L 153 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udviklingsministeren

Høringsnotat:Udkast til Lov om internationalt udviklingssamarbejdeUdenrigsministeriet sendte den 20. januar 2012 udkast til lov ominternationalt udviklingssamarbejde i offentlig høring med frist til den 16.februar 2012. Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgendemyndigheder, organisationer og privatpersoner:3F, Aalborg Universitet, Amnesty International, Afrika Kontakt (AK),Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Caritas,Concord, Dansk Byggeri, Danske Handicaporganisationer, DanskIndustri (DI), Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), DanskeUniversiteter (bilagt bidrag fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet), FN-forbundet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), FTF,Håndværksrådet (HVR), Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU),Institut for Menneskerettigheder (IMR), Landbrug og Fødevarer,Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner(LGBT), Landsorganisationen i Danmark (LO), KommunernesLandsforening (KL), Læger Uden Grænser, Mandela Center Danmark,Naalakkersuisut(Grønlandsregering),NGOForum,Projektrådgivningen, Rehabilitation and Research Centre for TortureVictims (RCT), Red Barnet, Røde Kors, Rigsrevisionen,Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Viggo Fischer, JytteNhanenge, Grethe Petersen, Per Pinstrup-Andersen og JohannesØstergaard.Kommunernes Landsforening (KL) har ikke haft bemærkninger tillovudkastet, mens Ulandssekretariatet føler sig dækket ind af LO’shøringssvar.

1. Generelle bemærkninger til lovforslagetEt stort antal høringssvar hilser et moderniseret lovgrundlag for danskudviklingssamarbejde velkomment i lyset af, at gældende lov er fra 1971,og erklærer sig enige i hensigterne om øget åbenhed, forenkling og sigtetom at gøre loven tidsvarende både i form og indhold. Det gældereksempelvis høringssvar fra NGO-Forum, BUPL, Dansk Industri (DI),Danske Universiteter, FTF, WWF, Landbrug og Fødevarer ogRehabilitation and Research Centre for Torture Victims (RCT).NGO-Forum er bekymret over, hvorvidt der er tiltrækkeligt tid tildiskussionen af et nyt lovgrundlag i lyset af, at der samtidig udarbejdesen ny strategi for dansk udviklingssamarbejde, mens Røde Kors kvittererfor, at lovudkastet er sendt i høring i god tid.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:§ 1 FormålMenneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelseNGO-Forumfinder,atformålsformuleringenomkringmenneskerettigheder er for specifik og dagsaktuel, mens AmnestyInternational og Institut for Menneskerettigheder (IMR) hilserinkluderingen af menneskerettigheder i lovens formål velkommen.Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Institut forInternationale Studier (DIIS) finder det stærke fokus påfattigdomsbekæmpelse positivt.DH foreslår, at koblingen mellem menneskerettigheder og strategiskeydelser tænkes ind i lovforslaget – evt. i bemærkningerne, og at det børfremgå tydeligere, at fokus på menneskerettigheder sker gennemtværgående indsatser.Afrika Kontakt (AK) mener, at fokus bør være bredere endfattigdomsbekæmpelse. Det bør inkludere fremme af en mere ligeudvikling ved at styrke både lokal lovgivning, herunder skattelove, oginternationalt for at begrænse ikke-bæredygtig udnyttelse afnaturressourcer.Danske Universiteter mener, atfremme af sundhedbør medtages imålsætningen, mens 3F finder, atinternational solidaritetog etfremme af enretfærdig verdenbør skrives ind i formålet.

Henvisning til konventionerDIIS anfører, at der bør henvises til FN-pagten samt et bredere felt afinternationalt gældende konventioner og ikke kun menneskerettigheder.Amnesty International finder det vigtigt at fastholde henvisningen tilFN-pagten, Verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN’skonventioner om menneskerettigheder. Red Barnet finder, at det ervigtigt at fastholde opremsningen af FN-konventionerne ibemærkningerne til § 1 (inkl. Handicapkonventionen og Konventionenom Barnets Rettigheder). RCT påpeger, at FN’s Konvention mod Torturbør nævnes i bemærkningerne til § 1.LO, 3F, FTF og BUPL finder, at ILO’s kernekonventioner bør væreomfattet, når der henvises til FN-konventioner om menneskerettigheder,og at det bør fremgå, at dansk bistand forvaltes efter OECD’s guidelinesog FN’s Global Compact.Læger uden grænser finder, at den humanitære bistands særligemålsætninger bør præciseres, og at det bør fremgå, at humanitær bistandskal holdes adskilt fra andre strategiske og sikkerhedspolitiskemålsætninger.LGBT finder, at § 1 og tilhørende bemærkninger ikke i tilstrækkelig gradinkluderer rettigheder vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet ogikke-diskrimination af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.Sikkerhed og danske interesserBåde DIIS og NGO-Forum foreslår en ændret formulering vedrørendedanske interesser og sikkerhed. DIIS peger på, at FN-pagtensformulering om sikkerhed frem for stabilitet bør anvendes. NGO-Forumfinder, at Danmarks interesser står for firkantet i lovudkastet oganbefaler, at der hentes inspiration til formulering i Deklarationen omRetten til Udvikling fra 1986. AK anfører, at danske sikkerhedspolitiskeinteresser står for centralt. DH mener, at det globale aspekt bør koblestydeligere sammen med de danske interesser i lovens målsætning i § 1,stk. 2Politiksammenhæng for udviklingRed Barnet, 3F og Røde Kors finder det afgørende, at lovudkastetanerkender den betydning andre politikområder kan have påudviklingslande i § 1, stk. 2 (politiksammenhæng for udvikling). Samtidigønsker flere organisationer (IMR, CONCORD, DIIS og NGO-Forum)

en stærkere formulering, og der foreslås bl.a. en formulering parallel tilLissabontraktatens art. 208. om politiksammenhæng for udvikling.PartnerskabDIIS og Aalborg Universitet savner en understregning af, at deudviklingspolitiske mål skal tilpasses modtagerlandenes ønsker og behov.Dansk Industri (DI) finder, at formålsparagraffen bør afspejle mål om, atudviklingslande bliver uafhængige og ligeværdige partnere i en globalverden. Mandela Center Danmark mener, det er vigtigt med fokus påden nye globale arkitektur, herunder nye partnerskaber. Også NGO-Forum påpeger, at partnerskabsaspektet bør fremgå tydeligere.FN-forbundet forslår en justeret målsætningsformulering med fokus på,at bistanden ydes i samarbejde og gennem partnerskaber medmodtagerlandene for at sikre ejerskab, ligesom man forslår en direktemarkering af det multilaterale udviklingssamarbejdets.Øvrige bemærkninger til formålsparagraffenNGO-Forum finder, at regeringens målsætning om et bistandsniveau på1 % af BNI bør fremgå af loven sammen med en markering af, atfattigdomsrammen ikke må falde under 0,7 %.WWF hilser inkludering af bæredygtig udvikling i formålsformuleringenvelkommen, men mener, der er behov for at kvalificere udtryk som’bæredygtig økonomisk udvikling’ og ’bæredygtig økonomisk vækst’, såder tales om ’miljømæssigt bæredygtig økonomisk vækst’. WWF påpegerogså, at der er behov for formuleringer, der understreger, at miljøhensynintegreres i bistanden på linje med sociale og økonomiske hensyn.FN-forbundet savner en pointering af, at der bør tilstræbes en ligeligfordeling mellem multilateral og bilateral bistand.Håndværksrådet finder, at der er behov for at berøre andre mulighederfor de lande og sektorer, hvorfra bistand udfases.

Udenrigsministeriet bemærker, at begrebetbæredygtig udviklingdækkerover såvel bæredygtig økonomisk vækst som bæredygtig miljø- ogklimamæssig udvikling.Udenrigsministeriet er enig i behovet for særskilt at henvise til deinternationale konventioner lov om og principper for humanitær bistand,hvilket er blevet tilføjet i § 1, stk. 3 og uddybet i bemærkningerne hertil.Ligeledes er ILO’s kernekonventioner og FN konvention mod torturtilføjet listen over væsentlige FN-konventioner i bemærkningerne. Detskal dog bemærkes, at listen ikke er udtømmende.De fremkomne bemærkninger har medført, at formuleringen omudviklingspolitikken placering i forhold til Danmarks globaleengagement, herunder udenrigs- og sikkerhedspolitikken, er justeret,samt at ordetligeer tilføjet i § 1 stk. 2, så sætningen lyder …”Danmarksinteresser i en mere fredelig, stabil og lige verden.”§ 2 Generelle bestemmelserFN-forbundet foreslår en ny § 2, stk. 2 om aktiv multilateralisme.

Udenrigsministeriets bemærkningerHjemmel til den danske multilaterale indsats ligger allerede i § 2, stk. 1.§ 3 Generelle bestemmelserIMR foreslår at medtage en omtale af uafhængige statsinstitutioner ogselvejende institutioner i bestemmelsen.Naalakkersuitsut (Grønlands Selvstyre) ønsker, at loven anerkenderGrønlands Selvstyre som en relevant udviklingsaktør på linje medinternationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker, globalefonde og folkelige organisationer.

DI og Røde Kors påpeger, at de foreslåede organisatoriske ændringerrisikerer at modvirke hensigten om øget åbenhed. DI minder om, atoffentliggørelse af dokumenter ikke kan stå alene, når der skal sikresåbenhed.IMR anfører, at det bør indskrives, at bekendtgørelsen på området skalsendes i offentlig høring forud for vedtagelse.Læger uden grænser finder, at det vedrørende transparens bør fremgå,hvordan bistand fordeles mellem udvikling og humanitære indsatser.FN-forbundet ønsker indført et krav om at informere særskilt omdanske strategier og beslutninger vedrørende multilateral bistand

Udenrigsministeriets bemærkningerI bemærkninger til § 4 er det anført, at denne bestemmelse forpligterministeren til at sikre meroffentlighed i forhold til forpligtelser, der følgeraf offentlighedsloven, forvaltningsloven m.v. I lyset af høringssvarene erdet i bemærkningerne til § 4 og § 10 endvidere uddybet, hvilke principperfor åbenhed, der vil gælde som konsekvens af denne bestemmelse.§ 5 Generelle bestemmelserRigsrevisionen støtter forslaget i § 5 om at fremlæggelse for Folketingetaf femårs planer gøres fireårige i overensstemmelse med Finansloven,mens DIIS er uenig i lyset af betydningen af langsigtetudviklingssamarbejde for, at bistanden kan være effektiv.Udenrigsministeriets bemærkningerIdet Finansloven opererer med en opdeling i finanslovsåret samt trebudgetoverslagsår, er perspektivet for finasiering af bistanden fireårigt,og det femte år beror på et usikkert skøn. Dette taler for, at gøreplanerne fireårige, så de svarer til Finanslovens planlægningshorisont.§ 7 ForskningDI og LO finder, at støtte til forskning også bør omfatte støtte til nyeteknologier, der kan afhjælpe udviklingsproblemerDanske Universiteter anfører, at initiativer vedrørende opbygning afforskningsmæssig kapacitet bør beskrives tydeligt i bemærkningerne tillovforslagets bestemmelser, og der bør skelnes mellem den i § 7 omtalteudviklingsforskning og den mere institutionelle kapacitetsopbygning påområdet. Danske Universiteter anbefaler at lovfæste en forpligtelse omudvikling af forskningsmiljøer i udviklingslande. Forskning bør i højeregrad være et satsningsområde ved eksempelvis at allokkere op til 10 % af

Udenrigsministeriets bemærkningerI lighed med gældende lov er der med lovforslaget hjemmel til at støtteforskning med henblik på at styrke forskningskapaciteten iudviklingslande og dermed afhjælpe udviklingsproblemer. Denneforskning vil i mange sammenhænge understøtte teknologiudvikling.Støtte til forskning skal gives på grundlag af forskningsfaglig kvalitet ihenhold til Lov om forskningsrådgivning.§ 9 Investeringsfonden for udviklingslande (IFU):Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) ønsker i bemærkningernetil § 9 en præcisering af, at Industrialiseringsfonden ogInvesteringsfonden er samme juridiske person til trods for navneskiftet.IFU ønsker desuden, at lovforslaget i bemærkningerne bør forklare, atdet, at man har flyttet den gældende lovs opremsning af IFU’s finansielleinstrumenter til bemærkningerne, alene skyldes en sproglig forenkling ogikke et ønske om at ændre retstilstanden. IFU foreslår, at bemærkningenom IFU’s administration af fonde m.v. gives samme ordlyd som IFU’snyligt godkendte vedtægt, og at IFU’s undtagelse fra offentlighedslovenindsættes i selve loven. IFU er betænkelig ved forslaget om, atUdenrigsministeriet repræsenteres i IFU’s bestyrelse ved en observatørog finder, at det er mest hensigtsmæssigt, at alle bestyrelsesmedlemmerudnævnes på lige vilkår.3F anfører, at samspil med erhvervsorganisationer og fagbevægelse børnævnes i IFU’s formål.IMR peger på, at Investeringsfondens vedtægter skal tage højde for ogevt. indeholde relevant menneskeret, herunder særligt FN’sRetningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og formuleringer afen menneskerettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde.

I bemærkningerne til § 9 er tilføjet, at IFU’s virksomhed sker ioverensstemmelse med FN Global Compact og OECD’s guidelines omvirksomheders sociale ansvar (CSR-politik).§ 10 OrganiseringEn række organisationer (heriblandt DI, BUPL, FTF, Mandela Center,Dansk Byggeri, Røde Kors, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),Afrika Kontakt og RCT) er bekymrede over nedlæggelse af Styrelsen forInternationalt Udviklingssamarbejde, idet man bl.a. forudser, at denforeslåede struktur vil reducere den folkelige forankring afudviklingssamarbejdet og den faglige kvalitet af dansk udviklingsbistand.CARITAS of FRI er enige i at erstatte Styrelsen med et andet forum,mens et stort antal organisationer er enige i at nedlægge Rådet forInternationalt Udviklingssamarbejde (heriblandt FRI, BUPL, CAITAS,DI, FTF og NGO-Forum). Håndværksrådet, DIIS og DI opfordrer til atsikre, at den ændrede struktur fører til mere åbenhed om anvendelsen afbistanden.Udviklingspolitisk Forums (UPF) rolleNGO-Forum, DIIS, WWF og DH finder, at mandatet for det foreslåedeUdviklingspolitisk Forum (UPF) bør skærpes. 3F, DI, Landbrug ogFødevarer, Afrika Kontakt og Røde Kors finder, at UPF bør haveindstillingsret vedrørende bevillinger af en vis størrelse, mens CARITASer enig i forslaget om, at UPF ikke skal behandle enkeltbevillinger.CARITAS, DIIS og LO anbefaler, at man kalder UPF forUdviklingspolitisk Råd og præciserer, at rådet skal rådgive ministeren.DH, LO, RCT, Projektrådgivningen og DI bemærker, at UPF bør få enstærk placering i forhold til strategiske drøftelser, mens en forpligtendedialog gennem et fast antal årlige møder med ministeren foreslås af FTF,BUPL, Landbrug og Fødevarer samt CARITAS. NGO-Forum ogCARITAS understreger vigtigheden af, at UPF kan sætte egendagsorden.DI og LO mener, det bør præciseres, at forretningsordenen for UPFudarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.Sammensætning og udpegning til Udviklingspolitisk ForumDer er fra Amnesty International, DI, FRI, LO, NGO-Forum, Landbrugog Fødevarer og Røde Kors kritik af, at bestemmelsen i § 10 giverindtryk af, at ministeren til enhver tid kan udskifte medlemmerne afUPF. De anbefaler derfor en fast udnævnelsesperioden, mens DIISfinder, at seks år er for lang en udnævnelsesperiode.

Projektrådgivningen opfordrer til, at udnævnelse til UPF sker påbaggrund af transparente kriterier i en åben proces.FN-Forbundet ønsker anført, at en eller flere af medlemmerne i UPFskal besidde multilateral ekspertise, mens IMR ser behov for ekspertiseindenfor menneskeretsbaseret tilgang til udvikling. Danske Universiteterpåpeger, at universiteterne bør være repræsenteret, mens FTF anfører, atarbejdsmarkedets parter bør være repræsenteret i UPF.BevillingskomitéNGO-Forum, BUPL, Danske Universiteter, Dansk Byggeri, FTF og FRImener, at henholdsvis Civilsamfund, organisationer, universiteter,arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet bør have indstillingsret tilmedlemmerne af Bevillingskomitéen, mens CARITAS ikke ser behov foreksterne medlemmer af Bevillingskomitéen.FTF, LO, NGO-Forum og BUPL finder, at Bevillingskomitéen børknyttes til UPF bl.a. for at sikre uafhængighed. Røde Kors, Red Barnet,Landbrug og Fødevarer og Amnesty International understregervigtigheden af faglig ekspertise i Bevillingskomitéen. FRI mener,bevillingskomiteen bør omtales i selve lovteksten.

Udenrigsministeriets bemærkningerDe indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer ogpræciseringer:Udviklingspolitisk Forum ændres til Udviklingspolitisk Råd. Detunderstreges, at Rådet skal rådgive ministeren, og at der udpegesen formand for Rådet.Medlemmer af Rådet udnævnes for en tre-årig periode medmulighed for genudnævnelse.Der præciseres, hvor repræsentanter i Rådet vil komme fra: 3 frafagbevægelsen, 3 repræsentanter fra erhvervsorganisationer/virksomheder, 4 repræsentanter fra universiteterne/forskerne og5 repræsentanter fra de folkelige organisationer.Rådet kan selv anmode om at få emner på dagsordenen.Rådet indstiller kandidater til medlemmer af Bevillingskomitéen.