KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et lovudkast blev den 2. marts 2012 med frist til den 29. marts 2012 kl. 10sendt i høring hos:Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, samtlige byretter,Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Danmarks Biblio-teksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, DanskLandbrug, Dansk Missionsråd, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialråd-giverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke iDanmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentretom Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,Finansrådet,Flygt-ningenævnet, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Politimestre i Dan-mark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Fæ-røernes Landsstyre, Gellerupparkens Retshjælp, Naalakkersuisut (GrønlandsSelvstyre), HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettig-heder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfon-den), Københavns Byret, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption

& Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barnTo forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Landsorganisationen iDanmark, Mellemfolkeligt Samvirke, POEM, Politidirektøren i København,Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenten for ØstreLandsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskonto-ret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,SOS mod Racisme, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR, Ægteskab uden grænserog 3 F.Justitsministeriet har pr. 10. april 2012 modtaget svar fra:Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Ar-bejdsgiverforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (henvisertil Retspolitisk Forenings høringssvar), Gellerupparkens Retshjælp, KL,Landsorganisationen i Danmark, Præsidenterne for byretterne, Præsidenten forVestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og 3 F.Ministeriet har endvidere modtaget bemærkninger fra:Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den DanskeHelsinki-Komité for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivnings-centret om Racediskrimination, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-skerettigheder, Komiteen Flygtninge Under Jorden, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minorite-ter, SOS mod Racisme, Ægteskab uden Grænser samt advokat Anders Christi-an Jensen.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hen-syn til forslagene i det fremsatte lovforslag og Justitsministeriets kommentarerhertil. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anførtmed kursiv.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, derikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i høringsoversigten. Justits-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Flygtningenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Præsi-

denterne for byretterne, Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten

for Østre Landsret

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Gellerupparkens Retshjælp

er positiv over for regeringens forslag om enlempelse af reglerne om familiesammenføring med børn og har ikke yderligerebemærkninger.

3 F

er meget enige i lovforslagets intention om at skabe en bedre balance i reg-lerne om børns adgang til at få ophold i Danmark samt i, at der skabes bedremuligheder for, at udenlandske børn kan leve et liv med deres forældre i Dan-mark og har ingen yderligere bemærkninger til lovtekstens konkrete udform-ning.

Børnerådet

bakker i udgangspunktet op om de foreslåede ændringer, da rådetanser det som tiltrængte lempelser af de gældende regler om familiesammenfø-ring med børn samt tiltag til bekæmpelse af genopdragelsesrejser. Rådet bakkerogså op om, at hensynet til barnets tarv præciseres i loven.

Dansk Flygtningehjælp

vurderer generelt, at lovforslaget rummer en rækkeforbedringer og præciseringer af børns rettigheder i forhold til familieliv medforældre i Danmark, og at barnets tarv med de foreslåede ændringer får en me-re eksplicit og stærkere placering i lovens bestemmelser.

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder det meget po-sitivt, at regeringen har indgået aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance omat gøre det nemmere for udlændinge, der bor i Danmark, at blive familiesam-menført med deres børn, men at forslaget ikke er vidtgående nok.Side 3

Indvandrerrådgivningen

anfører, at de forslåede ændringer er reelle forbed-ringer.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at varetagelsen af bar-nets tarv forstærkes med den foreslåede lovændring, og at det præciseres, athensynet til barnets tarv skal indgå som et centralt element i sager om familie-sammenføring med børn.Både forslaget om, at der ikke skal foretages en vurdering af muligheden for envellykket integration af børn i førskolealderen, og den række af præciseringer,lovforslaget indeholder, fremmer kvaliteten af den lovgivning, som regulererfamiliesammenføringsområdet. Dermed tilgodeses det menneskeretlige kvali-tetskrav til lovgivning, der hjemler indgreb i menneskerettighederne, jf. bl.a.EMRK artikel 8.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

er meget glade for, at regeringen vil gøredet lettere at få børn af herboende udlændinge til Danmark.

KL

har ingen bemærkninger til udkastet til lovforslag, men tager forbehold foreventuelle økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Red Barnet

hilser det velkomment, at det gøres eksplicit, at der skal tages hen-syn til barnets tarv ved generhvervelse af opholdstilladelse efter genopdragel-sesrejser, herunder at hensynet til, hvor barnet har levet sine formative år, til-lægges vægt. Red Barnet hilser det også velkommet, at forælderen i hjemlan-dets vilje til forældreskabet vil indgå i vurderingen af sagerne, og at tvist omforældremyndighed ikke stiller børn ringere.

SOS mod Racisme

finder, at lovforslaget forbedrer retsstillingen i forbindelsemed familiesammenføring for såvel børn som forældre i Danmark.Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.

2.2. Ændring af kravet om vellykket integration

2.2.1. Indførelse af en aldersgrænse, hvor der ikke stilles krav om vellyk-

ket integration

Advokatrådet

tilslutter sig det hensigtsmæssige i, at der indføres en mini-mumsaldersgrænse for, hvornår der som betingelse for opholdstilladelse skalforetages en vurdering af barnets muligheder for at opnå en vellykket integrati-on. Advokatrådet anfører bl.a., at mindre børn i almindelighed må formodes athave lettere ved at klare omstillingen, at aldersgrænsen på 6 + 2 år er politiskvalgt, men forekommer naturlig henset til påbegyndt skolegang etc.

Advokat Anders Christian Jensen

anfører, at der ikke er grundlag for at an-tage, at et sent ankommet barn er sværere at integrere end et tidligt ankommetbarn.

Børnerådet

anfører, at kravet om vurderingen af et barns grundlag for en vel-lykket integration er bekymrende, men støtter at kravet ikke finder anvendelsepå børn til og med 6 år.

Dansk Flygtningehjælp

anfører bl.a., at den hidtidige praksis med at foretageintegrationsvurdering af selv ganske små børn har været problematisk både iforhold til det sagligt forsvarlige ud fra eksisterende viden om børns udviklingog omstillingspotentiale og ud fra hensyn til mindreårige børns ret til at væresammen med forældre. Dansk Flygtningehjælp ser det derfor isoleret set somen forbedring, at integrationsvurderingerne ikke længere skal foretages, nårbarnet er under 8 år.

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at det er etfremskridt, at børn op til det fyldte 8. år ikke skal ”integrationsvurderes”, menfinder også, at grænsen er for lav, og at mange familier fortsat vil komme iklemme. Komitéen finder, at lovforslaget viderefører uheldige elementer fraden gamle lovgivning og frygter, at der stadig vil blive givet urimelige og tra-giske afslag på dette grundlag. Komitéen anfører, at en tidsgrænse på 2 år, in-den for hvilken en forælder kan søge sit barn familiesammenført efter selv athave fået opholdstilladelse, er for kort. Komitéen anfører med henvisning tilbemærkningerne til lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, hvorved kravetSide 5

om vellykket integration blev indført, at hvis bestemmelsens formål er at mod-virke, at herboende personer bevidst lader deres børn blive i hjemlandet, til deer næsten voksne, vil en aldersgrænse på 16 år være mere passende.

Indvandrerrådgivningen

anfører, at vurderingen af grundlaget for en vellyk-ket integration alene giver mening for børn mellem 15 og 18 år, og at børn optil 15 år bør undtages fra kravet.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

anfører, at aldersgrænsen savner et ob-jektivt belæg, og at ældre børn ikke nødvendigvis er vanskeligere at integrere.

Red Barnet

anfører, at ingen børn på forhånd kan defineres som uegnede kan-didater for en vellykket integration.

Retspolitisk Forening

finder det rigtigt, at der nu indføres et alderskrav på ipraksis 8 år for udlændingemyndighedernes vurdering af, om barnet har grund-lag for en vellykket integration her i landet, men anfører, at forslaget imidlertidikke ændrer ved, at en skønspræget vurdering som hovedregel opretholdes forbørn over denne alder. Foreningen henviser til høringssvarene fra bl.a. RedBarnet, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Børnerådet vedrø-rende lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, hvormed bl.a. kravet om vel-lykket integration blev indført.

Rådet for Etniske Minoriteter

bifalder, at familiesammenføring af børn under6 år efter forslaget kan ske, uden at der skal foretages en vurdering af barnetsmulighed for en vellykket integration, også selvom ansøgningen indgives 2 årefter, at forælderen har opnået opholdstilladelse.Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at kravet om, at et barn skalhave grundlag for at opnå en vellykket integration i Danmark, jf. udlændinge-lovens § 9, stk. 17, alene omfatter tilfælde, hvor barnet og en af barnets foræl-dre bor i hjemlandet, og hvor forælderen i Danmark søger barnet familiesam-menført mere end 2 år efter, at den pågældende opfylder betingelserne herfor.Der er således ikke tale om et krav, som generelt stilles i alle sager om familie-sammenføring med børn.

Som det fremgår af afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,finder regeringen, at mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, skal ha-ve deres opvækst her i landet og derfor bør komme her til landet på et så tidligttidspunkt som muligt. Det skaber det bedste grundlag for en god integration afbarnet i det danske samfund og giver dermed det enkelte barn de bedste mulig-heder for et vellykket liv her i landet.I den forbindelse er det efter regeringens opfattelse afgørende, at barnet op-holder sig her i landet i barnets formative år, hvor barnets sociale færdighe-der, sproglige kompetencer og faglige kundskaber i særlig grad tager form, oghvor barnet selv i stadig højere grad etablerer personlige kontakter og et soci-alt netværk. En sådan udvikling hos et barn vil ofte gradvist begynde i de førsteår af barnets skolegang. Derfor fastholdes kravet om, at der skal foretages envurdering af, om et barn har grundlag for en vellykket integration, hvis ansøg-ning om familiesammenføring indgives senere end 2 år efter, at det blev muligt,Er der imidlertid tale om et yngre barn, må det antages, at barnet – uanset atbarnets hidtidige opvækst har været i et andet land, og at opvæksten dermedhar været præget af en anden kultur – fortsat har gode muligheder for en vel-lykket integration i det danske samfund. Hvis et barn alene i sin tidlige barn-dom har boet i et andet land, må det antages, at den herboende forælder – nårbarnet kommer her til landet – har mulighed for at sikre barnets integration,ligesom barnet gennem skolegang og deltagelse i sociale aktiviteter m.v. her ilandet sikres et godt grundlag for en vellykket integration.Det foreslås derfor, at der indføres en aldersgrænse, således at kravet om vur-dering af muligheden for vellykket integration ikke stilles over for børn, der erop til 6 år gamle. Først fra barnets fyldte 6. år vil perioden på de 2 år begyndeat løbe, inden for hvilken forælderen i Danmark kan søge barnet familiesam-menført, uden at barnets grundlag for en vellykket integration skal vurderes.I praksis indebærer forslaget, at børn op til det fyldte 8. år ikke skal integrati-onsvurderes, uanset at den herboende forælder først søger barnet familiesam-menført senere end 2 år efter, at det har været muligt.

2.2.2. Øget betydning af den herboende forælders integration

Advokatrådet

anfører, at uanset det i lovteksten præciseres, at såvel barnetssom begge forældres forhold indgår i vurderingen af barnets grundlag for envellykket integration, er kriteriet fortsat upræcist.

Dansk Flygtningehjælp

anfører bl.a., at forslaget indebærer, at der skal fore-tages omfattende konkrete og komplicerede skønsmæssige vurderinger somgrundlag for myndighedernes afgørelse. Det kan på den baggrund forekommevanskeligt at få et præcist indtryk af den etablerede retsstilling for de berørtefamilier og børn.

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder det positivt, atden herboende forælders integration vil få øget vægt, idet Komitéen formoder,at personer, der bidrager til det danske samfund, vil kunne få deres børn til lan-det.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at der er behov for at overveje, omjusteringen af vægtningen af de elementer, der skal indgå i en vurdering af stør-re børns integrationsmuligheder, rammer den rette balance mellem individhen-synet og hensynet til samfundet som helhed.Ifølge lovforslaget skal den herboende forælders integration tillægges øgetvægt, når det skal vurderes, om barnet har mulighed for en vellykket integrati-on her i landet. Efter instituttets opfattelse bør det tages i betragtning, at der p.t.er en relativ stor arbejdsløshed her i landet, således at selv mennesker, der dyg-tiggør sig gennem uddannelse, kan have svært ved efterfølgende at opnå fastbeskæftigelse. Instituttet finder, at betydningen af fast fuldtidsbeskæftigelse børnedtones i lovbemærkningerne, evt. ved at præcisere, at vurderingen af denherboendes integration skal være en helhedsvurdering, og at det tillægges be-tydning, om den herboende forælder har arbejdet for sin egen integration.

Rådet for Etniske Minoriteter

undrer sig over, at lovforslaget tillægger for-ældrenes integration samt barnets muligheder for integration i det danske sam-fund så betydelig vægt i forbindelse med familiesammenføring af børn. Rådetanser børns mulighed for at leve med deres forældre som en ret og ikke somspørgsmål om integration. Rådet finder det derfor uforståeligt, at det tillæggesSide 8

særlig betydning, om en forælder f.eks. er i fuldtidsbeskæftigelse og har dansk-kundskaber eller ej, når en ansøgning om familiesammenføring med et mindre-årigt barn vurderes.Som det fremgår af afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,beror et barns muligheder for en vellykket integration efter regeringens opfat-telse i høj grad på, om den herboende forælder – og til dels dennes eventuelleherboende familie – er godt integreret i det danske samfund og dermed kansikre et godt grundlag for at få barnet integreret. Det skal på den baggrund til-lægges øget vægt i vurderingen af et barns grundlag for en vellykket integrati-on, at den herboende forælder har arbejdet for egen integration og er godt in-tegreret og dermed kan støtte og styrke sit barns integration i det danske sam-fund.Det bemærkes, at vurderingen af barnets grundlag for en vellykket integration ipraksis alene kommer på tale, hvis barnet er over 8 år, hvis både barnet ogbarnets anden forælder hidtil har boet i hjemlandet, og hvis forælderen i Dan-mark har ventet i mere end 2 år med at søge barnet familiesammenført.Vurderingen af den herboende forælders integration vil blive baseret på flereelementer. Således skal det indgå, om den herboende forælder har opnået ogfortsat har fast beskæftigelse. Har den herboende forælder fuldtidsbeskæftigel-se og har haft det gennem flere år, vil dette forhold indgå med særlig vægt.Det vil endvidere indgå, om den herboende forælder har gennemført den til-budte danskuddannelse (ved bestået prøve i dansk), og om prøven er beståetinden for den fastsatte integrationsperiode på tre år. I den forbindelse kan detogså tillægges vægt, om den herboende forælder har gjort en aktiv indsats forat opnå beskæftigelse under integrationsperioden, f.eks. ved at have deltaget ibeskæftigelsesfremmende aktiviteter. Det vil ligeledes indgå, om den herboendeforælder har bestået de danskprøver, der foreslås indført som led i ændringenaf ægtefællesammenføringsreglerne, jf. lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning(Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af per-sondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektro-nisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.).Påbegyndt og gennemført uddannelse i øvrigt skal også tillægges vægt.Side 9

Den modtagende families samlede forhold vil ligeledes få betydning. Har denherboende forælders eventuelle herboende ægtefælle eller faste samlever fastbeskæftigelse, vil dette tale for, at den modtagende familie samlet set må anta-ges at have en fast tilknytning til det danske samfund og dermed må anses foregnet til at sikre, at barnet vil kunne integreres, dog således at dette ikke kanstå alene, men vil blive tillagt vægt i sammenhæng med forælderens forhold.En øget vægtning af dette element (den herboendes forælders integration) skalikke stå alene ved vurderingen af forælderen, men skal tillægges vægt i sam-menhæng med de øvrige elementer, der viser den herboende forælders vilje ogevne til at hjælpe barnet til en succesfuld integration, således at det samlet setmå være bedst stemmende med barnets tarv at bo hos forælderen i Danmark,der ønsker at påtage sig forældreansvaret. Det skal i den forbindelse indgå, omden herboende løbende har haft kontakt til barnet, og om den herboende f.eks.økonomisk har bidraget til barnets forsørgelse i hjemlandet.Afgørelsen af, om der kan gives familiesammenføring med et barn efter regler-ne om vellykket integration vil bero på en samlet og konkret vurdering af allede elementer, der indgår i integrationsvurderingen. Det betyder, at selvom etelement i vurderingen ikke er opfyldt, er den herboende ikke af den grund af-skåret fra at få sit barn familiesammenført.Der vil være tale om en afvejning af de konkrete forhold i den enkelte sag, somsamlet set giver mulighed for at vurdere en families samlede forhold i hver sag.

2.2.3. En nærmere vurdering af det faktiske forhold til forælderen i hjem-

landet

Dansk Flygtningehjælp

anfører bl.a., at forslaget indebærer, at der skal fore-tages omfattende konkrete og komplicerede skønsmæssige vurderinger somgrundlag for myndighedernes afgørelse, og at det derfor vil være vanskeligt atfå et præcist indtryk af retsstillingen for berørte familier og børn. Dansk Flygt-ningehjælp henviser i den forbindelse til, at det fremgår af lovforslaget, at for-ælderen i hjemlandets manglende vilje til at tage sig af barnet, herunder hvisforælderen i hjemlandet ikkeaktueltønsker at tage sig af barnet, ikke i sig selvkan føre til opholdstilladelse. Heroverfor anfører Flygtningehjælpen, at der kanSide 10

være situationer, hvor forælderen i hjemlandet tidligere har haft viljen, men si-den aktuelt og reelt har forstødt barnet. I en sådan situation vil barnet kunnehavne i en situation uden omsorgspersoner, hvis der gives afslag på familie-sammenføring med den herboende forælder.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det positivt, at barnets forhold til foræl-deren i hjemlandet efter lovforslaget vil blive tillagt øget betydning i behand-lingen af familiesammenføringssager.Som det fremgår af afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finderregeringen, at barnets forhold til forælderen i hjemlandet som hidtil bør indgåi den samlede afvejning af barnets muligheder for en vellykket integration her ilandet. Det fastholdes således, at det skal indgå i vurderingen, om barnets for-ælder i hjemlandet objektivt set er i stand til at tage sig af barnet (forælderensevne).Det skal dog fremover tillægges vægt, hvis forælderen i hjemlandet – uansetden pågældendes evne – ikke hidtil har udvist vilje til at tage sig af barnet. Detkan f.eks. være tilfældet, hvis barnet er opvokset uden den pågældendes dagligetilstedeværelse, således at der dermed vil være bedst stemmende med barnetstarv at bo hos forælderen i Danmark, der ønsker at påtage sig forældreansva-ret.Den omstændighed, at forælderen i hjemlandet ikke aktuelt ønsker at tage sigaf barnet, kan dog ikke i sig selv føre til opholdstilladelse, men forholdet kan isammenhæng med, at den herboende forælder udviser evne og vilje til at sikrebarnets integration i Danmark, tillægges vægt. Omfanget og karakteren afbarnets hidtidige kontakt til forælderen i hjemlandet skal tillægges vægt. Denomstændighed, at forælderen i hjemlandet erklærer, at den pågældende ikkelængere ønsker barnets tilstedeværelse hos sig, kan ikke i sig selv tillæggesvægt, hvis barnet hidtil er vokset op hos den pågældende eller hos andre underdenne forælders varetægt og myndighed, f.eks. hvis barnet er opvokset hosdenne forælders egne forældre eller andre nære slægtninge, og den eller depågældende hidtil har været de primære omsorgspersoner i barnets liv.Afgørelsen af, om der kan gives familiesammenføring med et barn efter regler-ne om vellykket integration vil bero på en samlet og konkret vurdering af alleSide 11

de elementer, der indgår i integrationsvurderingen. Det betyder, at selvom etelement i vurderingen ikke er opfyldt, er den herboende ikke af den grund af-skåret fra at få sit barn familiesammenført.

Advokat Anders Christian Jensen

anfører, at bevisbyrden for det faktiskeforhold til forælderen i hjemlandet er vanskelig for ansøgeren at løfte, og at denherboende forælders oplysninger derfor bør lægges uprøvet til grund.Justitsministeriet skal bemærke, at sager om familiesammenføring med børn eransøgningssager, og at det efter udlændingelovens § 40 påhviler den enkelteansøger at oplyse sin sag og tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendigefor, at udlændingemyndighederne kan behandle sagen. Justitsministeriet kanendvidere oplyse, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, atansøgerens, dvs. barnets og den herboendes forælders, oplysninger, som ud-gangspunkt lægges til grund for vurderingen af sagen. Det gælder også oplys-ninger om tidligere og/eller eventuel manglende kontakt med forælderen ihjemlandet. Den blotte oplysning om, at forælderen i hjemlandet fremover ikkevil tage vare på barnet, vil dog som udgangspunkt ikke blive tillagt selvstændigbetydning ved myndighedernes vurdering, hvis oplysningen fremstår som væ-rende indhentet til brug for barnets ansøgning om opholdstilladelse. Dettegælder allerede i dag. Herom henvises der i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger. Dette er ikke ensbetydende med, at en ansøger på-lægges en bevisvurdering, der ikke kan løftes, men at der skal foretages ensamlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder alle oplysninger ombarnets hidtidige kontakt med forælderen i hjemlandet. En erklæring fra denherboende forælder eller fra forælderen i hjemlandet vil derfor ikke i sig selvvære udslagsgivende for vurderingen.

liens enhed, taler derimod, f.eks. hvis der indtræffer væsentlige ændringer forbarnet.

Børnerådet

anfører, at kravet om vurdering af et barns grundlag for en vellyk-ket integration er bekymrende, men støtter at kravet ikke finder anvendelse,hvis forælderen i Danmark har været forhindret i at søge barnet familiesam-menført.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

anfører bl.a., at der ud over ved tvisterom forældremyndighed, også må undtages fra 2-årsfristen, hvis der er sket æn-dringer for den person, som tog sig af barnet i hjemlandet, f.eks. sygdom, al-derdom, ny ægtefælle, fængsling, og om der er opstået en generel situation ilandet, som gør det påtrængende, at barnet kommer til Danmark, f.eks. enkrigslignende situation.

Rådet for Etniske Minoriteter

er positiv over for muligheden for at dispense-re fra 2-årsfristen i sager, hvor der er tvist om forældremyndigheden, samt overfor, at hensynet til barnets tarv kan tale for familiesammenføring, også selvombarnet er over 15 år.Som det fremgår af afsnit 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fore-slås det med lovforslaget præciseret, at i tilfælde, hvor en herboende forælderpå grund af omstændigheder, vedkommende ikke selv er herre over, har væretforhindret i at kunne søge om familiesammenføring med barnet, vil 2-årsfristenikke finde anvendelse. Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte forhin-dringer, der ikke kan tilskrives den herboende forælder.Karakteren af de forhindringer, der kan begrunde, at 2-årsfristen ikke finderanvendelse, kan være forhindringer af retlig karakter, f.eks. tvist om forældre-myndigheden, eller af faktisk karakter, f.eks. hvis barnets opholdssted har væ-ret holdt skjult for forælderen i Danmark.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens § 9, stk. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at bestemmelsen forud-sættes administreret i overensstemmelse med hidtidig praksis, således at f.eks.tilfælde, hvor ansøgning om familiesammenføring af barnet indgives mere end2 år efter, at det var muligt at søge barnet familiesammenført, men hvor årsa-Side 13

gen hertil f.eks. har været sygdom hos barnet eller en af eller begge forældre,også vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.Tilsvarende gælder tilfælde, hvor der oprindelig er søgt om familiesammenfø-ring tidligere end 2 år efter, at den herboende forælder opfyldte betingelserneherfor, men hvor der meddeles afslag herpå på grund af manglende opfyldelseaf forsørgelses- eller boligkravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, og hvordisse betingelser efterfølgende opfyldes.

2.3. Præcisering af muligheden for at give opholdstilladelse til børn over

15 år med henblik på familiesammenføring

Børnerådet

anfører, at det er kritisabelt, at børn over 15 år ikke betragtes sombørn i sager om familiesammenføring, men finder det positivt, at det præcise-res, at hensynet til barnets tarv indgår i vurderingen af, om særlige grunde talerfor at give opholdstilladelse til udlændinge, som er mellem 15 og 18 år og der-for som udgangspunktet ikke kan blive familiesammenført.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at det bør fremgå af lovteksten, at børn afflygtninge ikke er omfattet af 15-årskravet.

Retspolitisk Forening

anfører, at adgang til familiesammenføring med børnindtil 15 år, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, udelukker familiesammenføring med børn overdenne alder, og at disse regler ikke er ændret. Foreningen finder det ikke rime-ligt at fastsætte en sådan grænse, men finder det bedst stemmende med almin-delige regler om umyndiges retsstilling, at der fastlægges en 18-årsgrænse.Foreningen anfører endelig, at 15-årsgrænsen synes valgt helt vilkårligt ud fraen antagelse om, at der nok er mere integrationspotentiale i 10-12-årige end i16-18-årige, hvad der næppe er noget seriøst belæg for at mene, og henviser iøvrigt til høringssvarene fra bl.a. Red Barnet, Amnesty International, DanskFlygtningehjælp og Børnerådet vedrørende lovforslag nr. L 171 af 20. februar2004, hvormed bl.a. alderskravet blev indført.Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder ændringer af debetingelser for familiesammenføring af børn, der følger af udlændingelovens §9, stk. 1, nr. 2, herunder alderskravet. Formålet med alderskravet er bl.a. atsikret, at børn, der har ret til ophold i Danmark, også vokser op her i landet,Side 14

og således modvirke, at børn af herboende udlændinge først søges familie-sammenført og kommer til Danmark kort før deres 18 års fødselsdag.Som det fremgår af afsnit 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,indebærer alderskravet, at der normalt kun kan gives opholdstilladelse påbaggrund af familiesammenføring med en eller begge herboende forældre tilbørn under 15 år. Til børn, der er fyldt 15 år, kan der kun gives opholdstilla-delse på baggrund af familiesammenføring med en herboende forælder, hvisganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det, el-ler hvis et afslag på familiesammenføring i øvrigt vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser. I sådanne tilfælde gives opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.Som det også fremgår af afsnit 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,omfatter de ganske særlige tilfælde, hvor der kan gives opholdstilladelse tilbørn over 15 år, bl.a. situationer, hvor den herboende forælder har opholdstil-ladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, og således vil være afskåretfra at tage ophold med barnet i hjemlandet. Ligeledes er situationer, hvor deneller de herboende forældre har opholdstilladelse som flygtninge, og barnet erblevet adskilt fra forældrene under flugten fra hjemlandet, men efterfølgendefår genetableret kontakten med forældrene og derefter søger familiesammenfø-ring, omfattet.Som det også fremgår af afsnit 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,kan en række andre situationer ligeledes begrunde opholdstilladelse til børnover 15 år, og Justitsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fremhæve entilfældegruppe frem for andre i lovteksten.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det positivt, at hensynet til barnets tarvkommer i centrum ved vurderingen af en ansøgning om ny opholdstilladelse isager, hvor en tidligere opholdstilladelse er bortfaldet. Rådet bemærker, at detkan være svært for barnet at opretholde kontakten til barnets sociale netværk iDanmark samt bibeholde danskkundskaber, hvis barnets ophold i udlandet ersket ved tvang og/eller over en længere periode. Rådet finder det derfor vigtigt,at disse forhold tillægges mindre betydning.Som det fremgår af afsnit 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, inde-bærer den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 18, at det fremoverved vurderingen af, om barnets tarv taler for at give en ny opholdstilladelse, vilblive tillagt større vægt, hvor barnet har opholdt sig hovedparten af sine for-mative år, og at ikke alene tilstedeværelsen af et familiemæssigt, men også an-det socialt netværk vil indgå i vurderingen af, om barnets tarv taler for ny op-holdstilladelse. Det fremgår endvidere, at der ved vurderingen af, om barnetstarv taler for at give opholdstilladelse, som hidtil skal foretages en afvejning afflere elementer, og at afgørelser om opholdstilladelse som hidtil vil blive truffetpå baggrund af en konkret og individuel vurdering af alle foreliggende oplys-ninger i sagen.

Advokatrådet

anfører, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,stk. 18, 3. pkt., hvorefter det skal tillægges særlig vægt ved vurderingen af bar-nets tarv, om barnet imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på genop-dragelsesrejse m.v., bør fortolkes lempeligt, fordi det kan være vanskeligt for etbarn at sætte sig op imod forældrenes vilje. Rådet anfører endvidere, at der kanvære tale om situationer, hvor barnet har accepteret et udenlandsk skoleophold,men hvor opholdet mod barnets ønske bliver så langstrakt, at det har fået op-holdsretlige konsekvenser for barnet.

Børnerådet

anfører, at det er kritisabelt, at børn kan miste deres opholdstilla-delse, når de f.eks. sendes på genopdragelsesrejse mod deres vilje. Børnerådeter principielt imod, at børn kan straffes for handlinger, som deres forældre harbegået, og finder det derfor problematisk, at børn kan fratages deres opholdetil-ladelse, når de mod deres vilje har været sendt uden for landet på f.eks. genop-dragelsesrejse. Børnerådet finder, at de foreslåede ændringer indeholder enlempelse af muligheden for, at barnet kan få dets opholdstilladelse igen ud frahensyn til barnets tarv, og derfor er Børnerådet positivt over for forslaget. DetSide 16

er positivt, at den foreslåede ændring præciserer, hvornår børn over 15 år kanblive familiesammenført med henblik på, at barnet kan få dets opholdstilladelsetilbage, hvis den er frataget mod barnets vilje

Dansk Flygtningehjælp

finder det både positivt og nødvendigt, at der nu skeren justering af reglerne i overensstemmelse med Osman-dommen. Flygtninge-hjælpen anfører endvidere, at selv om der nu sker justeringer, der i højere gradtager hensyn til barnets tarv, rummer regelsættet mulighed for at straffe offeret.Uanset intentionen om at forhindre genopdragelsesrejser er der fortsat risikofor, at børn bliver straffet yderligere – udover den skade, som de i forvejen harlidt ved at være sendt på genopdragelse.

Institut for Menneskerettigheder

er bekymret over, at det i lovbemærknin-gernes afsnit 5.3 anføres, at selve vurderingen af bortfaldsspørgsmålet ikkeændres. Instituttet finder, at det bør præciseres, at i forhold til et barn, som harlevet i Danmark i de formative år, og som har sit netværk i Danmark, skal enopholdstilladelse normalt ikke anses som bortfaldet, hvis barnet mod sin viljehar været sendt på genopdragelsesrejse og ikke har kunnet vende tilbage tilDanmark inden for tidsfristen på 3 måneder.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

finder, at det er på kant med afgørelsenfra Den Europæiske Menneskeretsdomstol i sagen Osman mod Danmark, at etbarn kan miste sin opholdstilladelse efter et længere ophold i forældreneshjemland. Det er meget svært at forestille sig en situation, hvor det vil være detbedste for barnet at miste sin opholdstilladelse i Danmark. Komiteen finder detbekymrende, at det stadig vil have vægt i bortfaldsvurderingen, om barnets op-hold var frivilligt eller ej.

Retspolitisk Forening

tilslutter sig, at der indføres mere præcise kriterier for,hvordan man skal forstå brugen af begrebet ”barnets tarv” i forbindelse medbehandlingen af en sag om generhvervelse af opholdstilladelse efter et længe-revarende udlandsophold. Det anførte i bemærkningerne til den foreslåede be-stemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 18, forekommer velegnet som vejle-dende retningslinjer for forvaltningen af reglen.Foreningen finder det imidlertid tvivlsomt, om en regel om ”sanktioner” afdenne karakter over for såkaldte genopdragelsesrejser overhovedet har nogenSide 17

mening. For det første findes ingen undersøgelser af omfanget af udlandsop-hold med genopdragelseshensigt. Talmaterialet baserer sig på rene gætteriergrundet på en forespørgsel til 3 kommuner i 2003 i forbindelse med tilblivelsenaf lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004. For det andet vil sådanne rejseruden nogen form for opholdsretlige ubehageligheder kunne foretages af børn,der er danske statsborgere. For det tredje kan sådanne rejser udmærket tænkesforanlediget af forældre, der er bekymrede for kriminel adfærd og ønsker deresbarn påvirket til en mere håndfast moral. En situation, som et barn i den rele-vante aldersgruppe vel næppe uden videre vil finde acceptabel, kammerater,fritidsinteresser og skolegang taget i betragtning, selvom der ikke er tale omegentlig tvang. Det fremgår som et element, der kan vægtes, at barnet i hjem-landet har opholdt sig hos nær familie. Dette forekommer hverken rimeligt el-ler forståeligt, da et ophold i det tidligere hjemland under alle omstændighedernaturligt vil kunne foregå hos derværende familie uden, at dette i sig selv børkunne give anledning til mistanke om opdragelse til fjendtlig indstilling tilDanmark. Foreningen finder således, at generhvervelse af opholdstilladelse ef-ter længerevarende udlandsophold – uanset dettes formodede karakter – børvære den altovervejende hovedregel, og at kun tungtvejende grunde i det enkel-te tilfælde bør kunne medføre et afslag.

Rådet for Etniske Minoriteter

bemærker i forhold til forslaget om, at tilde-lingen af en ny opholdstilladelse vil indeholde en vurdering af, om en genop-dagelsesrejse er sket mod barnets vilje, at det ikke kan forventes, at et barn un-der 18 år kan overskue de konsekvenser, der er forbundet med et længere op-hold i forældrenes hjemland, og at det ansvar rettelig bør ligge hos forældrenefrem til, at barnet når myndighedsalderen. På den baggrund mener Rådet ikke,at en frivillig genopdagelsesrejse kan tale mod en ny opholdstilladelse til bar-net.

Ægteskab uden Grænser

anfører, at de gældende regler om bortfald af op-holdstilladelse på grund af genopdragelsesrejser er uegnede til at forebygge så-danne redskaber, og som oftest alene fører til, at der må gives en ny opholdstil-ladelse til barnet.Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, aten opholdstilladelse bortfalder, hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmarkeller opholder sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder.Side 18

Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, oghar udlændingen lovligt boet mere end 2 år i Danmark, bortfalder opholdstil-ladelsen dog først efter et ophold uden for landet af mere end 12 måneders va-righed.Efter udlændingelovens § 17, stk. 2, bortfalder en opholdstilladelse ud over detilfælde, der er nævnt i stk. 1, når en mindreårig udlænding har opholdt siguden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragel-sesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og inte-gration.Bortfald af opholdstilladelse sker automatisk (ex lege), når betingelserne i § 17er opfyldt.Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det efter ansøgning bestemmes, at enopholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Det kan tale for, at en opholds-tilladelse ikke skal anses for bortfaldet, at udlændingen godtgør, at den pågæl-dende havde til hensigt at vende tilbage til Danmark inden for den tilladte pe-riode, men blev forhindret heri på grund af uforudsete begivenheder uden forden pågældendes kontrol, f.eks. sygdom, frihedsberøvelse, krigstilstand, natur-katastrofer eller problemer med at rejse ud af opholdslandet.Lovforslaget indebærer ikke ændringer af reglerne om, hvornår en opholdstil-ladelse bortfalder.Som det fremgår af afsnit 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, inde-bærer lovforslaget, at der indføres en klar regulering af, hvornår ”barnetstarv” taler for at give en ny opholdstilladelse til et barn, hvis tidligere opholds-tilladelse er bortfaldet pga. ophold i udlandet.Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 18, indebærer, at detfremover vil indgå i vurderingen af, om barnets tarv taler for at give en ny op-holdstilladelse, om årsagen til, at den oprindelige opholdstilladelse bortfaldt,var en genopdragelsesrejse mod barnets vilje. Det vil også gælde i de tilfælde,hvor barnet frivilligt er udrejst sammen med en eller begge sine forældre i dentro, at det alene var hensigten, at barnet skulle på en kortere ferierejse, menhvor det senere viser sig, at formålet med rejsen er genopdragelse, og barnetSide 19

således efterfølgende bliver efterladt i det pågældende land med henblik herpå.Således er tilfælde, hvor det reelle formål med en rejse, som barnet selv harindvilget i, efterfølgende viser sig at være et andet og have karakter af genop-dragelse, omfattet af den foreslåede ændring.Afgørelser om opholdstilladelse træffes på baggrund af en konkret og individu-el vurdering af alle foreliggende oplysninger, herunder tilkendegivelser frabarnet om barnets holdning til at vende tilbage til Danmark.

2.4.2. Præcisering af, at udlændingemyndighederne af egen drift skal tage

stilling til spørgsmålet om ny opholdstilladelse, når en tidligere opholdstil-

ladelse er bortfaldet

Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder

Retspolitisk Forening

er positive i forhold til, at Udlændingestyrelsen af egendrift skal tage stilling til spørgsmålet om ny opholdstilladelse, hvis et barns tid-ligere opholdstilladelse anses for bortfaldet.Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører med henvisning til retsprak-sis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder præmis 55 i sa-gen Osman mod Danmark, at det i det foreslåede 2. pkt. i udlændingelovens §17, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bør tilføjes, at bestemmelsenefter en kon-kret vurderingogså kommer til at omfatte udlændinge, der er fyldt 18 år (her-under særligt udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2.).Justitsministeriet kan oplyse, at i forhold til det lovudkast, som blev sendt i hø-ring, er der foretaget en mindre justering i lovforslagets § 1, nr. 4, om Udlæn-dingestyrelsens pligt til ex officio at tage stilling til meddelelse af ny opholdstil-ladelse i bortfaldssager. Justeringen indebærer, som foreslået af Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, at Udlændingestyrelsen også i sager om bort-fald af opholdstilladelse vedrørende udlændinge, der har haft opholdstilladelsesom mindreårige, men som på ansøgningstidspunktet er over 18 år, af egendrift skal tage stilling til, om der kan gives ny opholdstilladelse.

2.5. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen imod genopdragelsesrejser

Side 20

Advokatrådet

anfører, at kommunernes pligt til at oplyse forældre om regler-ne om bortfald af opholdstilladelse i udlændingelovens § 17 bør knyttes til altlængerevarende fravær og ikke kun genopdragelsesrejser m.v.

Børnerådet

ser positivt på forslaget om, at kommunalbestyrelsen forpligtes tilat orientere forældre om regler om bortfald af opholdstilladelse i forbindelsemed genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold, der kan have negative be-tydning for barnets skolegang eller integration. Det er Børnerådets holdning, atgenopdragelsesrejser bør bekæmpes gennem oplysning, dialog og rådgivning(frem for f.eks. økonomiske sanktioner).

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a., at der givetvis kan opnås me-get med indførelsen af en pligt for kommunerne til at gennemføre forebyggen-de forældresamtaler, hvor der informeres om opholdsretlige konsekvenser omgenopdragelsesrejser. Instituttet finder, at der bør udarbejdes informationsma-teriale herom, som kan udleveres til såvel forældre som skolelærere, pædago-ger m.fl. med henblik på orientering herom.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

tilslutter sig i høj grad en oplysningspligtfor kommunerne.

Retspolitisk Forening

skal ikke udtale sig imod, at kommunalbestyrelsen på-lægges en pligt til føre samtaler med forældrene om risikoen for bortfald af op-holdstilladelsen på grund af langvarigt fravær som led i et udlandsophold medformodet genopdragelseshensigt. Foreningen finder det også rimeligt, at dertilgår Udlændingestyrelsen underretning om, at en sådan samtale har fundetsted.Som det fremgår af afsnit 6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, følgerdet af lov om social service (serviceloven), at en kommunalbestyrelse har enrække forpligtelser og handlemuligheder over for udsatte børn og unge. Kom-munalbestyrelsens opgaver omfatter også tilfælde, hvor et barn er – eller er ifare for at blive – sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold afnegativ betydning for barnets skolegang og integration.

Modtager en kommunalbestyrelse underretning om, eller har kommunalbesty-relsen i øvrigt mistanke om eller kendskab til, at et barn er blevet eller er i farefor at blive sendt på genopdragelsesrejse, skal kommunalbestyrelsen vurdere,om der er behov for at igangsætte en undersøgelse af barnets eller den ungesforhold efter § 50 i serviceloven. Efter denne bestemmelse har en kommunalbe-styrelse pligt til at undersøge børns eller unges forhold, hvis det må antages, atbarnet eller den unge kan have behov for særlig støtte, herunder hvis der fore-ligger en underretning om det pågældende barn eller den unge, som giver an-ledning til bekymring. Kommunalbestyrelsen kan også vurdere, om der kan væ-re behov for at tilbyde familieorienteret rådgivning efter servicelovens § 11.Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50 eller på baggrund af rådgivning efter lovens § 11 vurderer,at der kan være behov for at tilbyde barnets forældre særlig støtte, kan deriværksættes støtte efter § 11, stk. 3, eller § 52, stk. 3, nr. 3 og 9. Denne støttekan f.eks. omfatte forebyggende forældresamtaler med henblik på at hjælpeforældrene til at håndtere konflikter eller andre problemer og udfordringer iforhold til barnets eller den unges adfærd og udvikling, ligesom der også kantilbydes forældrene særlig støtte i forhold til, hvordan de kan håndtere proble-mer med barnet eller den unge i hjemmet.En forebyggende samtale kan også være relevant, hvis der er mistanke om ellerkendskab til, at et barn er sendt på genopdragelsesrejse. Det er i forbindelsemed gennemførelse af en sådan samtale – som efter kommunalbestyrelsensvurdering findes relevant af hensyn til barnet – at kommunalbestyrelsen fårpligt til at orientere om opholdsretlige konsekvenser af sådanne rejser. Lov-forslaget indeholder ikke ændringer i forhold til, hvornår en kommunalbesty-relse skal iværksætte foranstaltninger over for et barn, herunder tilbyde foræl-drene støtte. Lovforslaget indebærer alene en pligt for kommunerne til – hvisde pågældende samtaler gennemføres – at informere forældrene om opholds-retlige konsekvenser af genopdragelsesrejser.Justitsministeriet vil foranstalte, at der bliver udarbejdet relevant vejlednings-materiale til kommunerne herom.

Datatilsynet

har bl.a. med henvisning til persondatalovens §§ 5, 7 og 8 bl.a.anført, at forholdet mellem persondataloven og de foreslåede bestemmelser iSide 22

udlændingelovens §§ 44 c, stk. 2 og 3, bør beskrives nærmere. Datatilsynetfinder, at det bør præciseres i lovforslaget, hvilke oplysninger der vil kunneblive videregivet fra kommunalbestyrelserne til Udlændingestyrelsen, hvadformålet med videregivelserne er samt forholdet til persondatalovens § 5, stk.2, og 3, om saglighed og proportionalitet. Endvidere finder Datatilsynet, at detbør beskrives, om der vil ske videregivelse af følsomme oplysninger, og i såfald om det er hensigten at fravige persondatalovens regler, herunder § 8, stk.3.

Retspolitisk Forening

anfører med henvisning til den foreslåede bestemmelsei udlændingelovens § 44 c, stk. 3, at underretning efter stk. 1 skal indeholde op-lysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført en forebyggendesamtale med eller tilbudt forældrene til en mindreårig udlænding, der er omfat-tet af stk. 1, anden form for særlig støtte efter reglerne i § 11, stk. 3, og § 52,stk. 3, i lov om social service, og om kommunalbestyrelsen i den forbindelsehar orienteret forældrene om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. stk.2, og at en sådan bestemmelse rejser spørgsmål om videregivelse af fortroligeoplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden efter persondatalovens §8, stk. 3. Foreningen anfører med henvisning til Datatilsynets høringssvar ved-rørende lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, at forslagets forhold til per-sondataloven bør omtales i bemærkningerne til lovforslaget.Justitsministeriet kan hertil oplyse, at i forhold til det lovudkast, der blev sendti høring, er der i de almindelige bemærkningers afsnit 6.2 tilføjet en beskrivel-se af forholdet mellem persondataloven og de foreslåede bestemmelser i ud-lændingelovens § 44 c, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om kommunernesunderretning til Udlændingestyrelsen om forebyggende samtaler i medfør afserviceloven pga. mistanke om genopdragelsesrejser.

2.6. Forholdet til internationale konventioner

2.6.1. Børnekonventionen

Børnerådet

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at børn over 15 år også børbetragtes som børn i sager om familiesammenføring, og at FN’s Børnekonven-tion i artikel 1 forpligter medlemsstaterne til at betragte alle borgere under 18år som børn.Side 23

Komiteen Flygtninge Under Jorden

anfører endvidere, at den generelle al-dersgrænse på 15 år for familiesammenføring forekommer helt absurd, efter-som alle børn under 18 år er omfattet af Børnekonventionen.

Red Barnet

anfører, at børn over 15 år også skal behandles som børn og derforhave ret til familiesammenføring.

SOS mod Racisme

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at børn efter Bør-nekonventionen er børn, indtil de fylder 18 år, og har en grundlæggende ret tilat bo sammen med deres forældre uanset ”integrationsegnethed”, medmindredet vil stride mod barnets tarv.Justitsministeriet skal hertil samlet bemærke, at lovforslaget ikke indebærerændringer af alderskravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Endvidere be-mærkes det, at udlændingemyndighederne administrerer udlændingeloven ioverensstemmelse med internationale konventioner og forpligtelser, herunderbørnekonventionen. Som hidtil vil der - uanset at de almindelige betingelser forfamiliesammenføring, herunder alderskravet, ikke er opfyldt – blive givet op-holdstilladelse til et barn, hvis et afslag på opholdstilladelse vil være i stridmed internationale konventioner. De grunde, der kan føre til familiesammenfø-ring med børn over 15 år, præciseres med lovforslaget. Herom henvises der tilafsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp

Red Barnet

anfører, at efter Børne-konventionens artikel 3 skal barnets tarv altid komme i første række i alle for-anstaltninger vedrørende børn, herunder sager om familiesammenføring.

Red

Barnet

anfører, at det bør fremgå klart af loven, at hensynet til en vellykket in-tegration aldrig kan veje tungere end barnets tarv, at børnesagkyndige bør ind-drages i en formel procedure vedrørende barnets tarv, at børn skal høres i allebeslutninger vedrørende dem, og at barnets holdning skal indgå i vurderingenaf barnets tarv.

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

finder, at lovforsla-get er et fremskridt i forhold til gældende lovgivning, men at loven fortsat vilvære på kant med Danmarks forpligtelser i forhold til FN’s konvention af 20.november 1989 om barnets rettigheder, som blev ratificeret af Danmark i 1991.Side 24

Komitéen henviser til artikel 9, stk. 1, hvoraf det fremgår, at: ”Deltagerstaterneskal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagennår kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, ioverensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskil-lelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv.”Komitéen henviser endvidere til artikel 10, stk. 1, hvoraf det fremgår, at: ”Ioverensstemmelse med deltagerstaternes forpligtelse i henhold til artikel 9, stk.1, skal ansøgninger fra et barn eller dettes forældre om indrejse i eller udrejsefra en deltagende stat med henblik på familiesammenføring behandles på enpositiv, human og hurtig måde af deltagerstaterne.”Komitéen finder, at lovforslagets begrænsninger af retten til familiesammenfø-ring – i modsætning til børnekonventionen – ikke er begrundet i ” barnetstarv”, men i en vurdering af, om barnet er ”integrationsegnet”, og finder, at lo-ven i en række tilfælde ikke vil føre til en positiv behandling af familiesam-menføringsansøgninger, men til afslag.Komitéen mener, at det er en falsk modstilling, når der i bemærkningerne på s.10 nævnes ”hjemlandets kultur og skikke og ”danske normer og værdier”, dader er mængder af eksempler på, at udenlandsk kultur og skikke har påvirketdet danske samfund positivt, fra klassisk musik og rockmusik over ideer omdemokrati og kristen barmhjertighed, til kartoflen, der i dag er en hovedhjørne-sten i dansk mad, men som kommer fra Amerika. Det danske samfund er part ien global udveksling af kultur og skikke, som virker positivt på Danmark, ogdet har Danmark været i århundreder. Det er som udgangspunkt forkert at sedet som et problem, at et barn har gået i skole i et stykke tid i Kina, USA,Egypten eller Brasilien og kender til disse landes kultur.

Komiteen Flygtninge Under Jorden

anfører, at ifølge Børnekonventionen haret barn ret til at bo sammen med en eller begge forældre, når dette er til barnetsbedste, og at der ikke kan stilles betingelser fra det enkelte land om, hvorvidtdette barn er “integrationsegnet” eller ej, eller at der skal ansøges inden for envis tidsfrist. Der kan heller ikke stilles krav til forælderens integration.Som det fremgår af afsnit 8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, an-føres det i præamblen til FN’s konvention om barnets rettigheder (FN’s børne-Side 25

konvention), at familien – som den grundlæggende enhed i samfundet og natur-lige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel – børgives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik på fuld ogharmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i FN’sbørnekonvention, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørendebørn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialtvelfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skalkomme i første række.Efter artikel 9, stk. 3, i FN’s børnekonvention, skal deltagerstaterne respektereretten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opret-holde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge foræl-dre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.Det følger af artikel 10, stk. 1, i FN’s børnekonvention, at ansøgninger fra etbarn eller dettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat medhenblik på familiesammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtigmåde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelseaf en sådan ansøgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deresfamiliemedlemmer. Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fastbopæl i forskellige stater, have ret til, undtagen under særlige omstændighe-der, regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med beggeforældre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og detsforældres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og tilat indrejse i deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som helst land skalkun underkastes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som ernødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige orden (ordrepublic), folkesundheden eller sædeligheden, eller andre personers rettighederog friheder, og som er i overensstemmelse med de øvrige rettigheder, der eranerkendt i konventionen.FN’s børnekonvention anerkender således ikke en generel og ubetinget ret tilfamiliesammenføring af børn, men indeholder alene en anbefaling om en posi-tiv, human og hurtig behandling af ansøgninger herom. Hertil kommer, at del-tagerstaterne skal sikre et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige sta-Side 26

ter, ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have per-sonlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre. En sikring af regel-mæssig kontakt indebærer ikke nødvendigvis, at der skal gives tilladelse til fa-miliesammenføring, idet sådan kontakt vil kunne komme i stand på anden vis,herunder ved udstedelse af besøgsvisum m.v.Det er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer i reglerne om fami-liesammenføring af børn er i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.

Advokatrådet

bemærker i relation til den foreslåede bestemmelse i udlændin-gelovens § 9, stk. 17 (vellykket integration), at det vil være bedst stemmendemed Børnekonventionens artikel 12, at der sker høring af børn, der har nået ensådan alder og modenhed, at de er i stand til at udtrykke en selvstændig hold-ning til ansøgningen, og at der bør indføres en sådan regel, eventuelt i kombi-nation med advokatbeskikkelse under sagens behandling.

Børnerådet

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at efter artikel 12 skal børninddrages i sager, der vedrører dem selv.

Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination (DRC)

anfører bl.a., at Børnekonventioner foreskriver, at barnet så vidt muligt (iforhold til modenhed) selv skal have mulighed for at give sin mening til kendeom, hvad han eller hun gerne ser ske. Dette er dog på ingen måde tilfældet i deafgørelser, der træffes rutinemæssigt uden høring af barnet, også selv om det ergammelt nok til selv at udtrykke en holdning til, hvor han eller hun ønsker atvære. Dette synes blot yderligere at understrege, at den gældende lov ogpraksis er helt ude af trit med de internationale forpligtelser og detgrundlæggende hensyn til barnets tarv, som altid må være centralt i disse sager.

Institut for Menneskerettigheder

anfører bl.a. at betydningen af Børnekon-ventionens artikel 12 bør omtales i lovforslagets afsnit om internationale kon-ventioner. Instituttet anfører endvidere, at der lovgives om barnets inddragelse isager om familiesammenføring, herunder sager om generhvervelse af en bort-faldet opholdstilladelse, jf. børnekonventionens artikel 12. Det bør i den for-bindelse overvejes, på hvilken måde et barn eller en ung kan inddrages i depræventive samtaler, der skal holdes med forældre ved mistanke om genopdra-gelsesrejser.Side 27

Justitsministeriet bemærker, at i forhold til det lovudkast, der blev sendt i hø-ring, er børnekonventionens artikel 12 nu omtalt i lovforslagets afsnit 8 omforholdet til internationale konventioner.I forhold til spørgsmålet om obligatorisk høring af barnet skal Justitsministeri-et bemærke, at alle afgørelser træffes ud fra en konkret og individuel vurderingaf samtlige foreliggende oplysninger i sagen, dvs. at foreliggende oplysningerfra barnet selv også inddrages, og der kan indhentes yderligere oplysninger –også fra barnet selv – hvis der måtte være behov for det. Sager om opholdstil-ladelse er i øvrigt ansøgningssager og rejses dermed på ansøgerens initiativ,og det må det lægges til grund, at ansøgning om opholdstilladelse indgives ioverensstemmelse med barnets ønske om at blive forenet med sin forælder iDanmark, således at den herboende forælder fremlægger alle relevante oplys-ninger inkl. barnets egen holdning til at komme til Danmark.

2.6. Domspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination (DRC)

anfører bl.a., at den danske udlændingelov skal overholde og fortolkes i lyset afde internationale menneskerettighedsforpligtelser, som Danmark har tiltrådt,herunder FN's Børnekonvention, Konventionen om Civile og PolitiskeRettigheder samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).Det helt centrale begreb i dansk og international ret er i den forbindelse”Barnets tarv”. DRC anfører med henvisning til sagen Nunez mod Norge(EMD 55597/09), Osman-sagen og sagen Mohammad El-Hichou modDanmark (1554/2007), at problemet er, at spørgsmålet om ”barnets tarv” idansk ret er et spørgsmål om, hvordan den voksne (den eller de herboendeforældre) har opført sig, og at de internationale domstole har været ude af standtil at se, hvordan danske myndigheder og domstole har kunnet komme frem til,at det har været i barnets interesse at blive lukket ud fra Danmark. DRCanfører, at lovforslaget synes at gå i den rigtige retning, men ikke fuldt ud løserde problemstillinger, som de nævnte afgørelser rejser.Som det fremgår af afsnit 8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, føl-ger det af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domsto-Side 28

len), at medlemsstaterne har ret til i overensstemmelse med international ret ogmed respekt af deres menneskeretlige forpligtelser, herunder Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention, at kontrollere udlændinges indrejse, ophold ogudvisning, jf. f.eks. Abdulaziz m.fl. mod UK (dom af 28. maj 1985). Kompeten-cen skal således anvendes med respekt af bl.a. artikel 8 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention om retten til respekt for bl.a. familieliv.Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder først ogfremmest en forpligtelse for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsenaf retten til bl.a. familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven,varetager ét eller flere af de i artikel 8, stk. 2, opregnede hensyn og er nødven-digt i et demokratisk samfund. Hertil kommer, at staten efter omstændigheder-ne har en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af retten til fami-lielivet. Sondringen mellem negative og positive forpligtelser under artikel 8 erimidlertid ikke skarp, ligesom den ikke nødvendigvis bliver afgørende for ud-faldet af den konkrete vurdering. I begge situationer må der foretages en vur-dering af hensynet til den enkelte set i forhold til retten til at kontrollere ud-lændinges indrejse m.v., jf. f.eks. Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996)og Ramos Andrade mod Holland (afgørelse af 6. juli 2004).I den forbindelse tillægges medlemsstaterne efter Domstolens praksis en visskønsmargin (»margin of appreciation«). Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8 indebærer således efter Domstolens praksis ikke, atmedlemsstaterne har en generel og ubetinget forpligtelse til at respektere enfamilies valg af, i hvilket land et familieliv skal optages, eller til at tillade fami-liesammenføring af børn, jf. f.eks. Abdulaziz m.fl. mod UK (dom af 28. maj1985) og Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996). I stedet for vil der efterDomstolens praksis skulle foretages en vurdering af omstændighederne i hverenkelt sag, jf. f.eks. Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996).I den forbindelse vil der efter Domstolens praksis skulle lægges vægt på årsa-gen til den adskillelse, der ønskes tilendebragt, jf. f.eks. Ahmut mod Holland(dom af 28. november 1996), Chandra m.fl. mod Holland (afgørelse af 13. maj2003) og Tuquabo-Tekle m.fl. mod Holland (dom af 1. december 2005). Hvoradskillelsen skyldes ansøgerens eller referencens egen beslutning, vil dettekunne tale imod en forpligtelse til at respektere de pågældendes valg af, i hvil-ket land et familieliv ønskes optaget. I modsat retning taler, hvis referencenSide 29

uanset adskillelsen har forsøgt at bibeholde et familieliv med ansøgeren, mendette ikke har været muligt som følge af bl.a. medlemsstatens begrænsning afmuligheden for indrejse m.v., jf. f.eks. Berrehab mod Holland (dom af 21. juni1988).Det vil i den forbindelse tillige skulle vurderes, om referencen har mulighed forat tage ophold sammen med ansøgeren i det andet land, jf. f.eks. Ahmut modHolland (dom af 28. november 1996), Rodrigues Da Silva og Hoogkamer modHolland (dom af 31. januar 2006) og Nunez mod Norge (dom af 28. juni 2011).Tilladelse til indrejse og ophold kræver således som udgangspunkt, at det ikkevil være muligt eller i praksis næsten umuligt for parterne at etablere og udvik-le deres familieliv i et andet land. Det vil kunne være tilfældet, hvis parterneellers henvises til at leve som familie i et land, hvor referencen ikke har mulig-hed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempel her-på kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning ellermed beskyttelsesstatus, som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den på-gældende fortsat risikerer forfølgelse eller dødsstraf eller at blive underkastettortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Der kan endvidere lægges vægt på ansøgerens kulturelle, sproglige og famili-emæssige tilknytning til hjemlandet, ligesom ansøgerens alder på ansøgnings-tidspunktet vil kunne tages i betragtning, jf. f.eks. Sen mod Holland (dom af 21.december 2001), Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996), Chandra m.fl.mod Holland (afgørelse af 13. maj 2003) og Ramos Andrade mod Holland (af-gørelse af 6. juli 2004). Også det forhold, at referencen har stiftet familie i detland, hvor familielivet med ansøgeren ønskes optaget, vil kunne indgå i vurde-ringen, herunder særligt hvor referencen har fået børn, der er født og opvokseti det pågældende land og har haft deres skolegang der eller i øvrigt været endel af landets kulturelle miljø, jf. f.eks. Sen mod Holland (dom af 21. december2001) og Tuquabo-Tekle m.fl. mod Holland (dom af 1. december 2005).Der vil skulle foretages en tilsvarende vurdering i sager, hvor ansøgeren tidli-gere har haft opholdstilladelse i Danmark og ønsker at genindrejse. I dennevurdering vil udover retten til familieliv også indgå retten til privatliv, som om-fatter retten til at etablere og udvikle relationer til andre mennesker og denomkringliggende verden og kan omfatte aspekter af et individs sociale identitet.Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, hvor barnet har haft de forma-Side 30

tive år af sin opvækst, hvor barnet har sin nære familie, og barnets individuelleinteresser og forhold i forbindelse med udrejsen af Danmark, jf. f.eks. Osmanmod Danmark (dom af 14. juni 2011).Vurderingen af retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention skal som udgangspunkt foretages uafhængigt af spørgs-målet om forældremyndighed. Efter Domstolens praksis lægges der såledesvægt på det faktiske – og ikke det formelle – forhold mellem parterne.Domstolens praksis i sager om familiesammenføring af børn kan efter regerin-gens opfattelse sammenfattes således, at medlemsstaten ved udøvelsen af sinskønsmæssige beføjelse til at afgøre, om der i den konkrete situation skal givesopholdstilladelse, skal foretage en vurdering af indgrebets nødvendighed medhenblik på at godtgøre, at der er den rette balance mellem statens interesse i atkontrollere udlændinges indrejse og ophold og parternes interesse i at levesammen i medlemsstaten som familie. Det skal i den forbindelse vurderes, omstaten kunne vælge en mindre indgribende form for restriktion frem for en mereindgribende, og om indgrebets intensitet står i et rimeligt forhold til det angiv-ne formål (kravet om proportionalitet). Tilladelse til indrejse og ophold (fami-liesammenføring) kræver som udgangspunkt, at det ikke vil være muligt – elleri praksis overordentligt vanskeligt – for parterne at etablere og udvikle deresfamilieliv i et andet land. I den forbindelse skal medlemsstaten navnlig læggevægt på årsagen til adskillelsen, ligesom ansøgerens kulturelle, sproglige ogfamiliemæssige tilknytning til hjemlandet og eventuelt alder vil kunne tillæggesen vis vægt.Herudover vil en henvisning til at leve som familie i et andet land i helt særligetilfælde kunne virke så belastende for referencen, at det muligvis reelt vil kunnevære et indgreb i retten til et familieliv i strid med Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention, hvis familiesammenføring ikke tillades.Det er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer i reglerne om fami-liesammenføring af børn er i overensstemmelse med Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention.Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention har en sådan karakter og er opbygget på en sådan måde, at det oftestSide 31

ikke så meget er selve reglerne på et bestemt retsområde som reglernes anven-delse, der i det konkrete tilfælde kan være i strid med rettighederne i konventi-onen.Det er i den forbindelse forudsat, at de skønsmæssige beføjelser, der i medføraf lovforslaget overlades til udlændingemyndighederne, administreres i over-ensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols løbende fortolkningheraf.

2.7. Forholdet til EU-retten

SOS mod Racisme

anfører bl.a., at EU-reglerne om familiesammenføring re-spekterer diverse menneskerettighedskonventioner på disse områder, og atDanmark burde følge disse frem for at opfinde egne meget bureaukratiske ogindskrænkende regelsæt.Justitsministeriet formoder, at henvisningen til EU-reglerne om familiesam-menføring omfatter Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 vedrø-rende ret til familiesammenføring (herefter familiesammenføringsdirektivet).Justitsministeriet skal hertil bemærke, at familiesammenføringsdirektivet lige-ledes fastsætter en række betingelser for udøvelsen af retten til familiesammen-føring for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på medlemsstaternesområde, herunder integrationskrav for visse grupper af mindreårige børn.I henhold til familiesammenføringsdirektivet skal der blandt andet indrømmesret til indrejse og ophold for mindreårige børn af referencepersonen og dennesægtefælle, eller referencepersonens særbørn, hvis referencepersonen har for-ældremyndigheden og forsørgerpligt over for børnene, eller ved fælles foræl-dremyndighed, når den anden forælder har givet samtykke til familiesammen-føring, jf. artikel 4, stk. 1, litra b) og c).Medlemsstaterne kan bl.a. kræve, at referencepersonen råder over en bolig,der betragtes som normal standard for en familie af tilsvarende størrelse isamme område, en sygeforsikring for referencepersonen selv og dennes fami-liemedlemmer, faste og regelmæssige indtægter, der er tilstrækkelige til, at re-ferencepersonen kan forsørge sig selv og sine familiemedlemmer, samt kravSide 32

om, at referencepersonen har haft ophold i medlemsstaten i en bestemt perio-de, der ikke må overstige to år, jf. artikel 7 og 8 i familiesammenføringsdirekti-vet.Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvisbetingelserne i familiesammenføringsdirektivet ikke er opfyldt, jf. artikel 16,stk. 1, litra a).Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af familiesammenfø-ringsdirektivets artikel 4, stk. 1, litra d), andet afsnit, at når et barn er fyldt 12år og ankommer uafhængigt af den øvrige familie, kan medlemsstaten som enundtagelse, inden den tillader barnets indrejse og ophold i henhold til direkti-vet, undersøge, om barnet opfylder et kriterium om integration, hvis dens lov-givning på datoen for gennemførelsen af direktivet foreskriver en sådan under-søgelse. Familiesammenføringsdirektivet hjemler således mulighed for athåndhæve nationale bestemmelser om integrationskrav i forhold til børn over12 år, når de ankommer uafhængigt af den øvrige familie. Det fremgår i denforbindelse af 12. indledende betragtning af familiesammenføringsdirektivet, athensigten med muligheden for at begrænse retten til familiesammenføring forbørn over 12 år, hvis primære bopæl ikke er hos referencepersonen, er at af-spejle børnenes evne til at blive integreret i en ung alder og at sikre, at de fården nødvendige uddannelse og sprogfærdighed i skolen.Danmarks retlige forbehold medfører, at Danmark ikke er bundet af EU’s poli-tikker på indvandringsområdet, herunder ovenfor nævnte direktiv 2003/86/EF,jf. artikel 2, i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling.

eller administrative konsekvenser for det offentlige, herunder kommunerne, afbetydning.

2.9. Ikrafttrædelsestidspunktet

Advokat Anders Christian Jensen

anfører, at børn, der opholder sig her ilandet ved indgivelsen af en ansøgning om familiesammenføring, bør haveprocessuelt ophold under sagens behandling, herunder også frem til en endeligdomsafsigelse, hvis sagen indbringes for domstolene. Endvidere anføres det, atdet fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2 (ikrafttrædelse), at de nyeregler vil finde anvendelse på alle verserende sager, hvilket må omfatte sager,der verserer ved domstolene. Endelig anføres det, at børn, der er meddelt afslagpå opholdstilladelse efter de hidtidige regler og efterfølgende er fyldt 15 år, li-geledes bør være omfattet af de foreslåede ændringer.

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at der er gi-vet mange afslag på familiesammenføring efter de hidtil gældende regler, og atansøgninger indgivet efter lovændringernes ikrafttræden skal behandles medudgangspunkt i barnets alder på det tidspunkt, hvor den første ansøgning blevindgivet.Justitsministeriet kan oplyse, at i forhold til det lovudkast, der blev sendt i hø-ring, er bemærkningerne til lovforslagets § 2 om ikrafttræden blevet uddybet.Det fremgår heraf bl.a., at det foreslås i § 2, at loven træder i kraft dagen efterbekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt betyderbl.a., at de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9, stk. 17, § 9, stk. 18,og § 9 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3, finder anvendelse for alle ansøg-ninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c,stk. 1, med henblik på familiesammenføring med en herboende forælder, derverserer i Udlændingestyrelsen eller Justitsministeriet på ikrafttrædelsestids-punktet.Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 2 indgik regeringen den 9. fe-bruar 2012 ”Aftale om familiesammenføring med børn” med Enhedslisten ogLiberal Alliance. På baggrund af aftalen, som et politisk flertal i Folketingetstår bag, er konkrete sager om opholdstilladelse til børn på baggrund af fami-liesammenføring, som er omfattet af aftalen, og som på aftaletidspunktet varSide 34

under behandling hos udlændingemyndighederne, stillet i bero, indtil de fore-slåede lovændringer træder i kraft.Sager, hvor der efter de gældende regler kan gives opholdstilladelse, færdig-behandles i overensstemmelse hermed.Sager, hvor der inden den 9. februar 2012 er givet endeligt afslag på opholds-tilladelse som led i familiesammenføring med børn, er ikke omfattet af berostil-lelsen. Ansøgere, der er meddelt afslag på opholdstilladelse efter de gældendebestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 17, eller § 9, stk. 18, kan efter lovensikrafttræden indgive ansøgning om opholdstilladelse på ny.Berostillede sager vil efter lovens ikrafttræden blive færdigbehandlet i over-ensstemmelse med de foreslåede ændringer. Sager, der har været berostillet iJustitsministeriet, vil efter lovens ikrafttræden blive hjemvist til Udlændinge-styrelsen til fornyet behandling i 1. instans.

2.10. Øvrige bemærkninger

Advokat Anders Christian Jensen

anfører, at det fremgår af regeringens ”Af-tale om familiesammenføring med børn” med Enhedslisten og Liberal Allianceaf 9. februar 2012, at sager om familiesammenføring med børn skal kunne ind-bringes for et uafhængigt klagenævn, men at lovforslaget ikke indeholder for-slag herom.Justitsministeriet kan oplyse, at et lovforslag om ændring af udlændingelovenog lov om kommunale og regionale valg (Oprettelse af et uafhængigt klage-nævn (Udlændingenævnet) og valgret og valgbarhed til kommunale og regio-nale valg), som indeholder forslag om oprettelse af et sådant uafhængigt kla-genævn, blev sendt i høring fredag den 30. marts 2012.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at det står iregeringsgrundlaget, at de nye gebyrer for ansøgning om opholdstilladelse fjer-nes, og undrer sig over, at dette ikke er en del af lovforslaget.Justitsministeriet kan oplyse, at gebyrerne på familiesammenføringsområdet,herunder for ansøgning om familiesammenføring til børn, foreslås ophævet vedSide 35

lovforslag nr. L 104 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs ind-gåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr,fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med over-gang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visum-kodeksen m.v.), der blev fremsat for Folketinget den 2. marts 2012. Det fore-slås i lovforslaget, at lovændringerne træder i kraft den 15. maj 2012.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

anfører, at lovfors-laget fastholder begrebet ”genopdragelsesrejser”, som kan give anledning til atfratage barnet opholdstilladelsen. Det er et meget negativt ladet begreb og me-get dårligt juridisk defineret, selv om der gøres forsøg på det i bemærkningernetil lovforslaget. Komitéen erindrer om, at det danske kongehus har sendt 2 søn-ner på studieophold i faderens hjemland Frankrig, hvad der meget nemt kantolkes som en ”genopdragelsesrejse”. Ophold i en forældres hjemland for at læ-re sprog og kultur at kende er som udgangspunkt ikke negativt og har væretbrugt i multikulturelle familier i masser af år. I bemærkningerne på side 20nævnes det som en indikation på en genopdragelsesrejse, at man går på ”koran-skole og bliver undervist i antidemokratiske værdier”, men der nævnes ikkenoget om katolske klosterskoler eller andre religioners skoler. Komitéen finder,at dette er diskrimination mod islam, og at hele lovgivningen om genopdragel-sesrejser må afskaffes og erstattes af specifik lovgivning mod tvang mod bør-nene, også i deres oprindelseslande.Som det fremgår af afsnit 5.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, be-ror forskellen mellem en genopdragelsesrejse og andre former for udlandsop-hold på opholdets formål og indhold. Det genopdragende aspekt er rettet modtilfælde, hvor opholdet har negativ betydning for et barns skolegang, integrati-on og øvrige liv i Danmark, fordi formålet er at påvirke barnet socialt, kultu-relt og religiøst ved genopdragelse, således at barnets integration i Danmarkhæmmes. Det er ikke afgørende, hvilket land barnet rejser til. Endvidere frem-går det, at der ved vurderingen af, om et ophold har karakter af en genopdra-gelsesrejse, bl.a. kan lægges vægt på, om opholdet er tilrettelagt således, atbarnets skolegang, danskkundskaber og øvrige integration ikke bliver negativtpåvirket. I den forbindelse vil det have betydning, om opholdet er lagt således,at barnet er så lidt fraværende fra skole som muligt, f.eks. hvis opholdet er til-rettelagt naturligt i forbindelse med barnets skoleferier, og om barnets eventu-elle yderligere fravær er varslet over for og tilrettelagt med skolen, således atSide 36

barnet kan lave lektier på egen hånd og ikke fagligt kommer bagud under op-holdet. Tages et barn således ud af skolen midt i skoleåret uden varsel og sen-des på et længerevarende udlandsophold uden uddannelsesmæssigt sigte, jf.ovenfor, kan det tale for, at rejsen er en genopdragelsesrejse.Sondringen mellem genopdragelsesrejser og almindelige rejser må i øvrigt be-ro på, om der er tale om rejser, som sker i overensstemmelse med barnets egneønsker, hvor barnet selv har været inddraget i opholdets planlægning, og hvorde forudsætninger, der har ligget til grund for barnets frivillige deltagelse irejsen, ikke efterfølgende ændres i negativ retning.

Retspolitisk Forening

bemærker, reglerne om indbringelse af afslag på gener-hvervelse af opholdstilladelse ikke er ændrede, da der ikke foreslås nogen æn-dring af bestemmelsen i udlændingelovens § 52. Foreningen henviser til be-stemmelsens stk. 3, hvoraf det fremgår, at ”Retten drager omsorg for sagensoplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner,om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandlesmundtligt”, og anfører, at bestemmelsen må forstås som en fravigelse af rets-plejelovens hovedregel om mundtlighed. Foreningen finder ikke, at der er no-gen særligt væsentlige grunde til i denne type sager at bryde med et retspleje-princip, der har været uantastet siden 1919. Foreningen skal derfor foreslå iforbindelse med den forestående lovændring, at denne bestemmelse udgår afloven, således at sagerne kan gennemføres i den almindelige retsplejes former.Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder ændringer af ud-lændingelovens kompetence og klageregler, herunder om prøvelse af endeligeadministrative afgørelser. Justitsministeriet finder ikke på baggrund af lovfors-laget, at der er særlige hensyn, der tilsiger en ændring af udlændingelovens §52.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at de regler om familiesammenføring medbørn, som var gældende indtil 2004, bør genindføres, at der ud over EU-reglerne om fri bevægelighed alene bør gælde ét regelsæt, og at alle ansøgnin-ger om familiesammenføring med børn skal behandles af samme offentligemyndighed.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at betingelserne for familiesammenfø-ring med børn er indeholdt i udlændingeloven. For udlændinge, der er omfattetaf EU-reglerne, gælder reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen (Bekendtgørel-se nr. 474 af 12. maj 2011).Familiesammenføringssager efter udlændingeloven afgøres af Udlændingesty-relsen i første instans med klageadgang til Justitsministeriet, jf. udlændingelo-vens § 46. Familiesammenføringssager efter EU-reglerne afgøres af statsfor-valtningerne i første instans med klageadgang til Udlændingestyrelsen, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 33 og 34. Justitsministeriet finder ikke, at der ersærlige hensyn, der tilsiger, at alle familiesammenføringssager skal behandlesaf den samme myndighed.

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Flygtningenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Præsi-

denterne for byretterne, Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten

for Østre Landsret

Gellerupparkens Retshjælp

3 F

Børnerådet

Dansk Flygtningehjælp

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Indvandrerrådgivningen

Institut for Menneskerettigheder

Komiteen Flygtninge Under Jorden

KL

Red Barnet

SOS mod Racisme

2.2. Ændring af kravet om vellykket integration

2.2.1. Indførelse af en aldersgrænse, hvor der ikke stilles krav om vellyk-

ket integration

Advokatrådet

Advokat Anders Christian Jensen

Børnerådet

Dansk Flygtningehjælp

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Indvandrerrådgivningen

Komiteen Flygtninge Under Jorden

Red Barnet

Retspolitisk Forening

Rådet for Etniske Minoriteter

2.2.2. Øget betydning af den herboende forælders integration

Advokatrådet

Dansk Flygtningehjælp

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder

Rådet for Etniske Minoriteter

2.2.3. En nærmere vurdering af det faktiske forhold til forælderen i hjem-

landet

Dansk Flygtningehjælp

Rådet for Etniske Minoriteter

Advokat Anders Christian Jensen

2.2.4. Dispensation fra 2-årsgrænsen ved tvist om forældremyndighed m.v.

Advokatrådet

Børnerådet

Komiteen Flygtninge Under Jorden

Rådet for Etniske Minoriteter

2.3. Præcisering af muligheden for at give opholdstilladelse til børn over

15 år med henblik på familiesammenføring

Børnerådet

Dansk Flygtningehjælp

Retspolitisk Forening

2.4. Ændring af reglerne om ny opholdstilladelse, hvis en tidligere op-

holdstilladelse er bortfaldet efter ophold i udlandet

2.4.1. En klar regulering af, hvornår barnets tarv taler for at give en ny

opholdstilladelse

Rådet for Etniske Minoriteter

Advokatrådet

Børnerådet

Dansk Flygtningehjælp

Institut for Menneskerettigheder

Komiteen Flygtninge Under Jorden

Retspolitisk Forening

Rådet for Etniske Minoriteter

Ægteskab uden Grænser

2.4.2. Præcisering af, at udlændingemyndighederne af egen drift skal tage

stilling til spørgsmålet om ny opholdstilladelse, når en tidligere opholdstil-

ladelse er bortfaldet

Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder

Retspolitisk Forening

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

2.5. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen imod genopdragelsesrejser

Advokatrådet

Børnerådet

Institut for Menneskerettigheder