NOTAT
14. marts 2012
Notat om høringssvar til udkast til lovforslag om
permanentgørelse af ordningen om mindre intensiv
indsats
J.nr. 2012-0001032
1. kontor / tbi
Høringsnotatet angår udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om inte-
gration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og lov om ansvaret for og sty-
ringen af den aktive beskæftigelsesindsats (Mindre intensiv indsats, udvidelse af
Beskæftigelsesrådets opgaveområder m.v.).
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dan-
ske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Branche-
forening, KL, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks-
og Skånejobbere, Rigsrevisionen, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet for
Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.
Følgende har afgivet høringssvar:
DA og SALA (del af BER), Datatilsynet, Frie Funktionærer, FTF (del af BER),
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Lederne (del af BER),
LO (del af BER), Rigsrevisionen og Rådet for Socialt Udsatte.
Høringssvarene vedlægges.
Ankestyrelsen, KL, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Lederne, Rigsrevi-
sionen og Rådet for Socialt Udsatte har oplyst, at de ingen bemærkninger har, eller
at de kan tilslutte sig lovforslaget.
DA og SALA finder, at lempelserne i kravene til kontakt og pligten til at deltage i
aktive tilbud betyder et skred i kravene til lediges rådighed for arbejdsmarkedet. De
har imidlertid noteret sig, at jobcentrene efter en konkret vurdering kan beslutte, at
en ledig ikke skal være omfattet af en mindre intensiv indsats på grund af gode mu-
ligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde. DA og SALA finder be-
hov for en bemyndigelsesbestemmelse, så der kan fastsættes nærmere regler for
”gode muligheder for beskæftigelse” og ”inden for personens fagområde”.