Det er jo ikke nogen hemmelighed, at da vi havde det her til første behandling i Folketinget, var vi i Dansk Folkeparti meget betænkelige ved de her ændringer, der sker i forhold til en øget bevågenhed omkring Institut for Menneskerettigheder.
Det er jo sådan, at det er en del af udmøntningen af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, »Et Danmark der står sammen«.
Med den del af lovændringen, som er indeholdt i L 154, er der lagt op til, at det bliver en selvejende institution, og at den kommer ind under den offentlige forvaltning.
Så står der i øvrigt i ministerens kommentarer, at det sker for at understrege en forventning om udøvelse af god forvaltningsskik, ansvarlighed og åbenhed.
Hvis vi kigger på, hvordan det er foregået i Institut for Menneskerettigheder, og de sager, der har været om bevidst svindel og bevidst fiktive konti med fiktive projekter for at dække over svigagtigheder omkring instituttets offentlige tilskud, er det selvfølgelig en provokation, at man vælger – et flertal her i Folketinget – at give en ekstra bevilling på 10 mio.
kr.
til Institut for Menneskerettigheder.
Venstre har haft et samråd i Udenrigsudvalget om Institut for Menneskerettigheder, og Dansk Folkeparti har haft et samråd i Finansudvalget om Institut for Menneskerettigheder.
Det går ganske fint i tråd med det lovforslag, der nu er fremsat, hvor man så lægger op til et øget tilskud og en øget støtte til Institut for Menneskerettigheder.
Vi har som sagt også ved førstebehandlingen meddelt, at vi ikke kan støtte det her lovforslag, og derfor er det selvfølgelig også en fejl, når der står i betænkningen, at Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag.
Vi har for længst meddelt Folketinget, at vi naturligvis ikke støtter det her lovforslag, og det er også noget, der vil blive ændret i betænkningen i forhold til tredjebehandlingen, når den senere kommer.