Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2012 fra Institut for Menneskerettig-heder, jf. L 154 – bilag 2”.

Udenrigsministerens svar:

1. Observatøren i bestyrelsen, jf. § 3, stk. 7Baggrunden for forslaget er, at en repræsentant fra Udenrigsministeriet som observatør i besty-relsen vil styrke åbenheden om institutionens arbejde og samtidig bidrage til gensidig informati-ons- og erfaringsudveksling i det internationale menneskerettighedsarbejde.I forløbet omkring uregelmæssigheder i regnskaberne på Institut for Menneskerettigheder erdet blevet konstateret, at ministeriets tilsynsforpligtelse i forhold til institutionens økonomi imedfør af gældende lov ikke indeholder reelle muligheder for handling, såfremt instituttet sid-der henstillinger fra Rigsrevisionen og Udenrigsministeriet overhørig.Det er derfor fundet hen-sigtsmæssigtmed en observatør fra ministeriet, som– udover at sikre informations- og erfa-ringsudveksling på menneskerettighedsområdet – ved deltagelse i bestyrelsesarbejdet med tale-ret, men uden stemmeret, vil kunnebidrage til at henlede bestyrelsens fokus på betydningen afgod tilskudsforvaltning og opfølgning på Rigsrevisionens henstillinger, uden at ministeriet der-ved udøver en egentlig økonomisk kontrol med instituttet.Det fremgår tydeligt af loven, at institutionen er en uafhængig, selvejende institution, og obser-vatøren, der alene kan ytre sig, men i øvrigt ingen kompetence har til at deltage i bestyrelsensbeslutninger, ændrer ikke på dette forhold. Det fremgår desuden eksplicit af Paris-principperne,afsnit B, pkt. 1, litra e, at repræsentanter for ministerier kan indgå som rådgivere ved sammen-sætningen af nationale menneskerettighedsinstitutioner.Et alternativ i form af, at observatørens deltagelse i bestyrelsesmøderne begrænses til et sæde iet økonomi- og revisionsudvalg, ville indebære stor risiko for uklarhed omkring ansvarsforde-lingen af og forummet for drøftelse af institutionens økonomiske forhold, og betragtes derforikke som en hensigtsmæssig løsning.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at modellen med observatører fra ministerier uden stem-meret f.eks. anvendes i bestyrelsen for den tyske menneskerettighedsinstitution. Den tyske insti-tutions bestyrelse har således 13 medlemmer med stemmeret samt fem medlemmer udenstemmeret, idet disse fem medlemmer repræsenterer de tyske udenrigs-, justits-, udviklings- ogsocialministerier og Forbundsrådet.Jeg vil dog gerne understrege, at jeg er åben overfor at drøfte dette nærmere og ser frem til ud-valgets videre behandling af forslaget.2. Rådet for MenneskerettighederDer henvises til svar på spørgsmål 2 af 16. april 2012.3. Institutionens uafhængighedTil forslaget om, at det udtrykkeligt fastslås i loven, at institutionen er uafhængig, skal påpeges,at dette allerede fremgåraf lovforslagets § 7, stk. 1, med tilhørende bemærkninger.4. Afrapportering til FolketingetVedrørende forslaget om, at institutionen pålægges at afgive beretning til Folketinget, skal på-peges, at det aktuelle lovudkast allerede muliggør denønskede form for rapportering. Aflæggelseaf en beretning til Folketinget om menneskerettighedssituationen i Danmark er således alleredehjemlet ved lovudkastets § 2, stk. 1, nr. 3. Aflæggelse af en årlig beretning til Folketinget ominstitutionens virksomhed er allerede hjemlet ved lovudkastets § 9, stk. 1, idet institutionensårsrapport i medfør af lov om statens regnskabsvæsen § 39, stk. 2, skal fremsendes af Uden-rigsministeriets departement til Finansministeriet, Rigsrevisionen og Folketingets Finansudvalg.5. Brug af udtrykket ”civilsamfundet”For så vidt angår brugen af udtrykket ”civilsamfundsorganisationer” i lovforslaget § 2, stk. 1, nr.4, og § 5, stk. 1 og stk. 4,skal fremhæves, at der er redegjort for betydningen af begrebet ”civil-samfundsorganisationer” i bemærkningerne til lovforslaget § 5. Som det fremgår af bemærknin-gerne til lovforslaget sammenholdt med den kommenterede høringsoversigt, har udtrykket”andre særligt interesserede enkeltpersoner”, der anvendes i den gældende lov § 7, stk. 5, efterbl.a.Institut for Menneskerettigheders opfattelse givet anledning til fortolkningstvivl. Derforblev udtrykket ændret til ”civilsamfundsorganisationer”.Paris-principperne, afsnit B, pkt.1, anvender udtrykket ”det civile samfund” og ikke ”civilsam-fundsorganisationer”, men valget er i lovforslaget faldet på ”civilsamfundet” for at undgå, atbegrebet tillige skulle give anledning til fortolkningstvivl, herunder give mulighed for tillige atomfatte enkeltpersoner.