Det kan jeg i nogen grad, men jeg er ikke sikker på, om jeg kan gøre det hele vejen igennem.
Det er i dag en god dag i Folketinget, fornuften har sejret; de arbejdsløse og de syge slipper for et par af de mest skøre regler, som de bliver udsat for.
Sagen er den, at både de syge og de arbejdsløse jo udsættes for mange regler, der er alt for firkantede.
Mange af dem er udtryk for, at man i virkeligheden betragter langtidssyge og arbejdsløse mennesker i Danmark som halvkriminelle, der vil bedrage samfundet, og det er jo på ingen måde tilfældet.
Hele systemet betyder faktisk, at mange af de arbejdsløse bliver mere syge af, at de bliver udsat for det her firkantede system med bureaukrati og dårlig aktivering.
Det er simpelt hen en skrækkelig situation, men det er desværre virkeligheden.
I dag – og her er det så, at weekendstemningen kommer ind i billedet – får vi fjernet en lillebitte del af de her urimelige regler.
Fornuften har som sagt sejret.
Men når man taler om, at fornuften har sejret, forudsætter det jo, at der hidtil har været tale om, at der har været ufornuftige forhold.
Så kan man spørge sig selv:
Hvor kom den ufornuft fra?
Og her kan der sættes en præcis adresse på:
Denne ufornuft kom fra den forhenværende borgerlige regering, som blev støttet af Dansk Folkeparti.
SF og bl.a.
også jeg har allerede, mens hr.
Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister, kritiseret det, vi sagde, at det var skørt, at arbejdsløse skulle møde til et aktiveringskursus, f.eks.
en måned før de skulle begynde i et nyt job.
Det var jo, som alle kan se, det glade vanvid, ligesom det var vanvittigt, at den arbejdsløse skulle blive ved med at sende fire ansøgninger om ugen – senere blev det så til to ansøgninger om ugen – til faste job, når der eksempelvis kun var en måned mere, inden den pågældende skulle starte i et fast arbejde.
Hvad var så det svar, som vi fik fra den daværende beskæftigelsesminister, når vi stillede spørgsmål om det her i Folketingssalen eller stillede spørgsmål om det på de åbne samråd i Arbejdsmarkedsudvalget?
Svaret fra hr.
Claus Hjort Frederiksen var, at man skal opfylde visse krav, når man får dagpenge fra staten, og at det er vigtigt, at de regler gælder for alle, også selv om man lige om lidt skal på efterløn, på barsel eller man skal tiltræde et nyt job – punktum.
Det var det, der var svaret, selv om det altså var himmelråbende skørt, og det er denne firkantede og tåbelige tankegang, som er årsagen til, at de arbejdsløse, a-kasserne og jobcentrene er druknet i regler, i bureaukrati, i skemaer og i kontrol.
Jobcentermedarbejderne bruger 80 pct.
af deres tid på bureaukrati, på kontrol og på dokumentation, det erkender alle, og det betyder, at den nye regering har en kæmpe opgave på det her område.
Jeg håber, at noget af det bliver løst gennem de trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter, som snart begynder.
Som sagt er det i dag en god dag for de arbejdsløse, fordi man så gør det til en permanent regel, at de ikke behøver at møde op til samtaler i jobcenteret eller i a-kassen og deltage i ny aktivering, hvis de inden for en periode på 6 uger er på vej i beskæftigelse, altså at de har sikkerhed for at få et job, eller de skal på barsel, på efterløn eller på pension.
Der er også et par andre grupper, som de her nye regler vil gælde for, men det springer jeg over, for så vil jeg i stedet vende blikket fremad og sige, at der er brug for endnu mere afbureaukratisering.
Det er tosset, at de arbejdsløse skal gå til dobbeltsamtaler; de skal hver tredje måned møde til samtale både i jobcenteret og i a-kassen.
I disse samtaler foregår der stort set det samme, og i mange tilfælde sker der ikke andet, end at der bliver sat et kryds i et skema.
Det har jeg også tidligere kritiseret i debatterne her i Folketingssalen.
Det er et unødvendigt dobbeltarbejde, og det er unødvendigt i forhold til den arbejdsløse.
SF mener derfor, at de arbejdsløse i de første 9 måneder skal overlades til a-kassen, og at man i den periode altså så slipper for at møde i jobcenteret.
Det vil give de arbejdsløse en bedre hjælp, og vi vil undgå de her dobbeltsamtaler og det bureaukrati, som hører med til det.
Et andet eksempel, som vi også mener der skal kigges nærmere på, er det her med, at man som arbejdsløs en gang om ugen skal klikke ind på jobnet.dk.
Det er ikke noget, der beviser, at man er aktivt arbejdssøgende, eller at man står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er tværtimod noget, der betyder, at den enkelte vil udløse en masse arbejde i både jobcentre og a-kasser, hvis man glemmer at foretage det her klik.
Der skal, hvis man har glemt at gå ind og foretage sit ugentlige klik på sin computer, altså skrives breve og tages stilling til, hvad der skal ske.
Det er nogle af de emner, som vi mener der skal kigges på.
Jeg vil understrege, at de her emner ikke er noget, som endnu er blevet forhandlet mellem regeringspartierne, og at jeg derfor heller ikke kan sige, hvad det ender med.
Men jeg kan sige, at SF arbejder i den retning, som jeg her har skitseret, og jeg tror, det vil være noget, der vil bidrage til veekendstemningen, i hvert fald for mange af de arbejdsløse.