L 157 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5-12 fra Barnets Tarv Nu, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 4:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. maj 2012 fra BarnetsTarv Nu, jf. L 157 - bilag 7.”Svar:I henvendelsen giver fagnetværket Barnets Tarv Nu udtryk for, at lovgivnin-gen på forældreansvarsområdet efter netværkets opfattelse er kvinde-fjendsk, og at der ikke er sket kønsmainstreaming af forældreansvarsloven.Herudover stiller netværket sig bl.a. spørgende i forhold til forståelsen afbarnets bedste, brugen af børnesagkyndige og fogedretssager. Netværketmener endvidere, at der med det fremsatte lovforslag sker en belastning afspæd- og småbørn.Jeg kan oplyse, at der i forslaget til forældreansvarsloven blev foretaget enligestillingsvurdering. Følgende fremgår af bemærkningerne til loven (Folke-tingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4478 f.):”Forslaget til forældreansvarslov har til hensigt at gøre reglernepå forældremyndigheds- og samværsområdet mere tidssvaren-de, så de passer på familiernes struktur i samfundet. Lovforsla-get skal således være med til at sikre, at forældre i højere gradligestilles i forbindelse med sager om forældremyndighed ogsamvær.Samtidig er titlen på loven med til at understrege et af lovenshovedprincipper, nemlig at et barn har ret til to forældre. Dette

grundlæggende princip indebærer, at forældrene – uanset at deikke lever sammen længere – skal tage ansvar for barnet, delsved at drage omsorg for barnet, og dels ved at samarbejde om-kring væsentlige beslutninger om barnet. Det er også beggeforældres ansvar, at der er samvær med den forælder, sombarnet ikke bor hos. Det er således lovens hensigt, at der ska-bes størst mulig ligestilling mellem forældrene i deres ansvar forbarnet, uanset hvor barnet har bopæl.”Det nu fremsatte ændringsforslag viderefører hovedprincippet om, at et barnhar ret til to forældre, ligesom det viderefører og i endnu højere grad under-streger, at afgørelser efter loven skal være udtryk for den bedst mulige løs-ning for det konkrete barn. I situationer, hvor det ikke er bedst for barnet athave kontakt med samværsforælderen, vil et samvær derfor også skulleafslås eller ophæves. Endvidere vil en fælles forældremyndighed ikke skullefastholdes eller idømmes i situationer, hvor dette ikke er bedst for barnet, ogder er holdepunkter for, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets for-hold til barnets bedste.Belysningen af, hvad der er barnets bedste, er dermed fortsat essentiel ogkan ske på forskellig vis, bl.a. gennem en samtale med barnet. Evalueringenaf forældreansvarsloven har vist, at ikke alle samtaler gennemføres af bør-nesagkyndige, selvom evalueringen samtidig peger på, at brugen af børne-sagkyndige gør det muligt at gennemføre en samtale uden at forværre denloyalitetskonflikt, som barnet ofte allerede befinder sig i. Det fremgår såledesogså af forarbejderne til forældreansvarsloven, at samtaler skal gennemfø-res af kvalificerede og erfarne børnesagkyndige, der har viden og indsigt ibørns udvikling og behov. Med det fremsatte lovforslag sikres dette.Særligt i forhold til brugen af børnesagkyndige undersøgelser bemærkesdet, at statsforvaltningerne og retterne foretager en vurdering af, om en gen-nemført undersøgelse kan anvendes til belysningen af barnets perspektiv,eller om det er nødvendigt at gennemføre en ny undersøgelse eller oplysesagen på anden vis. Sagens parter kan således også – udover at indgiveklage til Psykolognævnet – fremsætte indvendinger under sagens behand-ling i forhold til brugen af en undersøgelse. Det kan oplyses, at klager overpsykiatere kan indgives til Patientombuddets Disciplinærnævn. Det vil i for-bindelse med Ankestyrelsens revision af vejledning nr. 9735 af 18. septem-ber 2009 om børnesagkyndige undersøgelser blive afklaret, om dette ogsågælder for børnesagkyndige undersøgelser, der er foretaget af psykiatere iretligt regi.Med forældreansvarsloven blev praksis for fastsættelse af samvær med småbørn ændret. Det fremgår af forarbejderne, at samvær med mindre børn kantilrettelægges med større hyppighed, end det hidtil var tilfældet, og for dehelt små børn som et meget kortvarigt samvær, eksempelvis en halv til en

hel time. Det er i forarbejderne fremhævet, at det er en forudsætning for etsådan samvær med de helt små børn, at der sker en kvalificering af behand-lingen af disse sager ved en tidlig inddragelse af børnesagkyndige.Endelig bemærkes det i forhold til spørgsmålet om tvangsfuldbyrdelse afsamvær, at kun i ganske få tilfælde søges et samvær tvangsfuldbyrdet vedudkørende fogedforretning. I langt størstedelen af disse tilfælde foreliggerder flere afgørelser om samvær, hvor der er taget stilling til, om samværetskal ophæves, og samværet vil også fra fogedrettens side være forsøgttvangsfuldbyrdet på anden vis. Magtanvendelse kommer således normaltførst på tale efter flere forgæves forsøg med tvangsbøder. Hvis fogedrettenskønner, at der kan blive tale om at anvende umiddelbar magt, skal der somudgangspunkt medvirke en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommu-nen for at varetage barnets interesser.