Miljøudvalget 2011-12
L 147 Bilag 1
Offentligt
JuraJ.nr. NST-400-00049Ref.Den 6. marts 2012
NOTATvedrørende høringssvar til L (…)Forslag til Lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love(Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)
Ordinær høring (2. december 2011-8. januar 2012)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andrelove (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet) blev udsendt i ekstern høring med brev af2. december 2011. Høringsfristen udløb den 8. januar 2012.Lovforslaget blev sendt til høring hos en række organisationer, foreninger, myndigheder ogprivatpersoner, jf. lovforslagets afsnit 12.Naturstyrelsen har modtaget i alt 28 høringssvar, hvoraf 15 myndigheder og organisationer oplyserenten, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget, eller modtager lovforslaget positivt.Svarene har især berørt følgende punkter:1. Nævnets fokuserede sagsbehandling2. Indsendelse gennem førsteinstans3. Hjemvisning og vejledning4. Klagegebyr5. Maskinel underskrift mv.6. Tilbagebetaling af klagegebyr7. Klageadgang husdyrgodkendelseslov8. Andre bemærkninger
I det følgende gennemgås de indkomne høringssvar i hovedtræk og Miljøministeriets bemærkningerhertil. Der kan om indholdet af høringssvarene i øvrigt henvises til de til udvalget oversendte svar.Supplerende høring (8.-19. februar 2012)Det bemærkes, at forslaget til hjemmel til at forpligte førsteinstanserne til digital kommunikation medNatur- og Miljøklagenævnet og forslaget til præcisering af bræmmebestemmelsen i vandløbsloven ikkeindgik i ovennævnte udkast. Disse forslag, som er en del af forslag til ændring af lov om miljømål m.v.for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, lov om skove, lov om Natur- ogMiljøklagenævnet og lov om vandløb (Ændring af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence,digitalisering og præcisering af bræmmebestemmelse) har været i særskilt høring fra den 8. februar 2012til den 19. februar 2012 Der er i alt indkommet 7 høringssvar, som ikke indeholder bemærkninger – herafhar 2 ikke ønsket at afgive bemærkninger.Forslaget om ændring af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence i sager om klager over de statsligevand- og Natura 2000-planer er trukket tilbage den 9. februar 2012 og indgår ikke i det fremsattelovforslag, som heller ikke indeholder forslag om at præcisere udtrykket tilvejebringelsesmangler imiljømålsloven.Generelle bemærkninger
1. Nævnets fokuserede sagsbehandling.Danmarks Naturfredningsforening (DN), Det Økologiske Råd
ogFriluftsrådet
finder ikkeforslaget om, at nævnet kan begrænse sin efterprøvelse af de væsentligste forhold, hensigtsmæssigt,og lægger vægt på, at de nødvendige oplysninger fremskaffes for, at nævnet kan træffe den rigtigeafgørelse, samt at officielprincippet fortsat skal gælde med de undtagelser, der allerede eksisterer, ogat borgernes muligheder for at få behandlet deres klager ikke skal forringes i forhold til i dag.Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
er indforstået med, at nævnet kan begrænse sin prøvelse tilde forhold, der er klaget over. DOF finder dog, at nævnets mulighed for at begrænse prøvelsen tildet væsentligste af flere klagepunkter rummer et alvorligt brud på retssikkerheden, idet det overladestil nævnet at vurdere, hvad der anses for væsentligt.Advokatrådet
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at klagenævnet skal kunne begrænsesin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, eller de væsentligste af flereklagepunkter, jf. forslagets § 12 a.Advokatrådet
har foreslået, at den foreslåede bestemmelseaffattes som miljøbeskyttelseslovens § 85, stk. 1, hvorefter tilsynsmyndigheden kan undlade atbehandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.Advokatrådet har desuden anført, at det kan give anledning til overvejelse, om nævnet i forbindelsemed begrænsning af prøvelsen til det væsentligste af flere klagepunkter er omfattes af envejledningspligt lig med den i forvaltningslovens § 7.Peter Pagh
finder, at forslaget blot kodificerer forvaltningsrettens almindelige forståelse af prøvelseved administrativ rekurs. Peter Pagh har gjort endvidere anført, at det ikke vil være tilstrækkelig iforhold til habitatdirektivets art. 6, stk. 3, hvis nævnet alene af egen drift prøver, om en påklagetafgørelse tilsidesætter direktivernes beskyttelseskrav, når det er åbenbart, at den påklagede afgørelsehar eller vil have væsentlige negative konsekvenser.DI, De Samvirkende Købmænd, KL
ogLandbrug & Fødevarer
støtter forslaget.
2
Miljøministeriets bemærkninger:I overensstemmelsen med bemærkningerne fra Peter Pagh om habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, erdet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at myndigheden kan prøve andre end de påklagedeforhold, hvor det ikke kan afvises, at afgørelsen kan have væsentlige negative natur- ogmiljømæssige konsekvenser.De fremkomne bemærkninger har ikke i øvrigt givet anledning til ændring af lovforslaget.Miljøministeriet finder således fortsat, at hensynet til effektiv sagsbehandling i nævnet til gavn foralle klagere taler for, at nævnet har mulighed for alene at tage stilling til de forhold, der er angivet iklagen.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse ikke udelukker, atnævnet i særlige tilfælde kan tage stilling til andre forhold end de, der er angivet i klagen. Nævnetvil således fortsat have mulighed for, og efter omstændighederne pligt til, at inddrage andre forholdend de, der er klaget over, fx vedrørende overholdelse af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Dette kanvære relevant, hvor dele af førsteinstansens afgørelse, der ikke er påklaget, åbenbart lider af en EU-retlig mangel eller af andre åbenbare og væsentlige retlige mangler, herunder tilsidesættelse afgrundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om fx habilitet, eller hvor det ikke kan afvises, atafgørelsen kan have væsentlige negative natur- og miljømæssige konsekvenser.Med hensyn til nævnets mulighed for at begrænse prøvelsen til det væsentligste af flere klagepunkterfinder Miljøministeriet, at det bør bero på en konkret vurdering fra sag til sag, hvad der må ansesfor det væsentligste, og at denne vurdering bør foretages af nævnet.Ministeriet skal samtidig pege på, at for så vidt angår de sager, hvor nævnets afgørelse går ud på,at den påklagede afgørelse stadfæstes, vil nævnet fortsat, inden afgørelsen træffes, skulle forholdesig til alle relevante klagepunkter, det vil sige klagepunkter, der vil kunne føre til, at den indklagedeafgørelse ophæves, ændres eller hjemvises. I modsat fald vil der være en risiko for, at nævnet ikkeretter op på førsteinstansens fejl, selv om de var anført i klagen.Ministeriet kan i øvrigt oplyse, at lovforslaget ikke ændrer ved det forhold, at en sag skal være fuldtoplyst, før der træffes afgørelse i de omhandlede spørgsmål. Nævnet skal således i alle sager sikresig, at det er i besiddelse af et solidt og tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, når det behandler enklage.Med hensyn til forslaget om i stedet at indføje en bestemmelse svarende til miljøbeskyttelseslovens §85, stk. 1, kan Miljøministeriet oplyse, at ekspertudvalget, hvis forslag ligger til grund forlovforslaget, foreslog en lignende bestemmelse. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at det –bl.a. henset til de mange forskelligartede sager, som nævnet behandler – vil være vanskeligtnærmere at vurdere rækkevidden heraf i relation til nævnets sagsbehandling, og forslaget om ensådan bestemmelse er ikke medtaget i det aktuelle lovforslag.Det er Miljøministeriets opfattelse, at nævnet i forbindelse med behandlingen af alle sager efter deforeslåede bestemmelser er omfattet af de almindelige bestemmelser om vejledningspligt iforvaltningslovens § 7.
3
2. Indsendelse gennem førsteinstansAdvokatrådet
finder, at bestemmelsen om, at førsteinstansen som udgangspunkt inden for 3 ugerskal videresende en klage til nævnet, er et meget væsentligt tiltag for at nedbringe den samledesagsbehandlingstid. Rådet samt Landbrug & Fødevarer finder dog, at fristen på 3 uger ikke bør væreet udgangspunkt, men et absolut krav kombineret med nærmere definerede undtagelser.KL
finder også, at det er for uklart, i hvilke tilfælde fristen vil kunne forlænges og hvor længe.DN
ogFriluftsrådet
støtter forslaget, men foreslår fristen ændret fra 3 til 4 uger.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at lave en udtømmende opregning af, hvilke tilfældeder kan medføre fristforlængelse, da der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag.Miljøministeriet henviser til bemærkningerne i lovforslaget, der oplister eksempler på situationerhvor fristforlængelse vil være hensigtsmæssig. Ministeriet har samtidig fastholdt, at fristen på 3uger ikke er absolut.Ministeriet finder, at fristen på de 3 uger giver førsteinstansen rimelig tid til at vurdere en klage ogvideresende den til nævnet, og finder derfor ikke grundlag for at forlænge fristen.De fremkomne bemærkninger har ikke i øvrigt givet anledning til ændring af lovforslaget.Dansk Skovforening foreslår,
at der i jagt- og vildtforvaltningsloven ognationalparkloven indsættes en regel om, at myndigheden skal underrette Natur- ogMiljøklagenævnet, såfremt der efter fremsendelsen af klagen indledes forhandlinger mellemførsteinstansmyndigheden og klager, således som det er foreslået på de fleste andre lovområder.Miljøministeriets bemærkninger:Bestemmelsen sigter på den situation, hvor myndigheden inddrages i forhandlinger mellemadressaten for en afgørelse og klager, efter at klagen er videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet.På jagt- og vildtforvaltningslovens område er det kun klager over afgørelser eftermiljøskadereglerne, der kan påklages til nævnet, og i lov om nationalparker er der alene tale om, atder kan klages over retlige spørgsmål i forbindelse med nationalparkfondens vedtagelse afnationalparkplanen. Det er Miljøministeriets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at det vil bliveaktuelt at forhandle om projekttilpasninger i forbindelse med klagesager på disse lovområder.Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.DN
ogFriluftsrådet
foreslår, at der fastsættes en tidsramme for de forhandlinger mellem parterne,der kan betyde, at behandlingen af en sag sættes i bero.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet finder, at det bør afhænge af den konkrete sag, hvor længe behandlingen afklagesagen sættes i bero som følge af forhandlinger mellem parterne. Det kan herunder ikkeudelukkes, at en fastsat frist for forhandlingernes længde i nogle tilfælde vil kunne være til hinderfor, at parterne når forhandlingsmæssige løsninger. Miljøministeriet skal samtidig pege på, at
4
forhandlinger jo naturligt vil ophøre i tilfælde af, at der er fundet en løsning, eller en af parterneønsker at afbryde forhandlingerne. Myndigheden skal herefter underrette Natur- ogMiljøklagenævnet om, at forhandlingerne er afbrudt.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Advokatrådet
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at fristen for supplerendebemærkninger fra borgere og virksomheder er absolut og dermed ikke åbner mulighed forforlængelse. Advokatrådet mener endvidere, at den fokuserede klagesagsbehandling giver anledningtil problemer i forhold til søgsmålsfristerne ved domstolene.Landbrug & Fødevarer
foreslår, at virksomheder i særlige tilfælde skal kunne overskride fristen.Miljøministeriets bemærkninger:Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at Natur- og Miljøklagenævnet efter omstændighedernei konkrete sager kan dispensere for fristerne. Endvidere følger det af de almindeligeforvaltningsretlige regler, at nævnet i sager, hvor der kan være tvivl, om sagen er tilstrækkeligtoplyst, har pligt til at indhente de nødvendige supplerende oplysninger fra klagesagens parter.For så vidt angår forholdet til søgsmålsfristerne ved domstolene kan Miljøministeriet pege på, at ide tilfælde, hvor nævnet vil stadfæste en afgørelse, er nævnet forpligtiget til at prøve alleklagepunkterne i sagen. Alternativet er at hjemvise sagen til fornyet behandling i førsteinstansen,hvilket medfører en fornyet prøvelse.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.DI
finder det betænkeligt, at der sås tvivl om førsteinstansafgørelsernes forvaltningsmæssigegrundlag og begrundelser ved, at førsteinstansen skal genoverveje sin afgørelse før videresendelse tilnævnet og komme med yderligere begrundelse for afgørelsen.Miljøministeriets bemærkninger:Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke nødvendigvis på indholdet af førsteinstansens medvirken iforbindelse med sagens oplysning. Også i sager, hvor en klage er indgivet direkte til nævnet, ogførsteinstansen høres som part i sagen, vil førsteinstansen – uden at instansen dog er forpligtethertil – i praksis ofte genoverveje afgørelsen og angive bemærkninger til de indkomne klagepunkter.Forslaget har først og fremmest som formål at fremrykke førsteinstansens medvirken i klagesagenmed henblik på at forkorte sagsbehandlingstiden og i forbindelse hermed udtrykkeligt at fastsætte, atmyndigheden skal sende bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Landbrug & Fødevarer
foreslår, at det tilføjes, at førsteinstansens ændring af en afgørelse, der vilvære til skade for adressaten, forudsætter adressatens accept eller omstændigheder, der berettiger tilen tilbagekaldelse af afgørelsen.Miljøministeriets bemærkninger:
5
Miljøministeriet finder fortsat, at de almindelige forvaltningsretlige regler bør finde anvendelse itilfælde som det nævnte, herunder de begrænsede muligheder for at ændre begunstigendeafgørelser.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.KL
bemærker, at det kan være vanskeligt for førsteinstansen at fremsende klagen, hvis det ikketydeligt fremgår, hvad der klages over. KL foreslår derfor krav til klagens indhold eller frist foruddybning.Miljøministeriets bemærkninger:Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at parterne har pligt til at medvirke til sagensoplysning, og at en parts undladelse heraf kan komme den pågældende til skade. Miljøministerietfinder, at der bør udvises tilbageholdenhed med herudover at fastsætte regler om klagers indhold,herunder idet borgere m.v. uden særlige forudsætninger for at skrive klager, skal have sammemuligheder for at klage som andre.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.3. Hjemvisning og vejledningAdvokatrådet
finder en indskrænkning af hjemvisningsmuligheden for retssikkerhedsmæssigbetænkelig, men kan tilslutte sig en målsætning om, at der i praksis arbejdes hen i mod at begrænseantallet af hjemviste sager mest mulig. Rådet tilslutter sig, at der ikke bør ske hjemvisning af sager,hvor færdigbehandlingen ikke kræver uforholdsmæssigt store ressourcer, og hvor det i øvrigtforekommer retssikkerhedsmæssigt ubetænkeligt. Rådet forholder sig dog uforstående overforbehovet for en vejledning fra nævnet ved hjemvisninger, idet det allerede fremgår af ulovfæstetforvaltningsret, at en hjemvisning skal begrundes.Dansk Skovforening
peger på, at en indskrænkning af adgangen til at hjemvise ugyldige afgørelserfratager klager en rekursmulighed.DI
støtter op om den ønskede ændring i hjemvisningspraksis, men stiller spørgsmålstegn ved, om enlovændring er det rette grundlag herfor.Landbrug & Fødevarer
støtter forslaget, men foreslår bestemmelsen om vejledning udvidet til,udover selve afgørelsen, også at omfatter andre relevante klagepunkter, som nævnet finder relevantefor førsteinstansens fornyede behandling. Endvidere foreslås det nævnt i bemærkningerne, at derskal ske høring af parterne i de sager, hvor klagenævnet træffer den endelige afgørelse.Peter Pagh
finder det nødvendigt med en præcisering af bemærkningerne, så det sikres, at detindgår i beslutningen om hjemvisning, hvem der er bedst egnet til at oplyse sagen.DN
ogFriluftsrådet
støtter forslaget.Miljøministeriets bemærkninger:Formålet med forslaget er at sikre, at flest muligt sager færdigbehandles i klagenævnet af hensyn tilat forkorte den samlede sagsbehandlingstid. Af hensyn til at sikre dette foreslås det, at der lovfæstesen pligt til at begrænse antallet af hjemvisninger.
6
Det er naturligvis forudsat, at nævnet i de enkelte sager vurderer, om der kan væreretssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med at færdigbehandle sagen i stedet for athjemvise den til førsteinstansen. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, kan nævnet vedvurderingen af, om en sag skal hjemvises, lægge vægt på, om sagen i nævnet i væsentlig henseendehar ændret karakter i forhold til den påklagede sag.Nævnet kan i sager om hjemvisning lægge vægt på den konkrete ressourceanvendelse ved atfærdigbehandle sagen i nævnet i forhold til den samlede ressourceanvendelse i nævnet ogførsteinstansen ved en hjemvisning.Af hensyn til at sikre, at førsteinstansen ved hjemvisning har det bedst mulige grundlag for enfornyet behandling af sagen foreslås det endvidere lovfæstet, at nævnet i hjemvisningssager skalredegøre for nævnets overvejelser i forbindelse med behandlingen af de klagepunkter, der har førttil hjemvisningen og vejlede førsteinstansen om, hvorledes sagen på disse punkter skal behandles.Hvis nævnet i forbindelse med klagesagsbehandlingen har konstateret øvrige væsentlige mangler,skal disse anføres i afgørelsen.De almindelige forvaltningsretlige regler for partshøring gælder for både nævnets ogførsteinstansens afgørelser.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Landbrug & Fødevarer
tager afstand fra hensynet til opnåelse af mål i resultatkontrakt i sager omhjemvisning.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet er enigt i, at det nævnte forhold ikke skal være en bestemmende faktor vedhjemvisningssager, og bemærkningerne til lovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed.4. KlagegebyrDI
ogDansk Land- og Strandjagt
finder, at det er et uheldigt tilbageskridt at nedsætteklagegebyret.DN, DOF, Det Økologiske Råd, Friluftsrådet
ogNOAH
støtter op om forslaget, men mener dogat det burde være gratis at klage.Retspolitisk Forening
støtter forslaget.Landbrug & Fødevarer
støtter nedsættelsen af klagegebyret, men stiller spørgsmål ved, om 500 kr.er det rigtige beløb. Landbrug & Fødevarer finder det uklart, hvad der menes med bemærkningerneom, at i tilfælde af stigende sagsbehandlingstider som følge af nedsættelsen, vil der blive iværksattiltag for at begrænse dette. Landbrug & Fødevarer foreslår en evaluering og justering efter 2 år.Miljøministeriets bemærkninger:Formålet med gebyret er at tilskynde potentielle klagere til at overveje, om der er det fornødnesaglige grundlag for at klage. På den anden side må gebyret ikke have en størrelse, der vil afholdenogen fra at klage alene af økonomiske årsager.
7
Regeringen finder, at det foreslåede gebyr på 500 kr. for alle er udtryk for en fornuftig balancemellem de nævnte hensyn, og de fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning tilændring af lovforslaget.Samtidig vil Miljøministeriet have fortsat fokus på sagsbehandlingstiderne. Om og i givet fald hvilkekonkrete tiltag, det kan blive nødvendigt at foretage, afhænger af den givne situation, og det erderfor endnu for tidligt at sige noget nærmere herom.Dansk Skovforening
påpeger, at bestemmelsen om pristalsregulering er upræcis.Miljøministeriets bemærkninger:Den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne hertil er præciseret. .DOF
finder, at det i strid med Århus-konventionen at fastsætte og regulere et klagegebyr.Miljøministeriets bemærkninger:Som anført ovenfor er det bl.a. et bærende hensyn bag størrelsen af gebyret, at det ikke må afholdenogen fra at klage alene af økonomiske årsager.Efter reglerne i Århus-konventionen må det ikke være uforholdsmæssigt dyrt at klage, jf.konventionens artikel 9.4.Miljøministeriet finder, at et gebyr på 500 kr. er i overensstemmelse med konventionen, og defremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.5. Maskinel underskrift mv.Advokatrådet
ogDansk Skovforening
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at træffeafgørelser uden underskrift. Advokatrådet foreslår bestemmelsen ændret, så det udtrykkeligtfremgår, at bemyndigelsen ikke angår egentlige afgørelser, eller at bemærkningerne heromstrammes op.DN
ogLandbrug & Fødevarer
bakker op om forslaget.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet finder, at de digitale muligheder bør udnyttes bedst muligt og i det omfang, der ikkeer retssikkerhedsmæssige hensyn, der taler imod.Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil bemyndigelsen aktuelt blive brugt tilkvitteringsbreve, orienteringsbreve, standardhøringer, rykkerbreve, svar på spørgsmål omsagsbehandling, svar på rykkere, standardafgørelser om klagegebyr og andre standardiseredebreve.Det fremgår endvidere, at nævnet fortsat forventes at underskrive egentlige afgørelser. Hvisudviklingen på et senere tidspunkt giver mulighed for på betryggende vis at varetage hensynet tilretssikkerheden for klagesagens parter, vil nævnet - således som bemyndigelsen er formuleret - ogsåkunne udsende afgørelser uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller lignende.
8
De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Dansk Fritidsfiskerforbund
er imod forslaget, idet deres medlemmer ikke alle har adgang tildigitalt udstyr.Miljøministeriets bemærkninger:Dette lovforslag regulerer ikke spørgsmålet om, i hvilken udstrækning borgere har krav på ikkeelektronisk kommunikation med myndigheder, herunder Natur- og Miljøklagenævnet.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.6. Tilbagebetaling af klagegebyrDI
finder dette forslag formålsløst. DI begrunder dette med dels, at klagegebyret er nedsat til etsymbolsk beløb og dels, fordi bemærkningerne til dette lovforslag lægger til grund, at denklageberettigede også er forhandlingsberettiget, hvilket ikke altid er tilfældet. DI foreslårbemærkningerne ændret.Landbrug & Fødevarer
finder, at bemærkningerne til dette forslag er tvetydige og mener, at detbør specificeres, under hvilke omstændigheder klagegebyret skal tilbagebetales.Peter Pagh
mener ikke, at der i ekspertudvalgets rapport kan findes støtte til, at formålet med dennebestemmelse er dialog mellem klager og førsteinstans. Peter Pagh mener, at der vil være problemer iforhold til magtfordrejning ved et sådant formål.DN
ogFriluftsrådet
støtter forslaget.Miljøministeriets bemærkninger:Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vurderede ekspertudvalget, at gebyrreglerne i nogletilfælde kan være en barriere for, at klagesager finder en hurtig og smidig løsning uden for detformaliserede klagesystem. Denne vurdering blev understøttet af tilkendegivelser fra det første af toseminarer med repræsentanter fra en bred kreds af interessenterne i natur- og miljølovgivningen,som udvalget har afholdt. Ekspertudvalget anbefalede på denne baggrund, at reglerne ændres, såklagegebyret kan tilbagebetales, hvis klageren trækker sin klage tilbage, inden Natur- ogMiljøklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.At klageberettigede ikke altid er forhandlingsberettigede ændrer efter ministeriets opfattelse ikkeved grundlaget for en tilbagebetalingsordning.Lovforslaget bestemmelse om tilbagebetaling er en hjemmel for miljøministeren til at fastsætteregler om, at Natur- og Miljøklagenævnet kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klagen trækkestilbage.Det er hensigten at udmønte bestemmelsen således, at nævnet kan – men ikke skal – tilbagebetaleklagegebyret, når klagen trækkes tilbage.Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bør nævnet - for at understøtte formålet medordningen - som hovedregel tilbagebetale klagegebyret, når klagen trækkes tilbage efterforhandlinger om projekttilpasninger. Nævnet kan dog efter en konkret vurdering nå frem til, at
9
tilbagebetalingen ikke vil være rimelig, eksempelvis hvis klagen trækkes tilbage på et meget senttidspunkt. Hvis klageren eksempelvis er adressat for afgørelsen, og vedkommende først efter at havefået et afgørelsesudkast i partshøring, der går vedkommende imod, trækker klagen tilbage, vil detvirke urimeligt, hvis klagegebyret tilbagebetales. Ved Natur- og Miljøklagenævnets vurdering af, omklagegebyret skal tilbagebetales, kan nævnet tillige lægge vægt på, om klageren har underrettetnævnet om, at der er indledt forhandlinger, når det er disse forhandlinger mellem klageren ogadressaten om tilpasninger af projektet, der har ført til, at klagen trækkes tilbage.De fremkomne bemærkninger har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Miljøministeriet vil dog i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen overveje, ombemærkningerne kan give anledning til præciseringer af en tilbagebetalingsordning.7. Klageadgang husdyrgodkendelseslovLandbrug & Fødevarer
bakker op om, at ministerens klageadgang ophæves på husdyrområdet.DN, Det Økologiske Råd
ogDOF
mener ikke, at ministerens klageadgang efterhusdyrgodkendelsesloven bør ophæves. Det er vigtigt, at ministeren har en klageadgang for at kunnevaretage forpligtelser og interesser af national og international karakter, som rækker ud over deinteresser, der varetages af den enkelte kommune. De mener ikke, at ministerens klageadgangsamtidig pålægger Miljøministeriet en pligt til at gennemføre stikprøvekontrol.Miljøministeriets bemærkninger:På baggrund af de indkomne høringssvar er forslaget ændret, således at ministerens klageadgangopretholdes i en tilpasset form.Efter forslaget vil ministeren fortsat kunne påklage kommunale afgørelser, når væsentlige nationaleeller internationale interesser er berørt. Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at der ikkelængere vil blive gennemført stikprøvekontrol.8. Andre bemærkningerPeter Pagh
anfører, at der består et selvstændigt problem i manglende klageret over myndighedensmanglende anvendelse af miljøvurderingslovens regler.DOF
finder det problematisk, at der ikke findes nogen klageregler i forhold til afgørelser truffet ihenhold til Lov om jagt og vildtforvaltning. DOF finder, at dette er en overtrædelse af Århus-konventionen.DN
ogFriluftsrådet
finder det problematisk, at der ikke er klageadgang over ”ikke-afgørelser” iforbindelse med anmeldeordningen i naturbeskyttelseslovens kap 2A og afregistrering af § 3områder.Miljøministeriets bemærkninger:De anførte synspunkter ligger uden for rammerne af dette lovforslag og har derfor ikke givetanledning til ændring af forslaget.
10
11
