L 157 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om ministerens kommentar til den vedlagte anonymiserede henvendelse, til social- og integrationsministeren

Svar:Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sag.Generelt kan jeg dog i anledning af henvendelsen oplyse, at det er et grund-læggende princip i forældreansvarsloven, at et barn har ret til to forældre. Etbarn har derfor ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopælhos, jf. forældreansvarslovens § 19. Hvis der er uenighed om omfanget ogudøvelsen af samvær, kan statsforvaltningen efter anmodning træffe afgø-relse herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse her-med, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 1.Et andet grundlæggende princip i forældreansvarsloven er, at alle afgørelserskal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.Der skal således foretages en konkret og individuel vurdering af det enkeltebarns forhold, herunder barnets egen indstilling sammenholdt med den vi-den og det erfaringsgrundlag, der i øvrigt foreligger eller kan bibringes sa-gen.Selvom det er lovens udgangspunkt, at barnet har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos, er der dog tilfælde, hvor det må anta-ges, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Efter forældre-

ansvarslovens § 21, stk. 4, er det således muligt at afslå at fastsætte sam-vær eller at ophæve et aftalt eller fastsat samvær.Sager om afslag på eller ophævelse af samvær er oftest komplicerede sagermed et højt konfliktniveau med alvorlige konsekvenser for de involverede. Enafgørelse om afslag på eller ophævelse af samvær vil derfor normalt kræveen særlig grundig sagsoplysning og en særlig opmærksomhed på at belysebarnets perspektiv, jf. forældreansvarslovens § 34, og synliggøre barnet isagsbehandlingen.En bopælsforælders påstand om ophævelse af eller afslag på samvær pågrund af, at samværsforælderen har udøvet vold over for barnet, bopæls-forælderen eller et andet medlem af den husstand, hvor barnet dagligt op-holder sig, bør altid føre til, at statsforvaltningen iværksætter nærmere un-dersøgelser af sagen.Statsforvaltningen skal, når den modtager en anmodning om ophævelseeller suspension af samværet begrundet i en påstand om vold, hurtigst mu-ligt – og helst inden næste samvær – tage stilling til, om der er grundlag forat træffe en midlertidig afgørelse om suspension af samværet, mens sagenundersøges. Der vil som udgangspunkt ske suspension af samværet, hvispåstanden om vold er tilstrækkelig underbygget, f.eks. i form af anmeldelsetil politiet, underretning til kommunen, skadestuerapport eller krisecenterer-klæring.Foreligger der dokumentation for, at samværsforælderen har udøvet voldover for barnet, bør en anmodning om afslag på eller ophævelse af samværaltid imødekommes.I sager med højt konfliktniveau vil belysningen af barnets perspektiv ofte skeved en børnesagkyndig undersøgelse. Ved en sådan undersøgelse belysesfamiliesituationen som helhed, hvilket bl.a. vil sige både bopæls- og sam-værsforælderens forhold. Undersøgelsen skal endvidere fungere som enslags ”budbringer” for barnet og videregive barnets synspunkter.Med det fremsatte ændringsforslag til forældreansvarsloven tydeliggøresendvidere muligheden for at gennemføre undersøgelser, der fokuserer påforældres evne til at varetage omsorgen for barnet.