Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-

tionspolitik vedrørende lovforslag nr. L 150 om ændring af udlændin-

geloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn):

”Hvordan vil ministeren sikre sig, at børnene – som foreslåetaf Institut for Menneskerettigheder – inddrages og høres i præ-ventive samtaler, hvis der er mistanke om en forestående så-kaldt genopdragelsesrejse?”

Svar:

Da spørgsmål om samtaler efter serviceloven hører under Social- og Inte-grationsministeriets ressort, har jeg bedt Social- og Integrationsministerietom at besvare spørgsmålet. Ministeriet har oplyst følgende:”Inddragelse af børn og unge er et centralt princip i servicelo-ven. Dette fremgår bl.a. af servicelovens § 46, stk. 3, der netophviler på principperne i FN’s konvention om barnets rettighe-der. Efter bestemmelsen skal støtte til børn og unge altid byggepå barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets syns-punkter skal altid inddrages i relevant omfang og med passen-de vægt. Dette indebærer, at et barn eller en ung, som modta-ger støtte, skal have hjælp til at udforme sine egne synspunkteri forbindelse med en given indsats efter servicelovens reglerom særlig støtte til børn og unge. Det gælder også i de tilfælde,hvor en kommune iværksætter en indsats over for barnets for-ældre (i det omfang kommunalbestyrelsen i det konkret tilfæl-de vurderer, at det er relevant).Endvidere fremgår det af servicelovens § 48, at kommunalbe-styrelsen har pligt til at tilbyde et barn eller en ung en samtale,inden der træffes konkrete afgørelser, som berører barnet ellerden unge. Forpligtigelsen omfatter bl.a. præventive tiltag i re-lation til genopdragelsesrejser, som gives efter servicelovens §52.”