Op til L 148´s behandling i dag har der været et møde i Århus om Planloven og bæredygtighed. Iden forbindelse har jeg nogle overvejelser om lovens formål, og disse overvejelser vil jeg godt gøreudvalgets medlemmer bekendt med.Det er at betragte som baggrundsviden i udvalget og ikke som indlæg i den aktuelle anledning medklimatilpasning.Det er altså et klip fra et lidt større indlæg.

Niels-Peter Mohr fra Århus Kommune sluttede sit oplæg med noget i retning af, at Planlovensformålsformulering var så fremragende, at man kunne ha den med hver nat i sin aftenbøn. Da jegnetop finder formålsformuleringen helt forkert, vil jeg som på temadagen præcisere minstillingtagen.

Formål

§ 1.

Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssigeinteresser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, såsamfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og forbevarelsen af dyre- og plantelivet.

At en lov ”skal sikre” er allerede et problem. Når man så yderligere ser på alt det, den skal sikre, erdet til at blive svimmel af: ”forene(r) de samfundsmæssige interesser i arealplanlægningen”,”medvirke(r) til at værne natur og miljø”, ”et bæredygtigt grundlag”, ”respekt for mennesketslivsvilkår” og ”bevarelse(n) af dyre- og plantelivet”. Alt det her rodet sammen går bare ikke, selvom det hver for sig lyder godt og som sådant umiddelbart må glæde enhver.Bæredygtighed er et totalbegreb, som kom ind i den politiske debat med FN-rapporten

VORES

FÆLLES FREMTID

i 1987. Det blev så brugt kraftigt i 1992 under miljøtopmøde i Rio sammenmed den nødvendige dagsorden for det 21. århundrede, såkaldt

AGENDA21.

I starten af andet kapitel i

VORES FÆLLES FREMTID

præciseres bæredygtighed som nok tilalle mennesker nu samtidig med at sikre nogenlunde det samme til kommende generationer. Fordivi relativt få rige lever så sløset og hensynsløst, at allerede vores livsstil almengjort ville kræve flerekloder, var de to forhold sideordnede.

AGENDA21

skulle så omforme vores rige samfund, sommiljømæssigt er hovedproblemet, og derigennem lægge op til de efterfølgende og absolutnødvendige ændringer hos verdens fattige. Der er vi som bekendt stadig her ved forberedelserne tilRio+20 – med bæredygtighed som tema!

At tale (eller skrive) om ”bæredygtigt grundlag” er totalt at negligere alvoren ibæredygtighedsbegrebet, og det kan kun ske, fordi vi lever enormt rigt og meget kortsigtet. Detsamme gælder selvfølgelig også ”BÆREDYGTIGE

BYER OG BYGNINGER”

men greencitieser et godt ordvalg. At slynge om sig med bæredygtig alle vegne er at blæse sig op over for svage itekstforståelse og lefle for de politikere, som kan tillade sig at sige og skrive hvad som helst.Schlüter og Ellemann skrev i 1992 under på dokumenterne i Rio. Så må vi, der ikke erprofessionelle politikere, prøve at fastholde sagen uden om flosklerne, og det finder jeg også er enopgave for de højtuddannede rådgivere, som politikere har. Det var så første bemærkning.”

Folketingets miljøudvalg