Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 162:

Forslag til lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 18.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Lovforslaget her vil indføre en jobpræmie som en 2-årig forsøgsordning for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Formålet med det er at finde ud af, om det vil reducere antallet af de langtidsledige på kontanthjælp. Forslaget indebærer, at målgruppen får en ekstra økonomisk gevinst ved at skaffe sig et arbejde. Det er altså et incitament til at gøre sig umage med jobansøgningerne. Ordningen skal gælde i perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014. Dem, der er omfattet af dette forsøg, vil modtage en præmie på højst 600 kr. skattefrit om måneden, hvis de altså finder et job. Der bliver også foreslået nogle mindre ændringer, og de skal sikre, at en udbetalt jobpræmie ikke tæller med i beregningen af f.eks. det beløb, man får udbetalt i kontanthjælp m.v.

Det her forslag virker umiddelbart som et godt forslag, og VK-regeringen har jo også for 2 år siden fremsat et, der mindede meget om det her. Men der er alligevel to grunde til, at vi i Venstre ikke kan støtte dette. For det første er det et meget dyrt forslag, hvor de samlede omkostninger løber op i næsten 95 mio. kr., og så er der den væsentlige detalje, at vi ikke ligefrem er begejstrede for finansieringen af det her. Det skal jo ske via finanslovaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, der øger skatter og afgifter med mere end 5 mia. kr. For det andet blev der sat et lignende forsøg i gang for enlige forsørgere på kontanthjælp i forbindelse med VK-regeringens tidligere forslag. Det forsøg er endnu ikke afsluttet, og derfor mener vi, at vi bør vente på resultaterne, før vi iværksætter flere forsøg af samme slags. Der er jo f.eks. eksperter, der mener, at vi ikke kan være sikre på, at en jobpræmie vil have en motiverende effekt på langtidsledige.

Det kan sagtens være, at det forsøg, som L 162 lægger op til, vil være med til at belyse, om lokkemad i form af penge kan få de ledige til at skrive nogle ekstra gode jobansøgninger, men det forsøg er jo iværksat, og jeg mener, at beskæftigelsesministeren burde prioritere anderledes her. Ministeren burde bruge al sin energi på at få nogle virkelig effektive ting sat i værk. Det kunne f.eks. være den bebudede kontanthjælpsreform, eller også kunne man jo overveje, om det ville have en større effekt, hvis man genindførte kontanthjælpsloftet og starthjælpen.

Efter min mening er det i hvert fald en forkert prioritering at bruge tid på det her forslag. Det vil som sagt sætte et forsøg i gang, som vi allerede er ved at lave og mangler resultaterne af. Så i Venstre støtter vi ikke op om L 162, men vi vil meget gerne bidrage til at finde ud af at iværksætte ting, der på andre måder kan få flere ledige i arbejde.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Det er rigtig vigtigt for Socialdemokraterne at finde nye metoder til at øge arbejdsudbuddet, men ikke mindst til at modvirke langtidsledighed. Et af vores største problemer i dag er jo langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed, det skal vi bestemt gøre noget ved, og det skal vi tage rigtig alvorligt.

Med lovforslaget foreslås den her 2-årige forsøgsordning, som ordføreren for Venstre også fortalte om, hvor netop de her personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 329 ud af 365 dage inden for det sidste år, kan få den her skattefri jobpræmie på op til 600 kr., hvis de kommer i arbejde. Dermed gør vi det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at være i job frem for på passiv forsørgelse.

Ordningen indebærer, at en mindre gruppe af de her kontanthjælpsmodtagere får en ekstra økonomisk gevinst ved at skaffe sig arbejde. Forslaget er hermed med til at modvirke langtidsledigheden blandt kontanthjælpsmodtagere. Socialdemokratiet mener, at det er til gavn for samfundet, og vi mener, at det er til gavn for den arbejdsløse, når flere får noget at stå op til om morgenen, når flere får penge mellem hænderne, og når flere bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Forslaget bygger på og er meget lig de principper, der gælder for den 2-årige forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere, som blev vedtaget af et næsten enigt Folketing i december 2010. Ligesom det gjaldt for forsøgsordningen med jobpræmier til enlige forsørgere, skal forsøgsordningen med jobpræmier til de her kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed selvfølgelig evalueres grundigt, hvorefter man kan tage stilling til, hvordan erfaringerne med forsøget skal bruges fremover.

Med disse bemærkninger støtter Socialdemokraterne forslaget, og jeg skulle sige fra SF, der desværre ikke kan være her i dag, at de også støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Det er jo dejligt, at der ligesom er en anerkendelse af, at økonomiske incitamenter for at få folk i arbejde virker. Men er det ikke sådan lidt kafkask, at man først fjerner loftet over kontanthjælpen, så forskellen mellem at være på passiv forsørgelse og være i beskæftigelse bliver mindre – det koster omkring 800 mio. kr. – og at man så siger, at nu er det økonomiske incitament til at være i arbejde blevet mindre, og at man giver folk penge for at komme i arbejde? Det er da fuldstændig absurd.

Ordføreren.

Til forskel fra Liberal Alliance tror Socialdemokratiet faktisk også på guleroden og ikke kun på pisken.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen det er da ikke noget svar. Altså, man går ud og tager en hel masse penge fra skatteborgerne, fra dem, der er i arbejde, og giver til dem, som ikke er i arbejde; de skal så have mere. Så siger man, at nu skal man også give dem, der ikke er i arbejde, penge for at komme i arbejde. Det hænger ikke rigtig sammen, og det har ikke noget at gøre med, om man tror på guleroden eller på pisken. Det her er da en vanvittig tankegang og et spild af skatteborgernes penge.

Ordføreren.

Så vidt jeg kan huske, var der i hr. Joachim B. Olsens sidste bemærkning til mig ikke noget spørgsmål, og så kan man egentlig heller ikke forvente et svar; der var vel egentlig kun bemærkninger, og så kom jeg også bare med nogle bemærkninger. Så det er vel egentlig et eller andet sted o.k. Men jeg vil sige, at til forskel fra Liberal Alliance tror vi på, at guleroden også virker for nogle mennesker. Jeg ved jo godt, at Liberal Alliance kun vil give guleroden til de rigeste i det her land, og det er så der, forskellen er mellem Liberal Alliance og Socialdemokraterne.

En kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Det, der egentlig får mig til spørge, er, at hr. Leif Lahn Jensen måske kan uddybe det om jobpræmien lidt. For hvis jeg har forstået det rigtigt, kan man få op til de her 600 kr., hvis man kommer i job med løntilskud. Men der bliver vel ikke spekuleret i løntilskud, så der bliver sagt: Nu skal du ud i løntilskud, for så kan du få de her 600 kr. mere? Det er vel for at få personen videre i et job, og kommunen skal vel så ikke kigge på, om de nu kan få 600 kr. mere til en kontanthjælpsmodtager, hvis de sender vedkommende ud i et job med løntilskud.

Det andet, jeg vil spørge om, er de selvstændige. Der står, at selvstændige også kan få op til 600 kr., men er det ikke sådan, at hvis en kontanthjælpsmodtager skal være selvstændig, kan vedkommende ikke bare sådan lige blive det og samtidig få kontanthjælp, eller hvordan ser det ud med det for selvstændige? Hvis man er på kontanthjælp og f.eks. vil være selvstændig på deltid, f.eks. have 10 timers selvstændig virksomhed om ugen, kan man så også få noget af jobpræmien?

Ordføreren.

Meget af det, hr. Bent Bøgsted spørger om, er meget teknisk, så det synes jeg da bestemt vi skal have frem i behandlingen i udvalget. Det synes jeg er vigtigt at sige. Men jeg vil også i forhold til det med, om kommunerne skal benytte sig af det og få ekstra penge, sige, at jeg mener – og det er de klare signaler, vi vil sende herfra – at det her er lavet for at få flere mennesker i arbejde, for at få flere af de her mennesker, som i forvejen har svært ved at komme i arbejde, til at søge.

Så er der mange, der vil sige: Jamen der er jo ingen job. Men det skal også ses i sammenhæng med, at vi rent faktisk har lavet en enorm kickstart med penge til at sætte gang i nogle arbejdspladser – meget mere, end den tidligere regering gjorde. Vi har lavet en rigtig god energiaftale, som også sætter gang i skabelsen af arbejdspladser. Så samtidig med at vi skaber arbejdspladser, giver vi også muligheder for, at de her mennesker kan søge. Så alt i alt skal vi selvfølgelig sørge for, at de mennesker kan komme i arbejde, og det synes vi selvfølgelig er rigtig, rigtig godt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Andersen.

Tak for det. Inspireret af det, hr. Leif Lahn Jensen nævnte her til allersidst, om, at regeringen har iværksat en række initiativer, der vil skabe vækst, vil jeg bare bede hr. Leif Lahn Jensen bekræfte – eller afkræfte – at regeringen sådan set sammen med Enhedslisten har indledt med at hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr. her i 2012. Så kan man spørge, om væksten stiger på grund af det, eller om den falder på grund af det tiltag, når vi taler om, at det, det handler om, er at skabe flere job, således at kontanthjælpsmodtagere får en større mulighed og chance for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Det er klart. Når vi skaber flere arbejdspladser, er der også flere arbejdspladser til de her mennesker. Den tidligere regering sparede igen og igen på uddannelse, men i stedet for det fremmer vi uddannelsen for ufaglærte via 6-ugers selvvalgt uddannelse og alt muligt andet. Jo mere uddannelse vi giver, jo bedre mulighed får de her mennesker for at komme i gang.

Men jeg er bare nødt til at sige, at det undrer mig, når hr. Hans Andersen siger, at Venstre er imod det her. Når jeg går tilbage og kigger på ordførertalen, fra dengang man lavede det med enlige forsørgere, ser jeg, at ordføreren, fru Ulla Tørnæs, sagde følgende:

»Jobpræmien vil give enlige forsørgere en ekstra økonomisk gevinst ved at finde et arbejde, og de bliver i højere grad motiveret til at komme ud af ledigheden. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.«

Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Nu er man altså i tvivl om, hvorvidt det her virker. Det forstår jeg ikke en pind af, og jeg vil sige, det undrer mig, at Venstre på den måde falder tilbage og mener noget helt andet, end de faktisk gjorde i år 2010.

Hr. Hans Andersen.

Nu svarede hr. Leif Lahn Jensen jo meget behændigt ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de ekstra 5 mia. kr. i skatter og afgifter øger eller hæmmer væksten, om det skaber flere eller færre job.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at ideen om en jobpræmie – det nævnte jeg også i min ordførertale – er en idé, som den tidligere regering kom med, men der er jo altså løbet meget vand i åen siden. Den nuværende regering har fjernet kontanthjælpsloftet, har fjernet starthjælpen, har sådan set hævet det beløb, man får, når man er på passiv overførsel. Oven i det kommer den nye regering så nu med et forslag om en jobpræmie. Det er jo ikke det, der øger incitamentet til at tage et job. Det er jo fuldstændig vanvittigt, at man først giver mennesker flere penge i kontanthjælp, og bagefter skal man give dem en jobpræmie for at komme i arbejde. Det er jo derfor, vi siger: Vent nu lige lidt på resultatet af det nuværende forsøg, afvent det.

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at den her regering jo har taget en del initiativer, der samlet skaber flere job. Vi har taget initiativer, der samlet skaber flere job. Jeg kan også godt huske, da hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Der forsvandt 100 job hver eneste dag, i den tid han var statsminister. Vi vil altså gerne kendes for at gøre det bedre. Man kan næsten ikke andet end at gøre det bedre.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Om det her lovforslag kan man jo sige, at det måske er en fortsættelse af det tidligere lovforslag om en forsøgsordning for enlige forsørgere med at komme ud på arbejdsmarkedet. Og i den forbindelse synes vi i Dansk Folkeparti, det måske havde været rimeligt, at man lige havde ventet på en evaluering af det tidligere forsøg, inden man satte et nyt forsøg i gang, så vi fik en viden om, hvordan det virkede. Det kunne jo godt være, at det her måske skulle være skruet anderledes sammen i forhold til det eksisterende forsøg. Det ved vi ikke noget om, for vi har ikke rigtig fået nogen oplysninger om det. Det er muligt, at ministeren ligger inde med nogle oplysninger om, hvordan det er gået med den eksisterende forsøgsordning, men som ordførere har vi i hvert fald ikke set noget til det. I Dansk Folkeparti synes vi, at det kunne være rart at have haft en viden om, hvorvidt det har haft nogen virkning, eller hvordan det står til på det område.

Desuden synes vi, at der er noget, der er uafklaret, bl.a. det, jeg spurgte hr. Leif Lahn Jensen om vedrørende jobpræmien i forbindelse med løntilskud og selvstændig virksomhed. Det er i hvert fald noget, vi lige vil have spurgt lidt ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg er lidt uforstående over for det, for jeg har altid forstået det sådan, at hvis man opretter selvstændig virksomhed som kontanthjælpsmodtager, giver det en masse problemer. Det er ikke noget, man bare sådan lige kan gøre på deltid; man skal være på fuld tid, når man opretter selvstændig virksomhed. Man kan i hvert fald, så vidt jeg ved, ikke sådan lige få kontanthjælp, når man har selvstændig virksomhed. Det er muligt, at man kan, men det kan vi få afklaret i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Der er også noget andet, som vi undrer os lidt over, for det er en del af finanslovaftalen med Enhedslisten, og så er det lidt mærkværdigt, at hr. Finn Sørensen, socialordfører for Enhedslisten, som også er meget aktiv på arbejdsmarkedsområdet, skriver, at det vist kun er de mennesker, der fodrer Finansministeriets regnemaskine, som tror på, at denne jobpræmie vil få flere i arbejde. Jeg må sige, at det er lidt mærkværdigt, at regeringen har indgået aftaler med Enhedslisten, som ikke tror på det her. Det må være, fordi Enhedslisten siger: O.k., vi får så store afgifter på andre områder, at vi kan bruge penge på at hæve kontanthjælpsområdet med starthjælp, så vi kan godt acceptere det her. Det er i hvert fald ikke troen på det, der har fået dem til at sige ja til det – ikke efter, hvad hr. Finn Sørensen siger. Og jeg tror da på, at hr. Finn Sørensen har en del at skulle have sagt på det her område. Men det må tiden jo vise. Men altså, i forbindelse med at indgå en aftale undrer det mig – der har været nogle enkelte Socialdemokrater, der tidligere er gået op og har tordnet imod det, de selv har aftalt. Og de er stadig væk herinde i Folketinget, i hvert fald et par stykker af dem. Det kan godt være, at Enhedslisten skal til at overtage den rolle, altså at gå op og tordne imod det, man selv har aftalt, men jeg tror nu, at Enhedslistens ordfører vil gå op og rose det til skyerne, og så kan hr. Finn Sørensens ord stå modsagt af Enhedslistens ordfører på området. Jeg glæder mig egentlig til at høre, hvordan Enhedslisten tager det.

Men i Dansk Folkeparti vil vi vente med at sige noget endeligt, til vi har fået en afklaring på vores spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet. Vi vil ikke udelukke, at det kan være en god ting med en jobpræmie, men vi ville bare gerne lige have haft lidt viden om, hvordan det er gået med den eksisterende ordning med jobpræmie, inden vi skulle tage endelig stilling til det her.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. For Radikale Venstre er det helt centralt, at vi hjælper flere af vores borgere fra forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Derfor lægger vi nu an til at indføre en præmie, der yderligere skal motivere kontanthjælpsmodtagere ved længerevarende ledighed. Det sker så i første omgang på forsøgsbasis, og så må vi fremadrettet evaluere resultaterne af indførelsen af den præmie.

Præmien skal ses som en gulerod til de mennesker, der er dømt ude af arbejdsmarkedet. For Radikale Venstre er en af de værste uligheder i samfundet netop den, at der er for mange mennesker i periferien af eller uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet bliver til stadighed en lukket fest for en sluttet skare, og det er ærgerligt, og det er noget, vi skal gøre op med. Vi skal øge arbejdsudbuddet for at kunne fastholde og udvikle vores samfund i de kommende år. Derfor er jobpræmien et vigtigt skridt i at forøge arbejdsudbuddet. Men et større arbejdsudbud gør det ikke alene. Virksomhederne skal også have et større bud efter de ledige. Et benhårdt fokus på at nurse om det opsving, som vi formentlig kan se konturerne af lige nu, er derfor helt centralt for at sikre, at virksomhederne inden længe begynder at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Det er ikke tilstrækkeligt for os, at vi får en jobløs vækst, altså en vækst, hvor vi ikke også ser en parallel forøgelse af beskæftigelsen. Kun på den måde kan ligningen med udbud og efterspørgsel gå op og dermed betyde størst mulig effekt for vores samfundsøkonomi. I det lys er jobpræmien et mindre, men ikke desto mindre vitalt skridt, og derfor kan Radikale Venstre meget klart støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Jeg håber, at ordføreren kan forklare mig logikken i det her. Ordføreren snakker om, at man skal øge arbejdsudbuddet, fordi vi har en demografisk udfordring. Den er vi alle sammen bekendt med, og det er jeg fuldstændig enig i. Samtidig siger ordføreren, at vi skal sikre, at virksomhederne har nogle rammevilkår, som gør, at der kommer en efterspørgsel på arbejdskraft. O.k., så den radikale ordfører sidder i en regering, som fjerner loftet over kontanthjælpen, starthjælpen og 225-timers-reglen, og det mindsker arbejdsudbuddet med 3.000. Det finansierer man så ved at øge skatter og afgifter på bl.a. virksomhederne med 5 mia. kr., som gør det dyrere at producere og mindsker efterspørgslen på arbejdskraft. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Jamen det kan godt være, at man i den liberalistiske bog kun ønsker at øge arbejdsudbuddet og øge væksten uden at skele til, om vi også har en nogenlunde retfærdig social omfordeling. Sådan ser Radikale Venstre og regeringen ikke på det. Derfor er det vigtigt for os i Radikale Venstre at sørge for, at der på den ene side er balance mellem nogle fornuftige og gode rammevilkår for erhvervslivet, og at vi på den anden side har nogle anstændige vilkår for udsatte borgere, så de kan have nogle ordentlige vilkår for deres daglige livsførelse.

Hr. Joachim B. Olsen.

Skal det forstås sådan, at det tidligere niveau for kontanthjælpen ikke var anstændigt, på trods af at det var et af de højeste niveauer i hele den vestlige verden? Det synes jeg da er meget interessant.

Men hvad er logikken i, at man først fjerner noget, altså kontanthjælpsloftet osv., der mindsker arbejdsudbuddet og fastholder folk på passiv forsørgelse? Det er det, som vi alle sammen kæmper imod, nemlig at folk bliver fastholdt på passiv forsørgelse. Det finansierer man så ved at hæve afgifter og skatter på virksomhederne, så de får dårligere konkurrencevilkår og får sværere ved at ansætte mennesker i Danmark. Det er da hverken ansvarligt økonomisk eller socialt.

Ordføreren.

I Radikale Venstre er vi meget optaget af det forhold – og det er vi i regeringen i øvrigt – at vi skal øge konkurrencekraften for virksomhederne, for Danmark i det hele taget. Derfor søsætter vi også flere initiativer fremadrettet, som opfylder de krav. Vi sidder og designer en skattereform i øjeblikket. Vi vil også se på kontanthjælpsreform, og vi vil også se på at øge produktiviteten i samfundet og se på, hvordan vi i det hele taget kan sikre nogle bedre vækstvilkår for virksomhederne. Så det skal vi nok også fremadrettet sikre.

Men så vil jeg også spørge: Hvor langt vil Liberal Alliance gå for at øge arbejdsudbuddet? Vil man så helt fjerne kontanthjælpen? Hvis LA kun har det mål for øje at øge arbejdsudbuddet og ikke har nogen balancer i øvrigt i forhold til de sociale vilkår, hvor langt vil de så gå? Det vil bare være interessant at høre.

Det får Liberal Alliances ordfører jo mulighed for at tage med i sit indlæg senere.

Vi siger tak til den radikale ordfører. Og så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten.

Når man kigger på det her forslag, kan man se, at det indeholder en mindre forbedring for kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. De kan få op til 600 kr. skattefrit om måneden, og de bliver ikke modregnet i nogen anden ydelse. Det er i en 2-årig forsøgsperiode, fordi vi tror på, at der kan komme lidt flere mennesker i arbejde, men spørgsmålet er hvor mange.

Først og fremmest synes jeg, at Enhedslisten har andre forslag, der kan forbedre muligheden for, at kontanthjælpsmodtagere med langvarig arbejdsløshed kan komme ind på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Først og fremmest skal der skabes flere arbejdspladser, så der rent faktisk bliver job til også kontanthjælpsmodtagerne. Der skal f.eks. oprettes tusindvis af nye grønne job. Serviceniveauet i den offentlige sektor skal forbedres. Vi skal derfor undgå nedskæringer og afskedigelser i stat, kommuner og regioner. I stedet skal de fyrede pædagoger, lærere, sygeplejersker og SOSU-assistenter genansættes.

Når vi snakker om kontanthjælpsmodtagere, synes jeg også, det er vigtigt at sige, at revalideringsindsatsen skal styrkes. Revalidering er en af de mest positive og konstruktive foranstaltninger, som samfundet kan anvende. Det er den bedste vej til at sikre, at en person med begrænsninger i erhvervsevnen kan blive hjulpet videre i tilværelsen og få et fast, varigt arbejde og blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie fremover. Det skal være lettere at få bevilget revalidering. Langvarig arbejdsløshed hos kontanthjælpsmodtagere, hvor mange aldrig har fået en uddannelse eller er kommet ud på arbejdsmarkedet, bør være en tilstrækkelig begrundelse for at bevilge en revalidering.

Sagsbehandlingen i jobcentrene og forvaltningerne skal have et løft. Der skal anlægges et helhedssyn i sagsbehandlingen, hvor kontanthjælpsmodtagere skal have én og kun én sagsbehandler, der kan yde individuel rådgivning og vejledning og koordinere arbejdet omkring borgeren og sammen med borgeren forsøge at løse de sociale problemer, som borgeren kan have. Vi skal her henvise til, at det vurderes, at cirka to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne har problemer ud over arbejdsløsheden, og hvis man ikke tager højde for, at disse problemer skal løses, kommer kontanthjælpsmodtagerne ikke nærmere til arbejdsmarkedet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Tak. Nu læste jeg jo lidt op af, hvad Enhedslistens hr. Finn Sørensen har sagt, og jeg kan forstå på det, at der er en stor tvivl i Enhedslisten om, om det her virker. Det er der også hos Rådet for Socialt Udsatte, der frygter, at forslaget er mere symbolsk end af reel betydning. Det får mig så til at spørge hr. Jørgen Arbo-Bæhr, om Enhedslisten tror på, at de 7.500, der er skrevet om i lovforslaget, vil komme i arbejde på det her grundlag. Forventer man, at der er så mange, der skal have jobpræmien, at man er oppe på at udbetale 47 mio. kr. i 2013 til den her jobpræmie? Eller tror hr. Jørgen Arbo-Bæhr på, at det nok ender med, at det i stedet for er 500.000 kr., man udbetaler?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, hr. Bent Bøgsted er ligesom mig. Han tror, at det er svært at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Vi ved jo, at der er mange af dem, der har større problemer end kun arbejdsløshed. Jeg synes bare, at hvis vi ikke gør noget, må de blive i sofaen uden nogen sinde at få et arbejde.

Jeg tror, at vi skal give så mange muligheder, vi kan, for at de kommer ud på arbejdsmarkedet. Som jeg også sagde i min ordførertale, er det vigtigste jo, at der er job nok. Man skal huske på, at der mangler job i dag, så alt det der med arbejdsudbud skal man lige passe lidt på med. Nu giver vi folk et tilbud, og jeg tror, at de får det bedre i hverdagen, sådan at de kan komme ud af deres nuværende situation og i stedet for kan sige: O.k., vi prøver at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor skal de også have et job.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg går ud fra, at når Enhedslisten har sagt ja til det i finansloven, så må man jo også have en tro på, at man skal bruge 24 mio. kr. i år 2012, 47 mio. kr. i 2013 og 20 mio. kr. i 2014. Det lyder ikke på hr. Jørgen Arbo-Bæhr, som om det er det, man tror på, men man har alligevel i finansloven sagt ja til, at man forventer det her. Så står man her fra talerstolen og siger, at det kun er nogle få, der kommer i job. Det vil sige, at man egentlig har lagt bånd på en hel del millioner kroner, som man aldrig nogen sinde har troet på vil have nogen effekt og blive brugt.

Ordføreren.

Jo, vi tror på det. Det er i modsætning til hr. Bent Bøgsted, der siger bare ingenting. Jeg siger bare: Hvis vi tror på det her samtidig med en hel masse andre ting, så tror vi på, der kommer flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde i fremtiden. Jeg bliver nødt til at sige, at den bedste måde at få folk i arbejde på er at sørge for, at der er nogle job til dem.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Jeg må tilstå, at jeg synes, at det her er et af de mere absurde forslag, som jeg er stødt på i min korte tid i Folketinget. Der ligger i det her forslag en anerkendelse af, at når man øger forskellen mellem at være i beskæftigelse og på passiv forsørgelse, får det flere i arbejde. Man har så fjernet loftet over kontanthjælpen, man har fjernet starthjælpen, og man har fjernet 225-timers-reglen. Det vurderer regeringen mindsker arbejdsudbuddet med 3.000. Det fastholder altså mennesker på passiv forsørgelse, som er det, som vi alle sammen prøver at kæmpe imod. Så siger man: Det her ikke godt, så nu må vi give folk nogle penge for at komme i arbejde. Jeg synes, at det er absurd, og jeg kan ikke forstå, hvordan et arbejderparti skal kunne forklare det her over for den lavtlønnede kassedame, som skal betale skat og højere afgifter, at hun, siden den her regering er kommet til, bl.a. skal finansiere, at dem, som så er ledige nu, skal have penge for at komme i arbejde. Det giver simpelt hen ikke nogen mening.

Så vil jeg sige noget til den radikale ordfører. Den radikale ordfører er jo udmærket godt klar over, at vi ikke vil fjerne kontanthjælpen fuldstændig, og den radikale ordfører er også udmærket bekendt med Liberal Alliances reformplan, som vil sænke skatten på arbejde, fjerne topskatten, gøre det mere attraktivt at komme i beskæftigelse og øge forskellen mellem at være på passiv forsørgelse og i beskæftigelse, for det ved vi vil få flere mennesker i beskæftigelse. Så skulle det være rettet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Tak for det, formand. Det skal kunne betale sig at arbejde. Det har vi efterhånden diskuteret rigtig mange gange i den her sal og også oppe fra den her talerstol. Men det burde jo bare være logisk og helt naturligt, at vores velfærdssamfund var indrettet sådan, at det kunne betale sig at gå på arbejde frem for at være på forsørgelse. Sådan er det ikke. For gevinsten ved at tage et arbejde og undlade at være på passiv forsørgelse er blevet forringet, siden den dag regeringen trådte til, og der er stadig væk ikke noget, som tyder på, at det vil ændre sig foreløbig.

Alle hårdtarbejdende danskere, som hver dag knokler, må føle sig noget snydt. Kort før jul blev regeringens forslag om at afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen vedtaget. Hvad er regeringens svar på, at forskellen mellem at stå op og gå på arbejde og at være på passiv forsørgelse er på omkring 50 kr. om dagen? Hvad er regeringens svar til den kassedame, der står op kl. 4.00 for at tage på arbejde, som arbejder 37 timer om ugen og betaler sin skat, eller den medarbejder på et gartneri, som også står tidligt op og ligeledes bidrager til vores fællesskab? Hvordan kan man retfærdiggøre, at det bedre kan betale sig at lade kassedamen, rengøringsassistenten og gartnerimedarbejderen knokle og så selv være på passiv forsørgelse? Er det solidarisk?

Som konservativ mener jeg, at der skal være en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde, at det skal kunne betale sig at arbejde. Med det her lovforslag vil man nu give en præmie til langtidsledige på kontanthjælp for at komme i job. Man skal altså nu have en præmie for at gøre sin pligt. Helt nøjagtigt skal man have 1.800 kr. hvert kvartal, som jo er udbetalingskadencen. Så er jeg helt med på, at der lige nu er en tilsvarende forsøgsordning for enlige forsørgere i dag, og lad mig egentlig sige det ret klart: Den slags politik er ikke helt min kop te. Det ville jo have været rart, om regeringen havde ventet, til evalueringen af den her ordning forelå. Så kunne man have set, om det havde været et godt og effektivt redskab, om man havde fået de resultater, man forventede, eller hvilke effekter der nu havde været.

Jeg er helt overbevist om, at de 95 mio. kr., som forsøget vurderes at koste, kan bruges bedre, og det er jeg tilsyneladende ikke alene om at mene. For hverken kommuner, socialrådgivere eller Rådet for Socialt Udsatte tror rigtig på, at de her 600 kr. om måneden vil have en positiv effekt. Står det til Konservative, skulle de penge jo bruges på initiativer til at få flere unge ledige i arbejde – ungeledigheden er stadig væk rigtig, rigtig høj – og gøre en ekstra indsats for dem. Vi ved, at hver tiende ung er ledig, og vi risikerer, at får de ikke foden indenfor på arbejdsmarkedet, er det ikke sikkert, at de nogen sinde kommer ind.

Konservative kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for debatten, som vel sådan set har udartet sig helt forventeligt.

Jeg tror, at man helt stille og roligt skal konstatere, at det ikke er det her lovforslag, der forandrer Danmark, det danske arbejdsmarked eller for alvor får gjort noget ved beskæftigelsessituationen. Det er et lille forslag, og det er et lille initiativ. Det er en tanke, der udspringer af et forslag vedtaget under den tidligere regering med en parallel overvejelse om at understøtte enlige forsørgeres mulighed for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Når jeg starter med den her indledning, er det, fordi jeg sådan set udmærket forstår både argumenterne for og imod. Jeg tror dog, at man skal lade være med at foregøgle, at forslaget her kan løse mere, end det kan.

Vi har udfordringer på det danske arbejdsmarked. Vi har lige nu en for høj arbejdsløshed. Jeg er fuldstændig enig med den socialdemokratiske ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, når ordføreren siger, at løsningen på den udfordring jo altså er at få skabt flere arbejdspladser. Det kan vi ikke alene gøre fra politisk hold, men vi kan understøtte det, hvilket vi gør med regeringens kickstart, med den brede energiaftale og med vores pakke til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, herunder brugen af f.eks. jobrotation og voksenlærlingeordningen.

Derudover er der også andre udfordringer, og jeg mener, at vi har en fælles udfordring i, at vi til stadighed har en meget, meget stor gruppe borgere på kontanthjælp, som er på kontanthjælp i mange år, og som derfor er i evig risiko for at få et dårligt liv, fordi vi kan se, at for mange af de mennesker, der starter på kontanthjælp uden at have andre problemer end det, at de er ledige, kan der støde andre problemer til. Derfor mener jeg sådan set, at vi har en fælles interesse i at diskutere, hvordan vi sikrer, at folk kommer fra kontanthjælpen i beskæftigelse.

Der er jeg helt opmærksom på, at der er forskellige redskaber i værktøjskassen. Det her er et lille tiltag i forsøget på at give en økonomisk præmie, kan man sige, hvis man kommer i arbejde, og så spørger Liberal Alliances ordfører, om det betyder, at regeringen nu anerkender, at der er en sammenhæng mellem økonomien og det, at man er på arbejdsmarkedet. Jeg har i hvert fald aldrig underkendt den sammenhæng. Jeg har i mange år advaret imod at tro, at det er det eneste parameter, der gør sig gældende, for mange af de mennesker, vi taler om, har jo andre problemer end ledighed. Og jeg tror, at man må sige, at erfaringerne fra de senere år, hvor man entydigt har satset på at sætte ydelserne ned, er, at der er en gruppe borgere, der har kunnet svare positivt på det, og det tror jeg er de mere ressourcestærke borgere i vores kontanthjælpssystem, hvorimod en anden gruppe jo ikke er kommet tættere på arbejdsmarkedet, fordi der har været andre forhindringer end kun enten økonomien eller deres tilknytning til arbejdsmarkedet i det hele taget.

Derfor tror jeg, at den klogeste vej i den her diskussion er at gå ad en mangefacetteret vej, og det vil sige både en reform af kontanthjælpen og en særlig indsats i forhold til vores unge, om hvem vi vel kan blive enige om, at det vigtigste formål er at bringe dem i uddannelse, så de kan få et liv både med uddannelse og beskæftigelse og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Men under alle omstændigheder, hvad man end måtte mene om de forskellige redskaber og tiltag, er det min klare opfordring til Folketinget, at vi altid gør en særlig indsats for at bekæmpe langtidsledighed, som i mine øjne er en af de farligste brikker i det samlede arbejdsløshedsbillede, fordi langtidsledigheden har det med at bide sig fast både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Jeg noterer mig, at der er flertal for forslaget her. Jeg noterer mig også, at der er en modstand imod det. Og jeg afventer selvfølgelig Dansk Folkepartis endelige stillingtagen, og så besvarer vi selvfølgelig gerne spørgsmål undervejs i udvalgsbehandlingen.

Der er tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først hr. Joachim B. Olsen.

Ministeren sagde indledningsvis, at det her ikke forandrer det store. Jeg fornemmede ikke sådan den helt store begejstring fra ministerens side for det her forslag.

Er det rimeligt at bruge knap 100 mio. kr. af skatteborgernes penge på noget, der ikke sådan forandrer »det store«?

Ministeren.

Ja, det kan det jo sagtens være, og det mener jeg også det er i den her sag forstået sådan, at hvis det faktisk lykkes med hjælp fra forslaget her at bringe et stort antal kontanthjælpsmodtagere fra kontanthjælp til beskæftigelse, er der en stor gevinst både for det enkelte menneske og samfundsmæssigt i form af færre sociale problemer og selvfølgelig samfundsøkonomisk i forhold til, at vi alle sammen har en interesse i at bringe folk på passiv overførselsindkomst i beskæftigelse. Så jeg mener bestemt, at forslaget her kan legitimeres, hvad der er jo sådan set også understreges af, at det er, kan man sige, en fortsættelse af et lignende forsøg igangsat af den tidligere VK-regering.

Hr. Joachim B. Olsen.

Ja, det kan man sige, og det forslag stemte vi så heller ikke for.

Jeg synes bare, det er en interessant tilgang. Altså, vi står i en situation med et underskud på 100 mia. kr., og så siger man: Jo, men vi kan godt bruge 100 mio. kr. her; det kommer nok ikke til at virke det store, men vi fyrer 100 mio. kr. af skatteborgernes penge af. Jeg synes, det er en meget uansvarlig måde at omgås skatteborgernes penge på, specielt set i lyset af, at man har brugt hundredvis af millioner på at fjerne loftet over kontanthjælpen, som regeringen selv siger fastholder folk på passiv forsørgelse – det, som vi alle sammen gerne vil undgå.

Så kan jeg heller ikke helt få det her til at hænge sammen med de udmeldinger, som beskæftigelsesministeren kom med i forbindelse med Bettina Posts udmeldinger om en lav kontanthjælp til unge. Da anerkendte man det jo, man syntes, det var en god idé – man synes i hvert fald, at det var interessant. Det forstod jeg som et udtryk på politikersprog for noget, man gerne ville se på.

Så jeg kan simpelt hen ikke se den røde tråd i de udmeldinger, det store underskud på de offentlige finanser og så det her lovforslag.

Ministeren.

Den røde tråd er jo ret enkelt et ønske om at bringe folk væk fra kontanthjælp og i beskæftigelse, men også samtidig en meget, meget grundig erkendelse af, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere er meget forskellig.

Vi har unge ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere, hvis eneste problem er, at de ikke har påbegyndt en uddannelse. Der skal vi da være villige til at diskutere, hvad der skal til, for at de går i gang med en uddannelse, sådan at andre problemer ikke støder til, og sådan at de ikke unødvendigt spilder værdifulde år af deres liv derhjemme på kontanthjælp. Det er én gruppe i kontanthjælpssystemet.

Så har vi alvorligt psykisk syge i kontanthjælpssystemet. Vi har mennesker med sammensatte sociale problemer, hvor det ikke er arbejdsløsheden, der er det, der tynger mest, men hvor det er fraværet af en ordentlig sundhedstilstand, hvor det er børn anbragt uden for hjemmet, hvor det er hjemløshed, hvor det er misbrug – det kan være alt muligt forskelligt på en gang. Der kan man jo godt i mine øjne læne sig tilbage og tro, at økonomiske incitamenter løser de menneskers problemer, men det tror jeg ikke, og derfor tror jeg, vi bliver nødt til at erkende, at når det handler om at få folk væk fra kontanthjælp, skal der mange forskellige redskaber til.

Fru Mai Henriksen med en kort bemærkning.

Ligesom Liberal Alliance gjorde, undrede jeg mig også lidt over retorikken i det her. Jeg troede faktisk, det var et dybfølt ønske, men med det, ministeren siger, er det ikke noget, der forandrer det store, og det fortolker jeg sådan, at det nærmest ikke er noget, der betyder noget som helst. For en konservativ er 92 mio. kr. altså en slat penge, som betyder noget. Hver en krone af alle de penge, vi bruger i det her velfærdssamfund, skal vi da stå på mål for, hvordan vi bruger, og derfor undrer det mig, at ministeren kommer med et forslag, som koster så mange penge, og siger, at det ikke betyder noget som helst.

Ministeren.

Nu er det vel også en lidt voldsom omskrivning at påstå, at jeg som beskæftigelsesminister står med et lovforslag, jeg ikke mener betyder noget som helst.

Det, jeg starter med at sige, er, at i en i øvrigt udmærket diskussion om redskaber i forhold til at bringe folk, der er på passiv overførselsindkomst, i arbejde er det klart, at en jobpræmie til langvarigt ledige kontanthjælpsmodtagere ikke er det, der gør forskellen, altså om vi har nok med job i Danmark, om vi evner at skabe arbejdspladser, om vi evner for alvor at gøre op med den i mine øjne kedelige tendens til, at tusindvis af danskere i den erhvervsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet.

Det her er en brik. Det er en mindre brik. Det er også en mindre brik i forhold til den reform af førtidspensions- og fleksjobområdet, vi sidder og arbejder med i fællesskab. Men det betyder ikke, at brikken ikke er god, og det betyder ikke, at det her delelement ikke kan være et vigtigt supplement til de ændringer, vi i øvrigt skal i gang med f.eks. på kontanthjælpsområdet. Og når jeg tror, at brikken er vigtig, er det, fordi gruppen af kontanthjælpsmodtagere er forskelligartet, og jeg tror, at der er behov for mange forskellige resultater, hvis vi vil nå det mål, at flere mennesker bliver selvforsørgende.

Fru Mai Henriksen.

Jamen jeg er glad for præciseringen, for man kan jo sagtens have en del af lovgivningen som en lille brik, men en brik, som er rigtig vigtig, og det, som jeg skrev ned på min blok, da ministeren sagde det, var, at det ikke forandrer det store. Så er det, jeg mener, at hvis man ikke har en forventning om, at det her kommer til at gøre en forskel, hvorfor så bruge 92 mio. kr. på det.

Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren om, hvad der er årsagen til, at ministeren fremsætter lovforslaget nu og ikke venter, til der kommer en evaluering af den forsøgsordning, der er, med jobpræmie til enlige?

Ministeren.

Vi har sammen med Enhedslisten lavet en større aftale på beskæftigelsesområdet i forbindelse med finansloven for 2012, og den er, kan man sige, sammensat af en række forskellige komponenter, noget handler om kontanthjælpsområdet, andet handler om dagpengeområdet. Vi har samlet set haft rigtig meget fokus på behovet for at sikre en bedre adgang til ordinær uddannelse og kompetenceløft af vores arbejdsløse. Og vi synes, det er vigtigt i en konjunktursituation som den, vi befinder os i, at en finanslovaftale selvfølgelig afspejler, at vi har behov for en bedre indsats for vores arbejdsløse, samtidig med at vi meget, meget gerne vil understøtte en udvikling hen imod, at vi i stadig højere grad satser på ordinær uddannelse.

Så vi har lavet en samlet pakke, som vi mener er til fordel for forskellige grupper, der står uden for arbejdsmarkedet, og deri indgår det her element altså.

Hr. Hans Andersen for en kort bemærkning.

Tak for det. Ministeren nævnte, at der også kunne være andre tiltag, der kunne bringe kontanthjælpsmodtagere i job. Jeg har jo lyttet mig til, at regeringen vil komme med et forslag til en kontanthjælpsreform, og når ministeren selv antyder, at der er andre tiltag end lige præcis den her forsøgsordning, vil jeg bare benytte lejligheden til at spørge, hvornår vi kan forvente at der kommer et udspil om en kontanthjælpsreform. For jeg er sådan set enig i, at det er det, der skal gøre, at vi kommer videre. Så hvornår kommer reformen?

Ministeren.

Jeg tør ikke sætte en præcis dato på. Vi har som stadig relativt nytiltrådt regering anmeldt et større reformspor. Vi er lige nu, synes jeg, godt i gang med forhandlingerne om førtidspensionen og fleksjobområdet, og jeg synes selvfølgelig, det er naturligt, at Folketingets partier, hvoraf langt hovedparten jo deltager i forhandlingerne, koncentrerer kræfterne derom.

Men når det handler om, hvad det er, der er behov for på kontanthjælpsområdet, vil jeg gerne igen understrege, at jeg især er optaget er to ting: Det ene er, at vi har en meget stor gruppe af unge, der risikerer at hænge fast i kontanthjælpssystemet, hvis ikke vi evner at få dem over i uddannelsessystemet i stedet. Det handler både om fuldt ud ressourcestærke unge, der sagtens kan gå i gang med en uddannelse på ordinære vilkår, og selvfølgelig også om en større gruppe af mere sårbare unge, som har behov for ekstra hjælp, mentorstøtte eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, for at de kan komme i gang. Det er en del.

Så er der en anden del af kontanthjælpsområdet, som handler om rådighedsbestemmelser og det at sikre, at også meget udsatte borgere kan komme tættere på arbejdsmarkedet, men det må jeg fortælle om på et andet tidspunkt.

Hr. Hans Andersen.

Det kommer vi til at drøfte på et andet tidspunkt, kan jeg lytte mig til.

Så vil jeg bare høre, om ministeren er enig i, at unge under 30 år på kontanthjælp, der ikke har andre problemer, end at de sådan set ikke er kommet i gang med en uddannelse, med hensyn til deres fremtidige indkomst så skal tage den uddannelse på SU-niveau. Jeg synes, der bliver givet mange forskellige signaler fra Socialdemokraternes side på lige præcis det her felt, og jeg håber, at vi er enige om, at når vi snakker om unge uden problemer, ud over at de mangler en uddannelse, så skal de sådan set ind på ordinære vilkår ligesom alle mulige andre i vores uddannelsessystem.

Ministeren.

Jeg mener klart, at vi skal efterstræbe, at så mange i kontanthjælpssystemet som overhovedet muligt går i gang med en uddannelse på helt ordinære vilkår. Jeg har i øvrigt også en tiltro til, at mange af dem vil kunne gøre det.

Når det er sagt, tror jeg, det er vigtigt at huske på, at vi også har en stor gruppe af unge og yngre kontanthjælpsmodtagere, som ikke kun har arbejdsløsheden eller den manglende uddannelse som problem, men hvor andre problemer enten er stødt til eller måske ligefrem har forårsaget, at de ikke har kunnet tage en uddannelse. Jeg vil generelt advare imod at tro, at det er ét redskab, der gør, at vi opnår vores mål, og derfor vil jeg selvfølgelig også foreslå, at vi går i gang med forhandlingerne om en kontanthjælpsreform, når regeringen har fremlagt vores forslag.

Men der er ikke nogen tvivl i vores politiske hjerte om, at det, der er vores mål og ansvar, er at sikre, at unge mennesker ikke starter deres liv på passiv overførselsindkomst og spilder værdifulde ungdomsår med ikke at foretage sig noget, men i stedet kommer i gang med at tage den uddannelse, der gør, at de kan få en stabil og ordentlig tilknytning til arbejdsmarkedet med selvforsørgelse og de muligheder for selvrealisering, der er i det

Hr. Bent Bøgsted, en kort bemærkning.

Tak. Nu er snakken jo kommet lidt ind på kontanthjælpsmodtagere og uddannelse, og at man kan få jobpræmien, hvis man har indtægter som lønmodtager, har ansættelse med løntilskud, beskæftigelse efter kapitel 4 i integrationsloven, fleksjob og den slags. Men det, jeg godt vil høre, er, hvad det her betyder i forhold til unge under uddannelse. Betyder det – og det kan godt være, det her er et spørgsmål om, hvad man tror, eller hvad man tror, man har opfattet det som – at unge, der går på kontanthjælp og så går i gang med en uddannelse på SU, kan få den her jobpræmie på 600 kr., eller er de undtaget, så det kun gælder ren beskæftigelse?

Ministeren.

Det er en jobpræmie, og derfor knytter det sig til beskæftigelse.

Hr. Bent Bøgsted.

O.k., det er også helt fint, men der er bare lidt usikkerhed om, hvem der egentlig kan få det. Jeg har stillet nogle spørgsmål – dem behøver vi ikke gentage her, for dem ser ministeren, når de kommer over på skrift – vedrørende det her med jobpræmien. Jeg synes, der er lidt usikkerhed i det.

Men jeg vil godt lige slutte af med at sige, at jeg da vil give ministeren ret i, at hvis man får de der 7.500 i job på grund af det her, er det en succes. Men man kan have sin tvivl om, hvor mange der kommer i job, og derfor synes jeg – som jeg sagde – at det måske var formålstjenligt, at man lige havde ventet på den endelige evaluering af det forsøg, der kørte i forvejen. Men det kan være, ministeren har nogle cirkatal allerede nu – der kommer i hvert fald skriftlige spørgsmål om det.

Ministeren.

Jeg synes, det er fint, der bliver stillet skriftlige spørgsmål derom. Som det også er hr. Bent Bøgsted bekendt, er det stadig væk en relativt ny ordning med jobpræmie for enlige forsørgere, og derfor foreligger der ikke en evaluering endnu. Jeg vil nødig stå og gentage mig selv, men det, der er afgørende for mig som beskæftigelsesminister, for os som regering, er, at vi med alle tænkelige midler – inden for rimelighedens grænser, selvfølgelig – sikrer, at mennesker får flere muligheder i deres liv. Og der er ikke mange muligheder forbundet med at være langvarigt på kontanthjælp, tværtimod.

Langtidsledighed er altid et problem. Det er den, hvad enten vi taler om forsikrede, stærke ledige, eller vi taler om arbejdsløse, der er i vores kontanthjælpssystem. Langtidsledigheden risikerer at bide sig fast omkring det enkelte menneske, omkring vores samfundsøkonomi, og dermed underminerer det i mine øjne vores mulighed for at føre en arbejdsmarkedspolitik til gavn både for den enkelte og for Danmark under et. Derfor skal langtidsledighed imødegås og bekæmpes med de midler, vi kan, og det her er et lille bidrag dertil.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Tak. Ministeren har snart fået sagt sygdomme, sårbarhed og misbrug så mange gange, at man skulle tro, at det er det generelle billede af kontanthjælpsmodtagere. Jeg ved i hvert fald, at hvis jeg var kontanthjælpsmodtager, ville jeg føle mig noget pikeret og sat i bås og også en anelse talt ned til. Mit spørgsmål går altså på succeskriteriet for det her forslag. Hvor mange mennesker skal i arbejde for de her 100 mio. kr., for at forslaget har været en succes?

Ministeren.

Jeg synes egentlig, jeg i flere omgange i debatten i dag har efterstræbt at understrege, at grupperne af kontanthjælpsmodtagere er meget forskellige. Jeg ved ikke, om spørgeren er bekendt med det, men det, der ulykkeligvis sker lige nu, er, at der kommer stadig flere kontanthjælpsmodtagere i det, der kaldes matchgruppe 3. For at være i gruppe 3 kræver det, at man har andre problemer end ledighed. Det er typisk problemer med psykiatriske lidelser, sociale udfordringer. Det betyder ikke, at alle kontanthjælpsmodtagere har det, men det, der sådan set er en fælles ulykke, er, synes jeg, at stadig flere har andre problemer end bare ledighed eller det, at de ikke har en uddannelse.

Når jeg bruger tid på det – jeg beklager selvfølgelig, hvis spørgeren synes, at det ikke er relevant – er det, fordi det er en af de opgaver på kontanthjælpsområdet, der skal løses . Det er ikke nok at insistere på, at flere mennesker skal i arbejde. Det er ikke nok at insistere på, at flere unge skal i uddannelse, for der er en meget stor gruppe af vores kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. De fortjener vel sådan set en politisk opmærksomhed og et velfærdssamfund, der er med til at afhjælpe de sociale udfordringer og se på det hele menneske, sådan at borgeren på sigt bringes tættere på arbejdsmarkedet og samtidig får løst sine sociale problemer.

Fru Merete Riisager.

Nu har Liberal Alliance heller aldrig påstået, at mennesker, som er udsatte, som er syge, eller som er misbrugere, ikke skal have en særlig politisk opmærksomhed. Tværtimod. Men når nogle mennesker falder ned i matchgruppe 3, kan det netop være, fordi de er for længe uden for arbejdsmarkedet. Det kan være en af årsagerne til det. Det er derfor, jeg beder om et helt konkret svar.

Nu fik jeg ikke noget svar første gang, så det regner jeg med jeg får anden gang: Hvornår vil det her forslag være en succes? Man bruger ca. 100 mio. kr. på forslaget. Hvor mange mennesker skal i arbejde, for at man kan sige, at det var en god måde gøre det på, det var en god måde at bruge pengene på?

Ministeren.

Sagen er jo den, at pengene ikke bliver brugt, hvis folk ikke kommer i arbejde. Det er jo ikke sådan, at vi udbetaler pengene på forhånd. Altså, jobpræmien falder jo først i det øjeblik, folk kommer i arbejde. Derfor er vi jo altså klogere om nogle år, med hensyn til hvor mange af pengene der udløses. Udløses de alle sammen, er vi nået langt, for så er der mange mennesker, der er kommet i arbejde. Udløses kun få af dem, er opgaven ikke lykkedes i samme omfang.

Jeg tror sådan set, at spørgeren har ret. Når en del af vores kontanthjælpsmodtagere matches ind i matchgruppe 3 og dermed lever et liv med problemer, der er stødt til, kan det ofte være, fordi man har været lang tid uden for arbejdsmarkedet, for det kan være, forstå mig ret, invaliderende i sig selv at være overladt til passivitet uden en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis livet måske i forvejen byder på udfordringer. Der synes jeg sådan set, forslaget her er et af svarene herpå, nemlig at vi skal sikre, at modtagere af langvarig kontanthjælp kommer tilbage til arbejdsmarkedet eller får muligheden for at træde derind.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Nu har de borgerlige partier på stribe været oppe at markere, at det her ikke er deres kop te, at det ikke er noget, de prioriterer. Meget tydeligt er det sagt fra den konservative ordfører, altså at det her ikke er en del af det, de ønsker at være med til. Jeg vil så spørge ministeren, om ikke det er en del af regeringens politik at skabe social udjævning og at skabe mere lighed i samfundet, og om det ikke også indgår som en del af vurderingen af, om det her er et godt forslag.

Ministeren.

Når jeg startede min tale i dag, som jeg gjorde, var det i virkeligheden for at signalere til alle, at det her forslag altså ikke løser alle problemer, og jeg synes ikke, man skal tage det for andet, end hvad det er. Det er et bidrag til at sikre, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, og jeg mener ikke, at det skal løse problemet med for få arbejdspladser, lighedsudfordringer eller noget som helst andet, det skal hjælpe til med, at flere mennesker kommer fra kontanthjælp og i beskæftigelse. Så har spørgeren selvfølgelig ret i, at lykkes den manøvre, så vil de mennesker, vi taler om, jo altså også have et større rådighedsbeløb at gøre godt med, og dermed vil man isoleret set gavne ligheden.

Hr. Lars Dohn? Der var ikke mere. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)