I forbindelse med behandlingen af L 161, forslag til lov om ændring af lov omlægemidler og vævsloven, nu lov nr. 605 af 18. juni 2012, bad Sundhedsud-valget - som spørgsmål nr. 2 - mig om at oplyse, hvilke EU-lande der har be-sluttet at udskyde implementeringen af den nye lægemiddellovgivning, somfølge af forsinkelser i Kommissionens arbejde.Jeg har i svar af 23. maj og uddybende svar af 4. juni 2012 til Sundhedsudval-get oplyst, at Sundhedsstyrelsen frem til den 4. juni havde modtaget besvarel-ser om status for gennemførelsesprocessen i 9 EU-lande.Jeg meddelte samtidig, at jeg ville sende en oversigt over landenes besvarel-ser til udvalget, når jeg havde modtaget svar fra alle medlemsstater.Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen rykket for svar, og nu modtaget besva-relser fra yderligere 3 lande.Da landene ikke er forpligtet til at indsende svar på den danske forespørgsel,er det min formodning, at der ikke vil blive sendt flere besvarelser til Sund-hedsstyrelsen.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det er Kommissionens opgave at holdeøje med, hvornår og hvordan medlemslandene gennemfører EU-retsakter.Kommissionen sender åbningsskrivelser og anden opfølgning til lande, der ik-ke gennemfører til tiden. Det samme sker, hvis Kommissionen finder, at nogeter forkert gennemført.

./.

Med henvisning hertil fremsender jeg hermed som afslutning på Sundhedsud-valgets spørgsmål en oversigt med resumé af de modtagne besvarelser fra ialt 12 EU-lande. Der er tale om følgende lande: Finland, Frankrig, Tyskland,Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Liechtenstein, Nederlandene, Spanien,Sverige og Storbritannien.Som det fremgår heraf, er der ingen af de 12 lande, der har besluttet at udsky-de gennemførelse af bestemmelser i direktiv 2010/84/EU om lægemiddelover-vågning, som følge af Det Europæiske Lægemiddelagenturs senere gennem-førelse af aktiviteter.Det oplyses ikke udførligt af besvarelserne, hvorledes gennemførelserne kon-kret vil ske i de pågældende lande. Nogle vil, ligesom Danmark, foretage engradvis gennemførelse, andre vil etablere overgangsordninger. Den konkrete