Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering. (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 25.04.2012).

Sammen med dette punkt foretages:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Indførelse af skærpede sanktioner for kommunerne ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af det betingede bloktilskud).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 25.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak for det. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Venstre hele tiden har været tilhængere af, at der skal være orden i økonomien, og derfor er det også helt i tråd med den tidligere VK-regerings politik, at vi indgår en aftale om en budgetlov – det er jo noget, som er groet i vores baghave – og dermed også sikrer redskaber til at styre økonomien i kommuner og regioner.

De forslag, som der nu bliver lagt frem for henholdsvis regionerne i L 164 og for kommunerne i L 165, betyder, at man bl.a. hos regionerne får et øget betinget bloktilskud, som det hedder, på 1 mia. kr. på driftssiden og ½ mia. kr. på anlægssiden. Det bliver så kun udbetalt, hvis driftsbudgetterne samlet set bliver holdt. For kommunerne får man så også et nyt betinget bloktilskud på 1 mia. kr. på anlægssiden. Endvidere gøres modregningen endnu mere individuel i forhold til de enkelte regioner og kommuner, hvis budgetterne alligevel ikke bliver holdt, sådan at der stadig væk er et element af kollektivitet på 40 pct. blandt regioner og kommuner, og at 60 pct. af den eventuelle nedsættelse af bloktilskuddet de kommende år så bliver gjort individuelt i forhold til regionernes og kommunernes individuelle budgetadfærd.

Hos venstrefløjen er det tilsyneladende først kommet som en nyhed efter folketingsvalget, at der skal være styr på økonomien. Budgetloven er som sagt en mere eller mindre overtagelse af VK-regeringens forslag, og sanktionerne over for regioner og kommuner var for venstrefløjen med Socialdemokraterne, vil jeg gerne sige, i spidsen helt utænkeligt. Lad mig f.eks. tage en udtalelse fra daværende kommunalordfører for Socialdemokratiet, hr. Rasmus Prehn, der den 4. februar 2011 ved førstebehandlingen af L 112 om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved overskridelse af det aftalte udgiftsniveau udtalte:

»Fra socialdemokratisk side kan vi ikke forstå, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke er mere optagede af at bekæmpe krisen, sætte gang i hjulene og sikre en ordentlig folkeskole og ordentlig velfærd frem for at bruge krudtet på nye straffesanktioner over for landets kommuner, der i forvejen er ved at drukne i statsligt bureaukrati ... Det, vi siger fra Socialdemokratiets side, er, at man måske i stedet for skulle lave en realistisk økonomiaftale med kommunerne ... Vi bryder os ikke om sanktionspolitikken og slet ikke, når kommunerne har en så stram og urealistisk økonomisk ramme at arbejde med ... At foreslå yderligere sanktioner nu hænger derfor slet, slet ikke sammen.«

Sådan sagde Socialdemokraterne før valget, og nu efter valget er holdningen ikke bare ændret, det er 180 grader forskelligt den anden vej.

Men hvad er så en realistisk ramme ifølge venstrefløjen? Ja, vi har været inde på det i den tidligere debat, nemlig at vi spillede ud med 0,8 pct. Det var udtryk for en massakre, et blodbad, en udsultning af den offentlige velfærd – det var den beskrivelse, man brugte, da man som førende venstrefløjspolitiker skulle beskrive VK-regeringens økonomiske politik. I dag ser vi så de selv samme partier fremlægge henholdsvis en budgetlov med sanktioner og en økonomisk plan – 2020-planen – som faktisk er i tråd med det, som VK-regeringen fremførte sidste år.

Tidligere var det mere reglen end undtagelsen, at budgetterne ikke blev overholdt. Det ser heldigvis ud til nu at blive historie, og jeg vil derfor også gerne benytte lejligheden til at kvittere både over for kommuner og regioner, fordi man har taget opgaven alvorligt, og det er der blevet brug for. Det skal vi holde fast i, og derfor støtter vi i Venstre selvfølgelig også de her forslag. Det er som sagt ikke så mærkeligt, for de har groet i vores egen baghave. Men jeg kan ikke lade være med at undres – også trække en lille smule på smilebåndet – når man skal høre det fra politikere, ikke mindst fra Socialdemokraterne og SF's side, der jo netop gik til valg på det stik modsatte, nemlig at man ikke ønskede sanktioner, og at man ønskede en betydelig højere vækst end den, de selv samme partier i dag lægger frem.

Men ikke desto mindre støtter Venstre de her to forslag, og jeg skulle hilse fra Liberal Alliances ordfører og sige, at de støtter også de to forslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet, som ordfører.

Det ligger Socialdemokratiet oprigtigt og meget alvorligt på sinde, at der er styr på Danmarks økonomi. Som hos enhver af os andre dur det ikke at bruge flere penge, end man har planlagt. Det er, hvad man ville kalde en slap økonomistyring. Regeringen lægger op til en stram økonomistyring. Pengene skal passe, ellers bestemmer vi ikke selv. I samarbejde med kommuner og regioner er det vores politiske forpligtelse at sikre, at der ikke bliver brugt flere penge i Danmark, end vi har aftalt og planlagt. Derfor har vi netop behandlet budgetloven som et økonomisk styringsredskab, og derfor behandler vi nu de to lovforslag, som skal sikre, at budgetterne bliver overholdt i netop kommuner og regioner. Det gør vi for borgernes skyld, og vi viser i fællesskab omverdenen, at her i Danmark er der styr på økonomien, her passer pengene.

Pengene passer i kommunerne, og pengene passer i regionerne. Det sikrer vi ved at videreføre de nuværende muligheder for modregning i bloktilskud til kommunerne, hvis de overskrider den aftalte økonomiske ramme, når de lægger deres budgetter, og økonomi- og indenrigsministeren kan så fremover beslutte, om en overskridelse af den aftalte økonomiske ramme skal modregnes af kommunerne i fællesskab, enkeltvis eller som et miks. Det samme koncept bliver gældende for regionerne.

Målet er klart. Det er, at der bliver lagt nogle realistiske budgetter, som flugter med den aftalte økonomiske ramme. Når budgetterne så skal omsættes til virkelighed og pengene skal udmøntes, skal de dygtige kommuner og de dygtige regioner for alvor styre økonomien. Kommunernes regnskaber for 2011 er allerede omfattet af modregning i bloktilskuddet. Hvis en kommune overskrider de aftalte rammer i regnskaberne, vil modregningen blive fordelt med 60 pct. i de kommuner, som har overskredet deres budgetter, og 40 pct. kollektivt i samtlige kommuner. Det er blevet et velkendt koncept i kommunerne, og det gøres nu permanent, ligesom en tilsvarende model indføres for regionerne. De individuelle dele i modregningen i bloktilskuddet kan være med til at øge fokus på, at netop kommunernes eget budget skal overholdes. I sidste ende vil det bidrage til at overholde de samlede økonomiske rammer for kommuner og regioner.

Endelig kan der også på et tidspunkt blive behov for, at der bliver lagt et loft over anlægsaktiviteten. Derfor bliver der indført mulighed for et særligt betinget bloktilskud på 1 mia. kr. for kommunerne og ½ mia. kr. for regionerne. Et sådant særskilt betinget bloktilskud kan anvendes vedrørende kommunernes og regionernes anlægsudgifter. Det skal sikre, at kommuner og regioner budgetterer inden for en eventuelt aftalt ramme for deres anlægsinvesteringer. En eventuel modregning i bloktilskuddet vil ske kollektivt, hvis budgetterne overskrider det aftalte loft for en eventuel anlægsramme.

Det ligger Socialdemokratiet oprigtigt og meget alvorligt på sinde, at der er styr på dansk økonomi. Regeringen lægger med budgetlovforslagene op til en stram økonomistyring, og en stram økonomistyring forpligter. Staten, regionerne og kommunerne er forpligtede til, at pengene skal passe. Vi kan ikke bruge mere, end der er planlagt. Men regeringen forpligter også sig selv. Med en tættere styring af kommunernes økonomi forpligter regeringen sig samtidig til at understøtte kommunerne og regionerne, nemlig så de har den frihed og de redskaber, der skal til for at leve op til udgiftsloftet. På den måde er der tale om princippet noget for noget, og der bliver masser at drøfte ved de årlige økonomiforhandlinger.

En stram økonomistyring sikrer borgerne i Danmark, at pengene passer. Pengene skal passe, ellers bestemmer vi som sagt ikke selv. I et tæt politisk samarbejde sikrer vi, at pengene passer i kommunerne. Vi sikrer, at pengene passer i regionerne, og vi sikrer, at pengene passer i staten. Det mener jeg borgerne kan være tjent med, og derfor støtter Socialdemokratiet de to lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Jacob Jensen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare høre, om hr. Simon Kollerup som ny kommunalordfører for Socialdemokratiet er enig med hr. Rasmus Prehn, som var kommunalordfører før valget, og som udtalte, at Socialdemokraterne ikke bryder sig om sanktionspolitikken og slet ikke, når kommunerne har en så stram og urealistisk økonomisk ramme at arbejde med. Det var det udtryk, hr. Rasmus Prehn brugte om den økonomiske politik, som den daværende VK-regering førte, og som jeg må forstå at den nuværende S-SF-R-regering ønsker at føre.

Er det stadig væk sådan, at Socialdemokraterne ikke bryder sig om sanktionspolitikken?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med min forgænger hr. Rasmus Prehn i det, som også blev sagt i samme sammenhæng, nemlig at den tidligere regering ikke gjorde noget for at sætte gang i Danmarks økonomi. Der blev ikke indført nogen kickstart, der blev ikke skubbet på for at skabe job i Danmark. Det gør den nye regering, og det er vi stolte over.

Vi har aldrig lagt skjul på, at det skulle have konsekvenser, hvis kommunerne ikke levede op til deres økonomiske rammer. Nu fremlægger vi så sanktioner, der både indeholder kendte elementer og nogle nye elementer, og det mener jeg flugter meget præcist med det, som er målet med det her: Borgerne i Danmark skal vide, at her passer pengene, og folk, der kigger på Danmark udefra, skal vide, at i Danmark passer pengene.

Hr. Jacob Jensen.

Nu er det måske en sandhed med modifikationer, at man fra Socialdemokratiets side siger, at man skaber nye arbejdspladser, når man selv i sin egen publikation om en 2020-plan indrømmer, at finansloven med ekstra 5 mia. kr. i skatter og afgifter faktisk koster 5.000 personer i arbejdsudbud. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod svaret.

Er man fra Socialdemokratiets side nu gået væk fra det synspunkt, som man gav udtryk for for 1 år siden ved hr. Rasmus Prehn, som sagde, at Socialdemokratiet ikke går ind for sanktionspolitikken over for kommunerne? Er man gået væk fra det synspunkt og har man nu indtaget et andet synspunkt, hvor man godt vil være med til at lave de sanktioner, som vi andre opererede med allerede på daværende tidspunkt, fordi vi kunne se, at der var behov for at få styr på økonomien allerede inden folketingsvalget? Det mener vi sådan set stadig væk at der er i dag, og det er vi jo så enige om.

Men jeg vil bare bede hr. Simon Kollerup om at forklare, om man har skiftet fra det standpunkt, som hr. Rasmus Prehn havde tilbage i februar 2011, altså at man ikke brød sig om sanktionspolitikken over for kommuner og regioner, til i dag at indtage et modsat synspunkt.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at den her regering skaber arbejdspladser. Vi har kickstartet Danmarks økonomi, og i dag har vi så fremlagt en 2020-plan, hvor der er fokus på at skaffe arbejdspladser her og nu og på lang sigt frem mod 2020 sikre en udvikling, der gør, at 180.000 flere kommer i arbejde. Så det er bare for, at det skal være sagt, at den her regering har fokus på at skabe arbejdspladser, og det synes jeg er et rigtigt fokus.

Til det med sanktionslovgivning vil jeg sige, at vi aldrig har lagt skjul på, at det skal have konsekvenser, hvis kommunerne ikke lever op til deres økonomiske ansvar. Det giver sig selv, for målet for den her regering er at sende et meget klart signal til danskerne om, at her passer pengene, og at sende et meget klart signal til omverdenen om, at i Danmark passer pengene.

Det, vi fremlægger nu, er jo sådan set noget, kommunerne kender fra tidligere, og noget af det er så også nyt. Vi kan se, at sanktioner fungerer, og derfor mener vi, at det er et helt fornuftigt redskab i en stram økonomistyring i Danmark.

Tak til hr. Simon Kollerup. Det er hr. Morten Marinus som ordfører for Dansk Folkeparti.

De to forslag, vi behandler her i dag, er jo om betinget bloktilskud for regioner og kommuner og indførelse af skærpelser for samme ved overskridelse af budgetterne. Lovene er som sagt gældende for henholdsvis de kommunale og regionale områder og er begge udarbejdet for at give regeringen flere værktøjer at arbejde med, når der skal sikres budgetoverholdelse ude lokalt. Derfor kan vi fra Dansk Folkepartis side også støtte de to lovændringer, da vi ser dem som et skridt i den rigtige retning.

I Dansk Folkeparti har vi den grundlæggende holdning, at aftaler skal overholdes. Derfor kan jeg også her i dag over for kommunerne og regionerne kvittere for, at det ser ud, som om at regnskaberne for 2011 er ganske fornuftige og er i henhold til de aftaler, der er lavet. Desværre har man jo i nogle af årene før det set, at mens det flere steder har været muligt med budgettilbageholdenhed, har man altså andre steder, i andre kommuner og regioner, ikke formået det samme. Det er selvfølgelig ærgerligt.

For ikke at havne i denne situation er det, vi står over for i dag, måske det muliges kunst. Man kan jo kalde forslaget for en blanding af pisk og gulerod. Jeg tror faktisk, at jeg vil foretrække at kalde det gulerod, for jeg tror, at hvis man fortsat overholder de her aftaler, vil man jo heller ikke blive straffet. Derfor ser jeg det, som jeg gør. Man kunne også opfatte det sådan, at det er kedeligt, at det er nødvendigt, at den gamle aftale suppleres med nye tiltag, i hvilke kontrol og sanktioner spiller en endnu mere central rolle. Det er måske nok en nødvendighed, men jeg tror som sagt ikke, at det rent praktisk kommer til udtryk. Jeg tror, kommunerne har forstået budskabet.

I Dansk Folkeparti har vi selv foreslået en alternativ løsning, efter hvilken man erstatter de nuværende rammeaftaler med individuelle aftaler for hver enkelt region og kommune. Det var også muligt, at man kunne gøre det, det er i hvert fald blevet betydelig lettere efter vedtagelsen af kommunalreformen med de færre kommuner. Det ville have løst nogle af problemerne, der kunne være i det her forslag, med bl.a. den kollektive straf, som rammer nogle kommuner, som egentlig gør det godt, ekstra hårdt. Men vi har ikke kunnet samle opbakning til denne individuelle model her i Tinget.

Derfor hilser vi trods alt den model, der nu ligger, velkommen. Vi mener, det er et skridt i den rigtige retning, og vi håber som sagt, den kan give regeringen de nødvendige værktøjer, som den faktisk kan være i stand til at benytte over for kommuner og regioner, hvis det bliver nødvendigt. Som sagt tror vi på det, også med det, vi har set i 2010. Vi tror på, at kommuner og regioner fremover bliver langt bedre til at overholde deres budgetter, end vi har set for bare få år tilbage.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Da den sædvanlige ordfører ikke kunne være i salen, vil jeg på dennes vegne fremføre ordførertalen:

Orden i økonomien er essentielt, ikke mindst i en krisetid. Det vil vi Radikale gerne være garant for. Når der skal være orden i økonomien, er man nødt til at holde sit budget, og man er nødt til meget indtrængende at bede andre om at gøre det samme. Med lovforslag nr. L 164 adresseres denne bøn meget tydeligt til regionerne, og de indtræder i en ordning analog med den, der allerede findes for kommunerne. Her er konsekvenserne, at overforbrug et år medfører, at man skæres det tilsvarende beløb i bloktilskuddet det næste år.

Kommunernes ordning permanentgøres, hvilket er indholdet af L 165. Det er nemlig, selv om det er et kedeligt faktum, som jeg også kender fra mit eget liv, en kendsgerning, at penge kun kan bruges én gang. Det er også det, som sanktionerne er svarende til, og som de reflekterer. Sanktionerne er ikke en egentlig straf, men en konsekvens af det, der er virkeligheden: at midler ikke kan bruges flere gange. Derfor synes vi Radikale, at sanktionerne meget fint modsvarer målet.

Man kan så altid tage en diskussion om at sætte spørgsmålstegn ved fordelingen mellem individuelle og kollektive sanktioner. Men fordelingen viser, at det største ansvar ligger hos den enkelte kommune eller region, hvor fokus på budgetoverholdelse skal skærpes, men det viser samtidig, at fællesskabet af kommuner og regioner spiller en væsentlig rolle heri. Så samlet set synes vi, at den foreslåede fordeling er hensigtsmæssig.

Til slut er der blot at sige, at vi er helt på det rene med, at den økonomiske virkelighed derude er trængt og den er barsk, men overholdelse af budgetter og orden i økonomien på alle politiske og administrative niveauer er en del af løsningen. Således kan Radikale Venstre støtte begge lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

I forlængelse af den tidligere behandling i dag af budgetlovforslaget sambehandler vi nu L 164 og L 165. Budgetloven blev nedskrevet i regeringsgrundlaget, og det står vi ved. Vi skal alle sammen overholde vores budgetter, det skal kommunerne, det skal regionerne, og det skal staten. Vi skal sikre, at alle overholder de fastsatte budgetter, og der skal udstikkes klare mål for budgethåndteringen.

De to fremsatte lovforslag, som vi nu sambehandler, sikrer de rette sanktionsmuligheder over for kommuner og regioner til at overholde de fastlagte budgetter. Vi så i 00'erne, at der i 8 ud af 9 år var sket voldsomme budgetoverskridelser, og med den alvorlige situation, vi står i i dag, kan vi simpelt hen ikke leve med, at der er så voldsomme budgetoverskridelser. Med lovforslagene vil regeringen med et bredt flertal i Folketinget fastsætte bestemmelser, som skal øge incitamentet for kommuner og regioner til at overholde de aftalte budgetter.

Det første lovforslag indeholder bestemmelser, som betinger en del af det offentlige bloktilskud på 1 mia. kr., hvis regionerne budgetterer inden for de fastlagte rammer. Lovforslaget giver desuden myndighed til at nedsætte bloktilskuddet i det følgende år, såfremt regionerne overskrider de fastsatte rammer på sundheds- og udviklingsområdet.

Det andet lovforslag, L 165, giver ministeren mulighed for at fordele det betingede bloktilskud individuelt, alt afhængigt af den enkelte kommunes kontrol af serviceudgifterne.

Budgetloven står dog ikke alene. I regeringsgrundlaget gav vi også kommunerne håndslag på, at de ville få flere frihedsgrader. Vi har tidligere i dag her i salen behandlet forslag, som har som mål at nedsætte bureaukratiet i kommuner og regioner. Vi har tidligere afskaffet bl.a. tvungen konkurrenceudsættelse, søsat projekter med frikommuner og generelt sikret tiltag, som kan give kommuner og regioner videre arbejdsrammer og mindre med administration.

SF støtter derfor lovforslagene.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Det er ikke, fordi Det Konservative Folkeparti er blevet større, men fordi der er nogle, der mangler.

Tak, formand. De Konservative tilslutter sig lovforslaget, og det gør vi, fordi vi synes, det er nogle udmærkede regler. Vi synes på bagkant af det, vi har drøftet i forbindelse med de to første lovforslag, at der er nødt til at være nogle sanktioner og nogle regler, og dem bakker vi op om. Det skal ikke betragtes som nogen provokation i kommunerne eller i de statslige institutioner eller i regionerne overhovedet, de har jo vist, de kan leve op til de forventninger, vi havde til dem, og de overholder nu reglerne. Vi vil fra konservativ side hylde det kommunale selvstyre, men for at der er holdbarhed, er vi også nødt til at have nogle faste regler, og det går jeg ud fra alle bakker op om, og det håber jeg vi kan gøre i fredsommelighed. Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Økonomi- og indenrigsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke for modtagelsen af lovforslagene. Det har været en kort og god debat, vi har haft om dem. Jeg skal ikke bruge mange ord på lovforslagenes indhold, for ordførerne har på glimrende vis behandlet dem. Det er en samlet lovpakke – først de to, vi behandlede under det forrige punkt, og så de to, vi behandler nu – som indebærer et nyt udgiftspolitisk styringssystem. Det omfatter staten, regionerne og kommunerne. Jeg vil også sige, at uanset hvor store indtægter og hvor store udgifter man har, bliver man nødt til at forholde sig til en egentlig ret banal ting, nemlig at budgetter lægger man for at holde dem. Det er en meget banal konstatering, kan man sige, men ikke desto mindre er det et godt signal til borgere og til virksomheder, at ligesom man dér må holde sine budgetter, så må man det også i stat, kommune og regioner.

Når det er sagt, kan man sige, at vi kan have lange diskussioner om sanktioner og måder og former, men frem for alt må man sige, at kommuner og regioner har vist viljen til at tage ansvar for deres økonomi. I de seneste år er der lagt særdeles ansvarlige budgetter, som også er holdt. Og det er en af de ting, som jeg synes man må notere sig, nemlig at vi har sanktioner, hvis det skrider, ja, men det, der er grundlaget, er fortsat det ansvar, som folkevalgte tager for den økonomi og for de budgetter, som bliver lagt i kommuner, regioner og i staten. Det synes jeg er meget afgørende, for det gør, at man får en balance mellem det, der bare kunne blive en sanktionsmaskine, som kører, og så den vilje til at tage det egentlige politiske ansvar og prioritere sine udgifter, sådan at det svarer til indtægterne. Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen af lovforslagene og håber på en god udvalgsbehandling.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.