Tak for det.
Vi vil egentlig blot gøre opmærksom på, hvorfor vi vil stemme nej til det her forslag.
Det er jo, fordi vi havde jo ønsket at få forslaget delt, men det mente man så ikke at der var behov for.
Det, vi mener er problemet her, er, at man ikke fuldt ud har afdækket, om den sagsbehandlingstid, der er ved Naturklagenævnet, bliver længere, ved at man sætter gebyret ned fra de 3.000 kr.
til de 500 kr.
og dermed får flere klagesager ind.
Derfor vil vores opfordring jo være, at man selvfølgelig stemmer nej til det her, når man ikke samtidig sørger for at få afkortet behandlingstiden i Naturklagenævnet.
Så derfor er vi desværre nødt til at sige nej til det her.