Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-

tionspolitik vedrørende lovforslag nr. L 150 om ændring af udlændin-

geloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn):

”Under henvisning til L 150 – svar på spørgsmål 21 bedes mi-nisteren forklare, hvorfor ministeren ændrer lovgivningen, oghvorfor ministeren med begrundelsen for lovændringen henvi-ser til implementeringen af den i bemærkningerne nævnte dom(Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 14.juni 2011 i sagen Osman mod Danmark), når dommen alleredeer gennemført via en praksisændring, jf. ”Notat om fortolknin-gen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl. no.38058/09)”(http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/9D025217-0887-4228-88BF-89BAE159E196/0/notat_af_8_juli_2011.pdf)af 8.juli 2011, fra det daværende Ministerium for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration. I forlængelse af den tidligere praksis-ændring bedes ministeren redegøre nærmere for indholdet afde i lovforslaget foreslåede nye ændringer?”

Svar:

Spørgeren henviser til det tidligere Integrationsministeriums notat af 8. juli2011 om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolsdom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl. no. 38058/09).Af notatets afsnit 4 fremgår bl.a. følgende:”Dommen anfægter ikke udlændingelovens bestemmelser ellerforarbejderne hertil, men giver anledning til en mindre juste-ring af praksis vedrørende administrationen af bestemmelser-ne.Den hidtidige betoning af, at en beslutning om at sende et barnpå genopdragelsesrejse er truffet af forældremyndighedens in-dehaver, uanset barnets alder, kan således ikke opretholdesfuldt ud. Der må – i overensstemmelse med dommen – i højeregrad lægges vægt på barnets individuelle interesser og forhold.Ved afvejningen bør barnets egne ønsker således indgå.[…]I forbindelse med vurderingen af barnets individuelle interes-ser og forhold bør der endvidere tages hensyn til, hvor længebarnet har opholdt sig i Danmark. I dommen fremhævedeDomstolen således flere gange, at ansøgeren havde tilbragt deformative år af sin barndom og ungdom i Danmark (fra hendes7. til hendes 15. år). […]”2

Som det fremgår af afsnit 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,finder regeringen, at vurderingen efter bestemmelsen i udlændingelovens §9, stk. 18, af, hvornår barnets tarv taler for at give en ny opholdstilladelse,skal gøres udtrykkelig, således at det understreges, at hensynet til det en-kelte barn er i centrum for vurderingen. En opvækst i Danmark i de forma-tive år skal tillægges øget vægt, og der skal lægges større vægt på karakte-ren af barnets hidtidige og aktuelle netværk her i landet.Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 18, jf. lovforslagets§ 1, nr. 2, angiver således nærmere vurderingen af barnets tarv, når det itilfælde, hvor et barns opholdstilladelse er bortfaldet, skal vurderes, ombarnets tarv taler for at give en ny opholdstilladelse.Endelig vil jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 21, der bl.a. re-fererer til afsnit 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Heraffremgår det, at de foreslåede ændringer af bestemmelsen i udlændingelo-vens § 9, stk. 18, bl.a. ses på baggrund af Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols afgørelse af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark(appl. no. 38058/09), og at det således i overensstemmelse med dommenforeslås, at det bliver et centralt element i vurderingen af, hvornår barnetstarv taler for at give en ny opholdstilladelse i disse tilfælde, om barnet haropholdt sig hovedparten af sine formative år og har eller har haft sit pri-mære sociale netværk her i landet.