Tak.
Det er et på mange måder ganske udmærket forslag, der ligger her.
Det kan jeg jo godt tillade mig at sige, i og med at det er noget, der er groet i vores baghave.
Jeg vil gerne kvittere for at den nye regering har taget det med i det videre arbejde, nemlig at man vil give mulighed for at – i det her tilfælde ni – frikommuner kan afprøve nye metoder, sprænge de eksisterende kasser, kan man vel sige, springe ud af kassetænkningen og udfordre de eksisterende regler for at se, om man kan gøre den service, som man leverer, for de skattekroner, man bruger på det, anderledes og bedre, end man gør med de gældende regler.
Vi synes sådan set, det er ganske godt, at vi kan forsøge at udvikle nye metoder.
Man kan sige, at der kan være ting, som vi faktisk også politisk i udgangspunktet er modstandere af skulle være gældende generelt, men der får vi så på en eller anden måde sænket vores politiske parader en smule inden for en afgrænset geografi og får kigget på nogle af tingene for at se, om de faktisk – selv om vi måske er af en anden overbevisning – kunne lykkes lokalt eller give nogle erfaringer, som man måske efterfølgende kan bruge på den landspolitiske scene.
Så det synes vi i sagens natur er ganske godt.
Derfor vil jeg også gerne sige, at selv om der fra nogle af kommunerne – både dem, der har fået tilladelse, og dem, der har fået afslag – ligger forslag, som vi både flere steder lokalt og på den landspolitiske scene er imod, er vi parate til netop at æde nogle af kamelerne, om jeg så må sige, inden for et frikommuneforsøg og siger dermed, at vi er parate til at kigge på, om nogle af tingene faktisk kan organiseres og gøres på en anderledes måde, end de bliver gjort i dag.
Hvorvidt vi så ændrer holdning efterfølgende, er en anden historie, men det må man så se til den tid – erfaringerne er jo altid gode at få med.
Vi skal senere i dag også have et samråd, og der kan vi selvfølgelig uddybe de her synspunkter over for hinanden, men en af de ting, som vi i hvert fald gerne vil diskutere med ministeren og udvalget, er, hvor man lægger snittet for, hvornår man giver et ja, og hvornår man giver et nej.
For det er jo sådan, at alle de ønsker, der er kommet fra de ni kommuner, selvfølgelig skal evalueres og vurderes fra ministeriets og ministerens side, og hun skal så vurdere, om hun vil sige ja eller nej til dem, inden man så kan gå videre.
Der kan være rigtig mange gode grunde til, at man siger nej.
Det kunne være, at det var EU-stridigt, det kunne være nærmest grundlovsstridigt, og der kunne sikkert også være andre sådan mere principielle, objektive grunde, kan man vel kalde det.
Men der kunne måske også være nogle politiske grunde, og derfor tror jeg, at det for alles vedkommende – herunder ikke mindst de kommuner, som sidder og arbejder med de her forslag – vil være klogt at få ministerens vurdering af og udsagn om, hvor snittet lægges for, hvornår man kan få et ja, og hvornår man får et nej, så man ikke sidder og laver ansøgninger, som på forhånd er dødfødte.
Vi har selvfølgelig også haft bekymringer omkring tidsperspektivet, men det ser nu heldigvis ud til, at tingene ruller ved førstebehandlingen i dag osv.
Men med et tidsperspektiv på 8 måneder eller måske mere fra det tidspunkt, hvor ideen blev lanceret og kommunerne med stor ildhu gik i gang med deres forslag, og til i dag, er spørgsmålet, om ikke luften siden hen og i hvert fald efter folketingsvalget er gået af ballonen nogle steder.
Det er i hvert fald det, man kan frygte, men det er forhåbentlig ikke tilfældet, for vi skulle netop gerne opleve at se, at kommunerne stadig er parate til at løfte opgaven.
Det håber og tror jeg også på at de er.
Der også en anden problemstilling, som vi gerne vil have vendt med ministeren og udvalget, og det er om den retsstilling, som ikkefrikommuner så måtte have.
I dag er der forskellige dispensationsmuligheder i forskellige lovgivninger, så man inden for visse rammer netop kan få dispensation til at gå uden om den gældende lovgivning, men hvordan vil det blive fremadrettet?
Bliver det sådan, når frikommuneloven er vedtaget, at de dispensationsmuligheder, som er gældende i dag, ikke længere vil gælde fremadrettet, og at der kun gives tilladelse til de kommuner, der er en del af frikommuneordningen, eller vil ikkefrikommuner med identiske forslag så kunne få en tilsvarende dispensation, som frikommunerne vil kunne få inden for lovgivningens rammer?
Hvordan er den retsstilling?
Jeg tror faktisk, at rigtig mange ikkefrikommuner, som af den ene eller den anden grund ikke gik med i forsøget, sidder og kigger på den lange liste af forslag, der er kommet ind, og måske ser nogle forslag og siger:
Hov, det der kunne vi måske godt tænke os at prøve.
Og så søger de om dispensation, og det kan være, at de måske får afslag – eller hvad?
Det synes jeg i hvert fald også er væsentligt.
For jeg har som sagt ikke noget imod, at de kommuner, der er blandt de 87, må det være, der ikke er med i frikommuneforsøgsordningen, også fremadrettet inden for de gældende regler er en del af forsøget med de her innovative udviklingsmuligheder.
Endelig har vi en problemstilling med hensyn til, om der er for meget bureaukrati i den ordning, vi nu lægger frem – det er i hvert fald en bekymring, som jeg tror Fredensborgs borgmester var ude med på et tidspunkt – altså om der bliver for meget evaluering, om der bliver for meget papirarbejde med at få lavet ansøgningerne, få dem beskrevet og evalueret frem og tilbage, så det her med at lave et frikommuneforsøg måske går lidt fløjten.
For det skulle netop give lidt mere frirum til kommunerne, uden at de så helt ned til det sidste komma skal beskrive og gøre ved, i forhold til at de måske helt afholder sig fra at indsende en ansøgning, som ellers kunne have givet nogle positive erfaringer.
Det er også en problemstilling, som vi synes lige skal afdækkes.
Men vi er som sagt en meget stor tilhænger af den her ordning og er parate til at gå konstruktivt ind i det videre arbejde.