Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. (Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 11.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Hans Andersen, Venstre, som ordfører.

Det her lovforslag er fremsat på baggrund af en aftale fra den 4. maj 2011 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Det skal derfor også ses i sammenhæng med L 69, L 70 og L 71, som blev vedtaget i slutningen af februar måned. Det overordnede formål med 4.-maj-aftalen er at rydde op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. L 151 vil fjerne overflødige krav om fremmøde til samtaler og tilbud for bl.a. ledige og sygemeldte, og jeg vil kort gennemgå de forskellige elementer.

Første del af forslaget vedrører dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og modtagere af særlige ydelser. Det bliver foreslået, at de her mennesker ikke længere har pligt til at deltage i tilbud og møde op til samtaler i jobcenteret, a-kassen eller hos en anden aktør, hvis de opfylder nogle krav. Kravene er, at de inden for 6 uger er på vej i beskæftigelse på fuld tid eller på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension. Det samme er tilfældet, hvis de er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel. Samtalerne kan i stedet ske pr. telefon, digitalt eller via brev. Det bliver også foreslået, at sygedagpengemodtagere ikke skal møde personligt op til opfølgningssamtaler eller deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger forventes fuldt raskmeldte og på vej tilbage i job. Samtalerne kan også her ske via telefon, digitalt eller med brev. Så bliver det foreslået, at reglerne om en mindre intensiv indsats kan bruges på en lignende måde for kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Derudover indeholder lovforslaget ændringer i sammensætningen af Beskæftigelsesrådets repræsentanter i ministerierne, og det er ændringer, der sker som følge af omlægningerne mellem ministeriernes områder i forbindelse med regeringsdannelsen i 2011.

Til sidst er der forslag om, at Beskæftigelsesrådet skal rådgive og afgive indstilling til beskæftigelsesministeren om opfølgning på 1) udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og 2) rammerne for international rekruttering.

Ordningen med en mindre intensiv indsats har været sat i gang som et forsøg siden oktober 2011. Forsøget er blevet evalueret og har også vist nogle gode positive resultater. Vi kan se, at jobcentrene har gjort brug af fritagelsesmulighederne, og så viser evalueringen, at størstedelen af de fritagne er kommet tilbage på arbejdsmarkedet.

Som det også står nævnt i lovforslaget, kan den evaluering, vi har her, kun belyse erfaringerne på en ret spinkelt grundlag, og det skyldes jo, at forsøget kun har kørt i en kort periode. I Venstre mener vi derfor også, at det er meget vigtigt, at der, 1 år efter at ordningen er gjort permanent, bliver foretaget en ny evaluering, og den skal så vise os, om ordningen virker på længere sigt. Vi regner stærkt med, at forslaget vil være til fordel f.eks. for ledige borgere, sygemeldte borgere, kommuner, jobcentre og a-kasser, der har nytte af mindre bøvl og bureaukrati, og derfor støtter vi også op om forslaget i Venstre.

De persongrupper, som det vedrører, vil slippe for at møde unødigt op til samtaler og tilbud, der sandsynligvis vil være overflødige. De samlede økonomiske konsekvenser er mindreudgifter for det offentlige på 45,3 mio. kr. i 2012 og 68 mio. kr. i 2013 og fremefter. Grundet de ressourcer, der bliver frigivet, vil jobcentre, a-kasser og andre aktører kunne optimere deres indsats over for de ledige.

Her til sidst vil jeg bare lige nævne, at vi i Venstre kun ser aftalen fra den 4. maj og de lovforslag, der indtil nu er kommet som følge af aftalen, som et skridt i den rigtige retning. Venstre vil fortsat arbejde for, at der på beskæftigelsesområdet vil ske udryddelse af bureaukratiske besværligheder i endnu større omfang. Venstre støtter altså L 151 og ser frem til at behandle forslaget i udvalget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det, hr. formand. Det betyder rigtig meget for Socialdemokraterne, at vi har en god og effektiv beskæftigelsesindsats, hvis vigtigste opgave selvfølgelig er at hjælpe de arbejdsløse med at opkvalificere sig, få en dannelse eller komme i job. Vi skal selvfølgelig bidrage med det, vi kan. Det er jo en af grundstenene i det danske velfærdssamfund.

Derfor er det også vigtigt, at vi skaber muligheden for, at folk kan bruge deres evner bedst muligt. Det kræver en beskæftigelsessektor, der er rummelig, effektiv, præcis og ikke er forstyrret af unødvendige regler og bureaukrati.

Det var derfor på tide, da den forhenværende beskæftigelsesminister, fru Inger Støjberg, i efteråret 2010 satte gang i debatten om regelforenkling i beskæftigelsesindsatsen, som jo netop, som alle os efterhånden ved, gennem år med de borgerlige ved roret har fået mange snørklede regler og unødvendigt bureaukrati bundet på sig.

Jeg vil ikke komme ind på selve forslagene, da Venstreordføreren har gjort det, men blot nævne nogle ting omkring det. Ved at fjerne de her regler kan medarbejderne, kommunerne og a-kasserne i stedet bruge tiden på en god og effektiv indsats, der hjælper de arbejdsløse i uddannelse eller job. Hvorfor skulle vi bruge unødvendig tid på at tvinge nogle mennesker til at møde op et sted, når de er på vej via job eller måske på pension. Det virker fuldstændig tåbeligt, og der er ingen grund til at bruge kræfter på noget, som ingen får noget ud af.

Derfor mener Socialdemokraterne, at forslaget er rigtig godt. Vi fjerner unødvendige regler og frigiver samtidig ressourcer til at hjælpe de mennesker, som rent faktisk kan få noget ud af det. Med lovforslaget har kommunerne og a-kasserne stadig en vigtig snor at kunne trække i. Vurderer de, at der er gode muligheder for et job inden for personens fagområde, kan de beslutte, at den arbejdsløse skal møde personligt op. Det samme gør sig gældende, hvis de har mistanke om, at nogle forsøger at misbruge den nye, forsimplede ordning. Men omvendt, ønsker den arbejdsløse stadig at møde personligt op, har man stadig ret til det. Så ved dette initiativ fjerner vi altså kun pligten, men ikke retten til at møde personligt op. Det mener vi giver en tryghed til de arbejdsløse, som måske stadig væk synes, at det er rarest og lettest med det personlige møde.

Socialdemokraterne har sat sig i spidsen for at afbureaukratisere den offentlige sektor. I aftalen om de 44 initiativer fjerner vi nogle af de mange overflødige regler og bureaukrati på beskæftigelsesområdet, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Med det konkrete lovforslag fjerner vi overflødige krav om fremmøde til samtaler og tilbud for visse persongrupper. Det er et skridt i den rigtige retning, men vi er langtfra i mål. Vi skal af med endnu flere ligegyldige regler, så medarbejderne ude i kommunerne og a-kasserne kan bruge tiden på det, der hjælper. Der kommer endnu mere fra regeringen, og det er bestemt også nødvendigt.

Med disse bemærkninger vil jeg kun sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig støtter det her fremragende forslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Jeg giver straks ordet til Dansk Folkepartis hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Det er simpelt hen så befriende at høre, at Socialdemokratiet synes, at det her er et fremragende forslag. Det er jeg glad for. Det har jeg altid ment at hr. Leif Lahn Jensen også mente, men desværre var det ikke ham, der var forhandler, dengang vi forhandlede det her på plads med den borgerlige regering. For der må jeg indrømme at jeg følte mig meget alene i kampen om at få de her 6 uger igennem. Jeg er overbevist om, at hvis det havde været hr. Leif Lahn Jensen, der havde siddet som forhandler, så ville han have bakket det hundrede procent op. Så der er ikke noget der, det skal jeg ikke miskreditere hr. Leif Lahn Jensen for.

Men de 6 ugers fritagelse for at blive sendt i aktivering eller deltage i et eller andet cirkus, som der også er nogle, der har sagt, er blevet rigtig godt modtaget udeomkring. Det har hjulpet a-kasserne, det har hjulpet jobcentrene, og det har også hjulpet virksomhederne, fordi de slipper for at få unødige ansøgninger fra nogle, der egentlig har fået job eller forlader arbejdsmarkedet, men var tvunget til at ansøge.

Det har selvfølgelig betydning for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og dem, der går på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension. Og dem, der bliver hjemsendt på grund af vejrliget eller på grund af materialemangel eller arbejdsfordelingen, skal ikke deltage i en aktiveringsindsats, for de har jo en aftale om, at de har fået arbejde. Det er bare et spørgsmål om, hvornår de påbegynder det, og hvis det så sker inden for 6 uger, skal man selvfølgelig ikke belemre systemet med det. Vi skal bruge kræfterne på dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.

Det samme gælder også sygedagpengemodtagere. Hvis de inden for 6 uger vender tilbage til arbejdsmarkedet, til deres job og det er helt klarlagt, er der ingen grund til at genere nogen som helst, hverken lønmodtagere, arbejdsgivere, jobcentre eller a-kasser, eller hvem det nu er i den stil. Så derfor er vi i Dansk Folkeparti meget glade for det, og vi kvitterer for den ros, som vi har fået fra hr. Leif Lahn Jensen for det her input. Man kan næsten ikke få armene ned over, hvor godt det egentlig er blevet modtaget. Der er så lagt en evaluering ind. Den bliver sendt ud som en prøve. Man skulle lige se, hvordan det fungerer, inden loven bliver endelig vedtaget. Det fungerer rigtig godt, og det er som sagt blevet taget godt imod. Så er der kun en ting at gøre, og det er at gøre det til lov og få den afbureaukratisering igennem, som vi alle sammen var enige om skulle ske.

Man kan så sige, at der mangler noget i det her. Samtidig lavede vi en aftale om, at vi skulle fortsætte med afbureaukratiseringen, og det går jeg selvfølgelig ud fra at beskæftigelsesministeren også lever op til, og at hun indkalder de partier, der var med, til yderligere forhandlinger om afbureaukratisering, for det var det, der lå i den aftale fra foråret 2011. Man var enige om, at man skulle fortsætte med en afbureaukratisering, uanset hvem der havde regeringsmagten efter et valg. Det ser vi i Dansk Folkeparti frem til, for kan vi lave den samme slags afbureaukratisering, som vi har gjort med det her lovforslag, så er det jo kun at komme i gang med det.

Så alt andet lige er vi i Dansk Folkeparti meget glade for, at det her lovforslag nu kommer igennem, og vi er også meget glade for, at det er blevet så godt modtaget udeomkring, hvor de arbejder med de her sager. Så vi kan varmt støtte lovforslaget og ser frem til en rigtig god udvalgsbehandling.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Man forledes næsten til at få den tanke, at det er Dansk Folkeparti, der egenhændigt har overbevist alle os andre fodslæbende om at gå med i kampen mod afbureaukratisering, men det er fint nok, så længe vi alle sammen kan være med i denne kamp mod regler og bøvl på arbejdsmarkedet.

Intentionen med dette lovforslag er at fortsætte kursen med at fjerne overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Men formålet med afbureaukratisering er også, at mennesker, som er på vej mod beskæftigelse, barsel eller efterløn, ikke længere skal tvinges til at møde i jobcenteret eller hos anden aktør. Det er et af eksemplerne på de her tiltag.

Men vores rejse mod at foretage en gennemgribende, fornuftig og pengebesparende afbureaukratisering er slet ikke nået til vejs ende. Vi er blot lige begyndt, og jeg ser frem til, at alle Folketingets partier bakker op om at fortsætte med dette vigtige arbejde til gavn for de ledige, til gavn for medarbejderne i kommunerne og jobcentrene, ja, til gavn for os alle sammen. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der breder sig en sand weekendstemning, og jeg giver nu ordet til Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Eigil Andersen, for at høre, om han kan deltage i koret.

Det kan jeg i nogen grad, men jeg er ikke sikker på, om jeg kan gøre det hele vejen igennem. Det er i dag en god dag i Folketinget, fornuften har sejret; de arbejdsløse og de syge slipper for et par af de mest skøre regler, som de bliver udsat for. Sagen er den, at både de syge og de arbejdsløse jo udsættes for mange regler, der er alt for firkantede. Mange af dem er udtryk for, at man i virkeligheden betragter langtidssyge og arbejdsløse mennesker i Danmark som halvkriminelle, der vil bedrage samfundet, og det er jo på ingen måde tilfældet. Hele systemet betyder faktisk, at mange af de arbejdsløse bliver mere syge af, at de bliver udsat for det her firkantede system med bureaukrati og dårlig aktivering. Det er simpelt hen en skrækkelig situation, men det er desværre virkeligheden. I dag – og her er det så, at weekendstemningen kommer ind i billedet – får vi fjernet en lillebitte del af de her urimelige regler. Fornuften har som sagt sejret. Men når man taler om, at fornuften har sejret, forudsætter det jo, at der hidtil har været tale om, at der har været ufornuftige forhold.

Så kan man spørge sig selv: Hvor kom den ufornuft fra? Og her kan der sættes en præcis adresse på: Denne ufornuft kom fra den forhenværende borgerlige regering, som blev støttet af Dansk Folkeparti. SF og bl.a. også jeg har allerede, mens hr. Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister, kritiseret det, vi sagde, at det var skørt, at arbejdsløse skulle møde til et aktiveringskursus, f.eks. en måned før de skulle begynde i et nyt job. Det var jo, som alle kan se, det glade vanvid, ligesom det var vanvittigt, at den arbejdsløse skulle blive ved med at sende fire ansøgninger om ugen – senere blev det så til to ansøgninger om ugen – til faste job, når der eksempelvis kun var en måned mere, inden den pågældende skulle starte i et fast arbejde.

Hvad var så det svar, som vi fik fra den daværende beskæftigelsesminister, når vi stillede spørgsmål om det her i Folketingssalen eller stillede spørgsmål om det på de åbne samråd i Arbejdsmarkedsudvalget? Svaret fra hr. Claus Hjort Frederiksen var, at man skal opfylde visse krav, når man får dagpenge fra staten, og at det er vigtigt, at de regler gælder for alle, også selv om man lige om lidt skal på efterløn, på barsel eller man skal tiltræde et nyt job – punktum. Det var det, der var svaret, selv om det altså var himmelråbende skørt, og det er denne firkantede og tåbelige tankegang, som er årsagen til, at de arbejdsløse, a-kasserne og jobcentrene er druknet i regler, i bureaukrati, i skemaer og i kontrol. Jobcentermedarbejderne bruger 80 pct. af deres tid på bureaukrati, på kontrol og på dokumentation, det erkender alle, og det betyder, at den nye regering har en kæmpe opgave på det her område. Jeg håber, at noget af det bliver løst gennem de trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter, som snart begynder.

Som sagt er det i dag en god dag for de arbejdsløse, fordi man så gør det til en permanent regel, at de ikke behøver at møde op til samtaler i jobcenteret eller i a-kassen og deltage i ny aktivering, hvis de inden for en periode på 6 uger er på vej i beskæftigelse, altså at de har sikkerhed for at få et job, eller de skal på barsel, på efterløn eller på pension. Der er også et par andre grupper, som de her nye regler vil gælde for, men det springer jeg over, for så vil jeg i stedet vende blikket fremad og sige, at der er brug for endnu mere afbureaukratisering.

Det er tosset, at de arbejdsløse skal gå til dobbeltsamtaler; de skal hver tredje måned møde til samtale både i jobcenteret og i a-kassen. I disse samtaler foregår der stort set det samme, og i mange tilfælde sker der ikke andet, end at der bliver sat et kryds i et skema. Det har jeg også tidligere kritiseret i debatterne her i Folketingssalen. Det er et unødvendigt dobbeltarbejde, og det er unødvendigt i forhold til den arbejdsløse. SF mener derfor, at de arbejdsløse i de første 9 måneder skal overlades til a-kassen, og at man i den periode altså så slipper for at møde i jobcenteret. Det vil give de arbejdsløse en bedre hjælp, og vi vil undgå de her dobbeltsamtaler og det bureaukrati, som hører med til det.

Et andet eksempel, som vi også mener der skal kigges nærmere på, er det her med, at man som arbejdsløs en gang om ugen skal klikke ind på jobnet.dk. Det er ikke noget, der beviser, at man er aktivt arbejdssøgende, eller at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er tværtimod noget, der betyder, at den enkelte vil udløse en masse arbejde i både jobcentre og a-kasser, hvis man glemmer at foretage det her klik. Der skal, hvis man har glemt at gå ind og foretage sit ugentlige klik på sin computer, altså skrives breve og tages stilling til, hvad der skal ske.

Det er nogle af de emner, som vi mener der skal kigges på. Jeg vil understrege, at de her emner ikke er noget, som endnu er blevet forhandlet mellem regeringspartierne, og at jeg derfor heller ikke kan sige, hvad det ender med. Men jeg kan sige, at SF arbejder i den retning, som jeg her har skitseret, og jeg tror, det vil være noget, der vil bidrage til veekendstemningen, i hvert fald for mange af de arbejdsløse.

Tak til SF's ordfører.

Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. (Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 11.04.2012).

Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl.

Jeg kan kun tilslutte mig den tidligere ordfører, hr. Eigil Andersens ord om hele a-kasse-systemet. Der er virkelig brug for, at vi rydder op nu, hvor vi har mulighederne for det, og der er grund til at fjerne nogle af de tåbelige aktiveringsting, som findes, og som i øvrigt koster en hulens masse penge. Der er god grund til at være glad for hvert eneste forslag, der kommer om noget i den retning. Der er god grund til at vise den tillid til almindelige mennesker, også når de er i en arbejdsløshedsperiode. Det er i stedet for det kontrolhysteri, der har været de sidste 10 år under den borgerlige regering, hvor man jo har mistænkeliggjort og ikke haft tillid til de ledige i det her land.

Det her er et udmærket forslag. Vi er tilfredse med, at man fjerner nogle overflødige samtaler og overflødig aktivering for arbejdsløse og syge. Det er også fornuftigt, at folk, der i løbet af kort tid skal begynde at arbejde eller skal på barsel, efterløn eller folkepension, ikke længere skal møde til samtaler eller deltage i tilbud. Det er meget fint, at man også har fritaget folk på arbejdsdeling og folk, der er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, for samtaler og aktivering. For den gruppe mangler vi bare, at reglerne om supplerende dagpenge bliver ændret igen, så hjemsendelsen ikke forbruger af ugerne med ret til supplerende dagpenge, men det er selvfølgelig en helt anden sag, dog i samme boldgade.

Men vi kan ikke forstå, hvorfor der skal være undtagelser i de nye regler om fritagelse for samtaler og tilbud. Efter forslaget kan jobcentrene bestemme, at en person, der opfylder betingelserne for fritagelse, alligevel skal møde til samtaler og deltagelse i tilbud, hvis der for det første er tale om misbrug eller spekulation i mulighederne for at blive undtaget for samtaler og tilbud, og hvis der for det andet er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde, eller hvis det for det tredje vil være til fordel for personen at skulle møde til samtale og deltage i tilbud. Vi kan ikke se, hvordan man kan misbruge de nye regler, når der kræves dokumentation for at blive fritaget for samtaler og tilbud. Det er jo dokumenteret, og så er der jo ikke tale om misbrug. Vi kan heller ikke se, hvad gode muligheder for beskæftigelse har med den pågældende person at gøre, da den person jo netop enten har fået et arbejde eller skal overgå til anden forsørgelse, og når det drejer sig om barsel er det jo helt irrelevant. Endelig kan vi ikke se, hvordan det kan være til fordel for en person at skulle møde op til samtale eller tilbud, for vi kan ikke se, hvad en person, som snart skal i arbejde eller overgå til anden forsørgelse, skal bruge samtalen eller tilbuddet til.

Vi kan støtte, at Beskæftigelsesrådet skal have nye opgaver i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft, men vi mangler fyldestgørende begrundelser for, at jobcentrene skal have mulighed for at se bort fra de nye regler, men herudover kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Flere partier har allerede redegjort for, hvorfor det her er et ganske udmærket forslag. Det er jo en kendsgerning, at der er blevet spildt milliarder på aktivering, meningsløs aktivering, gennem de sidste år. Rigsrevisionen påpegede, at der mellem 2006 og 2010 blev spildt 9,6 mia. kr. på aktivering. Vi kunne jo fundere over, at havde man f.eks. brugt de milliarder på at sænke skatten på arbejde, hæve beskæftigelsesfradraget, så havde det rent faktisk haft en effekt, så ville der være kommet flere i beskæftigelse, men det kan vi jo så håbe, at man gør fremadrettet.

Det, man afskaffer her, er jo aktivering af folk, som er på vej ud af arbejdsmarkedet, eller som har fundet beskæftigelse, og derfor er det rationelt, og derfor kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen, De Konservative, som ordfører.

Det her lovforslag er med til at rydde op i overflødige regler og bureaukrati, så borgere uden job kan hjælpes tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt. Det er jo altid rart, når vi kan afbureaukratisere og samtidig rent faktisk gøre beskæftigelsessystemet mere fornuftigt.

Det her lovforslag fjerner kravet om, at borgerne kan blive stillet over for de samme krav som andre ledige i form af samtaler i jobcenteret, a-kassen eller i form af tilbud hos anden aktør, hvis de vel at mærke er på vej i ordinær beskæftigelse på fuld tid, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension. Samtidig får lovforslaget også taget hånd om, at sygedagpengemodtagere ikke skal møde personligt op til opfølgningssamtale eller deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger ventes raskmeldte og på vej tilbage i beskæftigelse eller forventes at gå på barsel. Det er fornuftigt.

En vedtagelse af lovforslaget her betyder, at vi begynder at gøre op med de mindre hensigtsmæssige elementer i beskæftigelsessystemet. Borgere, der af forskellige årsager ikke har brug for en aktiv beskæftigelsesindsats, skal fra nu af ikke stå til rådighed på samme måde, og det er jo egentlig logisk. Mindre tid på meningsløs bureaukrati, mere tid på at få de ledige i job, det må være vejen frem. Så det er i høj grad et lovforslag, vi værdsætter, og derfor bakker De Konservative det op.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren, der får lov at afslutte. Nej. Det var lidt for sent, men bedre sent end aldrig: Hr. Christian Juhl med et spørgsmål til fru Mai Henriksen.

Tak for det. Jeg vil gerne høre ordføreren, om der i den borgerlige regerings tid har været nedsat nogle grupper, som skulle fjerne tåbelig aktivering og andre mærkelige ting i beskæftigelsespolitikken. Det er, fordi jeg er blevet overrasket over, at der er så mange steder i lovgivningen, hvor der er den slags tåbeligheder som det her, og hvis man har siddet 10 år i regeringen, er det lidt mærkeligt, at de ikke er blevet fjernet. Har der aldrig været sådan en gruppe, der har kulegravet det og ledt efter tåbelige ting i lovgivningen?

Ordføreren.

Det er jo netop det, vi står med. Som jeg har forstået det, kommer det her lovforslag fra en aftale, som den tidligere regering indgik med flere partier, og hvor der jo kom en række forslag fra a-kasser, jobcentre og borgere, som jo netop pegede på, hvordan beskæftigelsessystemet kan gøres mere smidigt og mere fleksibelt og også mere fornuftigt. Så der har jo i høj grad været nedsat grupper. At det så bare først bliver udmøntet som lovforslag under en socialdemokratisk og rød regering, er jo så sådan, det er.

Men jeg må sige, at uanset hvem der kommer med forslag som det her, om det er en rød regering eller en grøn regering, er det her så fornuftig politik, at det må de fleste partier kunne bakke op om. Det er jo også sådan, at vi i hvert fald hører fra beskæftigelsesministeren, at hun også har tænkt sig at komme med et eller andet, og det vil jeg sige at jeg ser rigtig, rigtig meget frem til, for der er altså god grund til at få kigget på det her.

Ønsker hr. Christian Juhl ordet?

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren for at afslutte dagen.

Det kan jeg selvfølgelig gøre ganske kort, idet jeg gerne vil takke for den gode behandling af lovforslaget her. Det er fuldstændig korrekt, som det lige er blevet sagt af den konservative ordfører, at det her altså er et lovforslag, der udmønter en aftale indgået før folketingsvalget og regeringsskiftet. Jeg tror dermed, at vi kan konstatere, at begge sider af Folketingssalen har en aktie i, at vi nu igennem flere forskellige lovforslag for alvor kommer i gang med at afbureaukratisere beskæftigelsespolitikken.

Jeg synes, det allerede er sagt så fint af ordførerne fra forskellige partier, at vi må have en fælles interesse i at afbureaukratisere beskæftigelsespolitikken med henblik på dels at styrke de enkelte arbejdsløse og deres muligheder for at komme i arbejde, dels at sikre, at vores medarbejdere på landets jobcentre har friheden og albuerummet til at udøve deres faglighed til gavn for de mennesker, der i en periode af deres liv måtte være ramt af ledighed.

Med lovforslaget her og den meget brede opbakning er vi snart i hus med at omsætte den store afbureaukratiseringsaftale til lovgivning. Det skal selvfølgelig ikke hindre nogen af os i at arbejdet med at få afbureaukratiseringsprocessen på det her område til at fortsætte. Jeg hører jævnligt fra landets jobcentre, at der er et ønske om yderligere afbureaukratisering, og jeg deler SF's ordførers vurdering af, at der igennem de senere år har været opbygget et system, som ikke altid har gavnet det enkelte menneske og dermed jo altså heller ikke samfundsøkonomien, for de ting hænger sammen.

Jeg vil gerne takke for både den brede opbakning og de mange fine indlæg, der har været. Jeg synes jo, at det forpligter os alle sammen til at fortsætte ned ad afbureaukratiseringsvejen. Og vi sidder netop nu et meget bredt udsnit af Folketingets partier og forhandler førtidspensions- og fleksjobområdet, og i alle de aftaler, hvad enten det er finanslovaftaler, reformaftaler eller andre aftaler, bør vi også have for øje, hvordan alt kan have et element af afbureaukratisering i sig. Men tak for den brede opbakning.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.