Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Klimalokalplaner og forenkling af loven).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 29.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Det er Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen.

Regeringen foreslår at ændre klimatilpasningsindsatsen i kommunerne og forenkle en række kommunale planprocesser, så der kan skabes klare planlægningsmæssige rammer for bæredygtige og holdbare klimatilpasningsløsninger og enklere vilkår for sagsbehandlingen i kommunerne.

Forslaget indeholder fire delelementer: Det foreslås at give kommunerne adgang til at begrunde deres lokalplaner med klimatilpasningmæssige hensyn eller forebyggelse af forurening. Det foreslås endvidere at give kommunerne mulighed for at ophæve forældede lokalplaner og byplanvedtægter uden samtidig at skulle udarbejde nye lokalplaner. Derudover foreslås det at udvide mulighederne for at lave udbygningsaftaler. Og sidst foreslås det at skabe en regelforenkling af planprocessen.

Venstre ser generelt positivt på lovforslaget. Delen om afbureaukratisering bygger jo videre på det arbejde, som den tidligere VK-regering iværksatte på alle kommunalt tunge områder, med en systematisk afdækning af arbejdsgange og administrative processer med udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer. Her har flere kommuner fremsat ønske om en lang række forenklingstiltag, og Venstre bakker selvfølgelig op om en videreførelse af det arbejde, som vi selv var med til at sætte i gang.

Jeg vil dog knytte følgende kommentarer til lovforslaget: Venstre ser, at krav til byggematerialer skal følge EU's regulering på området. Derudover mener Venstre, at det er vigtigt, at kravene til klimatilpasning ikke får et omfang, så det kan siges at have en form for ekspropriativ karakter. Det er vigtigt for Venstre, at det ikke skal være til last for danskerne, at deres bopælskommune klimatilpasser.

Dernæst vil Venstre gerne understrege, at vi bør gøre opmærksom på, at klimatilpasning er andet og mere end dette forslag. Der er eksempelvis et stort behov for, at vi giver mulighed for at øge afvandingskapaciteten i vores vandløb, når vandstanden stiger ved skybrud og voldsom regn. Det hjælper jo ikke at bortlede vand bedre i byerne, hvis det ikke kan komme væk uden for byerne. Vi kender alle til, hvorledes der med hensyn til kældre, sommerhuse og mange marker er et stort behov for disse beslutninger, og derfor er der behov for en bedre indsats inden for denne del af klimaproblematikken.

Med hensyn til spørgsmålet om delegationskompetence i forbindelse med planforslag vil Venstre i udvalgsarbejdet stille spørgsmål til, om det nødvendigvis skal gælde alle planforslag eller eventuelt f.eks. kun dispensationer til lokalplaner og ikke vedtagelse af lokalplaner. Men det tager vi under udvalgsdrøftelserne.

På vegne af Venstre kan jeg meddele, at Venstre er positivt indstillet over for lovforslaget, men altså mener, at der er dele, som bør justeres.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

De sidste par års vilde vejr har vist os, at det er nødvendigt at medtænke klimatilpasning i planlovgivningen. Derfor giver regeringen nu kommunerne klar hjemmel til at benytte klimatilpasning og forureningsforebyggelse som en del af planlovens begrundelser. Dermed får kommunerne mulighed for at forfølge en klimadagsorden i lokalplanlægningen, og mange kommuner gør allerede i dag meget, men vand kender ikke til kommunegrænsen, så derfor skal klimaarbejdet foregå i alle kommuner, alle skal have mulighed for at kunne forfølge den her dagsorden.

Vi ønsker med det her forslag at fjerne en sten på vejen til optimering af klimatilpasningsplanen. Man kan ikke kloakere sig ud af store regnskyl. Der skal mere til. Og regeringen har lyttet til kommunernes ønsker om at udvide adgangen til at ophæve forældede lokalplaner uden samtidig at være tvunget til at udarbejde nye. I stedet kan kommunerne erstatte dem med kommunalplaner. Fremover skal kommunerne også kunne begrunde lokalplaner af hensyn til klimatilpasning.

Her er et lovforslag, der præciserer reglerne for miljø- og servicemål, og det skal give kommunerne og vandselskaber større klarhed om muligheder for at kunne finansiere klimatilpasninger over taksterne. Det er i god tråd med vores ambition om at gøre sagsgangene lettere i den offentlige sektor, og jeg hæfter mig da også ved, at det her lovforslag vil reducere kommunernes tidsforbrug på sager omhandlende planloven med over 21.000 timer årligt. Det er da en afbureaukratisering, der er til at mærke.

Lovforslaget indeholder i alt tre afbureaukratiserende tiltag, der alle har været efterspurgt af kommunerne. For det første stopper lovforslaget det unødvendige dobbeltarbejde, som den nuværende lovgivning kræver, hvis en kommune vil ophæve forældede eller overflødiggjorte lokalplaner og byplanvedtægter. For det andet vil lovforslaget gøre det muligt at lave udbygningsaftaler i både by- og landzoner samt i sommerhusområder. Aftaler mellem grundejer og kommunen skal naturligvis fortsat indgås frivilligt under hensyn til i øvrigt gældende regler. For det tredje giver lovforslaget kommunalbestyrelserne mulighed for at uddelegere vedtagelsen af et planforslag til stående udvalg, og det vil klart lette sagsgangen, da alle lokalplansager i dag skal igennem to kommunalbestyrelsesbehandlinger. Så nu er det op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om det her ikke er en måde at delegere kompetencerne på. Jeg vil dog understrege, at forbuddet mod at uddelegere forslag til kommuneplansrevision fortsat gælder, da disse planer forudsætter politisk behandling.

Så vi behandler altså i dag et lovforslag, der både sætter klimatilpasning på dagsordenen, afbureaukratiserer dele af planloven og vil spare kommunerne for mere end 6 mio. kr. årligt. Og Socialdemokraterne kan på det varmeste støtte forslaget.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jeg hørte kun det, som ordføreren sagde med, at man gerne ville uddelegere det til det stående udvalg, fordi der står også i forslaget her, at det kunne uddelegeres til forvaltningen. Jeg går ud fra, at jeg hørte rigtigt, at man kun vil uddelegere det til udvalget, som så kan beslutte, hvad de vil, i stedet for at man bare lægger det helt ud til forvaltningen, så ingen politikere kan kræve den i byrådet. Er det korrekt forstået, at man gerne ser et ændringsforslag om det?

Ordføreren.

Ja, Fremskridtspartiets ordfører hørte rigtigt. Undskyld, Dansk Folkepartis. Jeg beklager.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jamen det er Dansk Folkeparti. Fremskridtspartiet er vist ikke repræsenteret i Folketinget, så vidt jeg er orienteret, men det kan vi tage en anden dag.

Det, jeg gerne vil sige, er, at jeg kvitterer for, at man kan se, at der har sneget sig en fejl ind ved at uddelegere det, hvis det er det, som lovforslaget lægger op til her, altså at man lægger det ud til forvaltningen, fordi det, der er vigtigt, som vi ser det og forhåbentlig også Socialdemokraterne, er, at politikerne altid skulle kunne kræve, at en sag skulle kunne komme i byrådet. Det er jo, hvis man har delegeret det ud til forvaltningen, ikke tilfældet. Så derfor kvitterer jeg bare for, at man er indforstået med det.

Ordføreren.

Da jeg ikke hørte, at ordføreren havde et spørgsmål, men blot en kvittering for, hvad der er blevet sagt i min ordførertale, har jeg ikke yderligere bemærkninger.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Så er der måske behov for at få præciseret Socialdemokraternes holdning, for det, som ordføreren for Dansk Folkeparti stillede spørgsmål til, var, om man i Socialdemokraterne er tryg ved den del af lovforslaget, der lægger op til, at alle planforslag kan delegeres helt ud til forvaltningen, eller om man i Socialdemokraterne er indstillet på sammen med os at drøfte et ændringsforslag, hvorefter det kun er nogle planbeslutninger, der kan delegeres helt ud til forvaltningen.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg sagde, at jeg understregede, at forbuddet mod at uddelegere forslag til kommuneplansrevision fortsat gælder, da disse planer forudsætter politisk behandling.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen jeg hørte sådan set godt ordførerens tale. Jeg stillede et spørgsmål: Hvad angår eksempelvis vedtagelse af en lokalplan, finder Socialdemokraterne det ubetænkeligt, at vedtagelse af en lokalplan uddelegeres til forvaltningen, eller deler man den betænkelighed, som Venstre har gjort rede for, og som Dansk Folkeparti også har gjort rede for, nemlig at der måske kan være behov for, at der i hvert fald er nogle planbeslutninger ud over dem, der allerede er nævnt i lovforslaget, som heller ikke kan delegeres helt ud til forvaltningen?

Ordføreren.

Det, som Socialdemokraterne støtter, er, at kommunalbestyrelserne nu har en mulighed for at uddelegere vedtagelse af planforslag til stående udvalg, og dvs. udvalg.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti er også glad for, at der bliver kigget på, hvad der kan gøres for at bortlede vand. Men derudover er det jo en gang sniksnak, kan man sige, og en gang skriveri for måske bare at kunne opfylde et enkelt punkt i sit regeringsgrundlag, i og med at man skriver om klimatilpasning og den slags ting.

Det er vigtigt, at vandet kan afledes, men man skal også tænke på, hvordan vandet, som kommer fra byerne, kan afledes tværs over land. Der nytter det ikke noget, at man ikke længere vil oprense åer og vandløb, for der vil komme mere vand i åer og vandløb, da vi jo også asfalterer mere og brolægger mere. Vi må erkende, at det her skal ses i et større perspektiv, og derfor vil vi også gerne være med til at lave det, man her kalder klimaløsninger og klimatilpasninger.

Der er også et andet punkt med forældede lokalplaner og byggeplaner, og det er helt rigtigt, at når man laver nye kommuneplaner, som man jo gør hvert fjerde år, skal man ikke til at lave en hel masse unødigt bureaukrati. Det bør være en naturlig ting med en sådan arbejdsgang, men skal man have det skrevet ned på papir, forstår vi det udmærket, og vi hilser det også velkommen. Det er måske også for at få forslaget til at se større ud, end det reelt er.

Det, som vi i Dansk Folkeparti ser som det vigtige, er aftalen om infrastruktur, der handler om, hvordan man kan give anlægsopgaven videre til f.eks. en entreprenør eller en lodsejer. Det synes vi er utrolig vigtigt. Også for måske at få hurtigere sagsbehandlingstider ude i kommunerne, som får mulighed for at sige, at her vil de gerne have en vej, og at de nok skal betale for den, fordi de vil få fordel af den og den slags ting, er det nødvendigt med et sådant samarbejde, som vi igennem de sidste par år har set være mere efterspurgt, og det skal vi selvfølgelig også være parate til.

Den sidste del af lovforslaget var den forrige taler også lidt inde på, og det handler om, hvad det er for en kompetence, man uddelegerer. Der er vi lidt mere bekymrede, fordi kommunalbestyrelsen kan beslutte at uddelegere opgaver til forvaltningen, sådan at det er en forvaltningskompetence at beslutte, hvordan lokalplanen skal se ud. Der mener vi, at det skal stoppe ved de stående udvalg og økonomiudvalget, sådan at der altid er en politisk hånd inde over det, og at det enkelte byrådsmedlem, uanset om det er fra et stort eller et mindre parti, kan trække sagen i byrådssalen. Det kan man ikke gøre, hvis det lægges over til forvaltningen, og derfor er vi meget bekymrede for den del, men vi håber, at ministeren vil indgå et kompromis.

Vi kan høre, at Socialdemokraterne også er opmærksomme på den her måske uhensigtsmæssige passus, der er kommet ind i forslaget. Det kan også ses af høringssvarene og af lovforslaget, at man er lidt usikker på, hvor grænsedragningen helt nøjagtigt går i forbindelse med det her. Så hvis det kunne tages ud af forslaget, er vi i hvert fald overvejende positive over for lovforslaget og ser frem til, at man også ude i kommunerne kan få nogle effektiviseringsgevinster og måske bruge tiden på noget, der er mere vigtigt.

I stedet for kun at lave et bureaukratisk system gælder det om at få nogle af de ting væk, som er overflødige, og der kan man jo sige, at hvis det bare handler om, at lokalplanerne er blevet forældede, fordi man skal lave en ny kommuneplan hvert fjerde år, er der ingen grund til at sidde og lave nogle nye, når man i stedet for kan bruge tiden på noget andet godt. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Lone Loklindt fra Radikale Venstre.

Forslaget til lov om ændring af lov om planlægning, klimalokalplaner og forenkling af loven skal vi behandle her i dag. Mens vi i mange år skulle overbevise skeptikere om, at det var nødvendigt at forebygge de menneskeskabte klimaforandringer, har de seneste års styrtregn og oversvømmelser fået alle til at tage klimatilpasningen alvorligt. Klimatilpasningen handler om forebyggelse, afværgeforanstaltninger og ikke mindst planlægning. I Radikale Venstre hilser vi det derfor også meget velkommen, at regeringen nu med det her lovforslag vil styrke klimatilpasningsindsatsen i kommunerne og samtidig forenkle en række kommunale planprocesser.

Samlet set indeholder lovforslaget jo fire konkrete forslag til forenkling og forbedring af planloven til gavn for kommuner, borgere og klimatilpasning.

Som det første gives kommunerne eksplicit adgang til at begrunde lokalplanerne med hensyn til klimatilpasning eller forebyggelse af forurening, hvilket ikke er muligt i dag. Det betyder altså, at kommunerne fremover kan sætte klimatilpasning og klimadagsordenen i det hele taget ind i en kommuneplanstrategi og en kommuneplan og dermed følge op på det i lokalplanlægningen.

Kommunerne får også mulighed for at ophæve forældede lokalplaner og byplanvedtægter uden samtidig at skulle udarbejde nye lokalplaner.

Så giver det mulighed for at lave frivillige aftaler sammen med en enkelt grundejer i forhold til kommunen, og aftalerne skal selvfølgelig fortsat indgås mellem grundejerne og kommunen, hvis de er frivillige og vedrører de planaftaler, der i forvejen findes.

Så er det fjerde punkt, som allerede har været lidt til debat her, at lovforslaget forenkler planprocessen, ved at der kan gives delegationen af beslutningskompetencen til de stående udvalg, økonomiudvalget eller til forvaltningen. Det gælder selvfølgelig ikke den endelige revision af kommuneplanen, som det naturligvis er vigtigt at få til at foregå i selve byrådssalen, hvor alle har adgang og kan følge med.

Men med hensyn til delegation er det selvfølgelig vigtigt, at der i forhold til de udvalg i en kommune, som får delegation til at kunne ændre lokalplaner, stadig væk er en standsningsret, så man kan bede om at få en specifik lokalplan op i kommunalbestyrelsen og dermed gøre det offentligt og gøre det sådan, at debatten kan høres af alle kommunens borgere.

Jeg hører også, at der er flere, der taler om, om der er for meget gråzone med hensyn til delegation til forvaltningen. Der er flere høringssvar, der tyder på det, og fra De Radikales side vil vi sige, at det selvfølgelig bliver vigtigt i udvalgsbehandlingen, at vi får præciseret, hvilke beslutninger der kan delegeres til forvaltningen, sådan at medlemmerne af kommunalbestyrelsen får mulighed for at bruge deres standsningsret på det, der virkelig gælder lokalplanerne. Men det handler jo i virkeligheden om at få præciseret bemærkningerne, og den debat ser jeg også frem til i udvalget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

I dag behandler vi forslag til lov om ændring af lov om planlægning. Det kan selvfølgelig lyde lidt tørt, man det er et rigtig, rigtig godt lovforslag. Som Socialdemokraternes ordfører var inde på, er der jo tre centrale ting i det her lovforslag, nemlig afbureaukratisering, som vi alle sammen taler så meget om, nu sker der noget konkret på det her område; klimatilpasning, som får en central plads i planlægningen i kommunerne; og det sparer kommunerne for penge, og det har de også brug for i de her år.

Med det her lovforslag vil kommunerne få mulighed for at indregne klimatilpasning som en lovlig del af tilrettelæggelsen af deres lokale planlægning. I de seneste år har vi oplevet store regnskyl og efterfølgende oversvømmelser. Det foreslåede lovforslag vil derfor give kommunerne en tiltrængt og uomtvistelig mulighed for at tilpasse deres lokalplaner efter behov. Ud over lokalplanerne indeholder lovforslaget ligeledes tre tiltag, som skal forenkle den kommunale sagsbehandling.

For det første vil loven give kommunerne mulighed for at forkaste forældede og overflødige lokalplaner uden at skulle erstatte disse med nye planer, og det falder i god tråd med vores afbureaukratiseringsdagsorden.

For det andet tilsikres det, at der gives mulighed for, at grundejerne kan indgå aftale med kommunerne om betaling af infrastrukturanlæg osv. Aftalerne kan fortsat kun indgås frivilligt; tidligere var det slet ikke muligt.

For det tredje giver loven mulighed for, at kommunerne kan uddelegere vedtagelse af planlov til andre instanser, hvilket vi også har diskuteret herinde i dag.

Lovforslaget afspejler regeringens ambitioner om at lette de administrative byrder i kommunerne, og derfor støtter SF naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Per Clausen fra Enhedslisten.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten synes, det er rigtig godt, at det her lovforslag lægger op til at give kommunerne mulighed for at vedtage klimalokalplaner. I dag er det jo sådan, at man kun kan bruge arkitektoniske og funktionelle begrundelser, mens forebyggelse af forurening og klimatilpasning i dag ikke umiddelbart udgør lovlige planlægningsmæssige begrundelser. Og det kan godt føre til nogle indimellem, synes jeg, lidt absurde beslutninger, hvor tiltag, som ud fra en klimamæssig betragtning ville være rigtig fornuftige at gennemføre, så bliver afvist med henvisning til, at det måske kommer i konflikt med noget andet, eller endnu værre i virkeligheden ud fra sådan et gennemskueligheds- og demokratisynspunkt går man i gang med at konstruere forskellige forklaringer på, hvorfor man laver en lokalplan, der måske sådan er lidt på kanten af, hvad der er det sagligt rigtige, fordi man ikke har de redskaber, der skal bruges. Så der synes jeg at det her lovforslag er meget fornuftigt.

Jeg vil ikke undlade at sige, at efter Enhedslistens opfattelse ville det være godt, hvis vi kunne gå endnu længere, altså at vi havde mulighed for gennem lokalplaner f.eks. at gøre det, som DANVA har foreslået, nemlig at man kunne sikre, at der var områder, hvor der var forbud mod at bruge pesticider, og at man også kunne bruge lokalplanerne til det. Vi synes også, at der burde være mulighed for at komme længere i forhold til at lave nogle lokalplaner, der sikrede nogle bestemte energianvendelser osv. Det kan så ikke lade sig gøre. Spørgsmålet om miljøvenlige byggematerialer har også været nævnt som noget af det, der ville være rigtig godt at få ind i lokalplanerne.

Jeg kan forstå, at i nogle af tilfældene er det EU-reglerne, der stiller sig i vejen for, at man kan komme videre ad den vej. Det synes vi selvfølgelig er ærgerligt og beklageligt, og vi vil også forsøge i det udvalgsarbejde, der kommer, at bore lidt ned i, om man nu også har udnyttet alle muligheder for at komme ad den vej. Vi er selvfølgelig ikke helt sikre på, om regeringen i virkeligheden ønsker at gå længere ad den her vej, end man har lagt op til i lovforslaget, så EU's modstand måske er en bekvem undskyldning, men det skal vi nok finde ud af i det arbejde, som skal gennemføres i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men den del af lovforslaget er vi meget, meget positive over for, og da det jo er det vigtigste, tæller det selvfølgelig tungt i vores samlede stillingtagen.

Der er også en række forslag om forenklinger, som jeg sådan set også synes kan være fornuftige og rimelige, og hvor man fjerner nogle procedurer, der måske er helt unødvendige. Men jeg vil godt sige, og det vil vi også beskæftige os en del med i udvalgsarbejdet, at vi er en lille smule skeptiske over for tanken om at sige, at lokalplaner af kommunerne kan delegeres væk fra byrådet og over i udvalget, ikke fordi jeg på den ene side er helt uimodtagelig over for det synspunkt, at nogle byrådsdagsordener tit kan være rigtig fyldt med meget små lokalplansager, hvor der måske i virkeligheden ikke er nogen egentlig politisk behandling, og det kunne man måske være tjent med lå et andet sted.

På den anden side kan jeg måske godt være lidt bekymret for, at hvis man udelukkende fastholder, at det er kommuneplanerne, som skal vedtages i byrådet, så kunne man altså også have rigtig mange meget vidtgående og meget vidtrækkende lokalplaner gemt af vejen i et udvalg, hvor der ikke er den samme åbenhed og offentlighed omkring processen som den, der er i byrådet og byrådssalen. Så det vil vi i hvert fald interessere os ganske meget for, kan jeg sige, i udvalgsarbejdet.

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at lovforslaget ikke indskrænker, at borgerne skal høres, og at borgerne har mulighed for at komme med indsigelser osv., og det er selvfølgelig rigtig vigtigt, men det er nu min erfaring, vil jeg sige, at det godt kan være en kvalitetssikring i forhold til beslutninger, at der også er åbenhed om, hvilke argumenter der i givet fald fremføres for, at man mener det ene eller det andet, frem for at man bare i et udvalg kan sige: Der var de og de indsigelser, og dem var vi enige om at afvise, dem er der ingen grund til at komme med yderligere kommentarer til. Der kan åbenhed i behandlingen i byrådssalen efter min mening være en klar fordel.

Som det fremgår, er vi i udgangspunktet meget positive over for lovforslaget. Det åbner efter vores mening en ny og rigtig retning for arbejdet med planlægning i Danmark, men vi vil godt i det udvalgsarbejde, der kommer, sikre os, at der ikke sådan ryger for meget ud med badevandet i forhold til at sikre åbenhed og demokrati i processerne. Det håber vi at vi kan få bekræftet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak. Det lovforslag, vi nu har til behandling, handler om at indføre et nyt begreb i planloven, nemlig begrebet klimalokalplaner. Det ser her ud til, at vi indfører en ny term i lovgivningen, som bliver lanceret – kan man vel nok sige – med pomp og pragt og med afsæt i mange finurlige argumentationer, dog uden at vi på nogen måde får en definition af, hvad begrebet klimakrav og klimatilpasning egentlig betyder, eller hvad det er for et problem, den eksisterende lovgivning ikke kan tage vare på, kunne man spørge.

De fleste kan nok gætte sig til, at det må have et eller andet at gøre med ekstreme oversvømmelser, men jeg undrer mig over, hvad vi skal med den her ståhej omkring det her, når vi nu altid har kunnet planlægge efter sådanne hensyn, hvilket også fremgår af de vejledninger og eksempelsamlinger, som ministeriet jo løbende udsender eller har udsendt til kommunerne efter den eksisterende lovgivning. Når begrebet klimatilpasning oven i købet kommer helt frem i lovens formålsbestemmelse, uden at man nævner de traditionelle begrundelser i form af funktionelle, arkitektoniske og etiske hensyn, forekommer proportionsforvrængningen ekstrem grænsende til det misvisende i forhold til det, lokalplaner i traditionel forstand bruges til.

Jeg har forstået, at det ikke er tanken, at der skal være mulighed for at udvide de emner og krav, der lovligt kan planlægges inden for. Det bliver eksplicit fremhævet i bemærkningerne, og det er vel egentlig det bedste bevis på, at vi her først og fremmest har med symbolpolitik at gøre. Kommunerne skal jo i forvejen lave klimatilpasningsplaner med kortlægning af truede områder osv., og mon ikke disse bestræbelser har langt større virkning end det, at vi indfører et begreb som klimalokalplaner. Et positivt element er dog, at vi får en vis form for effektivisering, i og med at vi kan hive de gamle lokalplaner ud, som ikke længere er til nytte, uden at skulle igennem en række procedurer. Det er vi positive over for.

For så vidt angår beslutningskompetencen i kommunen, kan det være lidt svært at finde ud af, hvad der menes med dette lovforslag. Men hvis det betyder, at der skal mindre offentlighed omkring planlægningen ved diskret at sende afgørelsen ned i fagudvalg eller sågar videre til forvaltningen, kan vi ikke støtte forslaget.

Alt i alt mener vi, at lovforslaget måske i virkeligheden er unødvendigt. Rigtig mange mennesker har spildt tid på det her hurlumhej. Efter vores opfattelse kunne det være klaret med nogle præciseringer i vejledningerne på det her område, hvor man selvfølgelig sagtens kunne highlighte klimatilpasningproblemet uden at skulle indføre helt nye begreber, som på mange måder ser ud til at forvride den almindelige planlægning. Det er jo ikke alt i denne verden, der knytter sig til klimaproblemer. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Benedikte Kiær fra Det Konservative Folkeparti.

Det her forslag skal være med til at styrke klimatilpasningen i kommunerne, og samtidig skal forslaget også være med til at forenkle en række kommunale planprocesser. Forslaget har i alt fire tiltag. Det ene er, at kommunerne nu med forslaget får eksplicit adgang til at begrunde deres lokalplaner med klimatilpasningsmæssige hensyn eller forebyggelse af forurening. Denne ændring er vi meget positive over for.

Derudover er der også en række forenklinger, som f.eks. at kommunerne får mulighed for at ophæve forældede lokalplaner og byplansvedtægter uden samtidig at skulle komme med nogle nye lokalplaner. Det siger sig selv, at det er ret tidsbesparende, når man indfører det her. Derudover udvides mulighederne for at indgå nogle udbygningsaftaler, det vil sige, at en kommune kan indgå frivillige aftaler med en grundejer om, at grundejeren helt eller delvis selv betaler for at anlægge infrastrukturanlæg og selv udarbejder eller betaler kommunen for at udarbejde de nødvendige planforslag. Fremover vil dette således ikke kun være muligt i byzonen, men også i alle andre zoner. Det er vi også meget positivt indstillet over for.

Der, hvor der er nogle problemer, er i forhold til delegation. Forslaget lægger op til en bred delegation af beslutningskompetence til vedtagelse af planforslag til stående udvalg, økonomiudvalget eller forvaltningen. Netop dette forslag om delegation har afstedkommet en række bekymrende høringssvar. I svarene er der ja til afbureaukratisering af planloven, men samtidig fremgår det også, at det ikke må ske på bekostning af borgerinddragelse, retssikkerhed, mindretalsbeskyttelse og den politiske ansvarlighed. Derfor siger flere høringssvar også nej til forslaget om delegation.

Med hensyn til hvad der kan delegeres, vil jeg sige, at i bemærkningerne kommer det nu til at fremgå mere klart, at hovedreglen er, at behandling af forslag til og endelig vedtagelse af kommuneplantillæg, som ikke giver anledning til foroffentlighed, og som ikke er omfattet af den gældende planstrategi, vil kunne delegeres. Det er en forbedring i forhold til den oprindelige tekst i bemærkningerne.

Men for såvidt angår delegation til forvaltningen, er der også flere andre ordførere i dag, som har haft nogle betænkeligheder, og det har vi også fra Det Konservative Folkepartis side. Derfor synes vi, at det er fornuftigt, hvis vi kan få et ændringsforslag, som fjerner det her med delegation til forvaltningen, og at vi også med den nye tekst i bemærkningerne fastholder, at det udelukkende er delegation til andre udvalg i kommunen.

Tak til ordføreren. Ministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene. Vi skal gøre det så nemt og enkelt for kommunerne som muligt at udvikle bæredygtige og holdbare løsninger på klimaforandringsproblematikken. Det er netop det, regeringen vil med det her lovforslag, som bl.a. giver kommunerne mulighed for at skræddersy lokalplaner til håndtering af store regnskyl og oversvømmelser. Med lovforslagets klimadel får kommunerne mulighed for at give klimatilpasningen en central plads i den fremtidige kommunale planlægning. Lovforslaget er samtidig en vigtig trædesten i regeringens klimatilpasningsindsats. Lovforslaget indeholder fire tiltag, som alle har været efterspurgt af kommunerne, og som er blevet godt modtaget og hilst velkommen i den forudgående høring.

Det første element er klimalokalplaner. For at komme på forkant med klimaudfordringerne skal vi tænke i nye og anderledes løsninger. Vi skal have klimatilpassede, bæredygtige byer; byer med masser af liv og natur og rekreative glæder i stedet for oversvømmede veje og kældre. Med de nuværende regler kan man kun udarbejde lokalplaner ud fra funktionelle og arkitektoniske begrundelser. Med lovforslaget får kommunerne et klart og tydeligt hjemmelsgrundlag for at kunne begrunde lokalplaner med tilpasning til klimaforandringerne og forebyggelse af forurening.

Lovforslaget indeholder ud over klimalokalplaner tre konkrete tiltag, der hver især vil forenkle den kommunale sagsbehandling. Det første forenklingstiltag vil give kommunerne mulighed for at ophæve forældede og overflødiggjorte lokalplaner og byplanvedtægter uden samtidig at skulle udarbejde nye lokalplaner. Som planloven er i dag, skal kommunerne udarbejde nye lokalplaner som erstatning for forældede og overflødige planer. Det er planer, hvis indhold måske allerede fremgår af kommuneplanen. Tiltaget giver ikke en generel mulighed for at erstatte lokalplaner med kommuneplanen, men forældede og overflødiggjorte lokalplaner, som ikke længere har et reelt indhold, kan ophæves. Det er det unødvendige dobbeltarbejde, som forslaget vil stoppe.

Det andet forenklings- og afbureaukratiseringstiltag vil udvide mulighederne for at lave udbygningsaftaler. Det vil sige, at der er tale om en frivillig aftale med en grundejer, der aftaler med kommunen, at grundejeren helt eller delvis betaler til en vej eller andre infrastrukturanlæg. I dag kan kommunen og borgeren kun indgå udbygningsaftaler inden for byzonen. Lovforslaget åbner for udbygningsaftaler i hele kommunen, altså også i landzone og sommerhusområder. Aftalerne kan fortsat kun indgås frivilligt, og de skal stadig tage hensyn til de begrænsninger, der i forvejen er for udbygning af området. Aftalerne må heller ikke ændre i indholdet af en byggetilladelse, som grundejeren har eller vil kunne få.

Det tredje forenklingstiltag giver kommunalbestyrelsen mulighed for at uddelegere vedtagelsen af planforslag. I dag skal alle planforslag forbi kommunalbestyrelsen, før de kan vedtages endeligt. Lovforslaget gør det muligt at give stående udvalg eller forvaltningen lov til at vedtage planforslag. Det gælder dog ikke forslag til revision af kommuneplanen eller endelig vedtagelse af den.

Samlet set indeholder lovforslaget fire konkrete forslag til forbedring, forenkling af planloven og afbureaukratisering til gavn for kommuner, borgere og klimatilpasningen.

Så vil jeg bare sige, at jeg selvfølgelig har hørt bekymringen for uddelegering i dag. Jeg vil sige, at det er helt klart, at borgeren stadig skal høres. Det bliver der ikke ændret på. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange, at et konkret planforslag bliver bragt op til behandling i kommunalbestyrelsen. Det er op til kommunalbestyrelsen, hvordan kompetence delegeres, og kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde delegationen af beslutningskompetencen. Så for at give et eksempel kunnne man forestille sig, at et lokalplanforslag har været i høring, og at hverken berørte borgere eller andre interessenter har haft bemærkninger. Her kan kommunalbestyrelsen f.eks. delegere lokalplanforslaget til endelig vedtagelse i forvaltningen.

Men jeg er villig til at diskutere det her i den kommende proces, og så finder vi nok noget, der kan gøre alle glade og tilfredse og trygge. Men vi skal bare huske, at afbureaukratisering er vanskeligt. Det er simpelt hen svært, så vi skal også nogle gange som politikere spørge, om det her er et sted, hvor vi skal gå med tusinde former for livrem og seler, eller tror vi, at kommunalbestyrelserne er så fornuftige, at de godt kan håndtere det. Det synes jeg er værd at diskutere i den efterfølgende proces, og det ser jeg frem til.

Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Jeg kan forstå, at vi nu går en helt ny vej, og at vi nu kan en hel masse nye ting med den her lovgivning, som vi ikke kunne med den gamle lovgivning, ved at vi indfører begrebet klimalokalplan. Kan ministeren her i dag bare give et enkelt eksempel på et planlægningsemne, som ikke har kunnet lade sig gøre tidligere, men som nu kan lade sig gøre med den her foreslåede lovgivning?

Ministeren.

Nu var det jo især Liberal Alliances ordfører, der stod og udlagde det her, som om det er blevet ført frem med pomp og pragt, og som om det revolutionerer hele verden. For os handler det her i høj grad om at give kommunerne mulighed for at gøre noget, som de allerede gør i dag, og som de nogle gange gør godt, uden at de skal lave alle mulige krumspring. Det vil sige, at det at få tænkt klimatilpasning ind i lokalplanerne og kommuneplanerne nu bliver en mulighed, uden at kommunerne skal opfinde begrundelser om, at det nok er af et arkitektonisk eller funktionelt hensyn. Vi udvider sådan set det begreb, der handler om bæredygtighed, og gør det klart, at klimatilpasning er et afgørende element.

Hr. Villum Christensen.

Det betyder så, at man kan udvide de emner, som man kan planlægge inden for. Jeg noterede ellers, at der står i bemærkningerne, at man ikke vil udvide det felt, hvor inden for man vil kunne planlægge. Eller er der noget, jeg her har misforstået?

Ministeren.

Det, der er vigtigt for os, er, at når en kommune sidder og skal lave en lokalplan og har brug for at lave nogle ting, der f.eks. handler om at kunne føre vand fra overfladen, der handler om at kunne bruge vandet aktivt i byrummet, der handler om at kunne genslynge en å og forskellige andre ting, skal de ikke finde på, at det gør de nok af arkitektoniske hensyn eller af andre hensyn, men nu kan bruge begrundelsen, at det er af hensyn til klimatilpasning. Det er jo også en måde at lave afbureaukratisering på, at man kalder en spade for en spade.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jamen jeg er ganske enig med ministeren i, at der er fornuftige kommunalbestyrelser, og at der endda er fornuftige kommunalbestyrelsesmedlemmer, og her kunne jeg måske i hvert fald godt pege på Frederiksberg Kommunalbestyrelse, hvor jeg selv sidder, og som jo er en ganske fornuftig en af slagsen, og jeg vil sige, at vi selvfølgelig heller ikke skal have en overdreven frygt for delegation. Men når vi lige præcis taler om lokalplaner, vil jeg jo sige, er det ofte er sådan, at det først er, når en kommuneplan bliver konkretiseret i form af et lokalplanforslag, at befolkningen i en kommune vågner op til dåd, og det er her, den vigtige demokratiske proces er. Jeg kan eksempelvis, når der er tale om den endelige vedtagelse af en lokalplan, som har været sendt i høring, og hvor der ikke er kommet væsentlige indsigelser, godt følge det derhen, at man måske dér kunne give forvaltningen delegation til at vedtage den endeligt, måske også i forhold til mindre betydende dispensationer fra de eksisterende planbestemmelser. Men det virker voldsomt, når det gælder vedtagelsen af et lokalplanforslag, som sendes i høring, at det skulle kunne delegeres til forvaltningen.

Men jeg hørte ministeren komme med en åbning her, altså at man var villig til at diskutere en ændring, og jeg håber også, at det er en åbenhed, der vil kunne relatere sig til andre af de ting, som der ikke har været tid til at berøre i ordførertalerne, eksempelvis nogle af de ting, der er kommet frem i høringssvarene.

Ministeren.

Tak for tilliden. Jeg kan jo sige, at der i dette lokale er mange fornuftige medlemmer af Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse, vi har også De Radikales ordfører, som sidder der. Så der er også god grund til at have tillid til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. En af de ting, vi har lagt til grund her, har jo været, at kommunalbestyrelserne ikke begynder at tage hele kommuneplaner og sender dem i delegation; det er der ikke nogen der forestiller sig at de vil gøre. Men det kan jo være, at det forholder sig på samme måde som i det eksempel, jeg nævnte, altså at det er sådan, at der er et lokalplanforslag, der har været sendt i høring, og at der ikke har været en eneste kommentar til det. Spilder man så ikke både politikernes og alle mulige andres tid og arbejde, når de ikke kan uddelegere det?

Men lad os tage diskussionen i lovarbejdet og se, om vi ikke enten kan opklare nogle af disse spørgsmål og kan sige, at her ligger den nok rigtigt, eller om vi skal se på, om vi kan lægge den lidt anderledes, hvis der er en meget stor bekymring for, om kommunalbestyrelserne nu kan håndtere det her ude rundtomkring.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil blot kvittere for ministerens svar. Men der var noget, som jeg måske ikke fik svar på, og det var, om denne åbenhed også gjaldt andre af de ting, der er kommet frem. Eksempelvis har de fra Danske Advokaters side peget på, at det måske virker lidt voldsomt, at man eksplicit går ind og nævner klimatilpasningen som et af eksemplerne på, eller faktisk det eneste eksempel på, hvad planprocessen omhandler. Bare fordi det er noget nyt, er der vel ingen grund til at fremhæve det så meget. For det, at man gør det, er noget, der godt kunne give anledning til misforståelser og tvivl ved en senere læsning af loven.

Ministeren.

Jeg medgiver, at Advokatsamfundet har meget forstand på jura, men jeg ved ikke hvor meget forstand de har på klimatilpasning, og der må jeg bare sige, at det godt kan være, at det endnu ikke gået op for dem, at det her er en af de allerstørste opgaver, vi i de kommende år står over for. Jeg tror, det er gået op for de fleste af Folketingets partier, at der er tale om noget helt gennemgribende. Vi bliver nødt til at se på den måde, vi planlægger på, på den måde, vi opbygger vores samfund på, på den måde, vi passer på vores grundvand på, og på den måde, vi beskytter vores værdier i det her samfund på. Da det store regnskyl kom i København, var man simpelt hen ikke ret langt fra, at det kunne have ramt Hvidovre Hospitals nødgenerator. Så lad os lige være enige om, at det med klimatilpasningen ikke bare er sådan et lillebitte hjørne eller noget nyt, vi nu lige har fundet på. Det er en opgave, der er ret stor og alvorlig, vi står over for, og derfor synes jeg da, det er helt på sin plads, at kommunerne tager hensyn til det her, på lige fod med at de tager hensyn til, om det arkitektonisk set skal være tiltrækkende, eller om det skal have andre funktioner.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu kan det være, at det forandrer sig efter næste kommunalvalg, men ellers vil jeg sige, at det der med at erklære sådan en generel tillid til kommunalbestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer er jeg nok ikke meget for. Men bare rolig, det gælder også i forhold til Folketinget og folketingsmedlemmer. Så der er ikke noget diskrimination af nogen der.

Men jeg vil bare sige til ministeren, at jeg er meget glad for den åbenhed, hun viser i forhold til den problemstilling, der handler om mulighed for åbenhed og gennemskuelighed og borgerinddragelse i den politiske proces omkring lokalplaner. Jeg vil bare sige, at der jo er to veje, man kan gå i den videre proces. Den ene er jo, at man måske får præciseret lidt mere, hvad det er for noget, man ligesom kan sige kan uddelegeres. Det andet er jo at sige, at det godt kunne være, at man kunne følge det her og så i løbet af nogle år prøve at lave en undersøgelse og en analyse af, hvordan det har udviklet sig, for at se på, om det har udviklet sig hensigtsmæssigt.

Jeg synes, at begge veje er fornuftige at gå, og jeg kan ikke se, at den diskussion, der har været om det her, skulle få forhindret, at vi kunne nå frem til en eller anden fornuftig aftale. Det er faktisk meget i lighed med Venstres ordfører på det her område, og det er jo altid glædeligt at være enig med Venstre om noget.

Ministeren.

Jamen det er jo godt, at vi har sådan et fornuftigt Folketing. Her kom to muligheder for, hvordan man kan berolige Folketingets parter rundtomkring, og det må vi jo tage i diskussionen. Det er jo medlemmerne, der skal stemme for det her forslag. Så lad os da diskutere, hvad der skal til for at berolige. Er det en evaluering, er det en positivliste, eller er vi trygge ved den måde, det står på nu? Det kan man jo bl.a. gøre ved at bore i nogle af de ting, man har været lidt usikker på, og få nogle konkrete eksempler på, hvad det er der kan uddelegeres, og hvad man kunne forestille sig kommunerne ville gøre.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.