Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til midlertidig bevillingslov for finansåret 2012.

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 15.11.2011).

Forhandlingen er åbnet.

Ønsker nogen ordet? Hr. Peter Christensen som ordfører for Venstre.

Regeringen har fremsat det her lovforslag, som går ud på, at staten kan afholde de nødvendige udgifter, frem til den endelige finanslov er på plads. Det kan Venstre naturligvis støtte, så vi ikke står i en situation, hvor offentligt ansatte ikke kan få deres løn.

Det, der selvfølgelig er interessant – og jeg ved ikke, om finansministeren kan svare på det – er, hvad man i de godt 20-21 dage, hvor den midlertidige bevillingslov vil være gældende, egentlig sparer på finansloven for 2012 ved i dette tidsrum at have en bevillingslov.

Tak til ordføreren. Er der andre, der ønsker ordet? Hr. Kristian Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Der er to ting. Den ene er, at vi også kan tiltræde, at man laver en midlertidig bevillingslov. Det synes vi følger af sagens natur. Når en finanslov ikke kan være på plads i indeværende år, er det selvfølgelig kun ret og rimeligt, at vi laver en midlertidig bevillingslov, der sikrer, at de offentligt ansatte kan få udbetalt deres løn, og at man kan afholde udgifterne og i øvrigt også opkræve de skatter og afgifter, der er på det nuværende niveau, før regeringens planlagte skatte- og afgiftsforhøjelser træder i kraft i 2012.

Grunden til, at jeg lige tager ordet, er derudover, at jeg lige vil komme med en undren. Da regeringen tiltrådte, havde regeringen helt øjensynligt problemer med at finde ud af, hvordan man skulle tackle det her forløb. Det gav sig udtryk i, at man havde noget af en zigzagkurs i forhold til, om man ville komme med et finanslovforslag, som man ville søge opbakning til inden nytår og dermed inden det nye finansår, eller om man vil have en udsættelse og først færdigbehandle finansloven til næste år og så have en midlertidig bevillingslov.

Det har vel også givet sig udtryk i, at vi nu står i den mærkværdige situation, at vi, samtidig med at vi giver støtte til og vedtager en midlertidig bevillingslov, der gør, at vi først får en finanslov på plads næste år, alligevel ikke har fået regeringens selvstændige finanslovforslag. Jeg synes, det er en mærkværdig arbejdsfacon: Vi arbejder i virkeligheden med den gamle VK-regerings finanslovforslag suppleret med et hæfte på nogle og fyrre sider fra regeringen, som så er regeringens forslag til et finanslovforslag, og at vi nu her fra weekenden har den endelige aftale om finansloven. Det har jo gjort det besværligt for Folketinget at arbejde med det her finanslovforslag. Regeringen kunne jo godt have valgt at gøre det mere arbejdsdueligt for Folketinget, ved at man, når man alligevel vil have en midlertidig bevillingslov, havde lavet sit eget forslag til finanslov, hvor man på kontoplanen havde vist, hvilken effekt regeringens forslag vil have.

Vi har altså haft en lidt mærkelig facon, og jeg tror altså, at det er, fordi regeringen ikke helt har vidst, hvordan den ville gribe det an, og først sent er blevet enig med sig selv om, at det skulle ende, som det gør. Dermed har Folketinget har haft dårligere arbejdsvilkår. Det beklager jeg, og jeg håber selvfølgelig, at det kun er det her ene år i regeringens levetid, i den her valgperiode, at vi oplever det.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som radikal ordfører.

Jeg tænkte nok, at det var godt, at jeg stillede mig i rækken af ordførere, for der trænges til en korrektion af den forrige ordførers indlæg.

Jeg skal som indledning sige, at Det Radikale Venstre selvfølgelig støtter den midlertidige bevillingslov. Det vil enhver i Folketinget selvfølgelig gøre. Jeg skal også rose regeringen for, at den i et meget komprimeret tempo har nået dette. Den tiltrådte den 3. oktober, og det er fuldstændig fysisk umuligt at lave en ny finanslov fra bunden af og få den vedtaget i begyndelsen af januar. Derfor taler Dansk Folkepartis ordfører i virkeligheden imod bedre vidende. Da Anders Fogh Rasmussen tiltrådte efter valget i 2001, vedtog vi, som jeg husker det, finansloven i marts-april måned. Det er et meget, meget stort arbejde. Derfor vil jeg gerne kvittere for, at regeringen har gjort et godt stykke arbejde. Jeg vil også gerne kvittere for, at Finansudvalget faktisk har fået håndteret den lidt atypiske situation – godt nok med en kritik, som jeg godt forstår, men de har også behandlet sagen seriøst og ordentligt.

Med disse manende ord vil jeg bare sige, at vi skal have en midlertidig bevillingslov – sådan er det – og det får vi.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Korrektionen til mit ordførerindlæg kan jeg så prøve at korrigere i en kort bemærkning til fru Marianne Jelved. For spørgsmålet er jo, om fru Marianne Jelved som formand for Finansudvalget ikke godt kan bekræfte, at regeringens måde at håndtere den her finanslovproces på over for Folketinget, har været karakteriseret ved, at man ikke har fulgt de retningslinjer, vi har i Finansudvalget – altså det er en del af vores beretning, at vi får regeringens forslag til finanslov, dagen før det offentliggøres. Det er noget, som den tidligere opposition og dermed den nuværende regering har været meget optaget af at man i hvert fald gjorde før i tiden, før valget, da det var nogle andre partier, der sad med regeringsmagten. Kan fru Marianne Jelved ikke bekræfte, at vi ikke fik det materiale dagen før offentliggørelsen? Vi fik materialet samtidig med offentliggørelsen, og det har måske været et af de elementer, der har bidraget til den tanke hos os, at regeringen ikke har arbejdet for at gøre arbejdet med den her finanslov lettere for Folketinget – måske det modsatte.

Fru Marianne Jelved.

Det er jo fuldstændig korrekt. Det er en korrekt beskrivelse af sagsforløbet. Men der er altså stor forskel på at få en finanslov, der fylder meget, og få den, aftenen før den offentliggøres næste formiddag, og så få sådan et tillæg til en finanslov, som man relativt hurtigt kan læse igennem. Men jeg anerkender, at det er et brud med den beretning Finansudvalget har vedtaget i april måned i år om, hvordan Finansudvalget arbejder. Og det er så denne ene gang. Nu har vi et helt normalt forløb fra januar 2012.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak, formand. Og tak til fru Marianne Jelved, dels for bekræftelsen af forløbet, dels selvfølgelig for understregningen af – nu hvor finansministeren er i salen og kan høre, at der breder sig et ret stort flertal for det, endda med deltagelse af regeringspartiernes folk – at regeringen altså skal iagttage de retningslinjer, der gælder i Folketinget, og sikre, at man behandler Folketinget arbejdsmæssigt ordentligt, så vi også i Finansudvalget får mulighed for at gøre vores arbejde. Uanset om vi politisk er enige i regeringens politik eller modstandere af regeringens politik, er det jo vigtigt, at vi i hvert fald i fællesskab sikrer, at de regler, der gælder, rent faktisk også håndhæves og efterleves af regeringen.

Tak. Fru Marianne Jelved.

Jeg er selvfølgelig enig i, at man skal overholde de regler, der er, også beretninger, der beskriver Finansudvalgets arbejdsmetoder. Men det er også rimeligt, at man har proportionerne i orden, og der er altså stor forskel på at modtage flere tusinde sider, som man skal igennem, og så et hæfte med et overskueligt omfang. Så jeg synes sagen taget i betragtning, og fordi det er en engangsforestilling, at vi må tilgive hinanden. Det er snart jul.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti vil også gerne for en ordens skyld bekræfte, at vi støtter bevillingsloven; naturligvis skal statens husholdningsbudget køre videre, løn skal betales, bevillinger skal gives, regninger skal betales osv. Det bakker vi massivt op om. Og vi ser frem til tredjebehandlingen af finanslovforslaget i uge 3, hvor vi jo detaljeret kan få lov til at forholde os til enkelthederne i forslaget.

Som det sidste vil jeg også gerne tilkendegive ærgrelse over, at vi ikke dagen inden fik mulighed for at forholde os til, hvad finanslovudspillet indeholdt, som det tidligere har været god sædvane at give, men jeg forstår på den nye formand for Finansudvalget, at det bliver der ændret på fra den 1. januar. Det ser vi frem til, for den tillid, den fortrolighed, skal der være mellem os.

Tak til den konservative ordfører. Finansministeren.

Jeg skal gøre det relativt kort. Jeg vil først gerne sige tak til Folketingets partier for opbakningen til en midlertidig bevillingslov for 2012. Det er jo et udtryk for den, synes jeg, grundlæggende gode ansvarlighed og stemning, der er i det danske folkestyre, at en sag som den her kan behandles på den måde, den er blevet behandlet på i dag. Og det vil jeg gerne takke for.

Så vil jeg gerne i forhold til den valgte fremgangsmåde for finanslovforhandlingerne sige, at det jo er rigtigt, at regeringen har valgt at operere med en genfremsættelse af den tidligere VK-regerings finanslovforslag og en serie ændringsforslag dertil, og jeg kan forsikre om, at det ikke vil være tilfældet næste år. Det vil det ikke være.

Jeg skulle mene, at der på baggrund af den valgte fremgangsmåde er en udmærket mulighed for at identificere de ændringer, der laves som følge af den nye regerings nye politik, netop ved at gennemgå ændringsforslagene et for et, og det er også mit indtryk, at man har været i stand til at ytre en forholdsvis skarp og præcis kritik på baggrund af det materiale, der har været oversendt.

Jeg skal afslutte med at bekræfte og tilslutte mig den opfattelse, Finansudvalgets formand gjorde gældende, nemlig at vi næste år ikke har nogen ekstraordinær situation, som det har været tilfældet i år, men en fuldstændig normal procedure for forhandlingen af landets finanslovforslag, også i forhold til Finansudvalget.

Tak til finansministeren.

Jeg ser ikke, at flere har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.