Svar:

1.

Justitsministeriet går ud fra, at der med spørgsmålet sigtes til den situa-tion, at der nu – som en konsekvens af den foreslåede regel om offentlig-hedens adgang til randzonerne, jf. forslaget til randzonelovens § 6 a, stk. 1– bliver adgang for offentligheden til arealer, der efter de gældende regler inaturbeskyttelseslovens kapitel 4 principielt er åbne for færdsel til fods ogophold, men som der på grund af deres beliggenhed ikke i dag er lovligadgang til.Det forudsættes med andre ord, at der sigtes til den situation, at en randzo-ne vil skabe en lovlig ”adgangsvej” til arealer omfattet af naturbeskyttel-seslovens kapitel 4, som der i dag ikke er lovlig adgang til.

2.

Naturbeskyttelseslovens kapitel 4 (§§ 22-29) indeholder de almindeligebestemmelser om offentlighedens adgang til naturen.Af bestemmelserne følger, at offentlighedens adgang til arealer, der er om-fattet af naturbeskyttelseslovens § 22-26 om offentlighedens adgang tilstrande, skove, udyrkede arealer, klitfredede arealer samt veje og stier, ik-ke for alle naturtyper er ubegrænset. F.eks. indeholder naturbeskyttelseslo-vens § 24, stk. 4 og 5, en fravigelse af hovedreglen i naturbeskyttelseslo-vens § 24, stk. 1, om, at udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods ogophold, hvis der er lovlig adgang til arealerne. Det er således i § 24, stk. 4,fastsat, at offentligheden ikke har adgang til udyrkede privatejede arealer,der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Endvidere er det i § 24, stk. 5,fastsat, at der dog er adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke ergræssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, så-fremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel.Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den er-hvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad genererprivatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og plante-liv.2

Det fremgår endvidere af naturbeskyttelseslovens § 27, at kommunalbesty-relsen kan bestemme, at arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særligeforhold taler for det.Med den foreslåede nye § 6 a, stk. 1, i randzoneloven foreslås det, at rand-zonerne skal være åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovligadgang dertil efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Det fore-slås endvidere, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravigebestemmelsen i § 6 a, stk. 1, når særlige forhold taler for det, jf. forslagettil ny § 6 a, stk. 2.Med det fremsatte lovforslag ændres der ikke i øvrigt ved de almindeligebestemmelser om offentlighedens adgang til naturen, herunder bl.a. ikkeved de førnævnte regler i naturbeskyttelseslovens § 24 og § 27.

3.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at ejendomsretten er beskyttet afgrundlovens § 73, stk. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§

73.

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at af-stå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kankun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være op-fyldt, for at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlo-vens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”,som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet væreekspropriativt (der skal være tale om afståelse).Om den første betingelse skal det bemærkes, at udtrykket ”ejendom” igrundlovens § 73 må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt an-taget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel for-stand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugsrettigheder, ser-vitutter og panterettigheder samt rettigheder i henhold til private aftaler erbeskyttet af grundlovens ejendomsbegreb, jf. således bl.a. Henrik Zahle,Dansk Forfatningsret, 3. udgave (2003), side 184 f.For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om, at der foretageset ekspropriativt indgreb (at der skal være tale om afståelse) bemærkes, atdet i forfatningsretlig litteratur og praksis er almindeligt antaget, atspørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må be-3

ro på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, DanskStatsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., MaxSørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (1973), side 412,Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave (2007), side 275 og Orla FriisJensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (redigeret af HenrikZahle), 2. udgave (2006), side 476 f. Som momenter, der må tillægges be-tydning ved udøvelsen af dette skøn, peger man navnlig på indgrebetsformål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om detrammer mange eller få personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angåren fremtidig eller en aktuel rettighed, om indgrebet går ud på at overførerettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af den-ne råden samt indgrebets begrundelse.

4.

Det er på den ovenfor anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, atdet ikke kan antages at ville udgøre et ekspropriativt indgreb efter grund-lovens § 73, hvis forslaget til randzonelovens § 6 a, stk. 1, måtte indebære,at der i visse situationer – via offentlig adgang til en randzone – for offent-ligheden bliver lovlig adgang til andre arealer, f.eks. et udyrket areal, ioverensstemmelse med de gældende almindelige regler i naturbeskyttel-seslovens §§ 22-29 om offentlighedens adgang til naturen.

Spørgsmål nr. 50 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

randzoner (L 145) fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri:

Svar:

1.

2.

3.

73.

4.