Til SocialministerietJeg er som mor i klemme i en principiel sag.Jeg har kendskab til flere andre mødre, som er berørt af samme problemstilling. Jeg vil gerneetablere kontakt til disse mødre.Min 4-årige datter mistrives efter samvær og er ved at blive ødelagt. Børnehaven har lige søgtudvidet støtte til hende. Trods stor mistrivsel og på trods af at kommunen har politianmeldt faderenfor incest, er samværet p.t. fra torsdag til tirsdag hveranden weekend.I de perioder, hvor der ikke har været samvær, er min datter blevet rettet op og har ikke haft behovfor støtte i børnehaven. Men det bliver sværere og sværere, og jeg er bange for, om hun er ved atblive permanent skadet.Kommunen, rådgivningscenter for incestofre, børnehaven og VISO bad for halvanden måned sidenStatsforvaltningen om at stoppe samværene øjeblikkelig, foreløbig for 3 måneder.Statsforvaltningen Midtjylland nægter at imødekomme kommunens og børnehavens anmodning omat stoppe samværet. I stedet understreger Statsforvaltningen, at JEG som bekymret mor har pligt tilat tilbageholde mit barn fra det samvær, statsforvaltningen lige har fastsat, hvis jeg mener, atsamværet er til fare for barnet.Også selv om jeg ikke kan løfte bevisbyrden.Samtidig orientererStatsforvaltningen mig om, at tilbageholdelse af barnet kan medføre tab af bopælen og betragtessom samarbejdschikane! (De orienterer mig altså om, at jeg skal gøre min pligt – og at dettemedfører straf).Serviceloven siger, at kommunen kan tvangsfjerne mit barn, hvis jeg udleverer barnet til skadeligtsamvær. Så tager jeg nemlig ikke ansvar for barnet.På den anden side har jeg tidligere tilbageholdt min datter fra samvær. Og det kostede migfogedretsbøder, fængsling og en bopælssag fra faderen.

Lovene støder sammen, fordi:

1)Forældreansvarsloven forbyder samværschikane - herunder forbyder mig at tilbageholde barnet,hvis jeg er bekymret - fordi barnet ellers bliver flyttet over til sin far. Denne paragraf SKÆRPES iden nye forældreansvarslov, hvor min tilbageholdelse af barnet på statsforvaltningens opfordringsidestilles med manglende forældreevne.2) Fogedretsdommeren tvangsfuldbyrder mit barn eller giver tvangsbøder eller fængsler mig op til 6mdr. i Århus arrest (Danmarks næsthårdeste arresthus, hvor jeg tidligere har siddet for at beskyttemit barn mod samvær), hvis jeg tilbageholder mit barn fra samvær uden at kunne løfte bevisbyrdenfor samværets farlighed. Min bekymring og barnets mistrivsel og myndighedernes udtalelser er ikkebevis nok.3) Kommunen vil tvangsfjerne mit barn for at skabe ro om hende, hvis ikke Statsforvaltningenstopper samværene og jeg vedbliver at udlevere til samvær.4) Statsforvaltningen nægter at stoppe samværene, fordi forældreansvarsloven siger, at børn har ret(=PLIGT) til to forældre.Det er mig, der som mor sammen med kommunen og børnehaven skal løfte bevisbyrden for, at mindatters markante mistrivsel og tilbagegang i udvikling skyldes samværene. Juristen og den

børnesagkyndige erkender, at denne bevisbyrde næsten aldrig kan løftes, og at det er næstenumuligt at standse samvær, når kommunens og børnehavens anbefaling af samværsstop ikke er nok.De understreger vigtigheden af, at barnet har to forældre.Samtidig understreger juristen, at”hensynet til barnet må vige, når den ene forælder har anlagtbopælssag i retten”.(Også selv om det i dag er sjette gang min eksmand anlægger sag på tre år - ogmed forventet samme resultat som de andre fem gange, hvor jeg har fået bopælen hver gang... sidstebopælssag var i Landsretten for 3 mdr. siden) Juristen siger, at når en samværsfar har anlagtbopælssag, tilstræber man mest muligt samvær for at ligestille forældrene mest muligt før retssagen- også selv om kommunen og børnehaven har bedt om akut samværsstop for at beskytte barnet.Jeg vil gerne bede Socialministeren om at gribe ind. Og jeg vil gerne bede om en kulegravning afdenne lovgivning, hvor serviceloven, forældreansvarsloven og loven om udkørendefogedforretninger (samme betegnelse uanset om fogeden henter gods eller børn) overhovedet ikkeharmonerer, men direkte modsiger hinanden.Som bekymret forælder, der gerne vil beskytte barnet, er man handlingslammet!Og som kommune, som reagerer på et barn i mistrivsel og prøver at beskytte barnet, bliver manoverhørt og overtrumfet af Statsforvaltningen.

Afslutning:Nyeste udvikling i sagen er, at der igen er kommet en underretning fra børnehaven. Min 4-årigedatter har igen fortalt, at hendes far misbruger hende seksuelt.Alligevel er jeg nødt til at sende hende på samvær torsdag morgen. Jegmå ikkesende hende afsted,ifølge Serviceloven og ifølge Statsforvaltningen. Og jeg er nu langtidssygemeldt fra mit arbejde,fordi jeg er brudt sammen over at være medvirkende til overgreb på min datter. Det følesumenneskeligt at aflevere hende, når hun beder mig om at stoppe samværet, fordi hun er bange.Men ifølge fogeden og Forældreansvarsloven, SKAL jeg sende hende afsted for ikke at komme ifængsel og for at hun ikke bliver flyttet væk fra mig og hen til sin far.Det er ifølge lovgivningenstadig mig, der har ansvaret for min datters sikkerhed under samværet!Jeg har fortalt om min sag til en socialrådgiver i Københavns Kommune og en psykolog i Århuskommune, som samstemmende siger, at det forekommer hyppigere end folk tror, at kommunernebliver underkendt af Statsforvaltningerne og derfor er nødt til at tvangsfjerne barnet fra den normaleforælder for at stoppe evt. krænkelser under samvær eller for at bringe barnet ud af forældreneskonfliktfelt.Samtidig siger begge, at man jo ikke som kommune kan undersøge samværsforælderens forhold.Det er kun bopælsforælderens forhold, der kan undersøges i dybden. (De børnesagkyndigeundersøgelser er ikke nok). Derfor er det i praksis lettere at tvangsfjerne et barn, end at løftebevisbyrden for samværsstop.Barnets ret til to forældre afstedkommer altså, at barnet må sættes i familiepleje.Til sidst får I lige et dugfrisk citat fra to jurister i Statsforvaltningen. Citatet stammer fra en jurist iStatsforvaltningen Nordjylland – og er bekræftet af hans kollega i Statsforvaltningen Midtjylland:

Lovene støder sammen, fordi:

”Hvis vi skulle prioritere barnets sikkerhed, er der stort set ingen af de fædre, der kommer i

Statsforvaltningerne, der ville få samvær. Vi er nødt til at prioritere mellem barnets sikkerhed og

faderens ret til samvær. Der står i loven, at barnet har ret til to forældre. Dét retter vi os efter.”