mindre bysamfund kan ske på grundlag af kommuneplanen uden lokalplan

for projekter, der ikke ellers er lokalplanpligtige – lovforslagets §§ 16 og 31

Efter Arkitektskolen Aarhus’ opfattelse bør det indskærpes, at kommuneplanram-merne for nye landsbyer i byzone bør indeholde eksempelvis facadelinjer, størrel-sesgrænser, materialer og andre vilkår, som typisk vil kunne stilles i en landzonetil-ladelse. I kystnærhedszonen er det efter skolens opfattelse helt afgørende, at fri-kommunernes ansøgninger rummer konkrete individuelle vurderinger for bedst atafveje forholdet mellem landskabelige interesser og lokal udvikling, herunder enlandskabelig konsekvensanalyse.Arkitektskolen Aarhus anfører videre, at sådanne afgørelser i forhold til klagead-gang ikke bør sidestilles med lokalplaner, men med landzonetilladelser og omfattesåvel retlige som skønsmæssige spørgsmål.Fritidshusejernes Landsforening peger på, at det er vigtigt, at overførslen til som-merhusområde skal være i overensstemmelse med lokalplanen for området. For-eningen anser det ikke for betryggende, hvis kommunen kan overføre arealer udenom lokalplanens bestemmelser.Viborg Kommune anfører bl.a., at det ikke fra kommunens side var opstillet som ensærlig forudsætning for forsøget, at det alene skulle finde anvendelse i mindrebysamfund. Endvidere er det efter kommunens opfattelse ikke nødvendigt, at by-rådets afgørelse skal indeholde bestemmelse om områdets anvendelse, da dettevil fremgå af kommuneplanen.Miljøministeriets bemærkninger:Overførsel til byzone og sommerhusområde skal være i overensstemmelse medkommuneplanen og omfatter alene mindre projekter, som ikke udløser krav omlokalplan.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bestemmelsen.

Forsøg med mulighed for generelle dispensationer fra lokalplaner, der også

kan omfatte ejendomme, for hvilke der endnu ikke foreligger konkrete an-

søgninger – lovforslagets § 17

Odense Kommune og Arkitektskolen Aarhus er positive over for forslaget.Viborg Kommune ønsker mulighed for at stille konkrete betingelser til dispensatio-ner omfattet af forsøget, da disse kan være hensigtsmæssige bl.a. for fortsat atsikre sammenhæng og helhed i området. Kommunen ser endvidere gerne, at ge-nerelle dispensationer kunne indgå som bilag til lokalplaner, så de var gældendepå lige fod med lokalplaner og i mere end tre år.Miljøministeriets bemærkninger:Da dispensationer efter den foreslåede bestemmelse ikke meddeles på baggrundaf en konkret ansøgning vedrørende de enkelte ejendomme, følger det heraf, atder ikke kan stilles konkrete betingelser til sådanne dispensationer efter planlovens§ 55 eller ske tinglysning heraf.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Forsøg med indførelse af bagatelgrænse for kravet om udarbejdelse af kom-

muneplantillæg, når der udarbejdes nye lokalplaner, der fraviger kommune-

planen - lovforslagets § 18

Odense Kommune ser ikke en særlig forenkling i denne bestemmelse.Miljøministeriets bemærkninger:Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Forsøg med at byrådet får kompetence til at fastlægge afgrænsningen og det

maksimale bruttoareal til butiksformål for aflastningscenteret ved Holstebro-

vej og mulighed for større udvalgsvarebutikker – lovforslagets §§ 19-22

Arkitektskolen Aarhus anfører bl.a., at lovforslaget for så vidt angår muligheden forat planlægge for udvidelser af aflastningsområder går imod ønsket om fortsat atopretholde en varieret butiksforsyning i de mindre byer i oplandet, og at forsøgenepå dette område kalder på en særlig grundig evaluering, der bør inkludere nabo-kommunerne, til brug for en fremtidig diskussion af detailhandelsbestemmelserne.De Samvirkende Købmænd er stærkt kritiske over for lovforslagets § 19, som efterforeningens opfattelse bør udgå. Foreningen mener, at bestemmelsen i betænkeliggrad nærmer sig grænsen for singulær lovgivning. Foreningen er endvidere kritiskover for, hvad bestemmelsens forsøgsmuligheder reelt kan bruges til, ligesom be-stemmelsen efter foreningens opfattelse ikke er i overensstemmelse med lovfors-lagets formålsbestemmelse. Foreningen peger endvidere bl.a. på de konkurrence-forvridende konsekvenser for nabokommuner, andre byer og allerede eksisterendebutikker i området, som forsøg efter foreningens opfattelse vil aktualisere.De Samvirkende Købmænd er ligeledes kritiske overfor lovforslagets §§ 20-21.Foreningen peger bl.a. på, at nye butikker vil få muligheder, som eksisterendebutikker ikke har haft på etableringstidspunktet, samt at eksisterende butikker ikkenødvendigvis har mulighed for eventuelle udvidelser. Godkendelsesmodellen ilovforslagets § 21 kan efter foreningens opfattelse ikke samle op på de problemstil-linger, som §§ 19 og 20 rejser.Dansk Erhverv lægger vægt på fri konkurrence på hjemmemarkedet, med fri oglige adgang for virksomhederne til markederne. Særlovgivning for udvalgte kom-muner bryder med dette princip. Dansk Erhverv understreger, at planloven har storbetydning for udviklingen i både by- og landområder. Bestemmelserne i planlovener afgørende for de fysiske rammer for detailhandelens udvikling og skal sikre etvarieret butiksudbud i små og mellemstore byer.Viborg Kommune bemærker, at fristen for, hvornår lokalplaner bortfalder, hvis plan-lægningen ikke er udnyttet, bør forlænges fra 1 år til 3 år efter frikommuneforsø-gets afslutning. Kommunen peger i den forbindelse på, at udarbejdelse af redegø-relse, miljøvurdering mv. vurderes at tage ca.1 år, hvorefter der skal udarbejdeslokalplaner for konkrete projekter, hvorfor lokalplanerne med en frist på 1 år alenevil være gældende i en meget kort periode. Kommunen anfører videre, at kravetom redegørelse i lovforslagets § 21 i hovedtræk svarer til planlovens generelle kravom redegørelse ved detailhandelsplanlægning.Miljøministeriets bemærkninger:

Synspunkterne fra Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd og ArkitektskolenAarhus om butiksudviklingen i de mindre og mellemstore byer giver ikke ministerietanledning til ændringer i lovforslaget. Det bemærkes, at nabokommunerne harmulighed at gøre indsigelse mod Viborg Kommunes planer.Til Viborg Kommunes kommentar om redegørelseskrav bemærkes det, at kravenetil redegørelse i lovforslaget ikke erstatter planlovens krav til redegørelse for plan-lægning til butiksformål i planlovens § 11 e, stk. 4-6, herunder kravene til redegø-2relse for etablering af udvalgsvarebutikker over 2.000 m og udvidelse af aflast-ningsområder. Lovforslagets redegørelseskrav skal sikre, at planforslag som udar-bejdes som led i frikommuneforsøget særligt redegør for forhold i nabokommuner-ne.Økonomi- og Indenrigsministerietkan hertil bemærke, at ministeriet bl.a. i lyset afhøringssvaret fra De Samvirkende Købmænd har fundet anledning til at præcisere,at frikommuneforsøget også har til formål at øge det lokale selvstyre.Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til ændringer.

Forsøg med forkortelse af høringsfrister mv. ved mindre ændringer af lokal-

planer (14 dages forudgående orientering af parter og naboer samt delegati-

on til udvalg og indarbejdelse af ændringen til lokalplanen som et tillæg til

planen) og i forbindelse med lokalplanforslag og forslag til kommuneplantil-

læg – lovforslagets § 23

Arkitektskolen Aarhus anfører bl.a., at en høringsfrist på f.eks. 14 dage er megetkort, når der samtidig er mulighed for, at annonceringen sker digitalt. Efter skolensopfattelse bør annonceringen ved høringsfrister på 14 dage som minimum skeskriftligt til parter med konkret og individuel interesse.Odense Kommune ser ikke umiddelbart den store begrundelse for at indskrænkede offentlige høringsperioder, men oplever et særligt borgerfokus på information iplanprocesserne.De Samvirkende Købmænd er principielt betænkelige ved forslag, der begrænserden demokratiske proces på planområdet, hvor hensynet til offentligheden efterforeningens opfattelse er et meget vigtigt element.Miljøministeriets bemærkninger:Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Forsøg med hævelse af grænsen for, hvornår der er pligt til at udarbejde (ny)

lokalplan ved anvendelse af ”byzonetilladelser” til konkrete byggerier med 14

dages høring og offentliggørelse – lovforslagets § 24

Arkitektskolen Aarhus anfører bl.a., at forsøget medfører en kærkommen fleksibili-tet, der i visse tilfælde kan løsne på for snærende formåls- og anvendelsesbe-stemmelser i lokalplaner. Skolen vurderer, at forsøget navnlig vil være interessantved midlertidige ændringer i anvendelser. Efter skolens opfattelse kan det i sådan-ne tilfælde være nødvendigt med en prioriteret klagemålsbehandling i Natur- ogMiljøklagenævnet for at bevare åbenheden for midlertidige anvendelser. Skolenmener, at dette bør indskærpes i bemærkningerne.

Odense Kommune kan se en fordel i at stille vilkår som i en landzonetilladelse, dogbør ”berørte parter” og ”klagemulighed med opsættende virkning” overvejes i by-zone.Viborg Kommune anfører, at betingelsen om, at projektet ikke i sig selv må værelokalplanpligtigt, er en væsentlig fravigelse i forhold til kommunens indsendte for-søgsansøgning. Betingelsen er efter kommunens opfattelse i strid med bl.a. lov-teksten, ligesom forsøget med betingelsen alene vil være brugbart i meget få til-fælde, idet lovforslagets § 23 åbner op for lokalplanlægning med kortere høring.Miljøministeriets bemærkninger:Viborg Kommune har ret i, at der er uoverensstemmelse mellem ordlyden af § 24og bemærkningerne, og som følge heraf er følgende udgået i 3. afsnit i bemærk-ningerne til § 24:”,der ikke kan gennemføres ved en dispensation, og projekter, der ikke i sig selvudløser lokalplanpligt”.

Forsøg på ministeren for sundhed- og forebyggelses område

Forsøg med fritagelse fra krav om informeret samtykke til tandundersøgel-

ser, forebyggende og almindelig kendte simple tandbehandlinger i børne-

tandplejen - lovforslagets § 25

Fredensborg Kommune anbefaler, at lakeringer anvendt som led i forebyggelse pålige fod med flourbehandlinger bør være omfattet af det generelle samtykke, somforsøget giver mulighed for at anvende.De Offentlige Tandlæger ser gerne forsøg med kommunal tandpleje til andre grup-per (kontanthjælpsmodtagere mv.). Foreningen udtrykker uenighed i forhold tilfortolkningen af samtykkereglerne. Foreningen mener dog, at det er interessant atgennemføre forsøget.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkninger:I forhold til anbefalingen om lakeringer fra Fredensborg Kommune, har ministerietanmodet Sundhedsstyrelsen om en sundhedsfaglig vurdering heraf. Sundhedssty-relsen vurderer, at der ikke bør gives tilladelse til lakeringer uden konkret, aktueltsamtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Til forskel fra flourbehandling skerder en syreætsning (phosphersyre) af emaljen i forbindelse med lakering, hvilketefter styrelsens opfattelse ikke kan kategoriseres som en mindre indgribende be-handling.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har derudover noteret sig De OffentligeTandlægers uenighed i ministeriets og Sundhedsstyrelsens fortolkning af samtyk-kereglerne, men afviser, at der skulle være tale om en nyfortolkning af reglerne fraministeriets side.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Forsøg med fritagelse fra krav om, at borgere skal kunne komme anonymt i

alkoholbehandling – lovforslagets § 26

Dansk Sygeplejeråd finder det uklart, om forsøget mindsker borgernes mulighedfor anonym behandling og rådgivning ved alkoholmisbrug. Under henvisning til, atder efter rådet opfattelse er stor fare for, at mange vil undlade at søge behandling,hvis denne ikke kan foregå anonymt, anbefaler sygeplejerådet, at forsøget opgi-ves.Blå Kors, Lægeforeningen og Rådet for Social Udsatte ser en risiko for, at forsøgetmedfører, at færre søger behandling for alkoholafhængighed. Lægeforeningenanfører bl.a., at en række misbrugspatienter erkender et helbredsproblem, menikke opfatter sig som sociale klienter. Blå Kors anfører, at kravet om individuel be-villing af alkoholbehandling kan medføre risiko for, at den enkeltes motivation forbehandling forsvinder, inden bevillingen når at blive givet. Desuden anføres, at enrække alkoholmisbrugere ikke har så komplekse problemstillinger som stofmisbru-gere.Rådet for Socialt Udsatte bemærker videre bl.a., at forsøget bærer præg af et øn-ske om at kunne kontrollere og nedbringe omkostningerne ved alkoholbehandling.Blå Kors, Lægeforeningen og Rådet for Social Udsatte peger på, at formålet medforsøget i forhold til kvalitet og effektivitet i behandlingen kan opnås ved at etablereen nærmere regulering af området.I det omfang forsøget gennemføres, anfører Lægeforeningen, at det bør indskær-pes, at personlige oplysninger om patienten, der tilgår den kommunale forvaltningsom led i behandling for alkoholmisbrug, ikke må udveksles med andre dele af denkommunale forvaltning.FOA – Fag og Arbejde fremhæver vigtigheden af evaluering af forsøget, herundersærligt i forhold til om det afholder borgerne fra at søge behandling.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bemærkninger:Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for sundhed og forebyggelse mulig-hed for at godkende frikommuneforsøg, hvorefter borgere ikke har ret til anonymalkoholbehandling og rådgivning, selv om den enkelte borger måtte ønske det.Formålet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at sikre kvalitet i behandlingen.Samtidig ligestilles borgere med alkoholmisbrug med borgere med stofmisbrugs-problemer, og det sikres, at frikommunen får indflydelse på valg og bevilling afambulant alkoholbehandling på samme måde som ved bevilling af ambulant be-handling til stofmisbrugere.Det skal indledningsvis bemærkes, at de almindelige regler om tavshedspligt ogbeskyttelse af personlige oplysninger også finder anvendelse i forhold til oplysnin-ger, der videregives fra et alkoholbehandlingstilbud til den kommunale forvaltning.Oplysningerne om personer, der henvender sig for at komme i alkoholbehandling,vil således ikke lovligt kunne videregives til andre dele af forvaltningen.

Der ændres med forsøgsbestemmelsen ikke på reglerne om, at kommunerne skaltilbyde gratis alkoholbehandling til alle, der ønsker at komme i behandling.Samtidig fastholdes reglerne om frit valg til alkoholbehandling. Det betyder, at en-hver kan bede om at komme i behandling for alkoholmisbrug på et kommunalt ejetalkoholambulatorium eller på et privat alkoholambulatorium, som er en del af detkommunale alkoholbehandlingstilbud, også selv om behandlingsstedet ligger udenfor bopælskommunen. Bopælskommunen er forpligtet til at betale for behandlingenforudsat, at det valgte ambulatorium er en del af det kommunale behandlingstilbud.For så vidt angår spørgsmålet om evaluering af forsøg vedrørende retten til ano-nym alkoholbehandling henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærknin-ger vedr. generel evaluering af frikommuneforsøgene.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Forsøg på social- og integrationsministerens område

Forsøg med tilkøbsydelser til de borgere, der er visiteret til personlig og

praktisk hjælp og madservice efter servicelovens § 83 – lovforslagets § 28

Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter,Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen finder det uklart, om forsøgshjem-len alene omfatter tilkøb af ydelser, der knytter sig til servicelovens § 83, eller ommuligheden for tilkøbsydelser også omfatter eksempelvis sundhedsområdet. Dertilgiver de samme høringsparter og endvidere FOA samt Ældre Sagen udtryk for, attilkøbsydelser ikke må føre til en standardglidning i form af en nedjustering i dekommunale serviceniveauer og den behovsbestemte hjælp til borgerne med denkonsekvens, at borgeren henvises til at tilkøbe sig behovsbestemt hjælp, der i dagikke er brugerbetaling på. Adgangen til at tilbyde tilkøbsydelser inden for velfærds-områderne bør ifølge høringsparterne Danske Fysioterapeuter, Danske Handicap-organisationer, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningenderfor tydeliggøres og afgrænses, således at den behovsbestemte hjælp ikke for-ringes.Danske Fysioterapeuter mener, at muligheden for til- og merkøbsydelser vil skabeet konkurrenceforvridende problem, idet praktiserende fysioterapeuter, som hartilsluttet sig overenskomsten med Regionernes Lønnings- og Taksnævn, alene kanlevere ydelser i overensstemmelse med de ydelser, der er aftalt i overenskomsten.Danske Fysioterapeuter mener således, at der er en risiko for, at den offentlige

regulering af praksissektoren forhindrer tilkøb hos private, mens det ikke er tilfæl-det for fysioterapeuter uden for overenskomsten.Danske Ældreråd, Ergoterapeutforeningen, FOA og Ældre Sagen er positive over-for forsøg med tilkøbsydelser.Dansk Erhverv er modstander af kommunale tilkøbsydelser. Organisationen finderbl.a. ikke, at de fire opstillede principper er tilstrækkelige til at tage hånd om pro-blematikken med sammenblanding af kommunal/skattefinansieret økonomi ogerhvervsvirksomhed. Efter organisationens opfattelse bør det – hvis adgang tiltilkøb fastholdes – være et krav, at tilkøbsydelserne skal placeres i et juridisk ogøkonomisk uafhængigt selskab for at sikre den nødvendige adskillelse og klarhed.Social- og Integrationsministeriets bemærkninger:Der er i lovudkastet opstillet fire forsøgsforudsætninger. Formålet med princippernei § 28, stk. 2, litra a) – c), er blandt andet at sikre, at borgere, der benytter tilbuddetom tilkøbsydelser, ikke betaler mere end omkostningerne kan begrunde.Målgruppen, der kan tilbydes tilkøbsydelser, er i lovudkastet afgrænset til de bor-gere, der er visiteret til ydelser efter servicelovens § 83, dvs. personlig og praktiskhjælp, uanset deres boligform. Formålet med princippet i § 28, stk. 2, litra d, er, attilkøbsydelser ikke erstatter ydelser, som borgeren er berettiget til. Social- og Inte-grationsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en præcisering af§ 28, stk. 2, litra d, således at det fremgår af bestemmelsen, at tilkøbsydelser ikkemå erstatte ydelser, som borgeren er berettiget til efter serviceloven eller andenlovgivning.Det vil stå frikommunerne frit for at beslutte, hvilke tilkøbsydelser de vil tilbyde den-ne gruppe af borgereudoverden ydelse, som borgerne på baggrund af en konkretog individuel vurdering måtte være berettiget til efter serviceloven eller anden lov-givning, herunder sundhedsloven. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, atdet efter det foreslåede § 28, stk. 2, bl.a. er en forudsætning for en forsøgsgod-kendelse fra social- og integrationsministeren, at kommunalbestyrelsen i frikom-munen i ansøgningen om at udføre forsøg nærmere redegør for, hvorledes prin-cipperne i litra a) - d) overholdes ved tilrettelæggelsen af ordningen. Det skal sikremod udhuling af kerneydelsen.For så vidt angår det af Danske Fysioterapeuter anførte om eventuelle konkurren-ceforvridende problemer som følge af overenskomsten på området, er detMiniste-riet for Sundhed og Forebyggelsesvurdering, at praktiserende fysioterapeuter,som er omfattet af overenskomsten, kan tilbyde tilkøb, idet kommunen og fysiote-rapeuten kan indgå en aftale, der giver adgang til tilkøb ved private fysioterapeuter,i medfør af § 2 i overenskomsten.Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger:Det bemærkes, at det er helt centralt, at kommunernes prissætning foretages kor-rekt, da kunstigt lave priser for tilkøbsydelser vil kunne medføre forvridning af kon-kurrence mellem kommunale og private leverandører af ydelserne. Priserne skaldække over de reelle direkte og indirekte omkostninger med henblik på at undgåkrydssubsidiering og være gennemsigtige for borgerne og private leverandører.

Konkurrencerådet påser, at konkurrenceloven overholdes, og da Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen varetager den daglige administration af loven, vil private leve-randører kunne klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan udvikle sig til en stor admini-strativ byrde, når alle har mulighed for at klage, erkender styrelsen, at det vil kunnevære en ressourcekrævende opgave for såvel styrelsen som de indklagede kom-muner at undersøge og belyse kommunernes prissætning på tilkøbsydelser. Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen har imidlertid skønsmæssige beføjelser til at prio-ritere bl.a. klager over overtrædelser af lovens forbud mod konkurrenceforvridendestøtte. Styrelsen har noteret sig, at frikommuneforsøget er et forsøg for et begræn-set antal (9) kommuner. Forsøget vedrører endvidere en afgrænset periode indtil31. december 2015, hvorefter erfaringerne med forsøget vil blive evalueret.Spørgsmålet om kravet om, hvorvidt salg af tilkøbsydelser bør placeres i et sel-skab, der er juridisk og økonomisk uafhængigt af den pågældende kommune falderikke inden for det område, som lovforslaget dækker.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:For så vidt angår et eventuelt krav om selskabsgørelse af opgaven med udbud aftilkøbsydelser kan Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærke, at det ikke har ind-gået som en del af de modtagne ansøgninger på området, at opgaven i givet faldskulle udføres i et selskab. De ovenfor omtalte principper vil efter ministeriets opfat-telse medvirke til at skabe den fornødne klarhed i forhold til den øvrige kommunaleopgavevaretagelse.Det er i bestemmelsen præciseret, at tilkøbsydelser ikke må erstatte ydelser, somborgeren er berettiget til efter serviceloven eller anden lovgivning. Herudover giverbemærkningerne ikke anledning til ændringer.

Forsøg på økonomi- og indenrigsministerens område

Forsøg med mulighed for salg af reklameplads i elektroniske medier, bogg-

nasker.dk – lovforslagets § 29

De Samvirkende Købmænd finder forslaget stærkt betænkeligt, da reklamering påen kommunal hjemmeside efter foreningens opfattelse kan give en annoncør ensærlig legitimitet og autoritet, der ikke vil opnås på tilsvarende vis ved eksempelvisannoncering på en fysisk bygning. FOA – Fag og Arbejde peger ligeledes på, atborgerne har en forventning om, at oplysninger fra kommunen er uvildige og sagli-ge, hvilket forsøget efter organisationens opfattelse vil bryde med. Dansk Erhvervanfører, at reklamer på kommunernes hjemmesider, kan give forbrugerne indtrykaf, at de produkter mv., der reklameres for, er særlig godkendte eller anbefales afkommunen.De Samvirkende Købmænd peger endvidere på, at mindre lokale butikker ikke vilkunne konkurrere med større landsdækkende kæder, når der er krav om, at kom-munen skal kræve markedsprisen for reklamepladsen, samt at forsøg vil have me-get store konsekvenser for den lokale presses mulighed for at opnå annonceind-tægter på deres egne elektroniske medier. Dansk Erhverv anfører, at forslaget kan

virke konkurrenceforvridende over for andre medier. Danske Medier peger på, atforslaget vil gå ud over den frie presse, og at det ikke er en offentlig opgave atudgive og drive medier, men at det er et demokratisk fundament, at der findes enstærk og uafhængig presse, der kan orientere om, hvilke tiltag myndighederneovervejer, og hvilke konsekvenser dette vil have for borgerne.Endelig peger Dansk Erhverv på, at det er påfaldende, at regeringen på den eneside vil opstille barrierer for fysisk reklamering og tryksager via en Ja-tak til rekla-mer ordning og på den anden side åbner for reklamering på kommunale hjemme-sider.Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil kommu-nalbestyrelsen i en frikommune kunne opstille lovlige betingelser for anvendelsenaf elektroniske medier til brug for reklamering for andre.Ligesom lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre tilbrug for reklamering for andre bygger den foreslåede bestemmelse på tillid til, atkommunalbestyrelsen i en frikommune vil være bedst egnet til at træffe beslutningom, hvorvidt den adgang, kommunalbestyrelsen får til at anvende elektroniskemedier til brug for reklamering for andre, skal benyttes, og i den forbindelse foreta-ge den fornødne afvejning af på den ene side hensynet til neutralitet og saglighedog på den anden side hensynet til at skaffe sig supplerende finansiering. Der hen-vises til de særlige bemærkninger til den foreslåede bestemmelse.Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede be-stemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal opkræve markedspris for anvendelseaf elektroniske medier til brug for reklamering for andre, tager sigte på at sikre, atsådan reklamering sker på de prismæssige vilkår, som gælder for markedet i øv-rigt.Endelig bemærker Økonomi- og Indenrigsministeriet, at den foreslåede adgang tilreklamering på en kommunal hjemmeside har et andet sigte end reguleringen afforbrugernes modtagelse af fysiske reklamer på bopælen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af bestemmelsen.