L 157 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/5-12 fra Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, til social- og integrationsministeren

Svar:Med det fremsatte lovforslag holdes der fast i udgangspunktet om forældre-nes fælles ansvar for barnet. Det fremgår af den politiske aftale bag forsla-get, at:”Det er partiernes opfattelse, at dette fælles ansvar er et heltcentralt budskab og signal, som fortsat bør stå klart, hvorfor af-sættet for eventuelle lovændringer fortsat bør være et udgangs-punkt om fælles ansvar for barnet. Aftalepartierne har såledesfokus på, at loven i høj grad har betydning for den store gruppeaf forældre, der finder ud af at løse eventuelle konflikter udenfor systemet.”Dernæst gøres princippet om barnets bedste endnu tydeligere, hvilket bl.a.kommer til udtryk ved forslaget om ændring af hjemlen til at fastsætte sam-vær. Ordlyden af denne bestemmelse foreslås således ændret for at tydelig-gøre, at samværet skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af det enkeltebarns forhold, og at der således ikke er samværsordninger, som har forrangfrem for andre. Det vil således fortsat være muligt at træffe afgørelser omdeleordninger.

Endelig er det et led i den politiske aftale, at der skal iværksættes en kom-munikationsindsats af lovens principper og reelle indhold, sådan at der ikkeutilsigtet sættes en dagsorden, hvor disse budskaber forvanskes. En sådankommunikationsindsats skal give det bedst mulige afsæt for de overvejelser,som en familie står over for i en periode, hvor relationerne brydes op.For så vidt angår ændringen i kompetenceforholdet på samværsområdet,som betyder, at kompetencen til at træffe afgørelse om samvær alene er hosstatsforvaltningerne, henvises til de resultater, som fulgte af evalueringen afloven. Bidragene til evalueringen peger således på, at det generelt ikke harværet muligt at indfri intentionerne om at skabe samlede løsninger ved dom-stolene, da parterne ikke sjældent har været nødsaget til at henvende sig tilstatsforvaltningen om samværsspørgsmålet efter domstolsbehandlingen.Endvidere bemærkes det, at et retsforlig om forældremyndighed eller bar-nets bopæl også – som forud for strukturreformen på det familieretlige om-råde – vil kunne omfatte et forlig om samværet, som vil kunne tvangsfuld-byrdes af fogedretten.På samme måde vil den foreslåede begrænsning i adgangen til at få oriente-ring om og deltage i generelle, sociale aktiviteter i barnets institution ellerskole ikke være til hinder for, at forældre, som ikke har fælles forældremyn-dighed, aftaler, at samværsforælderen deltager heri. Det bør imidlertid ikkevære sådan, at en forælder uden at have del i forældremyndigheden har enumiddelbar adgang til kontakt med barnet gennem en ret til orientering omog deltagelse i disse arrangementer. Baggrunden for dette er, at kredsen afforældre uden del i forældremyndighed har ændret sig med vedtagelsen afforældreansvarsloven, ligesom barnets kontakt med samværsforælderenreguleres af lovens bestemmelser om samvær, som forudsætter en stilling-tagen til, hvad der er bedst for barnet.